Viser opslag med etiketten snak strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snak strik. Vis alle opslag

onsdag den 21. april 2010

Weekenden d. 8-9 maj…

Arrangement, der var planlagt til d. 8 maj, er blevet aflyst, så nu bliver der alligevel mulighed for at komme en tur til

uldfestlogo

Ikke langt derfra ligger sommerhuset,

Løkken 033

og der er mulighed for overnatning…..

lørdag den 20. februar 2010

Lave ingenting....

Her er dagen gået som visse andre steder,.... rigtig godt med at lave ingenting, sådan næsten da.....
I aftes var vi hos de dejligste naboer til skøn mad og go' vin og masser af snak... Ja, så var der lige det, at de har en Wii, og det havde vi aldrig prøvet før.... det har vi så nu...
Vi bowlede, spillede bordtennis, basketball, golf, skød med bue og pil, hujede og hoppede, grinede og svedte så det var en lyst, og pludselig var klokken næsten fire..... så var det jo ligesom tid at vende snuden hjemad.
Heldigt at vi var på gåben, for det sneede og blæste, så vejen var helt føget til.
Sådan har vejret her artet sig det meste af dagen, og der er derfor set rigtig meget vinter-ol i tv og nørklet med håndarbejde.
Husbonden har sat hylder op i mit syværelse, og derfor skulle der lidt forkælelse til, så til eftermiddagskaffen blev der bagt vafler, og det faldt i god jord....
(her skulle ha' været lidt fristende billeder, men det kan den gamle pc'er ikke klare, så det må vente)
Nu er det curlingpigernes tur igen, og de har brug for støtte og det får de...

mandag den 26. oktober 2009

Strik en hel weekend….

Åhh, en fridag efter et weekendkursus, det er godt.

Det var også et rigtig godt kursus.

Emnet var “ Strik til festlige lejligheder”, og som vi blev enige om, er festlige lejligheder jo individuelt.

Oplæget var hulmønstre med og uden hulslæde, og strik med garner i forskellig kvaliteter, såsom almindelig tyndt og medium uld, bomuld, hør, silke, broderitråd, sytråd, glimmertråd og hvad vi ellers kunne finde på.

Hulmønsterstrik på maskine er måske ikke lige det, jeg synes bedst om,

Strik oktober 2009 014

og desuden blev maskinen ved med at smide masker, når jeg var nået et godt stykke,

Strik oktober 2009 013

så inden maskinen “fik en omgang bank”, gik jeg over til at lave prøver med forskellige garner.

Strik oktober 2009 005

Her med uld og sytråd i forskellige mønsterstrik kombinationer, med sytråden henholdsvis i trådfører A og B….

Strik oktober 2009 009

Heldigvis er Anette er meget fleksibel underviser, så det var ret individuelt, hvad vi hver især fik lavet.

Langt om længe bestemte jeg mig for at strikke en ganske ordinær trøje, med hjælp til fasionering og udregninger af kiler, hals og finish.

Strik oktober 2009 003

Nu mangler bare en del “håndarbejde” i form af montering og derefter vask, og måske der så senere kommer et billede  af det færdige resultat.

Vi glæder os allerede til næste år, hvor emnet er broderi på strik og mønsterstrik.

lørdag den 17. november 2007

Nåeh ja....

Kom så alligvel til at sortere garn, fylde i kasser, gøre lidt rent og støvsuge.... fik dog lavet lidt strikkeprøver, inden Fredags-baren kaldte... Aftenens finale fik en vinder og der blev strikket et par pinde, inden dynerne kaldte.... sådan smutter en fridag :)

Formiddagen i dag har budt på flere dejlige besøg, og kaffemaskinen har været på overarbejde, snakken gik, men pludselige er alle væk igen.

Skulle lige finde et par strikkepinde i bunken, og kom så igang med at sortere som andre , og hold da op hvor har jeg mange... arvet efter mor og faster..og næste gang er det nemt at finde den rigtige størrelse.

Nu bliver der slået op til "Slå om i skrå rib" og så får vi se om den nogensinde bliver færdig...

(billeder følger, ka' ikk' lige finde apparatet.... man skal passe på med det rydden op...)