Se kilde til Ejdersted

[[Fil:Westerheversand.jpg|thumb|[[Vesterhever Sand Fyr]]]]
[[Fil:Roter Haubarg Eingang.jpg|thumb|Røde [[Haubarg]]]]
[[Fil:Heveren.png|thumb|Ejdersted]]
'''Ejdersted''' ({{lang-de|Eiderstedt}}, {{lang-frr|Ääderstää}}) i det nordlige [[Tyskland]], er en [[Nordfrisland|nordfrisisk]] halvø i delstaten [[Slesvig-Holsten]] ([[Sydslesvig]]). Halvøen er meget landbrugspræget. Større byer på Ejdersted er [[Tønning (Slesvig)|Tønning]], [[Garding]] og [[Sankt Peter-Ording]]. Karakteristisk er den flade [[marsk]] med mange spredtliggende gårde. Den dominerende gårdtype på halvøen er [[haubarg]]en.

==Historie==
[[Fil:Ejdersted i 1200-tallet.jpg|thumb|Ejdersted bestod i 1200-tallet af (Ud-)Holm, Hever (Hæfræ), Everschop (Giæthning/Garding) og det egentlige Ejdersted (Thynning/Tønning)]]
[[Fil:KreisRegionNordfriesland.png|thumb|Ejdersted udgør den sydlige del af Nordfrisland.]]
Området var i middelalderen gennemskåret af flere store vandløb. Der kan blandt andet nævnes [[Ejderen]], [[Hever Strøm|Heveren]] og den nu forsvundne [[Milde (å)|Mildeå]]. Det antages, at området dengang bestod af mindst fire større øer. Disse var Holm eller Udholm (omkring [[Tating]]), [[Hever (ø)|Hæfræ eller Hever]] (omkring [[Vesterhever]]), Everschop (omkring [[Garding]]) og selve Ejdersted (omkring [[Tønning (Slesvig)|Tønning]]). Administrativt bestod området af tre herreder. Mod vest lå [[Udholm]] (''Holmboherred'', bestående af øerne Holm og Hever), mod nordvest [[Everschop]] (''Gaetthingherred'') og mod øst foran [[Ejderen]]s delta selve herredet Ejdersted (''Tunninghenherred''). Området kaldtes derfor også for ''Trelandene''. En anden betegnelse var ''Skibherrederne''. De tre herreder hørte under de kongelige [[Udlande]]. I løbet af senmiddelalderen voksede øerne efterhånden sammen og dannede den nuværende halvø Ejdersted. 

For at undgå oversvømmelser boede vikingetidens og middelalderens befolkning på mange spredtliggende [[Værft (ø)|værfter]] som for eksempel [[Elisenhof]]. Senere blev der foretaget store [[Landvinding|landvindings]]- og [[Dige|inddigningsprojekter]].

I [[1252]] blev kong [[Abel af Danmark|Abel]] dræbt ved Husum Bro ud for halvøen, efter at han havde forsøgt at gennemtvinge skattekrav overfor nordfriserne.<ref>Kürstein, s. 17</ref> I kampen imod ham påberåbte ejderfriserne sig den frisiske frihed. 
 
Halvøen blev i senmiddelalderen styret af en landskabsforsamling med navnet Trelandets Råd. I forsamlingen deltog 36 rådmænd fra de tre ejderstedske herreder, som derfor også blev kaldt for ''seksogtrediverne'' <ref>''Et landskab med veludviklet selvstyre'', i Sønderjysk Månedskrift 7/2008</ref>. Halvøen var i denne tidsperiode et område med en stor grad af selvbestemmelse. [[Landskabet Ejdersted]] regnes også med til de såkaldte [[Landskab (Sønderjylland)|sønderjyske landskaber]], som var områder med en vis autonomi i forhold til hertugen eller kongen. Ejderfrisernes juridiske autonomi blev også bekræftet i det 1426 vedtagne [[landskabslov]] ''Kronens rette sandhed'' (på tysk ''Krone der rechten Wahrheit''). Dermed fik friserne lov til at beholde mange af deres overleverede rettigheder.

De store [[stormflod]]er i [[1362]] og [[1634]] hærgede voldsomt på halvøen. Mange [[Kog|koge]] blev oversvømmet, og store landområder forsvandt. Ved stormfloden i [[1362]] åd [[Hever Strøm|Heverstrømmen]] sig nordfra gennem landet, hvorved Ejdersted for en periode igen blev til en [[ø]]. Efter den store stormflod i 1634 gik folk på halvøen lidt efter lidt fra [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]] ([[Ejderstedfrisisk]]) over til [[Tysk (sprog)|tysk]].

I 1500-tallet bosatte mange [[Nederlandene|nederlandske]] [[mennonitter]] sig på halvøen. Nederlændere bragte blandt andet haubargen og [[ost]]eproduktionen til halvøen. Da [[Christian 3.]] i 1544 delte [[hertugdømmerne]] i en kongelig og hertugelig del, kom halvøen under den [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske med-hertug]]. Først i 1721 efter den [[Den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] forenedes de gottorpske dele af [[Sønderjylland]] igen med de kongelige dele. 

Mellem [[1962]] og [[1972]] byggedes [[Ejderdæmningen]] mellem Ejdersted og [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]]. I dæmningen er indbygget en mindre sluse, så fiskere stadig kan benytte Ejderen.

==Geografi==
Kommuner på Ejdersted:

''[[Tønning Herred]]'':
* [[Koldenbyttel]] (også ''Koldebyttel, på tysk ''Koldenbüttel'')
* [[Kotzenbøl]] (''Kotzenbüll'')
* [[Oldensvort]] (''Oldenswort'')
* [[Simonsberg]] (historisk til [[Strand (ø)|Strand]])
* [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] (''Tönning'') med Olversum
* [[Vitsvort]] (''Witzwort'') 

''[[Everschop]] (Heverskab)'':
* [[Follervig]] (''Vollerwiek'')
* [[Garding]]
* [[Katrineherd]] (''Katharinenheerd'')
* [[Poppenbøl]] (''Poppenbüll'') 
* [[Tetenbøl]] (''Tetenbüll'')
* [[Velt]] (''Welt'')
* [[Ylvesbøl]] (''Ulvesbülll'')
* [[Østerhever]] (''Osterhever'')

''[[Udholm]] (Holmbo)'': 
* [[Sankt Peter-Ording]] (bestående af Ording og Ulstrup)
* [[Tating]]
* [[Vesterhever]] (''Westerhever'')

==Klima==
Klimaet præges af halvøens nærhed til havet. Temperaturudsving begrænser sig til 16°C. Februar er med 0,4°C den koldeste måned, august med 16,4°C den varmeste. 

{{Infoboks vejr
|sted= Ejdersted
|Jan_målt = 0.6
|Feb_målt = 0.4
|Mar_målt = 2.6
|Apr_målt = 6.4
|Maj_målt = 11.0
|Jun_målt = 14.8
|Jul_målt = 16.3
|Aug_målt = 16.4
|Sep_målt = 14.0
|Okt_målt = 9.8
|Nov_målt = 8.6
|Dec_målt = 2.5
|År_målt = 8.3
|Jan_målt_nedbør = 60
|Feb_målt_nedbør = 36
|Mar_målt_nedbør = 38
|Apr_målt_nedbør = 41
|Maj_målt_nedbør = 46
|Jun_målt_nedbør = 50
|Jul_målt_nedbør = 72
|Aug_målt_nedbør = 88
|Sep_målt_nedbør = 79
|Okt_målt_nedbør = 81
|Nov_målt_nedbør = 93
|Dec_målt_nedbør = 71
|År_målt_nedbør = 63 
|kilde =Manfred Strässer: "Klimadiagramme und Klimadaten. Temperatur und Niederschlag im Zeitraum 1951-1980" (Duisburger Geographische Arbeiten 10; Stuttgart 1993)<br />Vejrstation i Sankt Peter-Ording
}}

==Kultur==
Af halvøens museer kan blandt andet nævnes Ejdersteds museum i [[Sankt Peter-Ording]] med en større udstilling om historikeren [[Theodor Mommsen]] og [[Multimar Wattforum|vadehavscentret]] i [[Tønning (Slesvig)|Tønning]]. Vadehavscentret Multimar i Tønning blev åbnet i 1999 og formidler viden om både biologiske og kulturelle sammenhænge i vadehavsregionen. På museets hvalhus kunne blandt andet ses et 17,5 meter lang skelet af en [[kaskelothval]], som strandede ved [[Rømø]] i 1997. I landsbyen [[Tetenbøl]] findes med Huset Peters et lille kulturhistorisk museum med en historisk købmandsbutik fra 1820erne. 
[[Billede:DEU Kreis Eiderstedt COA.svg|thumb|140px|Ejdersteds våben]]
Af halvøens kulturelle traditioner kan blandt andet nævnes [[boßeln]] (kuglespil), [[Pers Awten|biikebrænding]], [[ringridning]] og [[Rummelpot (nytårsskik)|rummelpot]]. På halvøen praktiseres også en form for stavspring (''Klotstockspringen''), hvor stavspringere hopper over marskens brede [[pril]]er eller [[grøft]]er med en 3 til 6 meter lang [[klyverstav]] (nordfrisisk ''klüwer(stook)'') på. Meningen ved stavspringet er ikke at falde i vandet. Afgørende er altså ikke springets højde, men springets længde. På den måde ligner den også [[længdespring]]. Den på halvøen populære idrætstype kendes også fra Ditmarsken og fra Nederlandene, hvor den kaldes Fierljeppen.

Kendte egnsretter fra Ejdersted er [[Lam|lammekød]], [[melbyttel]] og [[futjes]]. Halvøen er også hjemsted for flere [[Krabbe|krabbefiskere]] og [[Ost|osterier]]. I Tønning findes også kurser i at lære at pille rejer.

Ejdersteds våben bestod af tre skibe på blå baggrund. Skibene mindede om Ejdersteds tre herreder (Udholm, Everschop og Ejdersted).

==Sagn==
Da [[Sverige|svenskerne]] under den [[Den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] i 1700 besatte Ejdersted, havde et selskab af fjendtlige officerer slået sig ned på en gård i [[Katrineherd]]. De lod vin og øl bære frem og larmede uden at bryde sig om folkene i huset, som om de var herrer på gården. Da soldaterne opfordrede den ti-årige datter i huset Martje Flors (eller Martje Floris) til at komme nærmere og udbringe en skål, sagde hun ''Det gå os vel på vore gamle dage'' og demonstrerede dermed sin uvilje over soldaternes adfærd. Fra den tid af findes skikken på halvøen at udbringe en Martje Flors skål.

== Galleri ==
<gallery>
Fil:Luftaufnahmen Nordseekueste 2012-05-by-RaBoe-355.jpg|[[Ejderdæmningen]] 
Fil:Wasserkoog Tetenbüll Salzwiesen 20.08.2011 18-48-41.jpg|Saltenge i [[Tetenbøl]]
File:DünebeiStPeter.JPG|Klit ved [[Sankt Peter-Ording|Sankt Peter]] (Ulstrup)
Fil:Et gah uns wol up unse olen dage.jpg|[[Bomærke]] fra [[Sankt Peter-Ording|Sankt Peter]] viser Ejdersteddragten
Fil:Ejdersted i Valdemarernes Tid.png|Ejdersted i middelalderen
Fil:Eidersedt DAdD 042.JPG|Ejdersted i 1700-tallet<ref>[[Johannes Mejer]]: ''Landcarte von Eyderstede Eveschop un Uthholm'', 1648 fra ''Neue Landesbeschreibung der zwei Herzogtümer Schleswig und Holstein'' ved [[Caspar Danckwerth]] 1652</ref>
</gallery>

== Litteratur ==
*[http://www.tetenbuell-city.de/attachments/File/Die_Halbinsel_Eiderstedt.pdf Susanne Fröhlich: "Die Halbinsel Eiderstedt – Geographische Strukturen"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305072354/http://www.tetenbuell-city.de/attachments/File/Die_Halbinsel_Eiderstedt.pdf |date= 5. marts 2016 }} (tysk)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0060-PDF/gto_0060_69486.pdf Margot Jespersen: "EIDERSTEDT – Et stagnerende marskområde" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 60; 1961)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305014536/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0060-PDF/gto_0060_69486.pdf |date= 5. marts 2016 }}
*[http://www.h58.dk/Jonge_dk/Husum_Schwbstedt_Amter_mv.pdf Nicolay Jonge: ''Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse''; Kiøbenhavn 1777] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180304054755/https://www.h58.dk/Jonge_dk/Husum_Schwbstedt_Amter_mv.pdf |date= 4. marts 2018 }} 
* Poul Kürstein: "Træk af Gøs herredernes historie" (i: Poul Kürstein: ''Nørre og Sønder Gøs Herred. Slesvigske egne og byer''; Flensborg 1969)
*[http://www.fnu.zmaw.de/fileadmin/fnu-files/publication/working-papers/Link_Schleupner_Working_Paper_FNU-137.pdf P. Michael Link & Christine Schleupner: "Agricultural land use changes in Eiderstedt: historic developments and future plans" (''Working Paper FNU-137'')] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170808041008/http://www.fnu.zmaw.de/fileadmin/fnu-files/publication/working-papers/Link_Schleupner_Working_Paper_FNU-137.pdf |date= 8. august 2017 }} (engelsk)
*[http://www.kuestenarchaeologie.de/files/upload/dokumente/Abdaemmung_der_alten_Eider.pdf Dirk Meier: "De Dam geslogen wart twischen Eyderstede unde Husum..." (2007)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150402172614/http://www.kuestenarchaeologie.de/files/upload/dokumente/Abdaemmung_der_alten_Eider.pdf |date= 2. april 2015 }} (tysk)
*[http://books.google.ee/books?id=Ue0yAQAAMAAJ&printsec=frontcover&dq=slesvig&hl=da&sa=X&ei=7vKjU47KOcK5O-m5gYgG&ved=0CDwQuwUwAw#v=onepage&q=slesvig&f=false J.P. Trap: ''Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig''; Kjöbenhavn 1864; s. 259-324: "Landskabet Eidersted")]

== Eksterne henvisninger == 	
*[http://www.eiderstedt.net/ Eiderstedt-Portal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110106023759/http://eiderstedt.net/ |date= 6. januar 2011 }}
*[https://www.spo-eiderstedt.de Eiderstedt] 
*[http://www.natmus.dk/sw4638.asp Haubargen på Nationalmuseet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101101094407/http://www.natmus.dk/sw4638.asp |date= 1. november 2010 }} 
*[http://heimatbund.garding.de/ Heimatbund Eiderstedt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120317183524/http://heimatbund.garding.de/ |date=17. marts 2012 }} (Historisk Samfund Ejdersted)
{{Commonscat}}

==Noter==
{{reflist}}
	 
{{Sønderjyske herreder|state=collapsed}}
{{coord wd|region=DE|type=landmark}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Ejdersted| ]]
[[Kategori:Sydslesvig]]
[[Kategori:Slesvig-Holstens geografi]]
[[Kategori:Halvøer i Tyskland]]