Sider

Viser opslag med etiketten frugtoggrønt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frugtoggrønt. Vis alle opslag

tirsdag den 25. september 2012

Kender du kræger?

Jeg har lige været på ferie i Faaborg, og derfra går der jo færger ud til tre af de små øer i det sydfynske øhav; Bjørnø, Avernakø og Lyø.

Og på sidstnævnte kom jeg forbi en hyggelig lille gård, hvor de solgte marmelader og geleer. Jeg kunne ikke lade være med at købe noget, og jeg købte blandet andet krægemarmelade.




Kender du kræger? Jeg er blevet overrasket over smagen, som er rigtig fin. Det smager som blommer, men med rabarber. Jeg har næsten spist hele glasset nu...



Her er lidt info fra et skilt, de havde ved vej-salget.

mandag den 26. september 2011

Hvad en gratis pose æbler kan føre til


Lørdag gik jeg forbi et rækkehus, hvor der ude foran lå nogle poser med gratis æbler. Hvor betænksomt! Jeg greb en pose, og søndag fik jeg lavet æblemarmelade og tomat-æblemarmelade. Jeg skal nok få kigget på nogle opskrifter.


Jeg stod i køkkenet det meste af søndag, og det var herligt! Så nu er der også lidt forsyninger til de kommende uger.

Bloggen er nedprioriteret for tiden, for andre ting er opprioriteret. Sådan er det. Det betyder dog ikke, at der er stille i køkkenet. Jeg får heller fulgt med hos jer andre bloggere så meget, som jeg gerne ville. Men jeg må vist bare acceptere, at lige nu er det sådan, situationen ser ud. Måske er det netop det, der er charmen ved en blog - at den følger med både i de travle og knap så travle perioder. Livets udvikling og bla bla.

Men jeg vil rigtig gerne Blogland! Lur mig, om ikke aktivitetsniveauet vil gå både op og ned over de kommende mange, mange år. :-)

onsdag den 27. juli 2011

Kartoffelsalat med nye kartofler, tomater og løg

Uhm, endnu en kartoffelsalat. Og lidt mere aktivitet her. Den her salat var rigtig god, især dressingen til.


søndag den 17. juli 2011

Ribssaft

Jeg har før skrevet om de mange bær, vi har i haven, især ribs. Så jeg fandt på at lave klassisk ribssaft af dem.


fredag den 15. juli 2011

Kirsebærkage (chokoladekage)

Vi har et stort kirsebærtræ i haven, og dem vil vi jo gerne bruge til noget. Jeg fandt en opskrift på en kirsebærkage, som også er en chokoladekage, og som er rigtig lækker.


onsdag den 13. juli 2011

Kartoffelsalat med radiser, ærter og persille-slaw

Jeg havde en rest kogte nye, danske kartofler, så jeg fik lyst til at lave en lækker kartoffelsalat med friske råvarer.


Friske forsyninger

Jeg har lige været på markedet og hente friske forsyninger. Radisser og bredbladet persille. Ærter og creme fraiche er dog ikke derfra.


tirsdag den 5. juli 2011

Hindbær-solbærmarmelade

Det er en dejlig tid lige nu med meget frugt og bær i haven. I den gamle, grønne syltebog fandt jeg opskriften på det her marmelade.


søndag den 3. juli 2011

En lidt for lyserød kage: Hindbærmoussekage

Måske er den her kage lidt for lyserød. Eller også er jeg for sart. Men det ændrer ikke på, at den smager rigtig godt. Det er bagt sommer.

onsdag den 15. juni 2011

Nye ærteplanter

Jeg vil lige vise mine ærteplanter. Jeg har haft lidt problemer med, at de rådnede i jorden efter de var spiret en smule. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, måske er det for vådt, men det lykkedes mig altså at få nogle planter fremdyrket.

lørdag den 11. juni 2011

Rabarbertærte med marcipanlåg

Som jeg lovede tidligere, vil jeg vise rabarbertærten, som jeg lavede i går. Det er med rabarber lige ude fra haven - de blev trukket 20 min før, de skulle bruges - og opskriften fandt jeg hos Familie Journal lige her.

torsdag den 9. juni 2011

Marokkansk mynte fra markedet

I skulle da lige se den her marokkanske mynte, som jeg købte på markedet på Ingerslevs boulevard igår - se indlægget før dette.

Den er økologisk og kostede 30 kr. og fra et lille, lokalt gartneri.

Og så er det den, man bruger til at lave mojitos!


Det sidste stykke tid har jeg skrevet en del indlæg fra mobilen, og det fungerer rigtig godt! Det er smart - lige nu sidder jeg for eksempel i en bus og laver det her indlæg!

fredag den 30. juli 2010

Gamle dyder: Kærnemælksfromage

En af de gode, gammeldags desserter er fromage. Og her tænker jeg ikke på diverse supermarkeders udbud af masseproducerede rom-, citron- og vaniljefromage. Nej, den helt rigtige slags, som jeg lavede igår. Og som jeg vil fortælle om her, så du evt. har noget at afprøve her i den forestående regnfulde weekend - lad dig ikke skræmme af, at der skal bruges husblas! Selve opskriften kan ses nederst i indlægget.

Først lægges 8 blade husblas i blød.

Imens piskes kærnemælk, sukker og vaniljesukker sammen.

Husblassen smeltes med det vand, der hænger ved...

... til den er helt flydende og uden klumper.

Med skælvende underkæbe hældes husblassen i kærnemælken i en TYND stråle og under omrøring (derfor kunne jeg ikke tage et billede af lige netop det!). Kærnemælken stilles i køleskabet til den begynder at stivne lidt, for mig stod den højst i køleskab 20 min. Derefter vendes flødeskum og friske, selvfølgelig nyplukkede hindbær i med en dejskraber eller andet velegnet.

Så hældes hele blandingen op i din fineste serveringsskål, og efter 2-3 timer på køl...

Viola! Lige til at servere for dine fineste gæster.

Og her er opskriften så. Indrømmet - den er tyvstjålet fra FamilieJournal. Klik på billedet for at se den i læsbar størrelse.

Rigtig god og hyggelig weekend!