Viser opslag med etiketten fridag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fridag. Vis alle opslag

lørdag den 4. september 2010

Lys lørdag…

Ups, der var godt nok mange, der havde fundet vej til Husflidsmessen i går formiddags, men det var ligesom om, det tyndede ud over middag.

Der var rigtig mange stande med ting og sager til scrap-booking og kortlavning, men også patchwork og porcelænsmaling var rigt repræsenteret, for ikke at glemme smykkefremstilling…. hold da op…

Garn og glas var der selvfølgelig også, pile-og papirflet, trædrejning og dukkefremstilling.. og sikkert meget mere..

Jeg lod mig friste af lidt stof i friske farver, forhåbentlig bliver de til et par babytæpper…

Et par kit til smykkefremstilling, mest for at prøve teknikken……opdager så nu, at der ingen instruktion er indlag!!   Ha, men finder nok ud af det…

Viborg 009

Bomuldsritråd, mest brugt til patchwork syet over pap, (som jeg jo ikke gø’r så meget mere, men det er godt at ha’ på lager).

Det samme gælder de to spoler hør, som på sigt måske bliver til en halsklud, strikket på maskine, og endelig lidt uld, der skal strikkes sammen med noget brunt fra lageret, til en vest.

 

På den nye computer,er derligesomet ellerandet galtmedmellemrumstasten. Den virker ikke rigtigt ihøjre side. Der skal rammesnæsten inde midt på for at denvirker, det ka’ da ikkeværerigtigt.                                        Hvergangjeg har skrevet en tekst, må jeg ignnem det hele for at sætte mellemrum. Jeg mener, der er da ingen grund til at dener så lang, hvisikke den virker over det hele, vel….

onsdag den 1. september 2010

Turen går til…

Nu er alt faldet på plads….

På fridags-fredagen går turen til Husflidsmesse i Viborg

Èn stiller bil til rådighed, én bager kage, én sørger for drikkevarer og èn (jeg) frembringer frokostboller….

Det er første gang jeg skal se SÅ meget kreativtsamlet på et sted……..  jeg glæder mig..

August 2010 028

onsdag den 11. august 2010

Alene hjemme…

Onsdag er fridag, husbonden er på introtur, så jeg er helt alene hjemme….

Rigeligt med tid til at sy de puder af stoffet, der har ligget et par måneder….

… at få afprøvet et par af de andre sy- ideer, der altid er i hovedet….

… at få tjekket om strikkemaskinen stadig virker…

… at få strikke et par pinde på endnu et sjal…

men,  men,   men….

Dagen er gået med gedigen rengøring af hele huset, så der nu er nypudsede vinduer overalt og her dufter friskt og dejligt.     (det gav så lige to weekend-fridage)

Ordnet en hel del vasketøj…

Cyklet 12 km efter tandpasta og toiletpapir…. (kom hjem med papir og rugbrød og kærnemælk og ingen tandpasta)

Spist aftensmad sammen med far…

Siddet foran computeren… eller er det bagved..

koldskål 004

Indtaget koldskål i stedet for kaffe, (det plejer husbonden at lave..) og nu er det tid at gå i seng….

onsdag den 2. juni 2010

Fridag på en solskinsdag..

Dejligt med sol på fridagen, og hvor er den blevet nydt…

tre i en

Den sibiriske valmue valgte at spriinge ud..

Sommerdag i haven 006 

Der har været gang i grillen…

Sommerdag i haven 011

Senere kom der koteletter på risten… og i morgen må der købes flere (og bedre) kul…

Hvilke slags kul skal man vælge??

onsdag den 26. maj 2010

Dejligt vejr og blomster…

De sidste dages solskin har gjort, at det nu også begynder at blomster her på matriklen….

Tre blomster

I krukkerne er plantet blomster og et par krydderurter. Persillen er kommet i jorden lige udenfor terrassedøren, så den er let tilgængelig til sommerens mad.

Egentlig skulle der ha´været bagt brød i dag, men tiden gik med besøg hos kiropraktiker og udendørs arbejde, så det må vente et par dage.

Torsdag står den på hyggeligt samvær med andre “lidelsesfæller”, og  indebærer bl.a. et studiebesøg hos Ørelæge Henrik Korslund i Fredeikshavn. Det bliver rigtig godt at blive opdateret på netop dét område.

Husbonden har en ekstra tjans i morgen, og er du i nærheden og har lyst, så ta´med på turen og nyd denne specielle oplevelse….     (hvis altså de er der, de nattergale, for ca. en uge siden, var der ingen at høre…)

søndag den 9. maj 2010

De sidste par dage….

Nå, men altså…..

Yngste kom torsdag hjem på miniferie, og fredag tog vi en rask beslutning om at tjekke IKEA ud……. (heldigvis var der masser af plads og heller ikke den forvented bilkø udgjorde noget problem.)

Nu vi var på de kanter, benyttede vi lejligheden til at besøge Tilde og hendes forældre i deres nyerhvervede hus, dejligt sted med plads og formidabel udsigt..

Heldigt var det også, at de havde lige været en tur forbi Stof og Stil, og der indkøbt stof til lidt sommerbukser,

Stof 003

som nu bare venter på at blive syet.

Lørdag gik turen til Saltum, og her var jeg til fordrag med Annette Danielsen, og som hun dog er en levende og god formidler udi inspirationen og strikkeri.

…at se og røre hendes modeller er godt nok en noget anderledes oplevelse end “bare” at kigge i bøger….. så lækre og fristende….                                    Vi fik også lavet en prøve på vendestrik, i form af en lille høne.

Udstillinger, boder og salgssteder blev tjekket ud. Længe har Hanne Falkenbergs Pirouette, være på ønskesedlen, og nu fik jeg endelig lejlighed til at prøve den.

men, men…… modellen er meget kort i det, og jeg vil gerne ha´at den går lidt længere ned over bagen, så der brast den drøm…. må finde en anden model.

Hos Holst Garn var der i særdeleshed travlt, og mange farver var allerede udsolgt. Desværre også to af de farver, jeg hjemmefra havde bestemt mig for, da jeg vidste, at når man første står foran alle de skønne farver, er det meget svært at tage en beslutning….. så det blev kun til en enkelt spole med gråt.

Tiden løb fra mig, og jeg måtte skyndsomt hjem og lave aftensmad, da far, mellemste og kæreste var inviteret til  spisning. Yngste var på serveringsjob og ville komme senere, husbonden lægger nyt tag på sommerhuset…

Der blev fyret op undre grillen, salaten blev snittet, og de hjemmegjorte grove fritter kom i ovnen, og vi nåede det hele..

Vi var lige nået til desserten, da gode venner dukkede op, og heldigvis kan en par dåser dej redde det søde til kaffen…. Croissant… og lidt marcipan og chokolade, har man vel altid i køleskabet…. 

Da husbonden skulle lave kaffe, ville han vide, hvor bønnerne var, og der slog det mig, at jeg tidligere havde brugt de sidste, de absolut sidste….. 

Hvad gør man så lige kl. ti over 22 langt ude på landet…. jo, så er det, gode naboer med fyldte lagre er guld værd….tak Dorthe…

Over kaffen kom arrangementer som pinsefrokost, Sct. Hansgilde, studenterfest, koncert, (yes, mor her skal med) og lidt af sommerferie på plads.

Nu her søndag eftermiddag ånder alt igen af fred og idyl…

Yngste har travlt med konfirmationsservering, husbonden på taget i sommerlandet, og jeg ta’r mig af syning og strikning, kun afbrudt af computer, støvsuger, vaskemaskine og komfuret……..

mandag den 26. oktober 2009

Gåtur, nu med foto…

Her har det været det dejligste vejr hele dagen, ligefrem lidt lunt, og på gåturen var kameraet med.

Den nærmeste nabo har heste, …… og den ene var væltet.

Gå tur hjemme 007

Efter et højre sving ser man,

Gå tur hjemme 013

hvordan vores residens ser ud fra syd…..

Bakker er der ikke mange af …… det er nærmest lidt fladt…

Gå tur hjemme 030

Efter endnu et sving til højre, ses juleanden (eller er det Mortensanden), gå rundt i lykkellig uvidenhed.

Gå tur hjemme 033

Her ved næsten-nabo står porrer på rad og række, (og der er basis for bytte med honning….)

Gå tur hjemme 042

På marken “på den anden siden” af skoven er der kommet lam på græs…. Han skal vokse sig lidt større (inden fryseren)

Gå tur hjemme 053

Gennem skoven og turen er ved at være til ende….

Gå tur hjemme 057

Birketræernes blade ligger i lag i indkørslen…

Gå tur hjemme 065

det samme gør kastaniens blade på gårdspladsen.

Gå tur hjemme 067

og således blev der fyldt ca. 8350 skridt på kontoen…..

Strik en hel weekend….

Åhh, en fridag efter et weekendkursus, det er godt.

Det var også et rigtig godt kursus.

Emnet var “ Strik til festlige lejligheder”, og som vi blev enige om, er festlige lejligheder jo individuelt.

Oplæget var hulmønstre med og uden hulslæde, og strik med garner i forskellig kvaliteter, såsom almindelig tyndt og medium uld, bomuld, hør, silke, broderitråd, sytråd, glimmertråd og hvad vi ellers kunne finde på.

Hulmønsterstrik på maskine er måske ikke lige det, jeg synes bedst om,

Strik oktober 2009 014

og desuden blev maskinen ved med at smide masker, når jeg var nået et godt stykke,

Strik oktober 2009 013

så inden maskinen “fik en omgang bank”, gik jeg over til at lave prøver med forskellige garner.

Strik oktober 2009 005

Her med uld og sytråd i forskellige mønsterstrik kombinationer, med sytråden henholdsvis i trådfører A og B….

Strik oktober 2009 009

Heldigvis er Anette er meget fleksibel underviser, så det var ret individuelt, hvad vi hver især fik lavet.

Langt om længe bestemte jeg mig for at strikke en ganske ordinær trøje, med hjælp til fasionering og udregninger af kiler, hals og finish.

Strik oktober 2009 003

Nu mangler bare en del “håndarbejde” i form af montering og derefter vask, og måske der så senere kommer et billede  af det færdige resultat.

Vi glæder os allerede til næste år, hvor emnet er broderi på strik og mønsterstrik.

onsdag den 2. september 2009

Opløftende…

Besøget hos fysioterapeuten var opløftende.

Formodentlig er det ikke en diskusprolaps, der gør at skulderen smerter og tommelen snurrer, men en nerve der sidder i klemme, og påvirkning fra hævet muskulatur.

Nu er jeg, som aflastning, plastret op omkring skulderen, og skal fortsætte med smertestillende medicin…. og derefter velkommen igen fredag.

 

Aftenens menu var “Ryd op i køleskabet”…

Fuldkornshvedemel, fedtstof, vand og et enkelt æg samles hurtigt til en bund, der stilles på køl, mens en rest kogt hamburgerryg, et kyllingebryst og et par pølser ristes på panden..

2009-09-02 Porretærte collage

Porrer renses og koges kort tid, samtidig piskes æg og tyrkisk youghurt sammen og en humpling ost rives i, smages til med salt og peber og måske revet muskatnød.

Fyldet kommes i den forbagte tærtebund og bager videre en halv times tid ved 200 gr. og så er der serveret….

Porretærte færdig 002

Aftenen skal tilbringes stille og roligt i divaneseren med tv-kiggeri, læsning og lidt strik…..

Frugt i massevis…

Vestsiden af vores indkørsel er en række mirabelletræer, og da vi kom hjem i dag var der spærret…Lopper og mirabeller 019

Vinden havde åbenbart været hård, og samtidig med at det er et ret godt frugtår, var en gren bukket under for presset..

Lopper og mirabeller 024

Uden at skulle bukke eller strække, var der hurtigt samlet 5 kg. mirabeller..

Lopper og mirabeller 032

og de er nu omsat i marmelade og grød til husbondens store glæde.

Lopper og mirabeller 068a

Mon det skyldes tilstedeværelsen af bierne,

Lopper og mirabeller 041

at der over det hele er oceaner af frugt..

Gule og røde mirabeller, Sargentsæbler og Slåen (god til bjæsk)

Frugter i haven 1

Flere forskellige æblesorter….

Æbler

Der er rigeligt, også til naboerne, der gerne bytter med både æg, porrer og andet godt..

I morgen på fridagen venter besøg hos fysioterapeut. Har de sidste dage haft seriøst ondt i nakken og venstre skulder, så meget, at det går ud over nattesøvnen, for der kan ikke findes en stilling, hvor det ikke bare gør nas, trods rigelige mængder af smertestillende, og da der siden i går er tilstødt føleforstyrrelser/snurren i tommel og pegefinger, mente lægen ikke, der var basis for manipulation pga. muligheden for diskusprolaps, så det bliver fys. behandling i første omgang.

Hvor jeg dog håber på, at det hjælper, og at det ikke bliver så slemt som hos Liselotte.

onsdag den 25. februar 2009

Hverdagen...

Alt ånder igen af fred og idyl på matriklen. Alle kom godt hjem, heldigvis uden de store skader.....

....dog havde der floreret influenza lignende sygdom ugen igennem, men heldigvis var størsteparten af dagene gået med at stå på ski. De havde haft en dejlig tur.

Der var aflønning til fodermesteren....

Creme og parfume 2009 006

Nu er vi igen to til at deles om de hjemlige opgaver og der bliver lidt mere tid til at pleje egne interesser.

Sort trøje 015

Tirsdag kimede vækkeuret, da det endnu var nat (for mig i hvert tilfælde) ... skulle på kursus i Vejle, og forude ventede en køretur på ca. 2 3/4 time, derefter 5 timers undervisning i "Klar kommunikation = succes" og derefter en køretur hjem igen.

Det var værd at køre efter. Vibeke Arensbak, er en superunderviser. Der blev fyld på det i forvejen kendte, og der blev fortalt nyt, og ikke mindst blev der grinet, især når anekdoterne blev fortalt, og vi i dem kunne genkende os selv, kollegaer, familiemedlemmer og patienter.

Ved du forøvrigt, at vi påvirker hinanden med

  • ca. 8 % via vores ord
  • ca. 37% via vores betoning
  • ca. 55 % via vores kropssprog

....øhhh, hvordan er det så lige med det skrevne ??

Yes ..... i dag er det fridag og biblioteket skal besøges (har fået to rykkere) Glemte lige at vores lokale bibliotek er udsat for "salami-metoden" og det betyder, at der nu er lukket hver onsdag.... OK, så kan jeg køre til storbyen, og samtidig aflægge "Perlestrik" et besøg.....    men så er det lige at garnforretningen har lukker om onsdagen... øv

Muligvis gives svaret efter en løbetur, jeg tror jeg prøver.

fredag den 16. november 2007

Fri fredag...

Fridag hele dagen og ene hjemme... Oprydning efter syv jægeres morgenkaffe er endt, og resten af dagen, skal kun bruges til det, der er sjovt... Støvet ligger i bunker, og der bliver det nok liggende, aftensmaden står på overskud fra i går, måske der lige bliver lidt vasketøj, der skal hænges op..... men ellers er der go' musik i ørerne, garn er vundet op, og strikkemaskinen står og venter. Midt eftermiddag bliver det til en tur i Fredags cafe, afsendelse af overraskelse til søster og svoger, og senere skal aftenen tilbringes med strikketøj i hånden og finale i flimmeren...(det nye, hvis vi ellers kan finde ud af det)

Således er planerne, men overraskelser er velkomne...