Spring til indhold

Pave Clemens 7.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pave Clemens 7. - Maleri af Sebastiano del Piombo (1526)

Clemens VII (født 24. maj 147825. april 1534) var pave fra 18. november 1523 til hans død. Hans oprindelige navn var Giulio de' Medici. Paven er også kendt som den flygtende pave.

Den 6. maj 1527 blev Rom stormet af tyske lejesoldater sendt af den tysk-romerske kejser Karl 5.. I en blodrus trængte lejesvendene ind i Rom og videre ind i Vatikanet. Plyndringsgods var alt de tænkte på, for deres hærfører havde ikke penge til at betale dem.[kilde mangler] De protestantiske landsknægte drog derfor imod rigdommene i Vatikanet. Først da angriberne nåede trappen til Peterskirken, blev de holdt tilbage af schweizergarden.[kilde mangler] Pave Clemens VII havde søgt tilflugt i kirken.

Da de tyske landsknægte endelig brød linjen lå 159 af schweizergardens 189 mænd døde, resten var enten sårede eller taget til fange af overmagten.[kilde mangler] Paven selv var flygtet af en 800 meter lang underjordisk gang, som løb under Rom. Den hemmelige gang løb fra Peterskirken til den store fæstning Engelsborg ved Tiberens bred. Murene var godt 6 meter tykke. Ved at flygte overlevede Paven tyskernes belejring, men Paven måtte betale en enorm løsesum før end han kunne komme ud af fæstningen.[kilde mangler]