Prostitution
Prostitution er at sælge seksuelle ydelser.
Prostitution, der er kendt som verdens ældste erhverv,[1] kaldes undertiden med en pæn omskrivning for intimmassage. Mere farvet betegnes det også at sælge sig selv eller at leve af utugt.
Som oftest er den prostituerede en kvinde, mens kunden er en mand. Den prostituerede kaldes i almindelig tale, lettere vulgært, for en luder. Der er stor forskel på, hvilken betegnelse de prostituerede selv foretrækker; De mest almindelige er 'sexarbejder', 'escort', 'massøse' og 'gudinde'.[kilde mangler] Ordet 'escort' bruges som oftest om en prostitueret, der tager hjem til en kunde, mens 'massøse' og 'gudinde' snarere betegner kvinder, der arbejder på bordel (eller 'massageklinik').
Der findes også mange mandlige prostituerede, der betjener mandlige kunder. En særlig gruppe er unge, mandlige prostituerede, såkaldte trækkerdrenge. En mandlig prostitueret, der betjener kvindelige kunder, kaldes en gigolo. Mange kvindelige prostituerede tager også mod kvindelige kunder, såvel som par.
Prostitutionens udøvelse
Prostituerede finder og betjener deres kunder på flere måder og steder, og man taler ligefrem om en "rangorden" blandt prostituerede afhængigt af, hvordan dette finder sted (og hvor høj prisen på ydelserne er).
Nederst i dette hierarki findes de såkaldte gadeludere, som finder deres kunder blandt de forbipasserende, hvad enten disse nu er gående, cyklende eller bilister. At udøve erhvervet på denne måde betegnes at trække på gaden eller at stå på en flise. I mange byer findes særlige gader, som er kendt for denne type prostitution. Det er primært blandt disse udøvere, at man finder de narkoprostituerede, som tjener til deres misbrug på denne måde. Kunderne betjenes normalt i nærliggende værelser, evt. hoteller eller moteller, eller i kundernes biler.
En del prostitution udøves i sexklubber og -etablissementer i forbindelse med optræden af erotisk eller seksuel art som peepshow, nøgendans, liveshow, striptease o.l.
En mere organiseret form finder sted på bordeller eller massageklinikker, hvor erhvervet udøves under lidt mere betryggende og ordnede forhold. Kunderne findes ofte ved annoncering i f.eks. dagblade, og desuden kan der i en vis udstrækning være tale om "faste kunder", som kommer igen med mellemrum. Hvis flere prostituerede sammen dyrker gruppesex med deres kunder, kaldes det et sexparty.
Call-girl er en betegnelse for en prostitueret, som kontaktes pr. telefon, og som efter aftale tager ud til kunden på dennes bopæl eller hotel. Det ses ofte, at flere prostituerede organiserer sig som en call-girl-central.
Øverst i hierarkiet findes en gruppe, som ses betegnet som luksusludere. De kan drive deres erhverv på en måde, så prostitutionen kun er en del af ydelsen. Det kan ske i form af "escort-service", hvor kunden får en kvindelig ledsager til et restaurant-besøg, en sammenkomt etc., og hvor den seksuelle ydelse ikke altid er inkluderet eller obligatorisk.
Prostitution og kriminalitet
I Danmark er det lovligt at være prostitueret. Det har det i praksis været længe, men formelt set først fra ændringen af straffeloven i 1999, der gjorde det lovligt at have prostitution som hovedindtægtskilde. Prostitution er dog ikke et såkaldt lovligt erhverv, dvs. at den prostituerede ikke er omfattet om arbejdsmarkedets love vedr. arbejdsløshedsunderstøttelse mv.
Det er også lovligt at være kunde hos en prostitueret, blot vedkommende er mindst 18 år. Til sammenligning er den generelle seksuelle lavalder 15 år.
Der er dog traditionelt knyttet en hel del kriminalitet til erhvervet, og i det danske politi findes en særlig afdeling, sædelighedspolitiet, som især tager sig af opklaring og forebyggelse af en del af de nedennævnte forbrydelser på dette område:
- Alfonseri eller rufferi, dvs. at tjene penge på andres prostitution. Dette kan antage forskellige former. Oprindeligt nok direkte ved at tvinge den prostituerede til at aflevere de indtjente penge til alfonsen, men efterhånden nok mere indirekte og skjult, f.eks. ved at forlange overpris for udlejning af værelser til prostitution. Den nuværende danske rufferilov giver også rum til afstraffelse af enhver, der udlejer lokaler til prostitution, hvad der kan gøre det svært for prostituerede at oprette bordeller og lignende etablissementer, hvor de fast kan udøve deres erhverv.
- Ulovlig indvandring, hvor udenlandske prostituerede smugles ind i et land af alfonser og bagmænd, som tjener på disses arbejde.
- Menneskehandel, hvor (fortrinsvis) kvinder tvinges ud i prostitution.
- Skatteunddragelse, fordi de indtjente penge ikke opgives til skattemyndighederne som indkomst.
- Narkokriminalitet, fordi en stor del af dets udøvere er misbrugere.
- Pengeafpresning er nok en lidt sjældnere form, men truslen om skandalisering af kunder er blevet udnyttet til ulovlig tvang.
Hertil kommer forbrydelser, som den prostituerede kan være udsat for, som f.eks.
- Overgreb, vold og tvang fra en alfons.
- Overgreb begået af den prostitueredes kunde. Disse forekommer oftest i gadeprostitution, hvor den prostituerede har sværere ved hurtigt at tilkalde hjælp end i f.eks. et bordel, og hvor de fleste stofafhængige og illegale indvandrere arbejder.
Nogle undersøgelser har vist en høj forekomst af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) hos både nuværende og tidligere prostituerede. De adspurgte i disse undersøgelser har også ofte en høj forekomst af stofmisbrug og vold både i barndommen og voksenlivet. I en enkelt undersøgelse var hele 84 % af de adspurgte hjemløse eller havde været det tidligere.[2] Der foreligger ikke p. t. lignende undersøgelser af det danske prostitutionsmiljø.
Hvor nogle modstandere af prostitution refererer til sådanne undersøgelser som begrundelse for deres ønske om et forbud (enten for de prostituterede eller for kunderne), mener nogle tilhængere af prostitution, at den videnskabelige kvalitet af undersøgelserne kan kritiseres. Det er tydeligt ud fra debatterne, at der er tale om et yderst følelsesladet emne.
Videns og Formidlingscenter for socialt Udsatte – det nuværende Servicestyrelsen – konkluderer i en rapport [3] fra 2004, at PTSD er en for rummelig diagnose til, at den er hensigtsmæssig at anvende i forhold til eventuelle skadevirkninger ved sexarbejde. Dette begrundes blandt andet med, at sexarbejde ikke nødvendigvis medfører traumatiske hændelser, men derimod indebærer særlige belastninger, der over længere tid kan medføre skadevirkninger.[4]
I en del lande er prostitution et ulovligt erhverv, og det er også strafbart at være kunde hos en prostitueret. I Sverige, Norge [5] og Island [6] [7] [8] [9] er det lovligt at være prostitueret, men ulovligt at være kunde hos en prostitueret. I andre lande er man gået en anden vej og har forsøgt at bringe erhvervet under kontrol ved at tillade det udøvet i officielle bordeller, hvor de prostituerede er registreret og undergivet tilsyn og lægekontrol. Det gælder f.eks. i Nevada og Holland. Hvor prostitution er lovligt uden at være reguleret, som det f.eks. er tilfældet i Danmark, forsøger de sociale myndigheder og private organisationer ofte at afhjælpe de skadelige virkninger af erhvervet ved at tilbyde læge-, sociolog- og psykologhjælp eller ved at forsøge at hjælpe de prostituerede helt ud af erhvervet ved tilbud om behandling for et evt. misbrug, forbedring af de sociale forhold og om uddannelse etc.
En del udviklingslande har problemer med børneprostitution, hvor børn sælges som prostituerede - fortrinsvis til pædofile turister. Det kan foregå uden forældrenes vidende, men det forekommer også, at fattige forældre selv sælger deres børn.
Skandaler og prostitution
Prostituerede lugter tit af tis ud af numsen og deres ånde stinker af diller
Prostitutionens historie
Berømte prostituerede og kurtisaner
- Madame du Barry, fransk kurtisane der blev Louis XV's elskerinde; er på film blevet spilet af bl.a. Dolores del Rio (1934), Lucille Ball (1943) og Asia Argento (2006).
- Nora Ebbesen
- Xaviera Hollander, hollandsk skøge der skrev en berømt selvbiografi; spilles af Lynn Redgrave i filmen The Happy Hooker, 1975)
- Calamity Jane alias Martha Jane Cannary-Burke, amerikansk wild west-pioner, der til tider tjente en håndøre som skøge; er på film blevet spillet af bl.a. Doris Day (i Vestens vildkat, 1953)
- Fannie Porter, gjorde karriere i USA som skøge og bordelmutter sidst i 1800-tallet
- Marie Duplessis, fransk kurtisane der bl.a. var Franz Liszt og Alexandre Dumas den yngre's elskerinde. Hun var inspirationskilden til Dumas' bog "Kameliadamen".
Syn på prostitution
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Prostitution har i de seneste år været meget debatteret i Danmark såvel som mange andre lande. Der er meget forskellige holdninger til faget både i befolkningen, blandt eksperter og kvindeorganisationer.
Dansk Kvindesamfundstartede for eksempel 8. marts 2008 (international kvindedag) webkampagnen forbyd sexkøb nu hvortil er knyttet en underskiftsindsamling, hvor både mænd og kvinder kan skrive under. Underskrifterne afleveres til justitsministeren den 18. oktober 2008.
Blandt modstanderne af prostitution kan man finde den holdning, at prostitution er skadeligt for den prostituerede, der ikke har muligheden for at sige fra, fordi hun/han har brug for pengene, hvilket udnyttes af kunden. Nogle modstandere mener ligefrem, at prostitution bør være strafbart for den prostituerede, for kunden eller for begge parter. I de senere år har bl.a. flere politikere talt for ensidigt at kriminalisere kunderne.
Fortalere for prostitution henviser gerne til, at det må være op til den enkelte at træffe sine egne valg. Mange ser det i øvrigt som uretfærdigt ensidigt kun at kriminalisere den ene part. De ser det altså ikke som diskrimination, at kvinder og mænd sælger sex, da der er tale om et frit valg, men det vil være diskrimination kun at straffe køberne for det.
Mellem de to synspunkter kan man også finde "skeptiske tilhængere" af prostitution, der mener, at et forbud mod prostitution ikke vil have de ønskede resultater. Fortalere for dette synspunkt mener, at en lovgivning, der giver prostituerede ret til pension og sygesikring vil være en bedre løsning end at forbyde prostitution, da et forbud vil gøre de prostituerede ude af stand til at søge hjælp og yderligere marginalisere de prostituerede.
Prostitution og feminisme
Prostitution debatteres særligt indenfor feminisme. Nogle feminister mener, at kvinders salg af sex til mænd er et udtryk for en underliggende patriarkal struktur i samfundet, der reducerer kvinden til et sexobjekt, mænd kan købe for penge. Her findes ofte den holdning, at kvinder sælger sex grundet lavt selvværd og misbrug i barndommen, og at prostitution pr. definition er vold mod kvinder. En fortaler for dette synspunkt er den tidligere prostituerede Odile Poulsen.[10]
En anden gren af feminismen ser sexsalg som en måde, hvorpå kvinder kan tage aktiv kontrol over deres egen krop og sexliv. Her findes mange forskellige slags sexarbejdere, der positivt identificerer sig selv som 'horer'.[11]
Kilder
- ^ "Verdens ældste erhverv" på Wiktionary
- ^ "Farley, Melissa & Howard Barkan: Prostitution, Violence, and Post-Traumatic Stress Disorder". Prostitutionresearch.com. Hentet 2010-03-07.
- ^ VFC, 2004, s. 37 og 38.
- ^ Seksualpolitisk Forum
- ^ BBC NEWS | Europe | New Norway law bans buying of sex
- ^ Fréttir / A new law makes purchase of sex illegal in Iceland 21.4.2009 Jafnréttisstofa
- ^ News from Iceland: it is now criminalised to buy women in prostitution! European Policy Action Centre on Violence against Women
- ^ Iceland to ban sex purchases, strip clubs AFP March 18 2009
- ^ Buying sex punishable in Iceland. NIKK June 3 2009
- ^ Odile Poulsen: Hustler - min tid i prostitution ISBN 87-11-30042-6
- ^ Jill Nagle (red.): Whores and Other Feminists ISBN 0-415-91821-9 m; ISBN 0-415-91822-7 v
Bøger
- Erik Nørgaard: Prostitution i Danmark efter middelalderen. ISBN 87-7720-156-6
- Nils Johan Ringdal: Kærlighed til salg - de prostitueredes verdenshistorie ISBN 87-7870-032-9
Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |