Viser opslag med etiketten urter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten urter. Vis alle opslag

onsdag den 2. april 2014

LIDT bliver der lavet

image
 
 
Jeg har arbejdet lidt på terrassen idag. De store potter jeg købte, skulle fyldes med urter jo. Så jeg fik flyttet alle overlevede krydderurter om i krukkerne. De fleste mynter klarede skærene, samt en citronmelisse og en anisisop. Og så selvfølgelig purløg og persille, som jo nærmest er umulige at slå ihjel :)
 
image
 
 
Da krukkerne er meget store, har jeg fyldt dem 1/3 med grankogler. De både dræner nederst, samt sparer en del på jorden. Og som bonus er de gratis!
 
De sidste krukker vil blive fyldt med blomster! Jeg trænger til farver og dufte på min terrasse, da det trods alt er der jeg sidder mest. Så selv i krukkerne med krydderurter, bliver der poppet nogen pragtsnerler ned ved siden af :) Jeg håber det kommer til at virke!
 
Der ud over, arbejdet jeg stadig på at rense drivhuset for silikone på alle rammerne, sådan at der snart kan komme ruder i igen :) Og så har jeg lige to højbede der skal fjernes, så der kan blive plads til mere drivhus.
 
Og så mangler vi ellers bare at foråret vil brage igennem, sådan for alvor!! For jeg er seriøst ved at kunne åbne en ny "Randers Regnskov" her ;)
 
 
 
 


torsdag den 19. september 2013

Farver og forfald

Ananaskirsebær
I min have er der også ting der modner fint :) Så det skal ikke være det rene jammer, som i sidste indlæg.

Mine Ananaskirsebær giver godt og nu er de ved at være modne :) Så idag har jeg spist de første hjemmedyrkede gule frugter. Uhmmm de er gode.

Numex Twillight
Blandt chilierne er der også mange der drøner derudaf. Her er det en Numex Twillight. der rummer hele farveskalaen fra lilla over gul til orange og rød. Den er smuk og pynter virkelig i drivhuset lige nu. Dens skønhed dækker over en styrke 6.... til sammenligning kender du sikkert jalapeno, der er styrke 5.

Peppadew
Peppadew, den lille røde chili, som du ofte finder i salatbarer hos fx Bones restauranter i syltet form. Den har kørt på længe og har givet godt. Nu er sidste hold ved at være godt modne og klar til at spise :) Dem er jeg ret vild med. De er milde... omkring styrke 3, med lidt bid uden at være stærke.

Pimiento de Neyde
Min højdespringer hedder Pimiento de Neyde. Den når helt til kip i drivhuset og bærer smukke sort/lilla frugter. Styrken ligger på 9 og er én af de stærke. Den ligner ikke noget særligt, men jeg har prøvet at sætte tænderne i den og danset en lille overrasket smertedans ;)

Nora de Bola
Endnu en mild fætter på styrke 4. Ikke meget ulig Peppadew, hvis du spørger mig :) Dog lidt stærkere i det. Den har også givet godt og fylder også godt i drivhuset. Planten er høj og breder sig en del.

Jeg har endnu ikke høstet denne plante, men kun smagt en enkelt.

Datil Yellow
Datil Yellow, en styrke 10 chili, har til gengæld givet rigtig godt. En af de få i mit drivhus, i den stærke ende, der har givet godt og som er høstklar. I hvert fald for de fleste frugters vedkommende :) Jeg vil tro at 1/5 del af dens frugter endnu er lysegrønne.

Den er smagfuld og meget stærk. En spændende chili, som jeg tror jeg vil have igen.

Rooster Spur
Rooster spur - eller på dansk Hanespore. Den ligner sporen på kokkemandens fod og ligger på styrke 5, ligesom jalapeno. Jeg er ikke synderligt begejstret for den. Den giver godt og er pæn at se på... men jeg synes ikke smagen er noget at råbe hurra for.

Så den ryger af listen fremover :)

Mik Schack
Min Mik Shack chili derimod kommer til at indgå som fast indslag. Den har givet helt eminient godt og jeg har tilmed nået at få masser af modne frugter. Smagen er sød, lækker og HOT. Styrken er 8 og absolut stærk uden at være en totalt dræber :)

Santa Fe Grande
FULD knald på kuløren, er der tilgengæld på min Santa Fe Grande :) Den er smuk, men har ikke givet så godt som jeg troede den ville. Den ligger kun på styrke 1 og jeg må med skam tilstå, at jeg ikke har smagt den endnu ;) Den har stået lidt gemt bag nogen andre chiliplanter og jeg har helt overset den.

Jalapeno Mucho Nacho
Jeg er ret sikker på at dette er en Jalapeno Mucho Nacho. Det er den eneste i mit drivhus jeg har mistet skiltet på. Det er helt hundrede en Jalapeno og størrelsen tyder på Mucho Nacho. Den er som de fleste Jalapeno en styrke 5 og smager fantastisk.... om end alle mine Jalapeno har manglet lidt styrke i år... uvist af hvilken grund.

Black Cuban
Udenfor drivhuset står min Black Cuban. Den røg ud af drivhuset for længe siden, fordi den var tæt besat af lus! De små krapyl har virkelig været irriterende i år.

Black Cuban er en styrke 9 og jeg HAR smagt den ;) Det er én af de chili der er smukke at se på, den er stærk, men den har ikke den vilde smag. Tilgengæld har den ydet ret godt.

Rocoto
Min Rocoto røg også udenfor drivhuset for længe siden... men det var mere pga. pladsmangel. En Rocoto breder sig ret voldsomt. Den fylder mere i bredden end i højden. Jeg vil skyde min plante til at være mindst 1½ m i diameter.

Styrken ligger på 9. Smagen har jeg endnu til gode. Men jeg har lige plukket dem alle sammen (de der var røde), da temperaturen udenfor nu er dalet til sølle 8 grader. Og da klokken kun er 1 om natten, så bliver det koldere endnu. Så jeg frygter at resten går til.

Der ud over, går det også godt for min citronchili ... den har VIRKELIG givet mange chili og smager eminent :) Den bliver en fast bestanddel i mit drivhus fremover. Den er dog næsten tømt for chili og står nu på græsplænen. Så hvis der bliver så koldt som frygtet, dør de nok.

Min stakkels solsikke
Én ting der i hvert fald nok snart dør, er min store flotte solsikke :) Den var lige omkring 3 meter høj, da blæsten tog den, her den anden dag.

Så nu ligger den på græsplænen, med rødderne delvist oppe over jorden, præcis som et stort væltet træ. Så jeg overvejer lidt om jeg skal snitte blomsterne af og nyde dem indendøre lidt.

De flerfarvede gulerødder
I køkkenhaven kører gulerødderne på sidste vers. Forstået sådan at toppene begynder at se noooget triste ud. Men når jeg hiver gulerødderne op, er de fine og lækre om end lidt små i det.

Så inden længe bliver et par af bedene ryddet og der bliver gjort plads til krydderurterne. De har nemlig stået i potter hele sommeren og det er alt for bøvlet mht. vandingen. Så nu skal jeg lige have skabt mig et overblik over hvilke der kan stå ude hele året... og hvilke der skal forblive i potte og rykkes i drivhus vinteren over :)



torsdag den 6. juni 2013

Plantedag i Geografisk Have


Sikke en dejlig dag jeg har haft :) Min veninde og jeg smuttede en tur i Kolding Geografiske Have. Der var nemlig stoore plantesalgsdag idag!

Og sådan en chance lader man altså ikke gå fra sig. Så ud og starte Frk. Evigglad og afsted med os.
Jeg synes det var lidt køligt til formiddag, så jeg allierede mig med en 3/4 ærmet bluse og en trøje til at tage på, hvis det blev for køligt derinde.

Men GOSH, den trøje var da helt overflødig. Der var super lækkert vejr og ret så varmt. Og jeg blev ristet pænt meget ;)


Og vi var helt sikkert laaangt fra de eneste der havde fået idéen om at tage til plantemarked :) Hold fast der var mange mennesker. Og vi måtte da også parkere bilen laangt fra haven.

Men skidt - de havde været så smarte at arrangere Planteparkering derinde. Så man ikke behøvede slæbe på planter før til allersidst. Så var der stadig armkræfter til at slæbe hen til bilen!


Én af de allerførste blomster der fangede min interesse, var disse smukke Allium. Desværre stod de i parkens bede og ikke i en salgsbod - og jeg tror jeg havde fået sparket, hvis jeg havde gravet dem op ;)

Men så var det godt at de mange mange boder, havde vildt mange lækre ting at vælge imellem :) Lige fra brugskunst, retro havemøbler, til et vææld af diverse planter! Der gik da heller ikke længe, før jeg havde de første krydderurter med mig rundt.


Der var også andre sjove indslag i haven :) Pludselig kom en pige gående med en ghettoblaster på skulderen... og efter hende, en lang hale af smukke unge mennesker i flot tøj og med flotte blomster i armene eller som pynt på deres tøj :)

Det var "Det rullende modeshow", fra Design- og idrætsefterskolen ved Skamling, der havde lavet de flotte ting.


Drengene og pigerne fra modeshowet, gik heeele haven rundt i varmen... Ikke alle holdt til så meget gåen rundt :) Denne lille vuffer, kaldet Anton, kunne ikke mere... den væltede om i skyggen, da hans mennesker stod og faldt i snak ved en bod. Jeg havde nær snuppet ham med hjem ;)

Men da vi nåede til Bjarnes bod, hvor Verner og Charlotte stod og solgte lækre planter og en ret hidsig chilisauce (Der stod godt nok medium meeeen ;) )... da faldt vi da også om i deres stole lidt!

Og en god snak længere og en Honningbær busk rigere (den er jeg mega spændt på), ville vi vende næsen hjemad igen, efter en lang men god dag!


På vejen kom vi forbi nogen fugle i voilere... hooold nu op nogen af dem var smukke :) Og andre bare sjove... eller jeg mener, det MÅ denne herunder da have været, når den hedder "Latterfugl" ;)


Vi hørte den dog ikke le - men den fulgte mig skarpt med øjnene. Så måske den bare tænkte at JEG ikke var sjov at se på?!


Men atter engang, synes jeg at jeg modererede mig ganske godt :) Det blev "kun" til Honningbær busk, Indianer mynte, jordbærmynte, anisisop, chilisauce, hvid chokoladepålæg med lakrids og en pose sydesalt med brændenælder og hvidløg.

Jeg kunne NEMT have haft en trailerfuld med hjem, ku jeg !!! Og læg lige mærke til det - INGEN nye chili ;)


lørdag den 1. juni 2013

Fuld gang i haven


Her til morgen priklede jeg en masse små ting ud i højbedene. Blandt andet 2 slags bladbede, rødbede, forårsløg, radiser, majroe og andet godt.

Men hurtigt blev der meget varmt, så bedene fik lige et par stoore paraplyer hen over, for at give skygge til de nypriklede planter ;) Det var en "jeg tænkte mig ikke om" fejl... at prikle en formiddag ;)
Men alle planter lever og har rejst sig igen!

Bagved højbedene, på nogen sten, står store potter med resten af mine krydderurter. Der er simpelthen ikke plads i højbedene, til alt det jeg gerne vil have. Men så er køkkenhaven da samlet på eet sted - sådan næsten. For omme på den anden side af huset, står stadig mine rabarberplanter.

Og se lige bagved oppe i højderne.... der hænger en hel masse hyldeblomster... lige til at plukke ;) Så én af dagene skal jeg vist lave hyldeblomstsaft. Jeg har ikke prøvet det før, men det skal ikke afholde mig fra at gøre et forsøg!



Her og der er der planter der blomstrer. Stedmoderplanterne er god som kulørspreder i laaang tid :) Og så har min ene clematis bragt mig den første blomst ever! :) Ihhhh den er fin. Jeg har også en anden sort, der er hvid... den glæder jeg mig også til at se.


Idag fik jeg også pottet en masse planter om :) En del tomater fik større potter. Og dem på billedet herover, fik deres første ompotning... og også deres blivende. Det skulle blive til lækre ampel-tomater.


På billedet herover, er hele tomat-parken ;) Jeg har ALT for mange... det kan jeg godt se, nu de er blevet større :) Stammerne er tykke og kompakte, men de bliver jo meget større endnu.... de fleste af dem i hvert fald.

Så nogen af dem får et nyt hjem!


Jeg har haft noget bøvl med skadedyr i nogen af chilierne. I starten troede jeg de var solskadede... men det var vist mere en blanding af bladlus og spindemider. Angrebet er vistnok under kontrol nu.... men disse på billedet herover, står stadig i karantæne langs stakittet :) Og jeg tror de får lov at bo der.

Og nu overvejer jeg om jeg vil potte dem i store potter.... Lidt mere plads, tog de nok ikke skade af :)

Idag fik jeg også to Ananas Kirsebær, af min kusine på Sjælland (TAAAK!! ) De fik også lige en større potte og røg i drivhuset :)  Jeg havde selv sået nogen, men de er virkelig ikke andet en 1 cm store endnu. Jeg kom alt alt for sent igang :)

Så dagen har stået i havens tegn idag... og jeg har stor nydt det! Ikke mindst pga. den dejlige solskin og varme :) Jeg trives i sådan en varm sommerdag.

lørdag den 18. maj 2013

Sommerdag i haven


Vejret har været intet mindre end formidabelt, de sidste to dage :) Og vi har nydt det i fulde drag!

Jeg har fået plantet nogen af de seneste indkøb og lagt nogen løg jeg havde glemt jeg havde ;)


Når man kommer og besøger mig, ser der lige nu sådan ud! Først møder du mine højbede, en lille hyggekrog med de blå stole og de store bogstaver jeg lavede sidste år. De ser lidt grumsede ud, fordi jeg har smurt dem med blendet mos. Men det bider ikke rigtigt... og jeg tror jeg vasker det af i morgen :) Ikke så meget som en anelse mos er spiret derpå.


Så drejer man om hjørnet, om langs med gavlen. Sidste år stod der kun et par hosta i bedene. I år har jeg fået plantet både en hortensia, to akelejer, nogen stenbedsplanter, to sommerfuglebuske (en hvid og en multifarvet), to mindre buske jeg ikke lige i skrivende stund husker navnet på, en astilbe, en brudeslør og en clematis ved plankeværket.

Og man kan også se de kaffekopper jeg fik sat op... de er fyldt med vand til fuglene.


Når man kommer hen for enden, kigger man om i haven hvor terrassen er til venstre. Se lige bort fra den bid hegn der aldrig blev malet færdigt sidste år, da regnen satte ind, uden pause og dernæst vinteren ;)

Til højre står endnu et havebord og en mulighed for at sidde og kigge. Bagved det, er det rundt bed med den smukke hængepil... som desværre også aaaltid, hver sommer er frygtelig ramt af lus! Men bare de så holder sig DER!

Så har vi mit nye højtelskede drivhus, hvor jeg også lige har plantet en clematis, ved det ene hjørne. Længere omme står mine rabarber, som gror som bare pokker.


Inde på terrassen, står mine krydderurter og jordbær, på rad og række. Og i dagens anledning (ompotningsdag), står der også nogen pelargonier.

Til højre for dette står mit nye ahorntræ i potte og min krydderurtevæg.


Rundt om min grund, har vi spireahække. To slags - til den ene side blomstrer den lige nu... med de der lange "aks". Til den anden side, er det en anden slags, der kommer til at ligne små buketter - og den blomstrer lidt senere.


I drivhuset er der også fuld gang i det :) Mine Celoise a panache, spirer helt vildt og det samme gør tagetes. I de små røde urtepotter, spirer der en masse Ananas Kirsebær... er du GAL jeg får ikke plads til dem! ;)

Tre Chilier er nu sluppet løs med blomster, resten bliver nippet lidt endnu :) Og på Flourescent Purple og Chenzo, er der nu bitte små frugter på vej.


Se bare min flotte Flourescent Purple! Den er så smuk i bladene. Jeg har ikke smagt dem endnu, men jeg tror den godt kunne blive et fast indslag i mit drivhus, alene pga. dens skønhed. Jeg er ret spændt på dens lilla frugter :)


Dagen idag har været produktiv, men i langsomt og roligt tempo. Min nakke driller helt vildt for tiden! Jeg har haft mange trælse hovedpiner den sidste uges tid.... og har måttet tage tingene sådan lidt langsomt. Men synes alligevel jeg har nået en masse idag. Græsset blev da klippet og der blev sat nogen planter i jorden. Beplantningen foregik siddende på min flade, for ikke at bøje for meget i nakken... men det blev gjort. :)

Garmin har også taget det med ro idag. Det meste af dagen, har man kunnet finde hende i skyggen under solsengen. Det er også der jeg lige knipsede hende :) Skygge har været hendes ven de sidste to dage.

Idag er det dog tidligt køligt ude. I går aftes sad vi ude til engang over 9 om aftenen og vi nøøød det. Idag har vi måttet trække ind allerede kort efter aftensmaden :)

Så nu er benene smækket op i sofaen og der skal bare flades ud!

onsdag den 15. maj 2013

Bulder og brag


Så blev drivhuset fyldt permanent :) Ikke mere slæben frem og tilbage! Det ser nemlig ud til at DMI lover nattetemperaturer der ikke styrtdykker så voldsomt mere. I hvert fald vist ikke mere end at en flok bloklys kan klare skærene.

Og idag fik vi da en ordentlig omgang regn! Jeg skal love for at det pludselig trak op med mørke regntunge skyer, der kunne sende mand og mus .. kat, indendøre.
Aldrig så snart var vi rykket ind, så stod himmel og jord i et. Det lynede og buldrede som var det betalt for det! Og regnen faldt i store tunge dråber... jeg kan hilse at sige at alle 3 tønder, en murerbalje og en flok spande, alle er bredfulde nu ;)


Sidstnævnte bliver stillet frem, når der er udsigt til tung regn. For så har vi nemlig vandfald fra tagrenden. Den er skæv og der vælter altid ud med vand på terrassen. Egentlig er det ret træls, for hele terrassen sejler i 2-4 cm vand når der sker. Men på den anden side, så får jeg samlet en masse vand ;)

Men engang når jeg får besøg af en stærk mand, så skal de rendejern bukkes på plads ;)

Lige nu, har jeg da i det mindste vand nok for nogen uger!


For sådan et lunt drivhus kræver sit vand :) Chilierne gror støt og roligt og det samme gør tomaterne :) Jeg har også sået en hel masse krydderurter... de er liiidt langsommere på vej, men på vej er de!

Jeg så også lige at i hvert fald EN ananas kirsebær er spiret... men mon ikke de andre snart følger efter? Dem er jeg i hvert fald super spændt på.

Og så har jeg fået stillet mine pallerammer på fliser rundt i kanten, så de ikke rådner væk. Så nu mangler jeg bare noget jord!! Jeg har ikke råd til at gå ud og købe en masse sække jord, så nu må jeg på jagt.... evt. hos de kommunale genbrugspladser. Der er da vist noget med at de laver en masse kompost?!

For så skal der nemlig snart gang i køkkenhaven, med salat, gulerødder og andet godt :) Uhh jeg glæder mig!

fredag den 10. maj 2013

Det spirer og gror


Lidt tidligere idag, var jeg lige ude og lette lidt på plasticen på de urtepotter jeg havde stillet til spiring :) Og sørme så, der var gang i mange af dem.

Jeg har blandt andet sået en flok Celosie a Panache - Thompsoni Magnifica... nogen sjove små fjerduskblomster :) Det er en enårig plante der bliver ca. 60-100 cm høj. Den blomstrer helt fra juli til oktober og har de vildeste farver. Se bare spirerne... de er allerede knaldrøde, orange og gule.

Jeg er ret spændt på at se dem komme helt op af jorden :) Frøene havde mine forældre med hjem fra Frankrig sidste sommer, men min mor fik aldrig sået dem.


En del af mine krydderurter er også så småt ved at røre på sig :) Indtil videre er der da gang i Fennikel, Basilikum, Ginseng, Oregano og Kinesisk purløg.

Jeg har aaaldrig før sået mine egne krydderurter, så jeg er ret spændt på resultatet. Jeg anede intet om såningen af dem, om det skulle bredsåes eller såes meget tyndt. Men nu må tiden vise hvad der sker her ;)

Jaaaah, jeg fik også sat hyldeknægte op i drivhuset idag og i morgen skal jeg ud og finde noget restetræ, så jeg kan få lagt hylder ud. Det giver alt andet lige plads til liiidt mere i drivhuset ;) Mange af chilierne bliver ikke ret meget højere end 60 cm... og så kan man jo lige så godt udnytte pladsen over dem, ikke?

Og så tror jeg at jeg er nået til den konklusion, at der altså blæser ALT for meget, omme langs gavlen af huset. Jeg har jo ellers to bede på hver ca 2 meter deromme. Men lige meget hvad jeg planter, gror det nærmest sidelæns. Så lige nu står der kun lidt Hosta og ting der minder om. Og nu forsøger jeg så også lige med en Hortensia.

Og ellers tror jeg der kun kommer til at stå en buksbom eller to og så måske grus i bedet, for at mindske ukrudtet. Jeg gider ikke kassere flere vindblæste planter eller forsøge at få plads til "fejlkøb", der ikke kunne holde til det deromme!


lørdag den 4. maj 2013

Porcelæn i haven!


Rundt omkring i mange genbrugsbutikker, står der kopper som disse og gemmer sig :) Jeg har købt nogen af dem, og lavet dem om til fuglefoderkopper.

Nu hænger der et par stykker i mit piletræ og pynter. Jeg synes det er et sjovt lille tvist... frem for mejsebolde, eller sorte metalhætter.... eller kokosnødder :) jeg trængte til noget sjovt at kigge på.


Jeg har yderligere et par idéer i ærmet - men mangler lige nogen småting for at udføre dem :) Men de kommer på bloggen når jeg er færdig med dem.

Idag tog en veninde og jeg på lopperræs. To markeder besøgte vi og jeg fik lidt godter med hjem. Både nogen kopper som dem ovenfor, samt et fad, der skal bruges til sådan et kagefad/tårn.

Og så "kom vi lige til" at stoppe ind ved sådan et lille plantemarked også... og så hoppede der lige 4 pelargonier ind i bagagerummet på bilen!! Så nu har jeg 4 forskellige af dem... og jeg aner INTET om dem, men de er så smukke ;)


Okay, den øverst til venstre kender jeg, den hedder Dronning Ingrid ;) Men de andre 3 kender jeg ikke. Og ellers er den eneste info jeg har om pelargonier, er at de er nemme at tage stiklinger af !

Så jeg har nyt at lære!


Og til slut skete der lige det, at jeg ikke kunne holde fingrene for migselv, da jeg så denne hindbærbusk i Lidl. Hovsa......

Nanna og jg har længe talt om at det kunne være fedt med lidt hindbær i haven :) Så nu må jeg se om jeg kan finde et perfekt sted til den.

Men ikke alt har kostet penge idag... for da vi kørte ind om Brugsen for at handle lidt dagligvarer, spottede jeg én af de der sorte spande, der tit står afskårne blomster i. Jeg spurgte en ansat om de havde mange af dem? DET havde de, om jeg ville have nogen?? OM- jeg ville.... så dem fik jeg lige en stak med hjem af :) De er perfekte urtepotter, når man lige laver huller i bunden.

Der ud over, har jeg intet lavet idag... kroppen er lidt træt efter igår. Der var jeg nemlig under skarp træning hos fyssen. Nakken skulle trænes (incl. resten af kroppen), så mine muskler omkring led kan blive styrket. Og jeg skal LOVE for at jeg fik trænet.... lige så jeg fik gelé i benene og hyperaktivt hjerte!!!

Men det bliver godt, siger hun..... så det tror jeg på ;)



søndag den 28. april 2013

Ramsløg - det nye sort?


Idag var jeg i skoven og plukke ramsløg. Skovbunden bugnede af det grønne - der åbenbart er det nye sort ;) Så jeg fik en bærepose grønt med hjem, klar til at lave alt muligt lækkert.

Og så fik jeg også gravet et par planter op, som nu skal vokse videre i min have. Spørgsmålet er bare, hvor står de bedst? I skygge til nordsiden? Langs muren på sydsiden? I krukke eller i jorden? Jeg er ærlig talt lidt i tvivl :)


Men se en stor bunke jeg fik :) Jeg tænkte, at der er da både til lidt salt og lidt pesto. Men sandheden er, at jeg kan lave mange flere glas pesto end jeg fik lavet ;)

Men hvor længe kan sådan noget pesto gemmes? Jeg har skoldet glas og skyllet dem med atamon.

Uanset hvad, så fik jeg lavet 3 glas pesto, 2 glas ramsløgsalt og 1 stort glas ramsløg/chili salt :) Uhhhmmm hvor det dufter godt!!


Men jeg har stadig 3 fryseposer i køleskabet, proppet med pesto. Hvad ville du lave ud af resten? :)

Jeg tænkte lidt på noget olie. Eller noget mere salt med andre variationer? Eller måske bare hakke noget og ligge det i fryseren, lige til at smide i frikadeller. Det gjorde vi til aften - nøj det smager godt ;)

Opskrifter lyder:

Ramsløg Pesto:

100 g nødder fx mandler, hasselnødder eller solsikke
1½ dl olivenolie
75-100g ramsløg
100 g reven parmesan

Rist nødderne på en tør pande. Kom dei en blænder og hæld1 dl olie og lidt salt ved og kør til nødderne er hakket. Tilsæt ramslgene og kør til en halvgrov masse. Tilsæt mere olivenolie for at justere konsistensen.
Kom massen i en skål, vend reven parmesan i og smag til med salt og peber.

Hvis du vil gemme pestoen, så kom den i skoldede glas og hæld lidt olie på toppen og opbevar i køleskab. Her kan den holde sig i én til to uger. Når du har taget hul på glasset, skal pestoen spises i løbet af et par dage.


Ramsløg salt:

Blend et par store håndfulde ramsløg, sammen med en lille håndfuld groft salt. Det bliver en grødet masse.
Hæld blandingen ud på en bageplade og hæld groft salt over og ælt det hele sammen, til du ikke synes mere salt kan tilsættes.
Bred det godt ud på bagepladen og smid den i ovnen på lav varme. Rør lidt rundt i salten fra tid til anden, indtil det hele er tørt.
Tag ud, knus evt. klumper og hæld på glas.

Dette kan varieres i det uendelige. Jeg har prøvet med chili, ramsløg, hvidløg osv.
Samme fremgangsmåde kan faktisk også bruges med sukker. Her har jeg lavet chilisukker til kakaoen ;)

God fornøjelse.