Se kilde til Vikinger

{{redirflertydig|Viking|Viking (flertydig)}}
[[Fil:Viking00.jpg|thumb|[[Vikingeskib]]ene var en af de ting, der definerede vikingerne. [[Osebergskibet]] udstillet på [[Vikingeskibsmuseet (Oslo)|Vikingeskibsmuseet]] i [[Oslo]].]]

'''Vikinger''' (fra [[norrønt]] ''{{lang|non|víkingar}}'') var [[nordboere|nordiske]] søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i [[Nordeuropa]]. De kom primært fra [[Skandinavien]] og rejste over et stort område i Nord-, Central- og Østeuropa. [[Vikingetiden]] varede fra slutningen af 700-tallet til sent i 1000-tallet.<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/628781/Viking Viking (people)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141006102737/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/628781/Viking |date= 6. oktober 2014 }}, ''[[Encyclopædia Britannica]]''.</ref><ref name="Roesdahl, pp. 9–22">{{harvnb|Roesdahl|1998|pp=9–22}}.</ref> Termen bruges på mange sprog om de indbyggerne i de samfund, som fandtes (og findes) i vikingernes hjemland.

Tiden med stor [[Vikingernes ekspansion|nordisk militær, merkantil og demografisk ekspansion]] er et vigtigt element i den tidlige [[middelalder]] i [[Skandinaviens historie]] samt i [[Estlands historie|Estland]], [[Storbritanniens historie|Storbritannien]], [[Frankrigs historie|Frankrig]], [[Kijevriget]] og [[Kongeriget Sicilien|Sicilien]].{{sfn|Brink|Price|2008}}

Alt det blev muligt pga. udviklingen inden for søfart især [[langskib]]e. Vikingernes aktiviteter strakte sig helt til [[Middelhavet]], [[Nordafrika]], [[Mellemøsten]] og [[Centralasien]]. Efter en fase med opdagelse, udvikling og bosættelser, primært via vandvejen på have og floder, begyndte vikingerne at etablere samfund og politikker i forskellige områder i Nordvesteuropa, [[Rusland]], [[Nordatlanten|nordatlantiske øer]] og sågar på [[Nordamerika]]s nordøstkyst. Den nordiske kultur blev på dette tidspunkt udbredt og spredt i de områder, hvor vikingerne kom frem, og samtidig tog de fremmede kulturer og skikke med tilbage til Skandinavien.

Den moderne opfattelser af vikingerne tegner et komplekse billede, sammenholdt af [[arkæologi]]ske fund og historiske kilder. I 1700-tallet begyndte man at opfatte vikingerne som [[ædle vilde]], og det blev styrket i 1800-tallets nye interesse for vikingerne{{ndash}}i kunsten kendt som oldnordisk stil ([[viking revival]]).{{sfn|Wawn|2000}}{{pn}}<ref name="langer">Johnni Langer, "The origins of the imaginary viking", ''Viking Heritage Magazine,'' Gotland University/Centre for Baltic Studies. Visby (Sweden), n. 4, 2002.</ref> En opfattelse af vikingerne som frygtløse eventyrere går igen i forskellige vikingemyter fra begyndelsen af 1900-tallet, og i det nye årtusind er mange populære repræsentationer af vikingerne, inklusive [[fantasy]] figurer, baseret på kulturelle [[Kliché (sprog)|klicheer]] og [[stereotyp]]er, der bl.a. også profilerer den stærke vikingekriger. Den komplekse moderne forståelse af vikingerne og deres bedrifter står i kontrast til middelalderens syn på de søfarende pirater.

== Etymologi ==
[[Fil:Norwegian Fjord.jpg|thumb|En norsk [[fjord]] ([[Geirangerfjorden]]).]]
Der er flere [[etymologi]]ske teorier om oprindelsen af ordet "viking". I dansk ser ordet ud til at være indført af Peder Claussøn Friis<ref>{{Cite web |url=https://nbl.snl.no/Peder_Clauss%C3%B8n_Friis |title=Arkiveret kopi |access-date=12. januar 2022 |archive-date=10. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150710013821/https://nbl.snl.no/Peder_Clauss%C3%B8n_Friis |url-status=live }}</ref> og [[Holberg]].<ref>Professor Vemund Skard: ''Norsk språkhistorie'' bind 2 (s. 92), Universitetsforlaget, {{ISBN|82-00-02245-5}}</ref>

En teori går på, at ''víking'' stammer fra ordet ''vík'', der betyder "vig", altså en lille, smal bugt.<ref>[https://books.google.com/books?id=wyG3HnK0qREC&dq The Syntax of Old Norse by] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=wyG3HnK0qREC&dq |date= 1. januar 2016 }} Jan Terje Faarlund<span>; p 25</span> {{ISBN|0-19-927110-0}}; ''The Principles of English Etymology'' af Walter W. Skeat, Udgivet 1892, definerede '''Viking''': ''better Wiking, Icel. Viking-r, O. Icel. *Viking-r, a creek-dweller; from Icel. vik, O. Icel. *wik, a creek, bay, with suffix -uig-r, belonging to ''[https://books.google.com/books?id=ls4CAAAAIAAJ&dq Principles of English Etymology By Walter W. Skeat; Clarendon press; Page 479] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160420222846/https://books.google.com/books?id=ls4CAAAAIAAJ&dq |date=20. april 2016 }}</ref> Der er blevet fremsat forskellige teorier om at ordet "viking" kan være afledt af området [[Viken (Norge)|Viken]] i [[Norge]] (eller ''Víkin'' på [[oldnorsk]]) i betydningen "en person fra Viken",<ref>[http://www.hurstwic.org/history/articles/text/word_viking.htm What does the word Viking mean?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625161044/http://www.hurstwic.org/history/articles/text/word_viking.htm |date=25. juni 2018 }}. hurstwic.org. Hentet 25/6-2018</ref> men folk fra Viken-området kaldes ikke "viking" i gamle norske manuskripter, men derimod ''víkverir'' på moderne norsk: "vikværinger".<ref>https://naob./ordbok/vikværing{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Derudover gælder denne forklaring kun for ''víkingr'', der er hankøn, men ikke for hunkønsordet "víking".<ref name=autogeneret1>{{cite journal|url=http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf|title=''Víking'' - 'rower shifting'? An etymological contribution|journal=Arkiv för nordisk filologi|author=Eldar Heide|volume=120|pages=41–54|date=2005|access-date=20. april 2015|archive-date=14. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140714233409/http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf|url-status=live}}</ref><ref>Walter W. Skeat: ''Principles of English Etymology'' Clarendon press, p. 479</ref><ref name="The Tribe that Gave Vikings Their Name?">{{cite web |last=Kvilhaug |first=Maria |title=The Tribe that Gave Vikings Their Name? |website=http://freya.theladyofthelabyrinth.com/ |url=http://freya.theladyofthelabyrinth.com/ |publisher=Freya |access-date=17. marts 2015 |archive-date=14. marts 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150314045946/http://freya.theladyofthelabyrinth.com/ |url-status=dead }}</ref> Der er kun få indikationer at termen har haft en negativ betydning før slutningen af vikingetiden, og først for alvor i middelalderen. Indtil da havde det haft et relativt neutral mening.<ref name="conversation">[http://theconversation.com/what-does-the-word-viking-really-mean-75647 What does the word ‘Viking’ really mean?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164233/http://theconversation.com/what-does-the-word-viking-really-mean-75647 |date=26. juni 2018 }}. theconversation.com. Hentet 26/6-2018</ref>

En anden teori, som bl.a. støttes af etymologen Anatoly Liberman<ref>{{Cite web |url=http://blog.oup.com/2009/07/vikings/ |title=Anatoly Liberman (2009). What Did The Vikings Do Before They Began to Play Football? |access-date=12. januar 2022 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304104000/http://blog.oup.com/2009/07/vikings/ |url-status=live }}</ref> går på, at "viking" er afledet af den samme rod som det norrøne ord ''vika'', en "hav-mil", som oprindeligt var "afstanden mellem to hold roere", fra roden ''*weik'' eller ''*wîk'', som er fra samme protogermanske [[verbum]] ''*wîkan'', "at trække sig tilbage". Dette findes også i det protonordiske verbum ''*wikan'', "at vende", som minder om det [[oldislandsk]]e ''víkja'' (''ýkva'', ''víkva'') "at flytte, at vende", brugt i flere maritime sammenhænge.<ref name="utexas.edu">{{cite web|url=http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/ielex/R/P2120.html|title=Indo-European Lexicon - PIE Etymon and IE Reflexes|publisher=The University of Texas at Austin|department=Linguistics Research Center|author=Hans C. Boas|date=13. maj 2014|access-date=20. april 2015|archive-date=22. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141222002157/http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/ielex/R/P2120.html|url-status=live}}</ref> Lingvistisk er denne teori bedre underbygget,<ref name="utexas.edu"/> og termen stammer sandsynligvis fra før germanerne begyndte at bruge [[sejl]], da den [[Frisisk (sprog)|gammelfrisiske]] stavemåde viser, at ordet blev udtalt med et blødt ''k'' og derfor sandsynligvis eksisterede i de nordvestgermanniske områder, inden ændringen i udtale i 400-tallet eller før.<ref name=autogeneret1 /><ref>{{cite journal|url=https://www.academia.edu/4425185/Taking_Turns_linguistic_economy_and_the_name_of_the_Vikings|title=Taking Turns: linguistic economy and the name of the Vikings|publisher=academia.edu|journal=Arkiv för nordisk filologi|author=Bernard Mees|department=Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT)|volume=127|pages=5–12|date=2012|access-date=20. april 2015|archive-date= 1. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160101203826/http://www.academia.edu/4425185/Taking_Turns_linguistic_economy_and_the_name_of_the_Vikings|url-status=live}}</ref> Her er ideen tilsyneladende, at den trætte roer flytter sig til siden for at gøre plads til en udhvilet roer. Det norrøne hunkønsord ''víking'' (som i frasen ''fara í víking'') kan oprindeligt have været en sørejse med skiftende roere, altså en lang rejse til havs, inden [[sejl]]et for alvor blev udviklet. Hankønsordet ''víkingr'' ville i så fald have været en af deltagere på disse lange rejser med de skiftende roere. Ordet "viking" har således ikke være forbundet specifikt med skandinaviske sømænd, men endte med at være [[synonym]]t med disse, da skandinaverne begyndte at dominere havene.<ref>{{cite journal|url=https://www.academia.edu/2401159/Viking_week_and_Widsith._A_reply_to_Harald_Bjorvand|title=Viking, week, and Widsith. A reply to Harald Bjorvand|publisher=academia.edu|department=Centre of Medieval Studies (University of Bergen)|journal=Arkiv för nordisk filologi|author=Eldar Heide|volume=123|pages=23–28|date=2008|access-date=20. april 2015|archive-date= 1. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160101203826/http://www.academia.edu/2401159/Viking_week_and_Widsith._A_reply_to_Harald_Bjorvand|url-status=live}}</ref>

På [[oldengelsk]] optræder ordet ''wicing'' første gang i det [[Angelsaksere|angelsaksiske]] digt ''[[Widsith]]'', der sandsynligvis stammer fra 800-tallet.<ref>[http://www.wordorigins.org/index.php/site/comments/viking/ Viking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180616204222/http://www.wordorigins.org/index.php/site/comments/viking/ |date=16. juni 2018 }}. Wordorigins.org. Hentet 16/6-2018</ref> På oldengelsk og i [[Adam af Bremen]]s historie fra omkring år 1070, refererer ordet generelt til skandinaviske pirater eller røvere.<ref>[http://faculty.washington.edu/leiren/overheads.html Lecture Overheads: History of the Vikings (SCAND 370 / HSTAM 370)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163842/http://faculty.washington.edu/leiren/overheads.html |date=26. juni 2018 }}. faculty.washington.edu. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[http://www.wilmer-t.net/fornnorden/AncientNordic/AdamOfBremen.html A COMMENTED SUMMARY OF ADAM OF BREMEN] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171109174716/http://www.wilmer-t.net/fornnorden/AncientNordic/AdamOfBremen.html |date= 9. november 2017 }}. wilmer-t.net. Hentet 26/6-2018</ref> Som på norrønt bliver det ikke brugt til en specifik befolkning eller kultur.<ref name="conversation"/> Den islandske Örnolfur Kristjansson har foreslået, ordet kom af "''wicinga cynn''" i ''[[Widsith]]'', som refererer til beboerne i [[Skandinavisk York|Jórvík]] (York, i 800-tallet under nordboerne), ''Jór-Wicings''. Ordet "viking" blev introduceret i moderne engelsk i [[1700-tallet]] under ''viking revival'',<ref>[http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml Professor Andrew Wawn: ''Viking revival'', BBC 17. februar 2011]{{Dead link|date=januar 2022|bot=InternetArchiveBot|fix-attempted=yes}}</ref> hvor det fik en romantiseret heroisk undertone af "[[barbar]]isk kriger" eller ædel røver. I 1900-tallet blev termen udvidet til ikke kun at betyde [[pirat]]er fra Skandinavien, men også fra Island og Færøerne, og dvs. om ethvert medlem af den kultur, hvorfra røvere kom i perioden. Som [[adjektiv]] refererer ordet til ideer, fænomener eller genstande forbundet med disse mennesker og deres kultur, og det har affødt ord som "[[vikingetid]]'', ''vikingekultur", "[[Kunst i vikingetiden|vikingekunst]]", "[[Nordisk mytologi|vikingereligion]]", "[[vikingeskib]]" osv.<ref name="arch in europe">{{cite web |last=Beard |first=David |title=The Term "Viking" |url=http://www.archeurope.com/index.php?page=the-term-viking |work=http://www.archeurope.com |publisher=Archaeology in Europe |access-date=23. april 2014 |archive-date= 7. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120407050944/http://www.archeurope.com/index.php?page=the-term-viking |url-status=dead }}</ref>
[[Fil:Europe 814.png|right|thumb|Europa i 814. [[Roslagen]] ligger langs kysten af den nordlige spids markeret med lyserød ''"Swedes and Goths"''.]]
=== Andre navne ===
Vikingerne var kendt som ''ascomanni'' ("askemænd") af germanerne efter [[Fraxinus excelsior|asketræet]] i deres skibe,{{sfn|Wolf|2004|p=2}} ''lochlannach'' ("sø-person") af [[gallerne]]{{sfn|Educational Company of Ireland|2000|p=472}} og ''dene'' af angelsakserne.{{sfn|Brookes|2004|p=297}}

[[Slavere|Slaverne]], [[Arabere|araberne]] og [[Byzans|byzantinerne]] kaldte dem ''[[Rus (folk)|rus]]'' eller ''rhos'',{{sfn|D'Amato|2010|p=3}} sandsynligvis afledt af forskellig brug af ''roþs-'', "relateret til roning", eller afledt af området [[Roslagen]] i det østlige [[Sverige]], der var hjemsted for de fleste af de vikinger, som besøgte de slaviske lande. Nogle arkæologer og historikere mener, at disse skandinaviske bosættelser i de slaviske lande spillede en betydelige rolle i dannelsen af [[Kijevriget]], og at [[Rusland]] og Belarus ([[Hviderusland]]) er afledt af "rus-folket".<ref>Douglas Harper: [http://www.etymonline.com/index.php?term=Russia Russia] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160415114238/http://www.etymonline.com/index.php?term=Russia |date=15. april 2016 }} Online Etymology Dictionary. A private homepage project.</ref><ref name=NatRus>{{cite web|url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/land-of-the-rus-viking-expeditions-to-the-east/|title=Land of the Rus - Viking explorations to the east|publisher=National Museum of Denmark|access-date=20. april 2015|archive-date=18. marts 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150318213956/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/land-of-the-rus-viking-expeditions-to-the-east/|url-status=dead}}</ref><ref name=NatJourneys>{{cite web|url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/dangerous-journeys-to-eastern-europe-and-russia/|title=Dangerous journeys to Eastern Europe and Russia|publisher=[[Nationalmuseet]]|access-date=20. april 2015|archive-date=18. marts 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150318231149/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/dangerous-journeys-to-eastern-europe-and-russia/|url-status=live}}</ref> Det moderne navn for Sverige i flere af nabolandene er muligvis afledt af ''roþs-'', ''Ruotsi'' på [[Finsk (sprog)|finsk]] og ''Rootsi'' på [[Estisk (sprog)|estisk]].

Slaver og folk fra det [[byzantinske rige]] kaldet dem "[[væringer]]" ([[Russisk (sprog)|russisk]] варяги, fra [[norrønt]] ''væringjar'', der betyder "svorne mænd", fra ''vàr''- "tillid, løfte", relateret til [[angelsaksisk|gammelengelsk]] ''wær'' "aftale, traktat, løfte" og [[gammelhøjtysk]] ''wara'' "trofasthed"{{sfn|D'Amato|2010|p=3}}). Skandinaviske soldater i de [[Byzantinske Rige|byzantinske kejseres]] livgarde blev kaldt Væringgarden.

[[Frankere|Frankerne]] kaldte dem normalt for "nordboere" eller "daner", mens englænderne kaldte dem "daner" eller "hedninger", og irerne kaldte dem forskellige betegnelser for "hedning".<ref>{{Cite book|title=The Oxford Illustrated History of the Vikings|last=Sawyer|first=Peter|publisher=|year=|isbn=978-0-19-285434-6|location=|pages=2|quote=|via=}}</ref>

"Angelskandinavisk" er et akademisk term, der refererer til de folk, og de arkæologiske og historiske perioder fra 700- til 1200-tallet, hvor der var migration til og kolonisering af [[De Britiske Øer]] af skandinaver, som generelt kendes af englænderne som vikinger.<ref>Haldenby, D. og Julian D. Richards (2016). [https://dx.doi.org/10.11141/ia.42.3 The Viking Great Army and its Legacy: plotting settlement shift using metal-detected finds], Internet Archaeology 42. Retrieved 13 Dec 2016</ref> Det bruges til at skelne mellem disse og [[angelsaksere]]. Der eksisterer lignende termer for andre områder som "norrøn-gælere" for [[Irland]] og [[Skotland]].<ref>Clare Downham. [http://www.abdn.ac.uk/staffpages/uploads/cel049/MEdScand.pdf ''Hiberno-Norwegians and Anglo-Danes:anachronistic ethnicities and Viking-Age England''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200830212702/https://www.abdn.ac.uk/staffpages/uploads/cel049/MEdScand.pdf |date=30. august 2020 }}. University of Aberdeen.</ref>

== Historie ==

=== Vikingetiden ===
{{uddybende|Vikingetiden}}
[[Fil:Wikinger.jpg|thumb|Søfarende [[daner]]e der invaderer England. [[Illumineret manuskript|Illumineret]] illustration fra 1100-tallet ''Miscellany on the Life of St. Edmund'' ([[Pierpont Morgan Library]]).]]

Perioden fra de tidligst kendte vikingetogter i 790'erne til den [[normanniske erobring af England]] i 1066 bliver normalt betegnet som vikingetiden i [[Skandinaviens historie]].<ref>Peter Sawyer, ''The Viking Expansion'', [https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false The Cambridge History of Scandinavia, Issue 1] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151022182316/https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false |date=22. oktober 2015 }} (Knut Helle, ed., 2003), p.105.</ref><ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/ De sidste årtier af vikingetiden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618103938/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/ |date=18. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018</ref> Vikingerne brugte [[Norskehavet]] og [[Østersøen]] til at finde ruter mod syd. [[Normannere|Normannerne]] afstammer fra vikinger, som havde bosat sig i området, og havde modtaget overherredømmet of [[Hertugdømmet Normandiet]] i 900-tallet. Ud fra dette synspunkt kan man sige, at vikingerne fortsatte med at have indflydelse i Nordeuropa i flere hundrede år. Ligeledes havde kong [[Harold Godwinson]], der var den sidste angelsaksiske konge i England, også danske forfædre.{{Efn|Godwinsons moder, [[Gytha Thorkelsdóttir]], var datter af den danske stormand [[Thorgils Sprakeleg]], og født og opvokset i [[Uppsala]], [[Sverige]].<ref>[https://www.geni.com/people/Gytha-Thorkelsd%C3%B3ttir/6000000001156548028 Gytha Thorkelsdóttir] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180613183937/https://www.geni.com/people/Gytha-Thorkelsd%C3%B3ttir/6000000001156548028 |date=13. juni 2018 }}. geni.com. Hentet 13/6-2018</ref><ref>[http://www.mercedesrochelle.com/wordpress/?p=585 Gytha, wife of Godwine] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180613183817/http://www.mercedesrochelle.com/wordpress/?p=585 |date=13. juni 2018 }}. mercedesrochelle.com. hentet 13/6-2018</ref>}} To vikinger satte sig endda på tronen i England med [[Svend Tveskæg]], der sad i 1013-1014 og hans søn [[Knud den Store]], der var konge af England fra 1016-1035.<ref name="Lund">Lund, Niels (2001). "The Danish Empire and the End of the Viking Age", ''The Oxford Illustrated History of the Vikings''. Ed. P. H. Sawyer. Oxford University Press, 2001, s. 167–181. {{ISBN|0-19-285434-8}}.</ref><ref>[http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/Sweyn.aspx The Royal Household, "Sweyn"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141129012256/http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/Sweyn.aspx |date=29. november 2014 }}, ''The official Website of The British Monarchy'', 15 March 2015, accessed 15 March 2015</ref><ref name="Lawson">Lawson, M K (2004). "Cnut: England's Viking King 1016-35". The History Press Ltd, 2005, {{ISBN|978-0-582-05970-2}}.</ref><ref>[http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/CanutetheGreat.aspx The Royal Household, "Canute The Great"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141129012257/http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheAnglo-Saxonkings/CanutetheGreat.aspx |date=29. november 2014 }}, ''The official Website of The British Monarchy'', 15 March 2015, accessed 15 March 2015</ref><ref name="Badsey et al.">Badsey, S. Nicolle, D, Turnbull, S (1999). "The Timechart of Military History". Worth Press Ltd, 2000, {{ISBN|1-903025-00-1}}.</ref>

Geografisk kan vikingetidens tilskrives ikke bare de skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige, men også områder under [[Germanere|nordgermanisk]] kontrol, hovedsageligt [[Danelagen]] med [[skandinavisk York]], det administrative centrum for resterne af [[Kongeriget Northumbria]],<ref>[http://www.englandsnortheast.co.uk/VikingNorthumbria.html "History of Northumbria: Viking era 866 AD–1066 AD"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130730071112/http://www.englandsnortheast.co.uk/VikingNorthumbria.html |date=30. juli 2013 }} www.englandnortheast.co.uk.</ref> dele af [[Mercia]] og [[Kongeriget East Anglia|East Anglia]].<ref>Toyne, Stanley Mease. [https://books.google.com/books?id=yvGt8gfBlEIC&pg=PA27&lpg=PA27&dq=Viking+Age+East+Anglia&source=bl&ots=chkBibhiGs&sig=NX79_9WHb2BL7ctaNdj1L1D93f8&hl=en&ei=f28eS-aUHovkswPr4v36CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=8&ved=0CCkQ6AEwBw#v=onepage&q=Viking%20Age%20East%20Anglia&f=false ''The Scandinavians in history''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=yvGt8gfBlEIC&pg=PA27&lpg=PA27&dq=Viking+Age+East+Anglia&source=bl&ots=chkBibhiGs&sig=NX79_9WHb2BL7ctaNdj1L1D93f8&hl=en&ei=f28eS-aUHovkswPr4v36CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=8&ved=0CCkQ6AEwBw#v=onepage&q=Viking%20Age%20East%20Anglia&f=false |date= 1. januar 2016 }} Pg.27. 1970.</ref> Opdagelsesrejsende vikinger åbnede vejene til nye lande mod nord, vest og øst. Det resulterede i selvstændige bosættelser på [[Shetlandsøerne]], [[Orkneyøerne]], [[Færøerne]], [[Island]], [[Grønland]];<ref>[http://www.archaeology.org/online/features/greenland/ The Fate of Greenland's Vikings] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121104204345/http://www.archaeology.org/online/features/greenland/ |date= 4. november 2012 }}, by Dale Mackenzie Brown, ''Archaeological Institute of America'', 28 February 2000</ref> og [[L'Anse aux Meadows]], der var en kortlivet bosættelse på [[Newfoundland]], omkring år 1000.<ref>{{cite journal|title= The Norse discovery of America|pmid=16331154|date=4. april 2012 |volume=57 |journal=Neurosurgery | pages= 1076–87; discussion 1076–87 |author=Langmoen IA}}</ref> De har muligvis søgt ud med vilje, på baggrund af beretninger fra sømænd, der har set land i horisonten. Bosættelsen på Grønland uddøde sidenhen som følge af [[klimaændringer]].<ref>{{cite news|url=https://blogs.discovermagazine.com/80beats/2011/05/31/climate-change-froze-the-vikings-out-of-greenland-say-scientists/#.UV_rr1eSnlw|title=Climate change froze Vikings out of Greenland|last=Ross|first=Valerie|date=31. maj 2011|work=Discover|publisher=Kalmback Publishing|access-date=6. april 2013|archive-date=30. april 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130430232629/http://blogs.discovermagazine.com/80beats/2011/05/31/climate-change-froze-the-vikings-out-of-greenland-say-scientists/#.UV_rr1eSnlw|url-status=live}}</ref> [[Rurikslægten]], der var vikinger, tog kontrol over slaviske og [[Finsk-ugriske sprog|finsk-ugriske]] områder i [[Østeuropa]]. De annekterede [[Kiev]] i 882, så byen kunne fungere som hovedstad for [[Kijevriget]].<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/512998/Rurik-Dynasty Rurik Dynasty (medieval Russian rulers)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150327070703/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/512998/Rurik-Dynasty |date=27. marts 2015 }} Britannica Online Encyclopedia</ref>

Allerede i 839, da svenske udsendinge første gang besøgte [[Byzans]], tjente skandinaver som [[lejesoldat]]er i det [[Det Byzantinske Rige]].<ref>Hall, p. 98</ref> I slutningen fa 900-tallet blev der dannet en ny enhed af kejserens livvagt. Traditionelt havde den haft et stort antal skandinaver tilknyttet, og den havde været kendt som [[væringergarden]]. Ordet ''væringer'' stammer muligvis fra norrønt, men på [[Slavisk (sprog)|slavisk]] og [[Græsk (sprog)|græsk]] kan det enten referere til skandinaver eller frankere.<ref>H.S. Falk & A. Torp, ''Norwegisch-Dänisches Etymologisches Wörterbuch'', 1911, s. 1403–04; J. de Vries, ''Altnordisches Etymologisches Wörterbuch'', 1962, pp. 671–72; S. Blöndal & B. Benedikz, ''The Varangians of Byzantium'', 1978, p. 4</ref> Den mest kendte skandinaver, der har tjent i væringergarden, var [[Harald Hårderåde]], som blev konge af [[Norge]] fra 1047 til 1066.<ref name=Hardrade>Philip Dixon, ''Barbarian Europe'', Salem House Publishing (October 1976), 978-0525701606</ref><ref>DeVries (1999) p. 29</ref>
Der er arkæologiske fund, der viser, at vikingerne nåede helt til [[Bagdad]], som var hovedsæde for det [[Abbaside-kalifatet|islamiske imperium]].<ref>{{cite web |url=http://news.nationalgeographic.com/news/2004/02/0217_040217_vikings.html |title=Vikings' Barbaric Bad Rap Beginning to Fade |publisher=News.nationalgeographic.com |date=28. oktober 2010 |access-date=21. maj 2012 |archive-date=14. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120514031909/http://news.nationalgeographic.com/news/2004/02/0217_040217_vikings.html |url-status=live }}</ref> Nordboerne sejlede ofte på [[Volga]] med deres varer: skind, hvalrostænder, sælfedt til at tætne både med, samt [[slave]]r. Vigtige handelshavne er [[Birka]],<ref>[https://www.raa.se/evenemang-och-upplevelser/upplev-kulturarvet/varldsarv-i-sverige/birka-och-hovgarden/ Birka och Hovgården] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180613183843/https://www.raa.se/evenemang-och-upplevelser/upplev-kulturarvet/varldsarv-i-sverige/birka-och-hovgarden/ |date=13. juni 2018 }}. [[Riksantikvarieämbetet]]. Hentet 13/6-2018</ref> [[Hedeby]],<ref>[http://www.freidok.uni-freiburg.de/volltexte/4015/pdf/Steuer_Der_Handel_zwischen_Nord_und_Westeuropa.pdf Heiko Steuer: "Der Handel der Wikingerzeit zwischen Nord- und Westeuropa aufgrund archäologischer Zeugnisse"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141021060849/http://www.freidok.uni-freiburg.de/volltexte/4015/pdf/Steuer_Der_Handel_zwischen_Nord_und_Westeuropa.pdf|date=21. oktober 2014}} (på tysk). [[Albert-Ludwigs-Universität Freiburg]]</ref> [[Skiringsal|Skiringsal-Kaupang]], [[Jorvik]], [[Staraja Ladoga]], [[Novgorod]] og [[Kiev]].

Generelt ekspanderede normændene mod nord og vest til Irland, Skotland, Island og Grønland. Danerne tog til England og Frankrig, og etablerede Danelagen (i Nord- og Østengland)<ref>Lass, Roger, ''Old English: A Historical Linguistic Companion'', s. 187, n. 12. Cambridge University Press, 1994.</ref> og [[Normandiet]], og svenskerne tog mod øst, hvor de grundlagde Kijevriget. En stor del af de svenske runestene, der nævner rejser til fremmede lande, fortæller om togter og rejser til Østeuropa, heriblandt en gruppe kaldet [[væringerrunestenene]].<ref>[http://skaldic.abdn.ac.uk/db.php?table=mss&id=17328&if=runic U 504 (U504) - Ubby] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164223/http://skaldic.abdn.ac.uk/db.php?table=mss&id=17328&if=runic |date=26. juni 2018 }}. skaldic.abdn.ac.uk. Hentet 26/6-2018</ref><ref>Jones, Gwyn (1968). ''A History of the Vikings''. p. 267. New York: Oxford University Press.</ref><ref>[[Omeljan Pritsak|Pritsak, Omeljan]]. (1981). ''The Origin of Rus'''. p. 424Cambridge, Mass.: Distributed by Harvard University Press for the Harvard Ukrainian Research Institute. {{ISBN|0-674-64465-4}}</ref> Ifølge de islandske sagaer tog mange norske vikinger også til Østeuropa.{{kilde mangler|dato=juni 2018}} I vikingetiden eksisterede Danmark, Norge og Sverige, men områderne var meget homogene med nært beslægtede kulturer og sprog,{{kilde mangler|dato=juni 2018}} selv om de havde deres regionale særpræg. Navnene på de skandinaviske konger kendes først fra troværdige kilder fra sidste del af vikingetiden. Efter vikingetiden opbyggede de tre kongeriger gradvist deres særegne nation, der gik hånd i hånd med [[kristendommens indførelse i Norden]].<ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/ Rigsdannelsen: 'Danmark' og 'danerne'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164325/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/ |date=26. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 26/6-2018</ref> Det markerer afslutningen på vikingetiden i Skandinavien og begyndelsen på [[middelalderen]].<ref>[http://www.hurstwic.org/history/articles/society/text/what_happened.htm What happened] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164323/http://www.hurstwic.org/history/articles/society/text/what_happened.htm |date=26. juni 2018 }}. hurstwic.org. Hentet 26/6-2018</ref>

=== Vikingernes ekspansion ===
{{uddybende|Vikingernes ekspansion}}
[[Fil:WikingerKarte.jpg|thumb|Vikingernes rejser.]]

Vikingerne drog på opdagelse over [[Nordatlanten]] primært med fokus på bosættelser, hvilket skete med Island som den vigtigste [[koloni]]. Det antages, at Island blev koloniseret mellem 870-930, men de første bosættere i Landnamark er ikke nedskrevet før 1100.<ref>Jones, Gwyn, A history of the Vikings (Oxford 2001)</ref> Vikingerne udforskerede de nordlige øer og kyster i Nordatlanten, og mod syd til [[Nordafrika]] og øst til [[Rusland]], [[Konstantinopel]] og [[Mellemøsten]].<ref name=NatRus/><ref name=NatJourneys/><ref>{{cite web |url=http://rodin.uca.es:8081/xmlui/bitstream/handle/10498/7881/18385953.pdf?sequence=1 |title=Los vikingos en Al-Andalus (abstract available in English) |publisher=Jesús Riosalido |year=1997 |access-date=11. maj 2010 |archive-date=18. juli 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110718171837/http://rodin.uca.es:8081/xmlui/bitstream/handle/10498/7881/18385953.pdf?sequence=1 |url-status=dead }}</ref> De plyndrede, men var også handelsmænd og bosættere med vidstrakte kolonier, og de fungerede som lejesoldater.<ref>John Haywood: ''Penguin Historical Atlas of the Vikings'', Penguin (1996). Detailed maps of Viking settlements in Scotland, Ireland, England, Iceland and Normandy.</ref> Oprindeligt har de tidlige vikinger vendt tilbage til deres hjemstavn efter deres plyndringstogter, og det var ikke før længere op i vikingetiden, at de begyndte at bosætte sig.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.ie/books?hl=en&lr=&id=wNOt9BJh080C&oi=fnd&pg=PR1&dq=vikings+ph+sawyer&ots=pI9KciECqd&sig=FqoAbL_rxcfeoNFY15o-hUeltZE&redir_esc=y#v=onepage&q=vikings%20ph%20sawyer&f=false|title=Kings and Vikings: Scandinavia and Europe AD 700–1100|last=Sawyer|first=P. H.|date=2013-04-15|publisher=Routledge|isbn=9781134947775|language=en|access-date=12. januar 2022|archive-date=13. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170913140211/https://books.google.ie/books?hl=en&lr=&id=wNOt9BJh080C&oi=fnd&pg=PR1&dq=vikings+ph+sawyer&ots=pI9KciECqd&sig=FqoAbL_rxcfeoNFY15o-hUeltZE&redir_esc=y#v=onepage&q=vikings%20ph%20sawyer&f=false|url-status=live}}</ref> Vikinger under [[Leif den Lykkelige]], der var [[Erik den Røde]]s søn, nåede til [[Nordamerika]], hvor de etablerede kortlivede bosættelser i det nuværende [[L'Anse aux Meadows]] på Newfoundland og Labrador i [[Canada]]. Denne ekspansion skete under den [[middelalderlige varmeperiode]].<ref>{{Cite journal|last=Haine|first=Thomas|date=2008-03-01|title=What did the Viking discoverers of America know of the North Atlantic Environment?|url=http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/wea.150/abstract|journal=Weather|language=en|volume=63|issue=3|pages=60–65|doi=10.1002/wea.150|issn=1477-8696|access-date=12. januar 2022|archive-date=13. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170913135721/http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/wea.150/abstract|url-status=live}}</ref>

Vikingerne ekspansion ind i det kontinentale Europa var begrænset. Deres rige delte grænser med magtfulde kulturer mod syd. I begyndelsen var det [[saksere]], der herskede over [[Sachsen (stammehertugdømme)|sachsen]], i det der nu er [[Nordtyskland]]. Sakserne var voldsomme og magtfulde, og de lå ofte i konflikt med vikingerne. For at imødegå saksernes aggression og konsolidere deres tilstedeværelse konstruerede danerne det store forsvarsværk [[Dannevirke]] i og omkring [[Hedeby]].<ref>{{cite web |url=http://www.spiegel.de/international/germany/sensational-discovery-archeologists-find-gateway-to-the-viking-empire-a-714235.html |title='Sensational' Discovery: Archeologists Find Gateway to the Viking Empire |publisher=Spiegel Online International |author=Matthias Schulz |date=27. august 2010 |access-date=27. februar 2014 |archive-date= 1. marts 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140301043835/http://www.spiegel.de/international/germany/sensational-discovery-archeologists-find-gateway-to-the-viking-empire-a-714235.html |url-status=live }}</ref>
Vikingerne oplevede snart efter [[Karl den Store]], der underlagde sig sakserne i den [[saksiske krige|saksiske krig]] fra 772 til 804. Saksernes nederlag resulterede i, at de blev tvangskristnet, og Sachsen blev en del af [[Frankerriget]]. Af frygt for frankerne udvidede vikingerne Dannevirke yderligere, og forsvarsværket blev brugt igennem hele vikingetiden.{{Efn|[[Dannevirke]] blev brugt til at forsvare Danmarks grænse mod syd helt frem til 1864 under [[Kampene ved Dybbøl|slaget ved Dybbøl]],<ref name="DKhis_dannevirke"/>}}<ref name="DKhis_dannevirke">{{cite web |url = http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/ |title = Dannevirke |language = dansk |website = danmarkshistorien.dk |publisher = Aarhus University |author = Lotte Flugt Kold |date = 3. november 2014 |access-date = 20. december 2014 |archive-date =  4. marts 2016 |archive-url = https://web.archive.org/web/20160304061819/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/ |url-status = live }}</ref> Sydkysten af [[Østersøen]] blev styret af [[obotritter]], der var en slavisk stamme, som var loyale overfor Karl den Store, hans rige og det senere [[Frankerriget|Frankerrige]]. Vikinger, der blev ledet af kong [[Godfred]], ødelagde obotritterbyen [[Reric]] på Østersøens sydkyst i 808, og flyttede herefter købmænd og handlende herfra til Hedeby.<ref>{{Cite journal|last=Näsman|first=Ulf|date=2000-11-01|title=Raids, Migrations, and Kingdoms|url=http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1034/j.1600-0390.2000.d01-1.x/abstract|journal=Acta Archaeologica|language=en|volume=71|issue=1|pages=1–7|doi=10.1034/j.1600-0390.2000.d01-1.x|issn=1600-0390|access-date=12. januar 2022|archive-date=15. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170915160841/http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1034/j.1600-0390.2000.d01-1.x/abstract|url-status=live}}</ref> Dette sikrede deres overherredømme over Østersøen igennem hele vikingetiden.

==== Motiver ====
De motiver, der drev vikingerne ud, er genstand for debat i nordisk historie. En udbredt teori er, at [[Karl den Store]] "brugte magt og terror til at kristne alle hedninge", hvilket betød [[dåb]], omvendelse eller henrettelse, og derfor ønskede vikingerne og andre hedninge hævn.<ref name="Rudolf Simek 2005, pp. 24">Rudolf Simek, "the emergence of the viking age: circumstances and conditions", "The vikings first Europeans VIII–XI century—the new discoveries of archaeology", other, 2005, pp. 24–25</ref><ref>Bruno Dumézil, master of Conference at Paris X-Nanterre, Normalien, aggregated history, author of conversion and freedom in the barbarian kingdoms. 5th–8th centuries (Fayard, 2005)</ref><ref name = "annals R.20">"Franques Royal Annals" cited in Peter Sawyer, "The Oxford Illustrated History of the Vikings", 2001, p. 20</ref><ref>Dictionnaire d'histoire de France, Perrin, Alain Decaux and André Castelot, 1981, pages 184/185. {{ISBN|2-7242-3080-9}}.</ref><ref>"the Vikings" R.Boyer history, myths, dictionary, Robert Laffont several 2008, p96 {{ISBN|978-2-221-10631-0}}</ref> Professor Rudolf Simek skriver, at "det ikke er et tilfælde, at den tidligste vikingeaktivitet skete under Karl den Store regeringstid".<ref name="Rudolf Simek 2005, pp. 24"/><ref>[[François-Xavier Dillmann]], "Viking civilisation and culture. A bibliography of French-language ", Caen, Centre for research on the countries of the North and Northwest, University of Caen, 1975, p.19, and "Les Vikings: the Scandinavian and European 800–1200", 22nd exhibition of art from the Council of Europe, 1992, p. 26</ref> Kristendommens udbredelse i Skandinavien ledte til stor konflikt i Norge, som delte kongeriget i næsten 100 år.<ref>"History of the Kings of Norway" af Snorri Sturlusson oversat af Professor i History François-Xavier Dillmann, Gallimard {{ISBN|2-07-073211-8}} pp. 15–16, 18, 24, 33–34, 38</ref>

[[Fil:Vikings exploration and territories-en.svg|thumb|Vikingerne bosættelser og rejser.]]

En anden forklaring er, at vikingerne udnyttede de omkringliggende områders svaghed. England led under store interne konflikter, og var et relativt nemt bytte, da mange byer lå tæt på havet eller store floder, som vikingerne kunne sejle på. Manglen på en organiseret flåde, der kunne yde modstand, gjorde også, at vikingerne kunne rejse frit omkring og plyndre eller handler alt efter hvad de ønskede. Nedgange i de gamle profitable handelsruter kan også have spillet en rolle. handel mellem Vesteuropa og resten af [[Eurasien]] led et stort slag da [[Romerriget]] faldt i 500-tallet.<ref>{{cite web |last=Macauley Richardson |first=Lloyd |url=http://www.hoover.org/publications/policyreview/72831997.html |title=Books: Eurasian Exploration |work=Policy Review |publisher=Hoover Institution |archive-date=16. december 2009 |access-date=12. januar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20091216043007/http://www.hoover.org/publications/policyreview/72831997.html |url-status=dead }}</ref> Udbredelsen af [[islam]] i 600-tallet havde også påvirket handelsruterne med Vesteuropa.<ref>Crone, Patricia. [https://books.google.com/books?id=VWL-_hRsm2IC&dq=Islam+trade+Western+Europe+7th+century&printsec=frontcover&source=in&hl=en&ei=x3QeS57kBo7ysQPZmvX9CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=11&ved=0CDAQ6AEwCg#v=onepage&q=&f=false ''Meccan trade and the rise of Islam''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=VWL-_hRsm2IC&dq=Islam+trade+Western+Europe+7th+century&printsec=frontcover&source=in&hl=en&ei=x3QeS57kBo7ysQPZmvX9CQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=11&ved=0CDAQ6AEwCg#v=onepage&q=&f=false |date= 1. januar 2016 }} First Georgias Press. 2004.</ref>

Plyndringer i Europa fandtes, før vikingerne kom. [[Jyder]]ne havde invaderet De Britiske Øer tre århundreder tidligere, hvor de kom fra [[Jylland]] under [[folkevandringstiden]], inden danerne bosatte sig her. [[Saksere|Sakserne]] og [[Anglere|anglerne]] gjorde det samme og tog afsted fra det kontinentale Europa. vikingetogterne var dog de første, der blev dokumenteret af øjenvidner, og de var i langt større skala og højere frekvens end tidligere.<ref>{{cite web |url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/ |title=Viking expeditions and raids |publisher=[[Nationalmuseet]] |access-date=20. april 2015 |archive-date=18. marts 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150318172137/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/ |url-status=live }}</ref>

=== Enden på vikingetiden ===
Under vikingetiden rejste mænd og kvinder fra Skandinavien til mange steder i Europa og længere væk. Det har givet kulturelle spor fra Newfoundland til [[Byzans]]. Denne periode med aktivitet havde også en stor effekt på de skandinaviske lande, der var under indflydelse fra mange kulturer.<ref>{{harvnb|Roesdahl|1998|pp=295–7}}.</ref> I de 300 år fra slutningen af 700-tallet, hvor kronikører nedskrev de første beretninger om vikingerne, til slutningen af 1000-tallet, undergik Skandinavisk en stor kulturel forandring.

[[Fil:Blair A'Bhuailte and Loch Leum na Luirginn.jpg|thumb|[[Kilmuir (Skye)|Blar a' Bhuailte]], stedet for vikingernes sidste kamp på [[Skye]].]]

Mod slutningen af 1000-tallet var de kongelige dynastier blevet legitimeret af den [[katolske kirke]], der 300 år forinden ikke havde haft meget indflydelse i Skandinavien, og de begyndte at udøve deres magt med større autoritet og ambition, og [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]] var blevet dannet. Byer var opstået og fungerede som sekulære og eklastiske centre og mønt-økonomier begyndte at blive dannet baseret på engelske og tyske forbilleder.<ref>Gareth Williams, 'Kingship, Christianity and coinage: monetary and political perspectives on silver economy in the Viking Age', i ''Silver Economy in the Viking Age'', ed. James Graham-Campbell and Gareth Williams, pp. 177–214; {{ISBN|978-1-59874-222-0}}</ref> På dette tidspunkt havde tilstrømningen af islamisk sølv fra øst været fraværende i mere end et århundrede,<ref name="danhis_handel">[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/moenter-handel-og-skibsfart/ Mønter, handel og skibsfart] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618125613/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/moenter-handel-og-skibsfart/ |date=18. juni 2018 }}. Danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018</ref> og mængden af engelsk sølv var også faldet drastisk i midten af 1000-tallet.<ref>{{harvnb|Roesdahl|1998|pp=296}}.</ref> [[Kristendommens indførelse i Norden|Kristendommen havde slået an]] i både Danmark og Norge, hvor der var etableret bispesæder i 1000-tallet, heriblandt Roskilde i 1020,<ref name="roskildebisp">[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roskilde/ Roskilde] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625140951/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roskilde/ |date=25. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018</ref> Viborg i 1065<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/viborg/ Viborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625162538/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/viborg/ |date=25. juni 2018 }} danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018</ref> og [[Nidaros bispedømme]] ([[Trondheim]]) kom til i 1068,<ref>[http://sunnmiddelalder.net/tidlig-middelalder/1068-bispesete-pa-selja 1068 - Bispesete på Selja] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625161021/http://sunnmiddelalder.net/tidlig-middelalder/1068-bispesete-pa-selja |date=25. juni 2018 }}. sunnmiddelalder.net. Hentet 25/6-2018</ref>{{Efn|Ribe bispesæde blev etableret allerede i 948<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ribe/ Ribe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625140955/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ribe/ |date=25. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018</ref>}} og den nye religion var begyndt at blive organiseret og udøvet mere effektivt i Sverige.{{efn|[[Skara Stift]] blev grundlagt [[Västergötland]] i 1014 og er landets ældste stift.<ref>[https://www.svenskakyrkan.se/skarastift Skara stift] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171020170751/https://www.svenskakyrkan.se/skarastift |date=20. oktober 2017 }}. [[Svenska kyrkan]]. Hentet 26/6-2018</ref>}} Fremmede folk fra kirken og indfødte fra eliten havde stor interesse i kristendommen, som ikke længere blot fungerede på [[missionær]]-basis. De gamle [[ideologi]]er og livsstile ændrede sig. I [[1103]] blev det første skandinaviske ærkebispedømme etableret i byen [[Lund (Sverige)|Lund]],<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aerkebiskop/ Ærkebiskop] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625132440/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aerkebiskop/ |date=25. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 25/6-2018</ref> der på dette tidspunkt var en del af Danmark.

Assimileringen af de spirende skandinaviske kongeriger ind i den brede kultur i den europæiske kristendom ændrede de skandinaviske herskere og skandinaverne blev i stand til at rejse ud i verden, hvilket ændrede deres relationerne til nabolandene. En stor indtægtskilde for vikingerne var slavehandel.<ref>[https://www.historyireland.com/medieval-history-pre-1500/the-viking-slave-trade-entrepreneurs-or-heathen-slavers/ The Viking slave trade: entrepreneurs or heathen slavers?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200502033857/https://www.historyireland.com/medieval-history-pre-1500/the-viking-slave-trade-entrepreneurs-or-heathen-slavers/ |date= 2. maj 2020 }}. historyireland.com. Hentet 16/6-2018</ref><ref name="solgteslaver">[https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikinger-solgte-slaver-i-middelhavet Vikinger solgte slaver i Middelhavet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626165704/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikinger-solgte-slaver-i-middelhavet |date=26. juni 2018 }}. historienet.dk. Hentet 26/6-2018</ref><ref name="natmus_slaver">[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/ Slaver og trælle i vikingetiden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163934/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/slaver-og-traelle/ |date=26. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[https://www.docma.nu/blog/fanget-af-vikingerne I 800-tallet frygtede Europas indbyggere kun én ting mere end døden – at blive bagbundet af vikinger, sejlet bort og solgt på et slavemarked.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164306/https://www.docma.nu/blog/fanget-af-vikingerne |date=26. juni 2018 }} docma.nu. Hentet 26/6-2018</ref> Middelalderens kirke bestemte, at kristne måtte eje andre kristne som slaver, så brugen af [[træl]]le i Nordeuropa ophørte efterhånden. Dette fjernede meget af incitamentet for vikingernes plyndringstogter, selvom sporadisk handel med slaver stadig foregik ind i 1000-tallet. Den skandinaviske tilstedeværelse i de kristne lande omkring [[Det Irske Hav]] forsvandt stort set også.<ref>[http://www.battleofclontarf.net/the-vikings-in-ireland-9th-to-12th-century/viking-battles-in-the-9th-and-10th-centuries/3463 Viking Battles in the 9th and 10th Centuries] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191018225214/http://www.battleofclontarf.net/the-vikings-in-ireland-9th-to-12th-century/viking-battles-in-the-9th-and-10th-centuries/3463 |date=18. oktober 2019 }}. battleofclontarf.net. Hentet 26/6-2018</ref>{{efn|Vikingernes indflydelse i Irland bliver normalt angivet til at ende med [[slaget ved Clontarf]] i 1014.<ref>[https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-geografi/vikingerne-i-vest/irland/slaget-ved-clontarf/ Slaget ved Clontarf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626220510/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-geografi/vikingerne-i-vest/irland/slaget-ved-clontarf/ |date=26. juni 2018 }}. [[Vikingeskibsmuseet]]. Hentet 26/6-2018</ref> I England erobrede [[Svend Tveskæg]] tronen i 1013, men døde året efter. Hans søn [[Knud den Store|Knud]] generobrede landet i 1016 og var konge frem til sin død i 1035.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/ Knud den Store, ca. 995-1035] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160719023311/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-store-ca-995-1035/ |date=19. juli 2016 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-mennesker/historiske-personer/knud-den-store-af-danmark-england-og-norge/ Knud den Store] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627005157/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-mennesker/historiske-personer/knud-den-store-af-danmark-england-og-norge/ |date=27. juni 2018 }}. [[Vikingeskibsmuseet]]. Hentet 26/6-2018</ref> Hans søn, [[Hardeknud]], overtog tronen efter [[Harald Harefod]]s død i 1040, men han døde pludseligt i 1042, som den sidste skandinaviske hersker af England.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/ De sidste årtier af vikingetiden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618103938/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/de-sidste-aartier-af-vikingetiden/ |date=18. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 26/6-2018</ref> Vikingerne sidste nederlag i England kom i 1066 under [[slaget ved Stamford Bridge]], hvorved truslen fra vikingerne definitivt var ovre,<ref>[http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/overview_vikings_01.shtml Overview: The Vikings, 800 to 1066] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180529000146/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/overview_vikings_01.shtml |date=29. maj 2018 }}. [[BBC]]. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[http://www.danmarkskonger.dk/konge5.htm Knud den Store] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627005227/http://www.danmarkskonger.dk/konge5.htm |date=27. juni 2018 }}. danmarkskonger.dk. Hentet 26/6-2018</ref> idet [[Knud den Hellige]]s planlagte invasion i 1085 aldrig blev til noget.<ref>[http://www.literature-middle-ages.com/thevikingblitzkriegad789-1098/43168-the-threat-of-viking-invasion-and-the-commissioning-of-the-domesday-inquiry-1085.html The threat of Viking invasion and the commissioning of the Domesday Inquiry, 1085] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627173343/http://www.literature-middle-ages.com/thevikingblitzkriegad789-1098/43168-the-threat-of-viking-invasion-and-the-commissioning-of-the-domesday-inquiry-1085.html |date=27. juni 2018 }}. literature-middle-ages.com. Hentet 27/6-2018</ref><ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/ Knud den Hellige, ca. 1042-1086] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110719121800/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-den-hellige-ca-1042-1086/ |date=19. juli 2011 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 27/6-2018</ref> [[Wales]] blev aldrig ordentligt koloniseret af vikingerne, og de påvirkede kun områdets kultur og sprog i ringe grad, selvom der blev drevet handel med vikinger fra bl.a. områderne i Irland og vikingerne grundlagde [[Swansea]].<ref>[http://www.bbc.co.uk/wales/history/sites/themes/periods/dark_ages04.shtml The Viking challenge] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130821030707/http://www.bbc.co.uk/wales/history/sites/themes/periods/dark_ages04.shtml |date=21. august 2013 }}. [[BBC]]. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[http://www.medievalswansea.ac.uk/en/context/viking-swansea/ Viking Swansea] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626220516/http://www.medievalswansea.ac.uk/en/context/viking-swansea/ |date=26. juni 2018 }}. medievalswansea.ac.uk. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[http://www.viking.no/e/england/wales/ The Vikings in Wales] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180326020839/http://www.viking.no/e/england/wales/ |date=26. marts 2018 }}. viking.no. Hentet 26/6-2018</ref> I 893 led vikingerne et stort nederlag under [[slaget ved Buttington]].<ref name=horspool104>Horspool. Why Alfred Burnt the Cakes. pp. 104–110</ref>
}}

Kongerne over Norge fortsatte med at udøve deres magt i det nordlige Storbritannien{{efn|[[Jarl af Orkney|Jarldømmet Orkney]] havde norske jarler med [[Sigurd Eysteinsson]] fra før 892 til [[Jon Haraldsson]] i 1231.<ref>{{citation|last=Thomson|first=William P. L.|title=The New History of Orkney|pages=22 og 132|year=2008|location=Edinburgh|publisher=Birlinn|isbn=978-1-84158-696-0}}</ref>
[[Harald Maddadsson]] (1134-1206) var [[jarl af Orkney|jarl af Orkney og Shetland]] i slutningen af 1100-tallet. I 1375 blev strædet [[Pentland Firth]] mellem Orkneyøerne og Skotlands fastland grænsen mellem Norge og Skotland.<ref>Imsen, Steinar "The Scottish-Norwegian Border in the Middle Ages" p. 22 i Woolf, Alex (ed.) (2009)</ref> Først i 1468 blev Orkney overdraget til [[Jakob 3. af Skotland|Jakob 3.]] af [[Christian 1.]] som hans datter [[Margrete af Danmark (1456-1486)|Margretes]] [[medgift]].<ref>W. Mollerup: [https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0933.html "Christian I"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160804221544/http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0933.html |date= 4. august 2016 }} (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IV, s. 885-886).</ref>}} og Irland, og der var plyndringstogter ind i 1100-tallet, men den militære ambition fra de skandinaviske herskere var nu en anden. I 1107 sejlede den norske [[Sigurd Jorsalfar]] til det østlige [[Middelhavet|Middelhav]] med norske [[korsfarer]]e for at kæmpe for det nyetablerede [[Kongeriget Jerusalem|kongerige i Jerusalem]].<ref>[https://thedailybeagle.net/2013/06/08/sigurd-the-norwegian-crusader-king/ SIGURD THE NORWEGIAN CRUSADER KING] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627173622/https://thedailybeagle.net/2013/06/08/sigurd-the-norwegian-crusader-king/ |date=27. juni 2018 }}. ''The Daily Beagle''. Hentet 27/6-2018</ref> Både daner og svenskere deltog i de [[baltiske korstog]] i 1100- og 1200-tallet.<ref>The Northern Crusades: Second Edition by Eric Christiansen; {{ISBN|0-14-026653-4}}</ref>

== Kultur ==
Forskelligt kildemateriale giver et billede af vikingernes kultur, tro og aktiviteter. Selvom de generelt ikke var en litterær kultur, der selv producerede nogen nedskreven arv,<ref name="skriftlige">[https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/hvor-ved-vi-det-fra/skriftlige-kilder/ Skriftlige kilder til Vikingetiden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618125628/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/hvor-ved-vi-det-fra/skriftlige-kilder/ |date=18. juni 2018 }}. [[Vikingeskibsmuseet]]. Hentet 18/6-2018</ref> så havde de alligevel et [[alfabet]], [[runealfabet]]et, og de beskrev dem selv og deres verden på [[runesten]]. De fleste samtidige litterære og nedskrevne kilder om vikingerne kommer fra andre kulturer, som har været i kontakt med dem, hvoraf mange var kristne, som havde et negativt syn på de hedenske vikinger.<ref name="skriftlige"/><ref>{{cite web|url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/written-sources/|title=Written sources shed light on Viking travels|publisher=[[Nationalmuseet]]|access-date=20. april 2015|archive-date=18. marts 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150318172414/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/expeditions-and-raids/written-sources/|url-status=live}}</ref> Siden midten af 1900-tallet har [[arkæologi]]ske fund givet et større og mere afbalanceret og nuanceret billede af vikingernes liv.<ref>Hall, 2010, p. 8 and ''passim''.</ref>{{sfn|Roesdahl|1998|p=16–22}} Det arkæologiske materiale er rigt og varieret, og det giver viden om både deres bosættelser på landet og i byerne, om deres håndværk, produktion, deres skibe og militærudstyr, handelsnetværk og deres tro og religion.<ref name="natmuskilde">[https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/om-trelleborg/udstillinger/kilder-til-vikingetiden/ Kilder til Vikingetiden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618102539/https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/om-trelleborg/udstillinger/kilder-til-vikingetiden/ |date=18. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 18/6-2018</ref>

=== Litteratur og sprog ===
{{Se også|Oldnordisk|Saga}}
[[Fil:Lbs fragm 82, 0001v - 1.jpg|thumb|Et af de få bevarede blade fra manuskriptet ''[[Heimskringla Saga]]'' skrevet af [[Snorri Sturluson]] omkring år 1260. Bladet fortæller om [[Olav den Hellige|Kong Ólafur]].]]

De vigtigste [[primærkilde]]r til vikingerne er samtidige tekster fra [[Skandinavien]] og de områder, hvor vikingerne var aktive.<ref name="natmuskilde"/><ref>Hall, pp. 8–11</ref> [[Latin]] og brevskrivning kom til Skandinavien sammen med kristendommen, så der findes kun ganske få dokumenter fra Skandinavien før slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet.{{sfn|Lindqvist|pp=160–61}}Skandinaverne skrev kortfattet med [[Runealfabet|runer]]. De fleste samtidige kilder er skrevet i kristne eller islamiske samfund uden for Skandinavien, og ofte havde forfatterne et negativt syn på vikingerne, da de har truffet dem på plyndringstogter.<ref name="skriftlige"/>

Senere nedskrevne kilder om vikingerne og vikingetiden kan også være vigtige for forståelse af dem og deres kultur, selv om de skal behandles med forbehold.<ref name="skriftlige"/> Efter kirken var blevet konsolideret og Skandinavien og de områder, som vikingerne kontrollerede, var blevet assimileret af den kristne kultur i 1000- og 1100-tallet, begyndte der også at blive nedskrevet materiale i vikingernes hjemlande på både latin og norrønt. I vikingekolonien på Island blomstrede en ekstraordinær folkelig litteratur fra 1100-tallet og et godt stykke ind i 1300-tallet, og mange af de traditioner, som knyttes til vikingerne og vikingetiden, blev skrevet ned for første gang i [[de islandske sagaer]].<ref name="skriftlige"/> En litterær fortolkning af disse middelalderlige prosa-fortællinger om vikingerne og Skandinaviens fortid er selvfølgelig tvivlsom som kilde, men mange elementer har givet forståelse af vikingerne. Ligeledes har en stor mængde [[skjald]]edigte, der tilskrives hof[[skjald]]e fra 900- og 1000-tallet, bidraget til at give viden om familieforhold, etiske værdier og selvforståelse.<ref name="skriftlige"/><ref name="danhis_kilder">[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/kilder-til-vikingetiden/ Kilder til vikingetiden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618103931/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/kilder-til-vikingetiden/ |date=18. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018</ref>

Indirekte har vikingerne givet indblik i deres sprog, kultur og aktiviteter gennem de mange oldnordiske stednavne og ord i de områder, hvor vikingerne var aktive. Mange af disse stednavne og ord bruges stadig i dag, stort set uden at være ændret, og de viser, hvor de har bosat sig, og hvad de steder har betydet for dem. Fx [[Egilsay]] (fra ''Eigils Ø''), [[Ormskirk]] (fra ''Ormr kirkja'' der betyder Orms Kirke),<ref>[https://www.triposo.com/loc/Ormskirk/history/background Ormskirk, United Kingdom - History] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163738/https://www.triposo.com/loc/Ormskirk/history/background |date=26. juni 2018 }} triposo.com. Hentet 26/6-2018</ref> [[Meols]] (fra ''merl'', der betyder sandklitter),<ref>{{cite web|url=http://www.liverpoolmuseums.org.uk/mol/archaeology/fieldarchaeology/meols2.asp|title=Field Archaeology: Meols, Medieval & after|work=National Museums Liverpool|access-date=17. september 2007|archive-date=17. november 2007|df=dmy-all|archive-url=https://web.archive.org/web/20071117062758/http://www.liverpoolmuseums.org.uk/mol/archaeology/fieldarchaeology/meols2.asp|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.nottingham.ac.uk/-sczsteve/|title=Wirral & West Lancs 1100th Viking Anniversary|work=Nottingham University|access-date=17. september 2007|archive-date=13. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070913100259/http://www.nottingham.ac.uk/-sczsteve/|url-status=live}}</ref> [[Snaefell]] ("snefald"), [[Ravenscar (North Yorkshire)|Ravenscar]] (Ravnens Klippe),<ref>[http://www.yorkshire-england.co.uk/Whitby.html Whitby] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180706134944/http://yorkshire-england.co.uk/Whitby.html |date= 6. juli 2018 }}. yorkshire-england.co.uk. Hentet 26/6-2018</ref> [[Vinland]] (Landet med [[vin]]{{efn|Dette kan dog også have adskillige andre betydninger, idet forskere og lingvister har flere teorier. Heriblandt:
*Vinland (landet med vin), da der sandsynligvis har vokset vilde [[vindrue]]r eller [[guldribs]] her og skandinaverne fremstillede forskellige hedvine af bær.<ref>[http://www.bbc.com/travel/story/20170629-the-first-european-settlement-in-the-new-worldThe first european settlement in the new world]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. [[BBC]]. Hentet 26/6-2018</ref> Det kan også være en fejloversættelse fra latin<ref>''Praeterea unam adhuc insulam recitavit a multis in eo repertam occeano, quae dicitur Winland, eo quod ibi vites sponte nascantur, vinum optimum ferentes''. Nogle manuskripter skriver ''id est terra vini''. M. Adam Bremensis Lib. IV, Cap. XXXVIIII, ed. B. Schmeidler 1917, [http://www.dmgh.de/de/fs1/object/display/bsb00000756_00343.html?sortIndex=010%3A070%3A0002%3A010%3A00%3A00&zoom=0.75 p. 275] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150710102218/http://www.dmgh.de/de/fs1/object/display/bsb00000756_00343.html?sortIndex=010%3A070%3A0002%3A010%3A00%3A00&zoom=0.75 |date=2015-07-10 }}.</ref>
*Landet med enge/græs<ref>{{cite book|last1=Ingstad|first1=Helge|author-link1=Helge Ingstad|last2=Ingstad|first2=Anne Stine|author-link2=Anne Stine Ingstad|title=The Viking Discovery of America: The Excavation of a Norse Settlement in L'Anse Aux Meadows, Newfoundland|url=https://books.google.com/books?id=Gj-I5hdpzGoC&pg=PP1|page=123|year=2000|publisher=Breakwater Books|isbn=978-1-55081-158-2|orig-year=1991|access-date=12. januar 2022|archive-date=29. december 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191229185552/https://books.google.com/books?id=Gj-I5hdpzGoC&pg=PP1|url-status=live}}</ref><ref name="Rekvig2009">Rekvig, Ole Petter (13. februar 2009): [https://nbl.snl.no/Helge_Ingstad «Helge Ingstad»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163959/https://nbl.snl.no/Helge_Ingstad |date=26. juni 2018 }} i: ''Norsk biografisk leksikon''.</ref> 
*Landet med blåbær (sammenlign med det alternative engelske ord for [[blåbær]]: ''whinberry'' eller ''winberry''.<ref>Henley, Jon. [https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2008/jun/09/foodanddrink.food Bilberries: the true taste of northern England] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170206112330/https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2008/jun/09/foodanddrink.food |date=2017-02-06 }} ''The Guardian'', 9 June 2008.</ref>}}), [[Kaupanger]] (Markedhavn eller markedsplads),<ref>[http://www.amblegaard.no/gardshistorie/ GÅRDSHISTORIE] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163940/http://www.amblegaard.no/gardshistorie/ |date=26. juni 2018 }}. amblegaard.no. Hentet 26/6-2018</ref> [[Tórshavn]] (tordenguden [[Thor]]s havn) og det religiøse center [[Odense]], der betyder et sted, hvor [[Odin]] tilbedes.<ref>[http://heimskringla.no/wiki/Guders_Navne_i_de_nordiske_Stedsnavne Guders Navne i de nordiske Stedsnavne]. heimskringla.no. Hentet 26/6-2018</ref><ref>{{cite book|last=Christensen|first=Anemette S.|title=Middelalderbyen Odense|page=33|location=|publisher=Centrum|year=1988|isbn=87-583-0436-3}}</ref><ref name="dnet">{{cite web|url=http://www.danishnet.com/info.php/travel/odense-24.html|title=Odense, Denmark|publisher=Danishnet.com|access-date=28. juni 2014|archive-date= 3. december 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131203221231/http://www.danishnet.com/info.php/travel/odense-24.html|url-status=live}}</ref> Vikingernes indflydelse kan også se i koncepter som det moderne parlamentariske organ [[Tynwald]] på [[Isle of Man]]. Almindelige ord i moderne engelsk som ugedagen torsdag og engelsk ''thursday'', altså Thors dag. Desuden er der en lange række engelske ord af norrøn oprindelse, som [[wikt:axle|axle]], [[wiktionary:crook|crook]], [[wiktionary:raft|raft]], [[wiktionary:knife|knife]], [[wiktionary:plough|plough]], [[wiktionary:leather|leather]], [[Bersærkergang|berserk]], [[Vedtægt|bylaw]] (by lov), [[Torp (landsby)|thorp]], [[Skær|skerry]], [[ombudsmand]], [[wiktionary:husband|husband]], {{linktext|heathen}}, [[Hel (væsen)|Hell]], [[Normannere|Norman]] og [[wiktionary:ransack|ransack]]. På [[Northern Isles]], som består af [[Shetlandsøerne]] og [[Orkneyøerne]], erstattede norrønt fuldstændigt de lokale sprog, og over tid udviklede det sig til det nu uddøde sprog [[norn]]. Nogle moderne ord og navne fremkommer først efter intens forskning i lingvistiske kilder fra middelalderlige kilder som eksempelvis [[York]] (Hestebugt), [[Swansea]] ([[Sven]]s Ø)<ref>Wyn Owen, H. and Morgan, R. (2008) ''Dictionary of the Place-names of Wales''. Llandysul: Gomer.</ref> eller nogle stednavne i Nordfrankrig som [[Tocqueville]] (Tokis gård). [[Lingvistik|Lingvistiske]] og [[etymologi]]ske studier fortsætter med at give værdifulde informationer om vikingernes kultur, deres sociale struktur og historie, og hvordan de interagerede med mennesker og kulturer de mødte, handlede med, angreb eller levede sammen med.<ref>Henriksen, Louise Kæmpe: [http://www.vikingeskibsmuseet.dk/en/the-sea-stallion-past-and-present/persons-and-themes/archaeology-and-history/nordic-place-names-in-europe/#.Uv5mGoVBrY8 Nordic place names in Europe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140222032738/http://www.vikingeskibsmuseet.dk/en/the-sea-stallion-past-and-present/persons-and-themes/archaeology-and-history/nordic-place-names-in-europe/#.Uv5mGoVBrY8 |date=22. februar 2014 }} Viking Ship Museum Roskilde</ref><ref>[http://www.bl.uk/learning/langlit/changlang/activities/lang/vikings/vikinglang.html Viking Words] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070203125117/http://www.bl.uk/learning/langlit/changlang/activities/lang/vikings/vikinglang.html |date= 3. februar 2007 }} The British Library</ref> [[Gascogne]] og omegnen<ref>De franske regioner [[Poitou-Charentes]] og [[Aquitaine]].</ref> er et område, hvor der udgraves vikingebosættelser.<ref>{{cite journal|url=http://medieval-europe-paris-2007.univ-paris1.fr/A.Dumont%20et%20al..pdf|title=Méthodes d'étude d'un site fluvial du haut Moyen Age: Taillebourg – Port d'Envaux, (Charente-Maritime)|language=fransk|publisher=Medieval Europe, Paris 2007|author=Annie Dumont|journal=Proceedings of the 4th International Congress of Medieval and Modern Archaeology|year=2007|access-date=1. marts 2014|archive-date=10. marts 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140310212511/http://medieval-europe-paris-2007.univ-paris1.fr/A.Dumont%20et%20al..pdf|url-status=live}}</ref> Mange norrøne forbindelse er tydelige i moderne [[Dansk (sprog)|dansk]], [[Norsk (sprog)|norsk]], [[Svensk (sprog)|svensk]], [[Færøsk (sprog)|færøsk]] og særligt [[Islandsk (sprog)|islandsk]].<ref>[http://nfi.ku.dk/english/ Department of Scandinavian Research] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140208084718/http://nfi.ku.dk/english/ |date= 8. februar 2014 }}. [[Københavns Universitet]]</ref> Norrønt fik ikke stor indflydelse på de [[slaviske sprog]] i vikingebosættelserne i Østeuropa. Det er blevet foreslået, at årsagen er den store forskel i de to sprog, kombineret med væringernes mere fredelige aktivitet i disse område, samt at de var i kraftigt undertal. Nordboerne gav navn til nogle af strømfaldene på floden [[Dnepr]], men dette kan stort set ikke tydes i de moderne navne.{{sfn|Roesdahl|1998}}{{pn}}

En konsekvens af det tilgængelige kildemateriale, som muligvis har farvet opfattelsen af vikingetiden som en historisk periode, er, at der vides langt mindre om vikingernes aktiviteter i Østeuropa end i Vesteuropa.<ref name="danhis_kilder"/> En af årsagerne er, at kulturerne i Nordøsteuropa ikke producerede nedskrevne kilder, som er bevaret til moderne tid. En anden årsag er, at langt størstedelen af de skrevne kilder om Skandinavien i vikingetiden stammer fra Island, som er en nation, der primært blev bosat af norske kolonister.<ref>[https://guidetoiceland.is/history-culture/where-do-icelanders-come-from Where Did Icelanders Come From?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618230118/https://guidetoiceland.is/history-culture/where-do-icelanders-come-from |date=18. juni 2018 }}. guidetoiceland.is. Hente 18/6-2018</ref> Derfor handler det materiale mere om Norge end om Sverige, der derfor stort set ikke har nogle nedskrevne kilder fra den tidlige middelalder, bortset fra de mange runestene.

==== Runesten ====
{{uddybende|Runesten}}
{{multiple image
| width    = 150
| image1    = U 240, Lingsberg.JPG
| width1    = 
| alt1      = Lingberg Runesten
| caption1  = [[Lingsbergrunestenene]] i Sverige.
| image2    = Jellingsten stor 2.jpg
| width2    = 
| alt2      = Jelling Stones
| caption2  = Runeinskriptioner på den store af [[Jellingstenen]] i [[Danmark]].
| footer    = To typer af nordiske runesten fra vikingetiden.
}}
Nordboerne i vikingetiden kunne læse og skrive, og de brugte et ikke standardiseret alfabet kaldet [[futhark]] af ''runer'', der bygger på lyde. Der findes kun få eksempler på [[Runealfabet|runer]] skrevet på [[papir]] eller [[pergament]] fra vikingetiden, mens der findes tusindvis af sten med runeinskriptioner, som er blevet fundet de steder, hvor vikingerne levede. Runestenene er normalt rejst til minde om døde, men de er ikke nødvendigvis placeret på deres grave. Brugen af runer fortsatte helt op i 1400-tallet, hvor det blev brugt parallelt med det latinske alfabet.<ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/hvad-er-runer/ Hvad er runer?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121712/https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/hvad-er-runer/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref>

Størstedelen af runeindskrifterne fra vikingetiden er fundet i Sverige og stammer fra 1000-tallet. I Danmark er der fundet omkring 250, hvoraf størstedelen af fra omkring 975-1025, mens der er i Sverige er fundet over 3.000 runesten.<ref name="natmus_runesten">[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/runesten/ Runesten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180707110838/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/runesten/ |date= 7. juli 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 18/6-2018</ref> De ældste runesten er fundet i Norge og er dateret til 300-tallet; altså før vikingetiden.{{Efn|[[Einangstenen]], der står i [[Gardbergfeltet]] i [[Vestre Slidre]] i [[Oppland]] [[fylke]] i [[Norge]], er dateret til et sted mellem år 350-400 og det er ikke alene verdens ældste runesten, men også den ældste, som står på sin oprindelige plads.<ref>[https://www.ivaldres.no/einangsteinen-valdres/ Einangsteinen i Valdres] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618204230/https://www.ivaldres.no/einangsteinen-valdres/ |date=18. juni 2018 }}. ivaldres.no. Hentet 18/6-2018</ref><ref name="Spurkland">{{Cite book |last=Spurkland |first=Terje |author-link= |title=Norwegian runes and runic inscriptions |publisher=The Boydell press |year=2005 |location=Woodbridge |pages=42–43 |url=https://books.google.com/books?id=1QDKqY-NWvUC&lpg=PP1&dq=spurkland&pg=PP1#v=onepage&q&f=false |doi= |id= |isbn=1-84383-186-4}}</ref>}} Mange runesten i Skandinavien refererer navnene på mænd, som deltog i vikingetogter. Disse tæller bl.a. [[Kjularunestenen]], som fortæller om omfattende krigsførelse i Vesteuropa,<ref>[http://potterager.com/article/viking-runesten Viking runesten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625161005/http://potterager.com/article/viking-runesten |date=25. juni 2018 }}. potterager.com. Hentet 25/6</ref> og [[Turingerunestenen]], som fortæller om en krig i Østeuropa.<ref>[http://www.arild-hauge.com/se-runeinnskrifter-soedermanland.htm RUNEINNSKRIFTER FRA SÖDERMANLAND] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180707121850/http://www.arild-hauge.com/se-runeinnskrifter-soedermanland.htm |date= 7. juli 2018 }}.arild-hauge.com. Hentet 25/6-2018</ref> Andre runestene nævner vikinger, der døde på rejse. Blandt dem er de omkring 25 [[Ingvarrunesten]] i [[Mälardalen]]-området i Sverige, der er rejst for at mindes medlemmer af en katastrofal ekspedition til det nuværende Rusland i begyndelsen af 1000-tallet.<ref>Harrison, D. & Svensson, K. (2007). ''Vikingaliv''. Fälth & Hässler, Värnamo. p. 193. {{ISBN|91-27-35725-2}}</ref> Runesten er en vigtig kilde i studiet af nordiske samfund og den tidlige middelalders Skandinavien og kan bruges på andre end blot vikingerne i befolkningen.<ref>Sawyer, P H: 1997</ref>

[[Jellingstenene]] er dateret til mellem 960 og 985. Den mindste og ældste sten er rejst af [[Gorm den Gamle]], der var den sidste hedenske konge af Danmark, til minde om hans hustru, dronning [[Thyra Dannebod|Thyra]].<ref>{{cite book |title=Jelling stones |year=2008 |publisher=[[Encyclopædia Britannica]] |quote= |url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/302453/Jelling-stones |isbn= |access-date=12. januar 2022 |archive-date=20. juni 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130620063813/http://www.britannica.com/EBchecked/topic/302453/Jelling-stones |url-status=live }}</ref> Den store jellingsten blev rejst af Gorms søn, [[Harald Blåtand]], for at fejre at han samlede Danmark og Norge og kristnede befolkningen. Den har tre sider: én med et stort dyrebillede, én med et billede af den [[Korsfæstelse|korsfæstede]] [[Jesus]] og den tredje har følgende inskription:

{{quote|Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.<ref>[[Rundata]], DR 42</ref>}}

Runesten beskriver rejser til bl.a. [[Batch]],<ref>baþum (Sm101), se [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref> Grækenland,<ref>I nominativ: ''krikiaR'' (G216). I genitiv: ''girkha'' (U922$), ''k—ika'' (U104). I dativ: ''girkium'' (U1087†), ''kirikium'' (SöFv1954;20, U73, U140), ''ki(r)k(i)(u)(m)'' (Ög94$), ''kirkum'' (U136), ''krikium'' (Sö163, U431), ''krikum'' (Ög81A, Ög81B, Sö85, Sö165, Vg178, U201, U518), ''kri(k)um'' (U792), ''krikum'' (Sm46†, U446†), ''krkum'' (U358), ''kr''... (Sö345$A), ''kRkum'' (Sö82). In the accusative: ''kriki'' (Sö170). Uncertain case ''krik'' (U1016$Q). Grækenland optræder også som ''griklanti'' (U112B), ''kriklati'' (U540), ''kriklontr'' (U374$), se [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref> [[Khwaresm]],<ref>''Karusm'' (Vs1), se [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref> [[Jerusalem]],<ref>''iaursaliR'' (G216), ''iursala'' (U605†), ''iursalir'' (U136G216, U605, U136), see [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref> Italien (som Langobardland),<ref>''lakbarþilanti'' (SöFv1954;22), se [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref> [[Serkland]] (dvs. muslimernes verden),<ref>''serklat'' (G216), ''se(r)kl''... (Sö279), ''sirklanti'' (Sö131), ''sirk:lan:ti'' (Sö179), ''sirk*la(t)...'' (Sö281), ''srklant''- (U785), skalat- (U439), see [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref> England<ref>''eklans'' (Vs18$), ''eklans'' (Sö83†), ''ekla-s'' (Vs5), ''enklans'' (Sö55), ''iklans'' (Sö207), ''iklanþs'' (U539C), ''ailati'' (Ög104), ''aklati'' (Sö166), ''akla''-- (U616$), ''anklanti'' (U194), ''eg×loti'' (U812), ''eklanti'' (Sö46, Sm27), ''eklati'' (ÖgFv1950;341, Sm5C, Vs9), ''enklanti'' (DR6C), ''haklati'' (Sm101), ''iklanti'' (Vg20), ''iklati'' (Sm77), ''ikla-ti'' (Gs8), ''i...-ti'' (Sm104), ''ok*lanti'' (Vg187), ''oklati'' (Sö160), ''onklanti'' (U241), ''onklati'' (U344), -''klanti'' (Sm29$), ''iklot'' (N184), se [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref> (inklusive [[London]]<ref>''luntunum'' (DR337$B), se [http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf Nordiskt runnamnslexikon PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150712133519/http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.41318b8514835190952b54/1411045192660/Nordiskt+runnamnslexikon+2007.pdf |date=12. juli 2015 }}</ref>) og flere steder i Østeuropa. Vikingetidens inskriptioner er også blevet opdaget på [[Manxrunestenene]] på [[Isle of Man]].

=== Gravpladser ===
{{Uddybende|Nordisk før-kristen begravelse|Skibsbegravelse}}
{{multiple image
| width     = 200
| image1    = Gamla Uppsala - line of tumuli.jpg
| width1    = 
| alt1      = Gravhøje ved [[Gamle Uppsala]].
| caption1  = Gravhøje ved [[Gamla Uppsala]].
| image2    = Lindholm hoeje(Dänemark).jpg
| width2    = 
| alt2      = [[Lindholm Høje]]
| caption2  = Gravpladser ved [[Lindholm Høje]].
| footer    = Eksempler på vikingernes gravhøje og stensatte grave.
}}
{{multiple image
| width     = 200
| image1    =
| width1    = 
| alt1      = 
| caption1  = Udskåret hoved fra Osebergskibet.
| image2    = Exhibition in Viking Ship Museum, Oslo 01.jpg
| width2    = 
| alt2      = 
| caption2  = Skibets [[stævn]].
| footer    = Detaljer af begravelsesskibet [[Osebergskibet]], udstillet på [[Vikingeskibsmuseet (Oslo)|Vikingeskibsmuseet]] i [[Oslo]].
}}

Ude i Europa findes der adskillige gravpladser, som associeres med vikingerne, og som ligger de steder, hvor de var talrige: De Britiske Øer, Irland, Grønland, Færøerne, Tyskland, langs Østersøen og Rusland. Vikingernes begravelsesritualer var varierede og går fra grave i jorden til [[gravhøj]] og [[skibsbegravelse]]r.<ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mammengraven/vikingetidens-kammergrave/ Vikingetidens kammergrave] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121946/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mammengraven/vikingetidens-kammergrave/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref><ref>Steinsland (2005) pp.340-341</ref>

Ifølge skrevne kilder foregik de fleste begravelser til søs. De døde blev enten begravet eller [[Kremering|kremeret]], afhængig af de lokale skikke. I det område, som i dag kaldes Sverige, var kremering dominerende; almindelig begravelse var mest almindeligt i Danmark, mens man praktiserede begge dele i Norge.<ref name=Jasmine>{{citation|url=http://www.vikingar.eu/gravesice.pdf|title=Viking Age graves in Iceland|author=Jasmine Idun Tova Lyman|publisher=University of Iceland|year=2007|page=4|access-date=12. januar 2022|archive-date=27. februar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140227223758/http://www.vikingar.eu/gravesice.pdf|url-status=live}}</ref> Vikingegravhøje er en primær kilder til denne type begravelse fra vikingetiden, da der ikke findes skriftlig omtale.<ref>''Medieval Archaeology: An Encyclopaedia'' (Pamela Crabtree, red., 2001), "Vikings," s. 510.</ref> De genstande, som blev begravet med den døde, giver en indikation af, hvad der ifølge vikingerne var vigtigt at have med sig i livet efter døden.{{sfn|Roesdahl|1998|p=20}} Det er uvist, hvordan man behandlede døde børn i vikingetiden.{{sfn|Roesdahl|1998|p=70 (i "Women, gender roles and children")}} Nogle af de vigtigste gravpladser for forståelse af vikingerne og deres begravelsesritualer er:

* Norge: [[Osebergskibet]]; [[Gokstadskibet]]; [[Borrefundet]] i [[Borrehøjene]]; [[Lilleberge vikingebegravelse]]; [[Tromsøbegravelsen]]
* Sverige: [[Gettlinge gravfelt]]; gravpladsen på [[Birka]], der et [[UNESCOs Verdensarvsliste|verdensarvssted]];<ref>Gravpladsen Hemlanden ligger her, og det er den største gravplads i Skandinavien fra vikingetiden {{cite book|title=Medieval Scandinavia: An Encyclopedia|year=1993|publisher=Taylor & Francis|location=United Kingdom|isbn=978-0-8240-4787-0|pages=238–239|url=https://books.google.com/books?id=d-XiZO8V4qUC&pg=PA238&lpg=PA238&dq=%22Hemlanden+cemetery%22&source=bl&ots=buSdsk3XNx&sig=B2vQTUQuyUgBzRBOnkGZ89G7pY0&hl=en&sa=X&ei=cdJGU7CyF6GosATlw4CwAg&ved=0CEsQ6AEwBA#v=onepage&q=%22Hemlanden%20cemetery%22&f=false|edition=Illustrated|editor1=Phillip Pulsiano|editor2=Kirsten Wolf|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716042651/https://books.google.com/books?id=d-XiZO8V4qUC&pg=PA238&lpg=PA238&dq=%22Hemlanden+cemetery%22&source=bl&ots=buSdsk3XNx&sig=B2vQTUQuyUgBzRBOnkGZ89G7pY0&hl=en&sa=X&ei=cdJGU7CyF6GosATlw4CwAg&ved=0CEsQ6AEwBA#v=onepage&q=%22Hemlanden%20cemetery%22&f=false|url-status=live}}</ref> [[Valsgärde]]; [[Gamla Uppsala]]; Hulterstad gravfält, nær [[Alby (Öland)|Alby]]; Hulterstad, [[Öland]]
* Danmark: [[Jelling]], et verdensarvssted; [[Lindholm Høje]]; [[Ladbyskibet]]; graven i [[Mammen]]
* Estland: [[Salmeskibene]] - den største skibsbegravelse i jorden man har fundet
* Skotland: [[Port an Eilean Mhòir skibsbegravelse]]; [[Scar skibsbegravelsen]], Orkney
* Færøerne: Graven i [[Hov (bygd)|Hov]]
* Island: [[Mosfellsbær]] i regionen [[Höfuðborgarsvæðið]];<ref>{{cite web |url=http://www.cmrs.ucla.edu/projects/Viking%20Mosfell%20Valley%20Medieval%20Archaeology%202005.pdf |title=A Viking-Age Valley in Iceland: The Mosfell Archaeological Project |authors=Erlandson |journal=Medieval Archaeology Journal of the Society For Medieval Archaeology |volume=XLIX |year=2005 |archive-date=19. april 2011 |access-date=12. januar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110419122148/http://www.cmrs.ucla.edu/projects/Viking%20Mosfell%20Valley%20Medieval%20Archaeology%202005.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>See also [[Jon M. Erlandson#Mosfell Archaeological Project|Jon M. Erlandson]].</ref> bådbegravelsen Vatnsdalur, [[Austur-Húnavatnssýsla]]<ref name=Jasmine/><ref>[I)ór Magnússon: ''Bátkumlió í Vatnsdal'', Arbók hies íslenzka fornleifafélags (1966), 1-32</ref><ref>En omfattende liste over hedenske grave på Island kan findes i Eldjárn & Fridriksson (2000): ''Kuml og haugfé''</ref>
* Grønland: [[Brattahlíð]]<ref>{{cite web|url=http://archive.archaeology.org/online/features/greenland/|title=The Fate of Greenland's Vikings|magazine=Archaeology|publisher=the Archaeological Institute of America|author=Dale Mackenzie Brown|date=28. februar 2000|access-date=22. februar 2014|archive-date=20. januar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140120065212/http://archive.archaeology.org/online/features/greenland/|url-status=live}}</ref>
* Tyskland: [[Hedeby]] ([[Hedeby skibsgrav]])
* Letland: [[Grobina]]
* Ukraine: den [[Sorte Grav]]
* Rusland: [[Gnezdovo]]

=== Skibe ===
{{uddybende|Vikingeskib}}
Der er gjort adskillige arkæologiske fund af [[vikingeskib]]e i mange forskellige størrelser, hvilket har givet viden om de håndværksmæssige teknikker, der er anvendt til fremstilling af dem. Der er mange typer vikingeskibe, som blev bygget til forskellig brug; den bedst kendte type er sandsynligvis [[langskib]]et.<ref>Lanskibe kaldes nogle gange ''drakkar'', der er en forvranskning af det norrøne ord for ''[[Drage (fabeldyr)|drage]]''.</ref> Langskibe blev anvendt til krig og opdagelsesrejser. De var designet så de var hurtige og manøvredygtige. Langskibene havde et langt, smalt [[skrog]] med en lav [[køl]], og de var udstyret med [[Åre (roning)|åre]] til at supplere sejlet, hvilket gjorde det muligt at sejle uafhængig af vinden. Langskibe var meget anvendt af [[ledingsflåde]]n, der var den skandinaviske forsvarsflåde. Langskibene gjorde det muligt for nordboerne at ''drage i viking'', hvilket kan forklare, hvorfor netop denne type skib stort set at blevet [[synonym]] med vikingerne.<ref>Hadingham, Evan: [http://www.pbs.org/wgbh/nova/ancient/viking-ships.html Secrets of Viking Ships] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170703142746/http://www.pbs.org/wgbh/nova/ancient/viking-ships.html |date= 3. juli 2017 }} (05.09.00) NOVA science media.</ref><ref>Durham, Keith: ''Viking Longship'' [[Osprey Publishing]], [[Oxford]], 2002.</ref>

Skibstypen [[Snekke (skib)|snekke]] var et let ro- og sejlskib, der ligesom de store langskibe kunne bruges på vikingetogter. Da de er væsentligt mindre kunne de ikke sejles på tværs af store have, men var derimod velegnede til sejlads i kystnært farvand samt på Europas floder. Da skibene var mindre og derfor lettere var det også muligt, at transportere dem over land, fra flod til flod, på bl.a. det russiske flodnet.

{{multiple image
| align     = right
| direction = 
| width = 
| image1    = VIKING LONGSHIP "SEA STALLION" ARRIVES IN DUBLIN.jpg
| width1    = 150
| alt1      = Havhingsten
| caption1  = Det rekonstruerede langskib [[Havhingsten fra Glendalough]].
| image2    = Modell Knorr.jpg
| width2    = 150
| alt2      = Knarr Haithabu
| caption2  = En model af skibstypen [[knarr]].
| footer    = Langskibet gjorde det muligt at rejse på langfart, men vikingerne producerede også adskillige andre typer skibe.
}}

Vikingerne byggede også andre typer skibe, der blev brugt til mere fredelige formål. Skibstypen [[knarr]] var dedikeret til handel og transport, og det var designet, så det kunne have en stor last. Det havde et bredere skrog med dybere køl end langskibene, og der var kun få årer, som primært blev anvendt til at manøvrere i havne eller i lignende situationer. En af vikingernes innovationer var en såkaldt [[betass]], der var en [[rundholt]], som gjorde at skibene kunne sejle mere effektivt mod vinden.<ref>Block, Leo, [https://books.google.com/books?id=ezgq0VnV5XQC&hl=en ''To Harness the Wind: A Short History of the Development of Sails''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=ezgq0VnV5XQC&hl=en |date= 1. januar 2016 }}, Naval Institute Press, 2002, {{ISBN|1-55750-209-9}}</ref> Det var almindeligt for søfarerne vikinger at have mindre både på slæb, som kunne bruges til at ro besætning eller last fra skibet til og fra land.

Skibe var en integreret del af vikingekulturen. De gav vikingerne mulighed for transportere sig over havene og på floder, og de gjorde, at de kunne udforske nye landeområder, plyndre og erobre samt at handle med andre kulturer. De havde også en stor religiøs betydning, idet personer med høj status nogle gange blev begravet i skibe sammen med dyreofringer, våben, forsyninger og andre genstande, som det ses med [[Gokstadskibet|Gokstad-]] og [[Osebergskibet]] i Norge.<ref>Ian Heath, ''The Vikings'', p. 4, [[Osprey Publishing]], 1985.</ref> og skibsbegravelsen [[Ladbyskibet]] i Danmark. Skibsbegravelser blev også praktiseret af vikinger uden for Skandinavien, hvilket kan ses på [[Salmeskibene]] på den [[Estland|estiske]] ø [[Saaremaa]].<ref>{{cite web |url=http://www.archaeology.org/issues/95-1307/features/941-vikings-saaremaa-estonia-salme-vendel-oseberg |title=The First Vikings |magazine=Archaeology |publisher=the Archaeological Institute of America |first=Andrew |last=Curry |date=10. juni 2013 |access-date=22. februar 2014 |archive-date=28. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140228192503/http://www.archaeology.org/issues/95-1307/features/941-vikings-saaremaa-estonia-salme-vendel-oseberg |url-status=live }}</ref>

Velbevarede rester fra fem vikingeskibe i [[Roskilde Fjord]] blev udgravet i slutningen af 1960'erne, hvor man fandt både langskibe og knarr-skibe. De var placeret i fjorden i 1000-tallet for at lave en blokade i kanalen for at beskytte [[Roskilde]], som var den danske hovedstad, for angreb fra vandet. Fundet af disse skibe er udstillet på [[Vikingeskibsmuseet]] i [[Roskilde]].


=== Religion ===
{{Uddybende|Nordisk religion|Nordisk mytologi|Kristendommens indførelse i Norden|Kristendommens indførelse i Danmark}}
Visse forestillinger i relation til den [[Nordisk religion|nordiske religion]] var med til at gøre dem til dedikerede krigere. Asetroen, der er beskrevet i den [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]], fremhæver, at en rigtig mand skal dø i kamp. Derved ender han sine dage som kriger i [[Asgård]] blandt guderne. En vikingekriger, der dør af alderdom eller sygdom i sin seng, (lider [[strådøden]]) og ender i [[Hel (dødsrige)|Hel]], et trøstesløst sted under Asgård, hvor [[Hel (Lokes datter)|Hel]] hersker over de ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og var derfor ikke bange for krig og kamp.{{Efn|Dette ses også på runesten som [[Sjørupstenen]] som bærer teksten ''Sakse satte denne sten efter Esbern sin fælle, Tofes/Tokes søn. Han flygtede ikke ved Uppsala, men sloges sålænge han havde våben.''<ref>[http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Sj%C3%B6rup-sten Titel: Sjörup-sten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164325/http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Sj%C3%B6rup-sten |date=26. juni 2018 }}. [[Københavns Universitet]]. Hentet 26/6-2018</ref>}}<ref>[https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satsede-alt-paa-vej-til-valhal Vikingerne satsede alt på vej til Valhal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163906/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satsede-alt-paa-vej-til-valhal |date=26. juni 2018 }}. historienet.dk. hentet 26/6-2018</ref>

Vikingerne praktiserede deres ritualer i hjemmet, og der var intet præsteskab forbundet med de rituelle praksisser.<ref>* Kofoed, Aase & [[Morten Warmind|Warmind, Morten]]; ''Old var Årle'', s. 40 1989 {{ISBN|87-13-03545-2}}</ref> Husstandens overhoveder, altså husbond og hustru, forestod de rituelle begivenheder.<ref>Hansen, Lars Ivar (1999); ''Politiske og religiøsa sentre i Nord-Norge''. I Schjødt, Jens Peter (red.); ''Religion och samhälle i det förkristna Norden''. s. 105. {{ISBN|87-7838-458-3}} {{no sprog}}</ref> I modsætning til kristendommen var vikingernes tro baseret mere på sædvane, eller ''sidr'' end ideen om en universel lovreligion (såsom de tre store monoteistiske religioner). Som det er tilfældet med de andre "hedenske" samfund i vikingetiden, var vikingerne tolerante overfor fremmede religioner. Man missionerede med andre ord ikke. Dette skyldes netop, at troen var baseret på sædvane, og at man mente, at alle folk havde deres egne guder, som man respekterer.<ref name="natmus_kristtilDK">[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/ Kristendommen kom til Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163931/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/kristendommen-kom-til-danmark/ |date=26. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 26/6-2018</ref> Vikingernes tro var altså tolerant overfor andre trosretninger, men samtidig eksklusiv for vikingerne, og nogle vikinger lod sig døbe eller afsværgede deres gamle guder for at få handelsprivilegier{{efn|Såkaldt [[primsigning]].<ref name="natmus_kristtilDK"/>}} i den kristne verden.<ref name="natmus_kristtilDK"/>

=== Hverdagsliv ===
==== Social struktur ====
[[Fil:Reconstructed Viking House.jpg|thumb|Et rekonstrueret vikingehus på Island.]]

Vikingesamfundet ved delt op i tre socioøkonomiske klasser; trælle, karle (bønder) og jarler.<ref name="classes">[http://www.legendsandchronicles.com/ancient-civilizations/the-vikings/viking-social-classes/ Viking Social Classes] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180616204245/http://www.legendsandchronicles.com/ancient-civilizations/the-vikings/viking-social-classes/ |date=16. juni 2018 }}. legendsandchronicles.com. Hentet 16/6-2018</ref> Dette bliver beskrevet i [[eddadigt]]et ''[[Rigs vandring]]'', som også forklarer, at det var [[Ríg (Nordisk gud)|Guden Ríg]] - far til menneskene også kendt som [[Hejmdal|Heimdal]] - som skabte de tre samfundsklasser. Arkæologiske fund bekræfter denne social struktur.<ref name="Roesdahl 38">{{harvnb|Roesdahl|1998|pp=38–48, ss. 61-71}}.</ref>

[[Fil:Fyrkat hus stor.jpg|thumb|left|Et rekonstrueret [[langhus]] på [[Fyrkat]], Danmark.]]

[[Træl]]lene var den laveste klasse i samfundet, idet de var [[slave]]r.<ref name="classes"/> Slaveri var en vigtig del af samfundet til at udføre hverdagsopgaver og udføre store byggeprojekter, men de var også engageret i handel og økonomi. Trællene blev også brugt som tjenere og arbejder på gårde og større hushold hos karle og jarler, og de blev brugt til at opføre fæstninger, forsvarsværker, ramper, kanaler, gravhøje, veje og lignende hårdt arbejde. Ifølge beretningen i ''Rigs vandring'' var trælle foragtet og blev set ned på.<ref>[https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/rigs-vandring/ Rigs vandring] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180625133945/https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/rigs-vandring/ |date=25. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 25/6-2018</ref> Der blev skaffet nye trælle enten ved sønner og døtre af eksisterende trælle, eller ved plyndringer i andre lande. Vikingerne tog med vilje mange mennesker til fange under deres vikingetogter og gjorde dem til trælle.<ref name="solgteslaver"/><ref name="natmus_slaver"/> De nye trælle blev bragt tilbage til vikingernes hjemland i Skandinavien i deres skibe. Herefter ville de blive sat i arbejde hos vikingerne selv, sat til at opføre nye bosættelser eller solgt videre, ofte til muslimer for arabisk sølv,<ref name="solgteslaver"/> som det kan ses i mange [[skattefund]].<ref>[https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/amatoerarkaeolog-finder-stor-vikingeskat-paa-dansk-oe Amatørarkæolog finder stor vikingeskat på dansk ø] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164032/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/amatoerarkaeolog-finder-stor-vikingeskat-paa-dansk-oe |date=26. juni 2018 }}. historienet.dk. hentet 26/6-2018</ref><ref>[https://www.jv.dk/aabenraa/Stor-soelvskat-fra-vikingetiden-fundet-med-metaldetektor/artikel/2612334 Stor sølvskat fra vikingetiden fundet med metaldetektor] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164148/https://www.jv.dk/aabenraa/Stor-soelvskat-fra-vikingetiden-fundet-med-metaldetektor/artikel/2612334 |date=26. juni 2018 }}. ''[[JydskeVestkysten]]''. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[https://politiken.dk/udland/art6158659/Der-stod-Allah-p%C3%A5-vikingernes-t%C3%B8j-i-kisten Der stod Allah på vikingernes tøj i kisten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164143/https://politiken.dk/udland/art6158659/Der-stod-Allah-p%C3%A5-vikingernes-t%C3%B8j-i-kisten |date=26. juni 2018 }}. ''[[Politiken]]'. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/mere-guld-dukket-op-danmarks-stoerste-vikingeskat-bliver-ved-med-vokse Mere guld dukket op: Danmarks største vikingeskat bliver ved med at vokse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626181302/https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/mere-guld-dukket-op-danmarks-stoerste-vikingeskat-bliver-ved-med-vokse |date=26. juni 2018 }}. [[DR]]. Hentet 26/6-2018</ref><ref>[https://www.tv2lorry.dk/artikel/bingo-kaempe-vikingeskat-fundet-i-hornsherred Bingo! Kæmpe vikingeskat fundet i Hornsherred] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626163847/https://www.tv2lorry.dk/artikel/bingo-kaempe-vikingeskat-fundet-i-hornsherred |date=26. juni 2018 }}. [[TV 2 Lorry]]. Hentet 26/6-2018</ref>

Karlene var frie bønder. De ejede deres egne gårde, land og kvæg, og de arbejdede til daglig med [[landbrug]], hvor de pløjede markerne, malkede køer, byggede huse og vogne, men de havde ofte også trælle for at kunne det hele til at hænge sammen.<ref name="classes"/>

[[Fil:Chieftains house (reconstruction).jpg|thumb|Et stort rekonstrueret høvdingehus på [[Lofotr Vikingmuseum]], Norge.]]

Jarlerne var [[aristokrati]]et i vikingesamfundet.<ref name="classes"/> De var rige og ejede store gårde med enorme langehuse, havde heste og mange trælle. Trællene eller tjenerne tog sig af de fleste daglige opgaver, mens jarlerne var engageret i administration, politik, jagt, sport, besøgte andre jarler eller var på ekspeditioner i udlandet. Når en jarl døde og blev begravet, blev hans personlige træl nogle gange dræbt og begravet sammen med ham, hvilket flere arkæologiske udgravninger har vist.<ref>{{cite web|url=http://www.hf.uio.no/iakh/english/research/news-and-events/news/2013/double-graves-with-headless-slaves.html|title=Double graves with headless slaves|date=5. december 2013|access-date=23. juni 2014|author=Mari Kildah|publisher=University of Oslo|archive-date=11. oktober 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141011090033/http://www.hf.uio.no/iakh/english/research/news-and-events/news/2013/double-graves-with-headless-slaves.html|url-status=live}}</ref>

I dagliglivet har der muligvis været mange positioner imellem den overordnede samfundsstruktur, og det antages, at der har været en vis social mobilitet.<ref name="classes"/> Detaljerne er dog uklare, men titler og positioner som ''hauldr'' <sup>bør forklares</sup>, ''thegn'' (høvding, leder af en hærafdeling, et ''lid''),{{sfn|Christensen|1977|p=221}} ''landmand'',{{sfn|Christensen|1977|p=215}} viser at der har været mobilitet mellem karle og jarler.

Andre sociale strukturer inkluderede samfund med ''[[félag]]'' (der betyder ''sammenslutning'' eller ''selskab''<ref>{{Cite web |url=http://www.northvegr.org/zoega/h134.php |title=Zoëga's A Concise Dictionary of Old Icelandic. Available online |access-date=26. juni 2018 |archive-date=28. august 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080828010745/http://www.northvegr.org/zoega/h134.php |url-status=dead }}</ref>) i både civile og militære sfærer, hvis medlemmer (kaldet ''félagi'') var en del af.<ref name=FRITZNER>Fritzner, Johan (1867). ''[https://books.google.com/books?id=vJ4FAAAAQAAJ&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false Ordbog over det Gamle Norske Sprog] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140712045635/http://books.google.com/books?id=vJ4FAAAAQAAJ&printsec=frontcover&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false |date=12. juli 2014 }}''. Feilberg & Landmark. p. 139.</ref><ref>{{Cite book |last=Jesch |first=Judith |author-link=Judith Jesch |title=Ships and Men in the Late Viking Age: The Vocabulary of Runic Inscriptions and Skaldic Verse |publisher=Boydell Press |year=2001 |location=Woodbridge |pages=232–235 |url=https://books.google.co.uk/books?id=RkNY2KrdvscC |isbn=978-0-85115-826-6 |access-date=12. januar 2022 |archive-date=16. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180616204429/https://books.google.co.uk/books?id=RkNY2KrdvscC |url-status=live }}</ref> En félag kunne være centreret omkring handel, et fælles ejerskab af et skib eller en militær forpligtelse under en specifik leder. Medlemmer af sidstnævnte blev refereret til som ''drenge'', et af ordene for kriger.<ref>[https://books.google.dk/books?id=S9XNbDqS7dsC&pg=PT95&lpg=PT95&dq=f%C3%A9lag+dreng&source=bl&ots=6xkSTRwWDU&sig=QRGNW3Q1pXEiGSnSuyrqDnnvKyk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjfl-SatfHbAhUP-aQKHcj8CwkQ6AEIUjAI#v=onepage&q=f%C3%A9lag%20dreng&f=false ''The Viking''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180626164300/https://books.google.dk/books?id=S9XNbDqS7dsC&pg=PT95&lpg=PT95&dq=f%C3%A9lag+dreng&source=bl&ots=6xkSTRwWDU&sig=QRGNW3Q1pXEiGSnSuyrqDnnvKyk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjfl-SatfHbAhUP-aQKHcj8CwkQ6AEIUjAI#v=onepage&q=f%C3%A9lag%20dreng&f=false |date=26. juni 2018 }} af [[Else Roesdahl]]. Hentet 26/6-2018</ref> Der var også specifikke officielle samfund i byer og landsbyer i henhold til forsvar, religion og [[Ting (folkeforsamling)|tinget]].

[[Fil:Busdorf - Haithabu - Wikinger-Häuser 05 ies.jpg|thumb|left|Rekonstrueret byhus fra [[Hedeby]] i det nuværende Tyskland.]]

Kvinder havde en relativ høj og fri status i de nordiske lander, hvilket illustreres i den islandske [[Grágás]] og norske [[Frostating]]-love og [[Gulating]]-love.<ref name="ReferenceB">Borgström Eva {{sv icon}}: Makalösa kvinnor: könsöverskridare i myt och verklighet (Marvelous women : gender benders in myth and reality) Alfabeta/Anamma, Stockholm 2002. {{ISBN|91-501-0191-9}} (inb.). Libris 8707902.</ref> Faderens tante, niece eller barnebarn, refereret til som ''odalkvinna'', havde alle ret til at arve ejendom efter den afdøde mand.<ref name="ReferenceB"/>
I mangel på mandlige efterkommere kunne en ugift kvinde uden sønner arve ikke bare ejendommen men også positionen som familieoverhoved fra en afdød far eller bror. En sådan kvinde refereres til som ''[[Baugrygr]]'', og hun havde alle de rettigheder som tilfaldt overhovedet for en familieklan - hvilket inkluderede retten til at kræve og modtage bøder eller [[mandebod]] for person i familien der blev dræbt - indtil hun blev gift, hvorved hendes rettigheder overgik til den nye mand.<ref name="ReferenceB"/> Kvinder over 20 år, der endnu ikke var gift, blev omtalt som ''maer'' eller ''mey'', og var herefter myndig og kunne selv bestemme, hvor hun ville bo, og hun blev betragtet som sin egen person i forhold til loven.<ref name="ReferenceB"/> En undtagelse for denne uafhængighed var retten til at vælge en ægtefælde, da ægteskab normalt var arrangeret af familien.<ref>Borgström Eva{{sv icon}}: Makalösa kvinnor: könsöverskridare i myt och verklighet. Alfabeta/Anamma, Stockholm 2002. {{ISBN|91-501-0191-9}} (inb.). Libris 8707902.</ref> Enker havde samme status som ugifte kvinder. En gift kvinde kunne blive skilt fra sin mand og kunne gifte sig igen.<ref name="ReferenceC">Ohlander, Ann-Sofie & Strömberg, Ulla-Britt, Tusen svenska kvinnoår: svensk kvinnohistoria från vikingatid till nutid, 3., [omarb. och utök.] uppl., Norstedts akademiska förlag, Stockholm, 2008</ref><ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid/ Kvinder i Danmarks vikingetid] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618131106/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid/ |date=18. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018</ref> Det var også socialt acceptabelt for en fri kvinde at bo sammen med en mand og få børn med ham, uden at de giftede sig, selv hvis manden var gift med en anden kvinde. En kvinde i en sådan position blev kaldt en ''[[frille]]'' eller ''frilla''.<ref name="ReferenceC"/> Der blev ikke gjort forskel på børn som var født inden for eller uden for ægteskabet; begge havde ret til at arve efter deres forældre, og der var ikke "ægte" og "uægte" børn.<ref name="ReferenceC"/> Kvinder kunne have religiøs autoritet, og de var aktive som præstinder (''gydja'') og orakler (''sejdkvinna'').<ref name="autogenerated2004">Ingelman-Sundberg, Catharina, ''Forntida kvinnor: jägare, vikingahustru, prästinna'', Prisma, Stockholm, 2004.</ref> Der er også eksempler på, at kvinder var aktive som [[skjald]]e<ref name="autogenerated2004"/> og [[runerister]]e, samt som købmænd og medicinkvinder.<ref name="autogenerated2004"/> Disse friheder forsvandt gradvist med introduktionen af kristendommen, og fra slutningen af 1200-tallet nævnes de ikke længere.<ref name="ReferenceB"/>

==== Udseende og hygiejne ====
[[Fil:Eiríksstaðir - Wikingerschmuck.jpg|thumb|Typiske smykker båret af kvinder i de højere samfundsklasser: ornamenterede sølvbrocher, farvede glasperler og amuletter.]]

De tre klasser i samfundet var genkendelige ud fra deres udseende. Mænd og kvinder i den højeste samfundsklasse var man velsoigneret med særegne firsurer, og de udtrykte deres velstand og status ved at bære dyrt tøj, ofte af silke, og smykker som [[broche]]r, bælter, bæltespænder, halskæder og armringe. Stort set alle deres smykker var fremstillet i specifikke designs, der var unikke i Skandinavien (se [[Kunst i vikingetiden]]). Fingeringe blev kun brugt sjældent, og der kendes ingen eksempler på øreringe, da de bliver set som et [[Slavere|slavisk]] fænomen. De fleste karle udviste lignende tendenser og smag som jarlerne, men på en mere afslappet og billig måde.<ref name="Roesdahl 38"/><ref>{{cite web|url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/appearance/|title=Appearance - What did the Vikings look like?|publisher=[[Nationalmuseet]]|access-date=20. april 2015|archive-date= 2. maj 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150502052336/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/appearance/|url-status=live}}</ref> Eksempler på fornemme smykker og genstande fra vikingetiden tæller bl.a. [[jellingebægeret]], [[Odin fra Lejre]], [[revninge-kvinden]] og [[tissøringen]].<ref>[http://www.fyens.dk/kerteminde/Vikingefigur-af-soelv-fundet-i-Revninge/artikel/2515359 Vikingefigur af sølv fundet i Revninge] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150208092554/http://www.fyens.dk/kerteminde/Vikingefigur-af-soelv-fundet-i-Revninge/artikel/2515359 |date= 8. februar 2015 }}. ''[[Fyens Stiftstidende]]''. Hentet 3/2-2015</ref><ref>[http://www.vikingemuseetladby.dk/om-museet/nyheder/ekstraordinaert-fund-forgyldt-soelvfigur-fra-800-tallet/ Ekstraordinært fund: Forgyldt sølvfigur fra 800-tallet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121926/https://vikingemuseetladby.dk/om-museet/nyheder/ekstraordinaert-fund-forgyldt-soelvfigur-fra-800-tallet/ |date=14. juni 2018 }}. [[Vikingemuseet Ladby]]. Hentet 3/2-2015</ref><ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tissoe-ringen/ Tissø-ringen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170824012831/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tissoe-ringen/ |date=24. august 2017 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 22/6-2017</ref>

[[Fil:Odin fra Lejre.jpg|thumb|left|[[Odin fra Lejre]] er et [[sølv]]smykke der er 1,8 cm høj.]]

Vikingerne var renlige og gik meget op i deres udseende og god hygiejne.<ref name="hvordansådeud">[https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud Hvordan så vikingerne egentlig ud?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121538/https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud |date=14. juni 2018 }}. [[videnskab.dk]]. Hentet 14/6-2018</ref>
Modsat en udbredt antagelse, så gik de ofte i bad, langt oftere end befolkningen i den senere middelalder. Det [[oldnordisk]] ord for [[lørdag]] var ''Laugardagr'', der er sammensat af ''laug'' "bad" og ''dagr'' "dag", altså vaskedag.<ref name="natmusudseende">[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/ Hvordan så vikinger ud?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121738/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> Man havde bl.a. dedikerede badehytter, som bl.a. nævnes i ''[[Eyrbyggja saga]]'' i en beretning om en bonde på Island. I 907 var et af kravene for fredsaftale mellem en gruppe svenske vikinger ved [[Sortehavet]] og Det Byzantinske Rige, at skandinaverne skulle have adgang til byzantinernes offentlige bade “så ofte, som de ønskede det”.<ref name="hygiejne">[https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satte-en-aere-i-god-hygiejne Vikingerne satte en ære i god hygiejne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614173045/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-satte-en-aere-i-god-hygiejne |date=14. juni 2018 }}. historienet.dk. Hentet 14/6-2018</ref>

Omvendt giver en beretning af [[Ibn Fadlan]] en anden opfattelse, da han om et møde med vikinger ved Volga i 922 beskriver, at en træl bragte et fad til sin herre, der vaskede hænder, hår og ansigt, for derefter at snyde næse og spytte i vandet. Herefter blev fadet bragt videre til den næste, som gjorde det samme. Fadlan væmmedes ved dette ritual, og han kaldet derfor vikingerne for ”de mest beskidte af Allahs skabninger”.<ref name="natmusudseende"/>

[[Fil:Bearded man carved cart Oseberg ship burial Norway.jpg|thumb|Udskåret træhoved med velplejet skæg fra [[Osebergskibet]].]]

Vikingerne plejede deres skæg og hår. Mange illustrationer fra vikingetiden viser mange forskellige typer skæg som [[fuldskæg]], [[fipskæg]] og [[overskæg]] som er klippet og kæmmet. [[Ahmad ibn Rustah]], der var en persisk krønikeskriver, beretter at nordboerne i [[Kijevriget]] bar rent tøj og af god kvalitet.<ref>[https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-var-forfaengelige-skoertejaegere Vikingerne var forfængelige skørtejægere] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614173047/https://historienet.dk/civilisationer/vikinger/vikingerne-var-forfaengelige-skoertejaegere |date=14. juni 2018 }}. historienet.dk. Hentet 14/6-2018</ref> En spansk araber berettede om et besøg i Hedeby omkring år 1000, at både mænd og kvinder brugte [[sminke]], hvilket fik dem til at se både yngre og kønnere ud.<ref name="natmusudseende"/> Der er gjort massevis af arkæologisk fund af [[pincet]]ter, [[kam]]me, neglerensere, ørerensere{{Efn|Såkaldte øreskeer der bruges til at grave [[ørevoks]] ud med}} og tandstikkere.<ref name="hvordansådeud"/><ref name="natmusudseende"/>

==== Landbrug og køkken ====
[[Saga]]erne beretter om vikingernes kostvaner og kost,<ref>Sk. V. Gudjonsson (1941): ''Folkekost og sundhedsforhold i gamle dage. Belyst igennem den oldnordiske Litteratur. (Dvs. først og fremmest de islandske sagaer).'' København..</ref> men arkæologiske fund, i bl.a. primitive [[kloak]]ker, [[køkkenmødding]]er og affaldsdynger har vist sig at være af stor værdi for forståelsen af deres kostvaner. Ufordøjede rester fra planter i affaldshuller i Coppergate i York har bl.a. været med til at give forskerne viden om, hvilke typer planter der indgik i vikingernes kost. Overordnet bliver arkæobotaniske studier anvendt i stigende grad de seneste årtier som et samarbejde mellem [[arkæolog]]er og palæoento-[[botaniker]]e. Den nye tilgang har givet ny viden om vikingernes landbrug og [[hortikultur]]elle praksisser og derfor også deres madvaner og køkken.<ref name="Horticulture">{{Cite journal|url=http://communicatingculture.dk/wp-content/uploads/2014/03/Danish-Journal-of-Archaeology-2013.pdf|title=Viking Age garden plants from southern Scandinavia – diversity, taphonomy and cultural aspect|author=Pernille Rohde Sloth, Ulla Lund Hansen & Sabine Karg|journal=Danish Journal of Archaeology|date=2013|access-date=19. juni 2014|archive-date=25. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140725012641/http://communicatingculture.dk/wp-content/uploads/2014/03/Danish-Journal-of-Archaeology-2013.pdf|url-status=live}}</ref>

Viden fra forskellige studier har tilsammen givet et billede af et alsidigt køkken med mange forskellige ingredienser. Kødprodukter af alle slags som bl.a. saltet, røget og [[Valle (ost)|valle-konserveret]] kød,{{Efn|Det skaber [[lactatsyrefermentering]]}} pølser, og kogt eller stegt frisk kød blev tilberedt og indtaget.<ref>{{cite web|url=http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad/mad-forraad.aspx|title=Forråd til vinteren - Salte, syrne, røge og tørre|language=dansk|website=[[Ribe Vikingecenter]]|access-date=20. april 2015|archive-date= 7. september 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150907022203/http://www.ribevikingecenter.dk/da/viden/mad/mad-forraad.aspx|url-status=live}}</ref> Der indgik også store mængder fisk og skalddyr, brød, grød, mælkeprodukter, grønsager, frugt, bær og nødder i deres kost. Alkoholiske drikke som [[øl]], [[mjød]], [[bjórr]] (en stærk frugtvin) og for de rige også importeret [[vin]] blev serveret og drukket, nogle mest ved festlige lejligheder.<ref name="Roesdahl 54">{{harvnb|Roesdahl|1998|p=54}}.</ref><ref>{{cite web|url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food/|title=Viking Food|publisher=[[Nationalmuseet]]|access-date=20. april 2015|archive-date=28. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150428235548/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food|url-status=live}}</ref>

[[Fil:Faroe stamps 515-517 everyday life in the viking age.jpg|thumb|left|Hverdagsliv i vikingetiden.]]

Visse typer husdyr var typiske og unikke for vikingerne, inklusive [[islandsk hest|islandske heste]], [[islandsk kvæg]], en stor mænge forskellige typer [[får]],{{Efn|I det sydlige Skandinavien (dvs. Danmark) opdrættede man [[Heidschnucke|hedefår]] af ''Lüneburger Heidschnucke''-typen.}} [[danske landhøns]] og [[Dansk gås|danske gæs]].<ref>{{cite web|url=http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-animals.aspx|title=The animals on the farm - Genetic connection|publisher=Ribe Vikingecenter|access-date=19. april 2015|archive-date=19. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150419203215/http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-animals.aspx|url-status=live}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.gl-estrup.dk/en/home/old-danish-breeds/poultry.aspx|title=Poultry|website=Danish Agricultural Museum|access-date=19. april 2015|archive-date=19. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150419205110/http://www.gl-estrup.dk/en/home/old-danish-breeds/poultry.aspx|url-status=live}}</ref> Vikingerne i York spiste hovedsageligt oksekød, fårekød og svin samt små mængde hestekød. De fleste ben fra heste og okser blev fundet med knoglerne flækket på langs, for at få [[Knoglemarv|marven]] ud. Lammekød og svinekød blev skåret ved kugleled og skåret i stykke. De hyppige rester fra grisekranier og fodknogler indikerer, at [[sylte]] og grisetæer også var populært. Høns blev holdt både
for deres kød og for æg, og knogler fra vildtfugle som [[urfugl]], [[pluvialis]], [[Vildand|vilde ænder]] og gæst er blevet fundet.<ref>O'Conner, Terry. 1999? "The Home- Food and Meat." Viking Age York. Jorvik Viking Centre.</ref>

Fisk og skalddyr var en vigtig del af kosten, og nogle steder vigtigere end kød. [[Hval]]er og [[hvalros]]ser blev jagtet for at få mad i Norge og de nordvestlige del af Nordatlanten, og [[sæler]] blev jagtet stort set overalt. [[Østers]], [[musling]]er og [[Ægte rejer|rejer]] blev spist i store mængder, og [[torsk]] og [[laks]] var populære fisk. I de sydlige områder var [[sild]] også vigtige.{{sfn|Roesdahl|1998|pp=102-117}}<ref>Nedkvitne, Arnved. "Fishing, Whaling and Seal Hunting." in {{cite book|title=Medieval Scandinavia: An Encyclopedia|author=Pulsiano, Phillip |year=1993|publisher=Garland Reference Library of the Humanities}}</ref><ref>{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=IF7kxs-A92AC&pg=PA99&lpg=PA99&dq=bioarchaeological+vikings+fish&source=bl&ots=WADFgx5Hiz&sig=V0wA9vVw-DxQvTTLcB3fY_d7fqo&hl=da&sa=X&ei=YWOoU-q6JujiywPSwYKYBg&ved=0CFsQ6AEwBzgK#v=onepage&q=bioarchaeological%20vikings%20fish&f=false|archive-date=21. april 2016|title=Hunting, fishing and animal husbandry at The Farm Beneath The Sand, Western Greenland|author=Inge Bødker Enghoff|access-date=23. juni 2014|year=2013|journal=Man & Society|volume=28|institution=the Greenland National Museum, [[Dansk Polarcenter]]|archive-url=https://web.archive.org/web/20160421021802/https://books.google.com/books?id=IF7kxs-A92AC&pg=PA99&lpg=PA99&dq=bioarchaeological+vikings+fish&source=bl&ots=WADFgx5Hiz&sig=V0wA9vVw-DxQvTTLcB3fY_d7fqo&hl=da&sa=X&ei=YWOoU-q6JujiywPSwYKYBg&ved=0CFsQ6AEwBzgK#v=onepage&q=bioarchaeological%20vikings%20fish&f=false|url-status=live}}</ref>

Mælk og [[kærnemælk]] var populære både som ingredienser i madlavning og til at drikke, men det var ikke altid tilgængeligt, ikke engang på gårde.<ref name="Viking Feast"/> Mælk kom fra køer, geder og får, i mængder der varierede fra område til område,{{sfn|Roesdahl|1998|pp=110–111}} og fermenterede mælkeprodukter som [[skyr]] eller [[surmælk]] blev produceret, ligesom man lavede [[smør]] og [[ost]].<ref>{{cite book |last1=Fondén |first1=R |last2=Leporanta |first2=K |last3=Svensson |first3=U |editor1-first=Adnan |editor1-last=Tamime |title=Fermented Milks |year=2007 |publisher=Blackwell |isbn=978-0632064588 |doi=10.1002/9780470995501.ch7 |chapter=Chapter 7. Nordic/Scandinavian Fermented Milk Products |url=https://books.google.com/books?id=xKAu9IYnK2wC&pg=PA164&lpg=PA164&dq=Chapter+7.+Nordic/Scandinavian+Fermented+Milk+Products&source=bl&ots=Yg4gJhRZSv&sig=5eq56_DXX7NUMarCASmAsQdK__s&hl=da&sa=X&ei=kpClU6OlHqPpywPa8IDgAw&ved=0CFcQ6AEwBw#v=onepage&q=Chapter%207.%20Nordic%2FScandinavian%20Fermented%20Milk%20Products&f=false |access-date=12. januar 2022 |archive-date=16. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170716042926/https://books.google.com/books?id=xKAu9IYnK2wC&pg=PA164&lpg=PA164&dq=Chapter+7.+Nordic%2FScandinavian+Fermented+Milk+Products&source=bl&ots=Yg4gJhRZSv&sig=5eq56_DXX7NUMarCASmAsQdK__s&hl=da&sa=X&ei=kpClU6OlHqPpywPa8IDgAw&ved=0CFcQ6AEwBw#v=onepage&q=Chapter%207.%20Nordic%2FScandinavian%20Fermented%20Milk%20Products&f=false |url-status=live }}</ref>

Maden blev ofte saltet og smagen blev modificeret med [[krydderi]], hvoraf nogle blev importeret, som eksempelvis [[peber]], mens andre blev dyrket i urtehaver eller fundet vildt i naturen. Planter der blev dyrket på vikingernes hjemstavn inkluderer [[kommen]], [[sennep]] og [[peberrod]], som er blevet fundet på Osebergskibet<ref name="Roesdahl 54"/> og [[dild]], [[koriander]] og [[kvan]], som er blevet fundet i affaldsdynger i Coppergate i York. [[Timian]], [[enebær]], [[Mosepors|porse]], [[Almindelig Røllike|røllike]], [[Almindelig rude|rude]] og [[Karse (slægt)|karse]] blev også dyrket i urtehaver.<ref name="Horticulture"/><ref name="Seastallion">{{cite web|url=http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/vikingeskibsmuseet/_frontend_files_/grafik/UndervisningsPDFer/Mad_udskriftsark_2.pdf|title=The Seastallion from Glendalough|publisher=[[Vikingeskibsmuseet]]|access-date=19. juni 2014|archive-date=21. oktober 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20121021190423/http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/vikingeskibsmuseet/_frontend_files_/grafik/UndervisningsPDFer/Mad_udskriftsark_2.pdf|url-status=live}}</ref>

Vikingerne plukkede og spiste frugt, bær og nødder. Æbler ([[Æble-slægten|vilde æbler]] af forskellig slags), blommer og kirsebær var en del af deres kost,<ref name="ReferenceA"/> og det samme var [[hyben]] og [[hindbær]], [[Jordbær-slægten|vilde jordbær]], [[brombær]], [[hyldebær]], [[rønnebær]], [[havtorn]] og forskellige vilde bær, afhængig af området.<ref name="Seastallion"/> [[Hasselnød]]der var en vigtig del af vikingernes kost, og store mængder [[Valnød (træ)|valnødder]] er også blevet fundet i byer som [[hedeby]]. Valnøddeskaller blev brugt til [[plantefarvning]], og det antages at nødderne blev spist.<ref name="Horticulture"/><ref name="Viking Feast">{{cite web |url=http://ribevikingecenter.dk/en/learn-more/food-solstice-feast.aspx |title=A Viking Feast - an abundance of foods |website=[[Ribe Vikingecenter]] |access-date=19. juni 2014 |archive-date=14. juli 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140714132855/http://ribevikingecenter.dk/en/learn-more/food-solstice-feast.aspx |url-status=dead }}</ref>

Opfindelsen og introduktionen af [[plov]]en revolutionerede landbruget i Skandinavien i begyndelsen af vikingetiden, og gjorde det muligt at opdyrke selv dårlig jord. I [[Ribe]] er korn som [[rug]], [[havre]] og [[hvede]] blevet fundet og dateret til 700-tallet, og man mener, at de er blevet dyrket lokalt.<ref>{{cite web|url=http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-crops.aspx|title=The farm crops|website=[[Ribe Vikingecenter]]|access-date=19. april 2015|archive-date=20. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150420030509/http://www.ribevikingecenter.dk/en/learn-more/manor-farm-crops.aspx|url-status=live}}</ref> Korn og [[mel]] blev brugt til at lave grød, nogle blev kogt med mælk, nogle blev kogt med frugt og sødet med [[honning]], og man brugte det til forskellige typer brød. Rester fra brød, hovedsageligt fra Birka i Sverige, viser at de blev fremstillet af [[byg]] og hvede. Det er uvist om de syrnede deres brød, men deres ovne og bageredskaber indikerer, at det var tilfældet.<ref name="RibeBread">{{cite web |url=http://ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-korn,-broed.aspx |title=From grains to bread - coarse, heavy and filling |language=dansk |website=[[Ribe Vikingecenter]] |access-date=19. juni 2014 |archive-date=14. juli 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140714194517/http://ribevikingecenter.dk/da/viden/mad-korn,-broed.aspx |url-status=dead }}</ref> [[Hør]] var en meget vigtig afgrøde for vikingerne: det blev brugt til at ekstrahere [[olie]], til at spise og mest alt til fremstilling af [[linned]]. Mere end 40 % af det tekstil, som er fundet fra vikingetiden, er linned. Dette tyder på, at det har været anvendt i endnu større mængder, da hør-linned typisk bevares langt dårligere end eksempelvis [[uld]].<ref>{{cite journal|url=http://www.ribevikingecenter.dk/media/10424/Flaxreport.pdf|title=From Flax To Linen - experiments with flax at Ribe Viking Centre|publisher=[[Syddansk Universitet]]|author=Bo Ejstrud ''et.al.''|year=2011|ISBN=978-87-992214-6-2|access-date=19. april 2015|archive-date=24. september 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150924090931/http://www.ribevikingecenter.dk/media/10424/Flaxreport.pdf|url-status=live}}</ref>

Kvaliteten af den mad som den almindelige person fik var ikke altid særlig god. Studier af fundene fra Coppergate viser, at vikingerne i York fremstillet brød fra fuldkornsmel - sandsynligvis både hvede og rug - men også med frø fra forskellige ukrudtsplanter. [[Klinte (Agrostemma)|Klinte]] kan være blevet brugt til at gøre brødet mørkere, men frøene er giftige, og folk som har spist dem kan være blevet syge. Frø fra [[gulerod|gulerødder]], [[pastinak]] og [[kål]] er også blevet fundet, men fra dårlige eksemplarer og de kommer typisk fra hvide gulerødder og bitter kål.<ref name="ReferenceA">Hall, A. R. 1999? "The Home: Food- Fruit, Grain and Vegetable." Viking Age York. The [[Jorvik Viking Centre]].</ref> Roterende [[håndkværn]]e blev typisk brugt til at male mel i vikingetiden, og de efterlod altid en lille smule stenfragmenter (ofte fra [[basalt]]) i melet, som således endte i brødet som folkene spiste. Dette har slidt tænderne, hvilket kan ses på skeletter fra perioden.<ref name="RibeBread"/>

==== Idræt ====
Vikingerne elskede idræt<ref name="KWolf">Kirsten Wolf: [https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false Daily Life of the Vikings] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false |date= 1. januar 2016 }} Greenwood Press ''"Daily life through history"'' series, 2004, {{ISBN|0-313-32269-4}}, Ch. 7</ref><ref name=SportsGames>{{cite web|url=http://sciencenordic.com/how-vikings-killed-time|title=How Vikings killed time|website=ScienceNordic|author=Isak Ladegaard|date=19. november 2012|access-date=1. marts 2014|archive-date=20. februar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140220023325/http://sciencenordic.com/how-vikings-killed-time|url-status=live}}</ref> med våbentræning og kampkunst. Kast med [[spyd]] og sten, opbygning af fysisk styrke gennem [[brydning]] som [[glima]], [[nævekamp]] og løft af sten hørte med.<ref name="hurstwic">[http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/games_and_sports.htm Games and Sports in the Viking Age] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180613111705/http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/games_and_sports.htm |date=13. juni 2018 }}. hurstwic.org. Hentet 13/6-218</ref> I bjergområder blev [[klatring]] også øvet. Smidighed og balance blev trænet og testet ved løb og hop som sport med hop fra åre til åre på ydersiden af [[ræling]]en, mens der blev roet. [[Svømning]] var en populær idræt, og [[Snorri Sturluson]] beskriver tre typer: dykning, langdistancesvømning og en kamp om at forsøgte skubbe hinanden under vandet. ''[[Laxdæla saga]]'' beskriver en kamp mellem Kjartan Ólafsson og kong [[Olav Tryggvason]] i sidstnævnte.<ref name="hurstwic"/> Børn deltog i nogle af disse lege som svømning, selv om det er uklart, om de deltog i konkurrencen. Kong [[Olav Tryggvason]] blev hyldet som dygtig til både bjergklatring og åre-hop, og det siges, at han var meget dygtig til at [[Jonglering|jonglere]] med knive.

[[Skisport|Ski-]] og [[skøjte]]løb var vintersportsgrene,<ref name="hurstwic"/> og ski var et almindeligt transportmiddel om vinteren i det nordlige Skandinavien.

[[Hestekamp]]e fandt også sted, men reglerne er uklare. Der har tilsyneladende været to hingste, der angreb hinanden inden for syns- og lugtvidde af hopper. Kampene har ofte ført til, at den ene af hingstene døde.<ref name="hurstwic"/>

Islandske kilder nævner [[knattleikr]]. Det var et boldspil som [[hockey]] med et bat og en lille hård bold. Det blev normalt spillet på en plan bane.<ref name=SportsGames/><ref>[http://www.verasir.dk/show.php?file=chap30.html Íðrótt, taefl og leikr] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160323005503/http://verasir.dk/show.php?file=chap30.html |date=23. marts 2016 }}. Asernes Æt. Hentet 28/4-2015</ref><ref>[http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm Hnefatafl & Knáttleikr – bræt- og boldspil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304130039/http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm |date= 4. marts 2016 }}. Historie.syd-fyn.dk. Hentet 28/4-2015</ref> Reglerne er uklare, men det var en populær sport blandt både børn og voksne, og det medførte ofte i skader.{{Efn|Den danske historiker [[Kåre Johannessen]] har omtalt det som "en slags ultravoldelig psykopat-version af [[rundbold]]",<ref>[http://www.kaarejohannessen.dk/om_kaare.html kaarejohannessen.dk: Om Kaare] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151128062442/http://www.kaarejohannessen.dk/om_kaare.html |date=28. november 2015 }} hentet d. 21/6-2012</ref> og andre har nævnt, at det får "[[rugby]] og [[amerikansk fodbold]] til at ligne en sport for tøsedrenge."<ref>[http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm Hnefatafl & Knáttleikr – bræt- og boldspil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304130039/http://www.historie.syd-fyn.dk/aserne/aserne16.htm |date= 4. marts 2016 }}. historie.syd-fyn.dk. Hentet 14/4-2015</ref><ref>[http://www.verasir.dk/show.php?file=chap30.html Íðrótt, taefl og leikr] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160323005503/http://verasir.dk/show.php?file=chap30.html |date=23. marts 2016 }}. Verasir.dk. Hentet 14/4-2015</ref>}} Knattleikr er tilsyneladende kun spillet på Island, hvor det tiltrak mange tilskuere, ligesom hestekampene.

Jagt som sport var begrænset til Danmark, hvor det ikke blev betragtet som en vigtig beskæftigelse. Fugle, råvildt, [[hare]]r og [[ræv]]e blev jagtet med [[Bue (våben)|bue]] og spyd.<ref>[http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/food_and_diet.htm Food, Diet, and Nutrition in the Viking Age] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618230251/http://www.hurstwic.org/history/articles/daily_living/text/food_and_diet.htm |date=18. juni 2018 }}. hurstwic.org. Hentet 18/6-2018</ref> Den blev drevet som den jagt, hvor jægeren sniger sig ind på dyret, snare, fælder og ''[[parforcejagt]]'' med et kobbel hunde. Et er angiveligt vikingerne, der har lært englænderne [[fox hunting]].

==== Spil og underholdning ====
[[Fil:Beserker, Lewis Chessmen, British Museum.jpg|thumb|[[Tårn (skak)|Tårn]] fra [[Lewis chessmen]] på [[British Museum]] i [[London]].]]

Både arkæologiske og skrevne kilder viser, at vikingerne brugte tid på sociale og festlige sammenkomster.<ref name=KWolf/><ref name=SportsGames/><ref name=NatMus>{{cite web|url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/games-and-entertainment/|title=Games and entertainment in the Viking period|publisher=[[Nationalmuseet]]|access-date=20. april 2015|archive-date= 2. maj 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150502075927/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/the-people/games-and-entertainment/|url-status=live}}</ref>

[[Brætspil]] og [[terningespil]] blev spillet og var et populært tidsfordriv i alle samfundslag. Bevarede spillebrikker og spillebrædder viser, at nogle spil blev fremstillet af let tilgængelige materialer såsom træ til brættet, og med spillebrikker fremstillet af sten, træ eller ben, mens andre inkluderer detaljeret udskårne spillebrædder med spillebrikker i glas, rav, gevir eller hvalrostand, samt med materialer udenlandsk oprindelse som [[elfenben]]. Vikingerne spillede flere typer [[tafl-spil]]; ''[[hnefatafl]]'', ''nitavl'' ([[Mølle (spil)|mølle]]) og den mindre udbredte ''[[Tafl-spil|kvatrutafl]]''. [[Skak]] begynder også at optræde i slutningen af vikingetiden. Hnefatafl var et krigsspil, hvor opgaven er at slå kongebrikken - en overtallig fjendtlig hær truer og kongens mænd skal beskytte kongen. Det blev spillet på spillebrædder med firkanter og brugte sorte og hvide felter, der kunne flyttes i forhold til, hvad terningen gav.<ref>[http://www.arild-hauge.com/vikingspill.htm VIKINGENES BRETTSPILL] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040817012117/http://www.arild-hauge.com/vikingspill.htm |date=17. august 2004 }}. arild-hauge.com.
 Hentet 20/6-2017</ref><ref>[http://www.mnh.si.edu/vikings/learning/boardgame.html Game of Hnefatafl] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20040831083442/http://www.mnh.si.edu/vikings/learning/boardgame.html |date=31. august 2004 }}. mnh.si.edu. Hentet 20/6-2017</ref> [[Ockelborunestenen]] viser to mænd, der er i gang med et spil Hnefatafl, og sagaerne indikerer at penge eller andre værdigenstande kunne være involveret i nogle typer terningespil.<ref name=KWolf/><ref name=NatMus/>

Ved festlige lejligheder var [[Fortælling (storytelling)|historiefortælling]], [[skjald]]esang, musik og alkoholiske drikke som [[mjød]] en del af traditionerne.<ref name=NatMus/> Musik blev betragtet som en kunstform og musik var særligt vigtigt for kultiverede mænd. Vikingerne er kendt for at spillet på instrumenter som [[harpe]]r, [[violin]]er, [[Lyre (musikinstrument)|lyrer]] og [[lut]].<ref name=KWolf/>

==== Eksperimentelarkæologi ====
{{uddybende|Rekonstruktioner af vikingeskibe}}
[[Eksperimentel arkæologi]] af vikingetiden er en blomstrende gren af denne type forskning, og adskillige steder er kendt for denne forskning som i [[Jorvik Viking Centre]] i [[Storbritannien]], [[Sagnlandet Lejre]] og [[Ribe Vikingecenter]] i [[Danmark]], [[Foteviken]] i Sverige og [[Lofotr Vikingmuseum]] i Norge. [[Reenactment|Vikingereenactment]] er også populært, og reenactorer har udførte eksperimentelle aktiviteter som udvinding og forarbejdning af [[jern]] med nordisk teknik, som er foregået i [[Norstead (Newfoundland)|Norstead]] i Newfoundland.<ref>{{cite web |author=Darrell Markewitz 1998–2010 |url=http://www.warehamforge.ca/ENCAMPMENT/smelting.html |title=IRON SMELTING at the Norse Encampment -Daily Life in the Viking Age circa 1000 AD at Vinland. The Viking Encampment living history program at Parks Canada L'Anse aux Meadows NHSC in Newfoundland |publisher=Warehamforge.ca |date= |access-date=21. maj 2012 |archive-date=28. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120428025659/http://www.warehamforge.ca/ENCAMPMENT/smelting.html |url-status=live }}</ref>

Den 1. juli 2007 påbegyndte det rekonstruerede vikingeskib ''[[Havhingsten fra Glendalough]]'' baseret på [[Skuldelev 2]]<ref>[http://www.seastallion.ie/ Return of Dublin's Viking Warship] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20081018224714/http://www.seastallion.ie/ |date=18. oktober 2008 }}. Hentet 14. november 2007.</ref> en rejse fra [[Roskilde]], hvor rekonstruktionen var fremstillet, til [[Dublin]], hvor den oprindelige skib stammede fra. Vraget fra Skuldelev 2 var blevet fundet sammen med fire andre i 1962 under udgravninger i [[Roskilde Fjord]].<ref>{{Cite web |url=http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/dig_reports_01.shtml#six |title=BBC Ancient history in-depth: Viking dig reports |access-date=12. januar 2022 |archive-date=14. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170514145634/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/dig_reports_01.shtml#six |url-status=live }}</ref> [[Dendrokronologi]] og analyser af årringene, havde vist, at skibet var bygget af egetræ, der var fældet i omegnen af Dublin i 1042.<ref>[https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/de-fem-vikingeskibe/skuldelev-2-det-store-langskib/ Skuldelev 2 - Det store langskib] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614122042/https://www.vikingeskibsmuseet.dk/besoeg/udstillinger/de-fem-vikingeskibe/skuldelev-2-det-store-langskib/ |date=14. juni 2018 }}. [[Vikingeskibsmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> Med en besætning på omkring 70 fra flere lande sejlede skibet fra Danmark til Irland, og ''Havhingsten'' ankom til Dublin den 14. august 2007. Formålet med rejsen var at teste og dokumentere skibets sødygtighed, hastighed og manøvredygtighed på åbent hav samt i kystnære farvande med stærk strøm.<ref>[http://www.vikingeskibsmuseet.dk/uploads/media/Projektbeskrivelse_DK_dec2007_rev-june2008.pdf Projektbeskrivelse]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. Dokumentet beskriver projektets faser og udfordringer i detaljer og danner baggrund for hele Vikingeskibsmuseets arbejdet med Skuldelev 2 og Havhingstens togt fra Roskilde, nord om Skotland til Dublin i 2007 og hjemrejsen fra Dublin, syd om England og til Roskilde i 2008</ref> Besætningen testede også, hvordan det lange, smalle og fleksible skrog klarede det i høj sø. Ekspeditionen gav værdifuld viden om vikingernes langskibe, sørejser og samfund. Skibet var fremstillet ved brug af vikingeværktøj, materialer og stort set de samme metoder som det oprindelige skib.

Andre fartøjer ofte rekonstruktioner af [[Gokstadskibet]] (enten i fuld eller halv skala) eller [[Skuldelev 1]] er også blevet bygget og testet. ''Snorri'' (rekonstruktion af Skuldelev 1) er et [[knarr]]skib, og det blev sejlet fra Grønland til Newfoundland i 1998.<ref>{{cite web |url=http://www.dougcabot.com/ship/vi_sailing.html |title=Beyond Lands' End: Viking Voyage 1000 |publisher=Dougcabot.com |date= |access-date=21. maj 2012 |archive-date=30. marts 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120330191233/http://www.dougcabot.com/ship/vi_sailing.html |url-status=live }}</ref>

== Våben og krigsførelse ==
{{Uddybende|Vikingetidens rustning og våben}}

[[Fil:Viking swords.jpg|thumb|[[Vikingesværd]].]]

Viden om vikingetidens rustning og våben er baseret på arkæologiske fund, illustrationer og skriftlige beretninger fra [[saga]]er og [[Landskabslov|lovtekster]] fra 1200-tallet. Ifølge traditionen var det alle frie nordboere pålagt at eje våben, og det var tilladt at bære dem alle steder. Våben var tegn på vikingens social status: en rig viking havde [[skjold]], [[ringbrynje]]trøje og sværd. Sværdet blev dog kun brugt i kamp i begrænset omfang, sandsynligvis fordi de ikke var solide nok, og nogle blev udelukkende brugt som symbolske eller dekorative genstande.<ref>{{Cite news|url=http://www.livescience.com/58654-viking-sword-scans-reveal-norse-culture.html|title=Scans of Viking Swords Reveal a Slice of Norse Culture|work=Live Science|access-date=2017-04-15|archive-date=14. april 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170414224454/http://www.livescience.com/58654-viking-sword-scans-reveal-norse-culture.html|url-status=live}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Fedrigo|first=Anna|last2=Grazzi|first2=Francesco|last3=Williams|first3=Alan R.|last4=Panzner|first4=Tobias|last5=Lefmann|first5=Kim|last6=Lindelof|first6=Poul Erik|last7=Jørgensen|first7=Lars|last8=Pentz|first8=Peter|last9=Scherillo|first9=Antonella|date=2017-04-01|title=Extraction of archaeological information from metallic artefacts—A neutron diffraction study on Viking swords|url=http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352409X17301025|journal=Journal of Archaeological Science: Reports|volume=12|pages=425–436|doi=10.1016/j.jasrep.2017.02.014|access-date=12. januar 2022|archive-date=18. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170718114234/http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2352409X17301025|url-status=live | issn=2352-409X}}</ref> Særligt fornemme sværd havde [[damaskere]]de [[klinge]]r, hvilket betyder at de var smedet dels af [[kulstof]]frit, dels af opkullet [[stål]]. Det giver et mønster af lyst og mørkt stål. Klinger fra [[Rhinlandet]] i [[Frankerriget]] var utroligt eftertragtede på grund af den høje kvalitet.<ref name="natmussværd">[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/svaerd/ Vikingernes sværd] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614144316/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/svaerd/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> Som regel stod smedens navn som varemærke i klingen, men vikingerne læste det som sværdets navn, og nogle mente, at sværdet havde en personlighed. De mest kendte sværd af [[ulfberht]], som muligvis bærer navn efter den oprindelige mester i 800-tallet, der har smedet dem, men de blev produceret op i 1000-tallet.<ref name="natmussværd"/>

En ''bóndi'' (fri mand) kæmpede med [[spyd]] og skjold og havde en [[Sax (våben)|sax]] som brugskniv og [[sidevåben]].<ref name=Vike&Hjardar>{{cite book|last=Vike|
first=Kim Hjardar and Vegard|title=Vikinger i krig (Vikings at war)|year=2011| publisher=Spartacus| location=[[Oslo]]|isbn=9788243004757|language=norsk}}</ref> [[Bue (våben)|Buer]] blev brugt i begyndelsen af slag til lands og til vands,<ref name=Vike&Hjardar/><ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/ Våben] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614144312/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> men de er mindre "ærefulde" end nærkampsvåben. Vikingerne brugte også [[økse]]r som det primære våben. Det var usædvanligt for tiden, men det var samtidig et våben, som alle kunne få fat i, da økser også blev brugt som værktøj i stor udstrækning. Ofte er det ikke muligt at afgøre om en økse har været brugt som værktøj eller til krig, når man finder dem ved arkæologiske udgravninger.<ref name="natmusøkse">[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/oekser/ Vikingernes økser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614144314/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/oekser/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> Særligt den store [[daneøkse]] er kendt fra denne periode. Kong [[Knud den Store|Knuds]] [[hird]] (personlige garde af [[huskarle]]), og senere også [[Harold Godwinson|Kong Harold 2.]], var bevæbnet med tohåndsøkser, der kunne hugge hoveder af både mænd og heste og bryde igennem ringbrynje.<ref name="Purser">{{cite book |last=Purser |first=Toby |title=Medieval England 1042-1228 |url=https://books.google.com/books?id=fBs0VlTA-qEC&pg=PA31 |year=2004 |publisher=Heinemann Educational Publishers |location=Oxford |isbn=978-0-435-32760-6 |access-date=12. januar 2022 |archive-date= 3. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170103071220/https://books.google.com/books?id=fBs0VlTA-qEC&pg=PA31 |url-status=live }}</ref><ref>[http://www.english-heritage.org.uk/learn/1066-and-the-norman-conquest/the-weaponry-of-1066/ THE WEAPONRY OF 1066] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180622150213/http://www.english-heritage.org.uk/learn/1066-and-the-norman-conquest/the-weaponry-of-1066 |date=22. juni 2018 }}. [[English Heritage]]. Hentet 27/6-2018</ref><ref>[https://www.historyanswers.co.uk/medieval-renaissance/housecarls-at-hastings-why-viking-age-elite-laid-down-their-lives-for-anglo-saxon-england/ Housecarls at Hastings: Why Viking Age Elite Laid Down Their Lives for Anglo-Saxon England] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627144340/https://www.historyanswers.co.uk/medieval-renaissance/housecarls-at-hastings-why-viking-age-elite-laid-down-their-lives-for-anglo-saxon-england/ |date=27. juni 2018 }}. historyanswers.co.uk. Hentet 27/6-2018</ref>

Til at beskytte sig havde vikingerne ringbrynje og særligt [[Vikingetidens rustning og våben#Skjolde|deres skjolde]] er en kendt attribut. Det var runde og blev brugt lige så meget som et våben som til at forsvare sig med.<ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/skjolde/ Vikingernes skjolde] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614171508/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/skjolde/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> De har antageligvis også brugt [[hjelm (hovedbeklædning)|hjelme]], sandsynligvis en såkaldt [[jernhat]], men der er kun fundet én hjelm fra vikingetiden, kaldet [[Gjermundbuhjelmen]],<ref>{{cite web|url= https://snl.no/Gjermundbu-funnet|title= Gjermundbu-funnet|publisher= Store norske leksikon|author= Frans-Arne Stylegar|access-date= 1. oktober 2017|archive-date= 14. juni 2018|archive-url= https://web.archive.org/web/20180614171353/https://snl.no/Gjermundbu-funnet|url-status= live}}</ref><ref>{{cite web|url= http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print|title= Gjermundbu|publisher= nvg.org.au|date= 22. september 2005|access-date= 1. oktober 2017|archive-date= 15. februar 2014|archive-url= https://web.archive.org/web/20140215064628/http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print|url-status= dead}}</ref><ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/hjelme/ Vikingernes hjelme] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614144303/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/hjelme/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> og der er sået tvivl om hvorvidt vikingerne har brugt hjelme i særlig stor grad.<ref name="hvorerhjelme">[https://tidsskriftet.no/2001/06/medisinsk-historie/hvor-er-alle-vikingtidshjelmene Hvor er alle vikingtidshjelmene?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627144232/https://tidsskriftet.no/2001/06/medisinsk-historie/hvor-er-alle-vikingtidshjelmene |date=27. juni 2018 }}. tidsskriftet.no. Hentet 27/6-2018</ref> Hjelme nævnes også i sagalitteraturen bl.a. i ''[[Gunlaug Ormstunges saga]]'' og ''[[Håkon den godes saga]]'', men begge er forfattet efter vikingetidens afslutning.<ref name="hvorerhjelme"/>

Vikingernes krig og vold blev ofte motiveret og forstærket af deres tro på den [[Nordisk mytologi|nordiske mytologi]], hvor [[Thor]] og [[Odin]] var guder for krig og død.<ref name="Grimbly2013">{{cite book|author=Shona Grimbly|title=Encyclopedia of the Ancient World|url=https://books.google.com/books?id=zZJ4AAAAQBAJ&pg=PA121|date=16. august 2013|publisher=Routledge|isbn=978-1-136-78688-4|pages=121–|access-date=12. januar 2022|archive-date= 1. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=zZJ4AAAAQBAJ&pg=PA121|url-status=live}}</ref><ref name="GreenSiegmund2003">{{cite book|author1=Dennis Howard Green|author2=Frank Siegmund|title=The Continental Saxons from the Migration Period to the Tenth Century: An Ethnographic Perspective|url=https://books.google.com/books?id=MThYNoTutLkC&pg=PA306|year=2003|publisher=Boydell Press|isbn=978-1-84383-026-9|pages=306–|access-date=12. januar 2022|archive-date= 1. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=MThYNoTutLkC&pg=PA306|url-status=live}}</ref> I kamp mener man, at vikingerne nogle gange startede en uorganiseret, sanseløs og vild kampstil kaldet [[bersærkergang]] uden hensyntagen til helbred. De blev kaldt [[besærker]].<ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/bersaerk/ Bersærkergang] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614144255/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vaaben/bersaerk/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref> Den taktik kan være anvendt med overlæg [[overraskelsesangreb]], og besærkergangen kan være igangsat ved indtagelse af [[Psykoaktivt stof|psykoaktive stoffer]] i [[Psykoaktivt stof|hallucinogene]] svampe, ''[[Amanita muscaria]]'',<ref>Howard D. Fabing. "On Going Berserk: A Neurochemical Inquiry." Scientific Monthly. 83 [Nov. 1956] p.&nbsp;232</ref> eller store mængder [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]].<ref>Robert Wernick. The Vikings. Alexandria VA: [[Time-Life Books]]. 1979. p. 285</ref>

== Bygningsværker og byer ==
[[Fil:Aggersborg Viking Castle.jpg|thumb|De store [[Trelleborg (ringborg)|trelleborge]], her [[Aggersborg]], er et af de nok mest berømte anlæg fra vikingetiden.]]

{{uddybende|Nordisk arkitektur før år 1400|Islandske tørvehuse}}

Vikingerne har primært levet i små landsbyer, men steder som [[Hedeby]] og [[Birka]] var egentlige byer, der blev grundlagt som handelspladser i 700-tallet.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-bebyggelser/ Vikingetidens bebyggelser] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618103929/http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetidens-bebyggelser/ |date=18. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018</ref>

Der er dog kun få fysiske rester af vikingernes bygninger og andre anlæg. De fleste bygninger blev opført i [[Træ (materiale)|træ]],<ref name="natmushuse">[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/huse/Hvordan boede vikingerne?]. [[Nationalmuseet]]. Hentet 16/6-2018</ref> og de er derfor gået til. På Island, Grønland, Færøerne og i det nordlige Norge har man opført huse i [[tørv]].<ref>[http://www.vikingdenmark.com/viking-houses-architecture-inside-layout.html Viking Houses] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190813014135/http://vikingdenmark.com/viking-houses-architecture-inside-layout.html |date=13. august 2019 }}. vikingdenmark.com. Hentet 176/6-2018</ref> Tørvebygning har formentlig også været brugt i Danmark og Sverige og de sydlige egne i Norge, hvor de har været [[grubehus]]e til opbevaring af fødevarer og lignende. Ellers har man opført [[langhus]]e,<ref name="natmushuse"/> heraf nogle med små glas[[vindue]]r.<ref>{{cite web |last1=Krøll |first1=Rasmus |title=Glasfund overrasker: - Det rykker ved vores opfattelse af vikingerne |url=https://www.tv2east.dk/kalundborg/glasfund-overrasker-det-rykker-ved-vores-opfattelse-af-vikingerne |website=[[TV2 ØST]] |language=da |date=5. oktober 2023}}</ref>

Blandt de fysisk tegn på vikingernes tilstedeværelse i Norden findes [[Trelleborg (ringborg)|trelleborgene]], der tæller [[Trelleborg (Slagelse)|Trelleborg]] ved [[Slagelse]], [[Aggersborg]] ved [[Aggersund]] i [[Nordjylland]], [[Fyrkat]] ved [[Hobro]], [[Nonnebakken]] ved [[Odense]], der dog stort set er væk og [[Trelleborg (Trelleborg)|Trelleborg]] ved byen [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]] i [[Skåne]] og den nyfundne trelleborg [[Borgring]] ved [[Køge]] på Sjælland. De er bygget i slutningen af 900-tallet, sandsynligvis tæt på 980 inden for relativt kort tid og tilskrives [[Svend Tveskæg]] eller [[Harald Blåtand]].<ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/ Trelleborgene] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614122133/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/magt-og-aristokrati/trelleborg/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018</ref><ref name="danhis_bygninger">[http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/broer-ringborge-og-dannevirke/Broer, ringborge og Dannevirke]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. danmarkshistorien.dk. Hentet 18/6-2018</ref> Sidstnævnte tilskrives også [[Ravningbroen]], som også er dateret til omkring 980. I dag er det dog en moderne trækonstruktion, der viser, hvor den har været.<ref name="danhis_bygninger"/><ref>Jørgensen, Mogens Schou: ''Den berømte bro'' (''[[Skalk]]'' [[1998]], nr. 5; s. 5-11).</ref><ref>[[Thorkild Ramskou|Ramskou, Thorkild]]: ''Vikingebroen'' (''Skalk'' [[1977]], nr. 1; s. 3-9).</ref><ref>{{Cite web |url=http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/nnu/dokumenter/2009/NNU3-2009.pdf |title=Claudia Baittinger: Præliminær dendrokronologisk undersøgelse II af træprøver fra Ravning Enge, NNU rapport nr. 3, 2009 |access-date=14. juni 2018 |archive-date= 8. august 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140808045621/http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/nnu/dokumenter/2009/NNU3-2009.pdf |url-status=dead }}</ref> Den ligger syd for [[Jelling]], hvor [[Jellingmonumenterne]] står. De tæller ud over [[Jellingstenene]] de to store gravhøje, som [[Gorm den Gamle]] og hans hustru [[Thyra Dannebod|Thyra]] er begravet i. Der er fundet rester af en omfattende palisade, som har omkranset hele området. Det gør det til det største anlæg i Danmark fra vikingetiden.<ref>[http://www.fortidensjelling.dk/jelling31.htm Palisadehegnet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170521060621/http://www.fortidensjelling.dk/jelling31.htm |date=21. maj 2017 }}. fortidensjelling.dk. Hentet 20/6-2017</ref><ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/harald-blaatands-palisade-i-jelling-ca-968/?no_cache=1 HARALD BLÅTANDS PALISADE I JELLING, CA. 968] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614152756/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/harald-blaatands-palisade-i-jelling-ca-968/?no_cache=1 |date=14. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. [[Aarhus Universitet]]. Hentet 20/6-2017</ref><ref>[http://natmus.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2013/ny-undersoegelse-jelling-palisade-er-fra-harald-blaatands-tid/ Ny undersøgelse: Jelling-palisade ER fra Harald Blåtands tid] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170805145915/http://natmus.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2013/ny-undersoegelse-jelling-palisade-er-fra-harald-blaatands-tid/ |date= 5. august 2017 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 20/6-2017</ref>

[[Kanhavekanalen]] på [[Samsø]] er gravet i [[jernalderen]], og der er fundet tømmer dateret til 728, men vikingerne benyttede og udvidede den, da den gav mulighed for en genvej, når ledingsflåden skulle fra [[naturhavn]]en i [[Stavns Fjord]].<ref name=fortidsminde>fortidsmindeguide.dk: [http://fortidsmindeguide.dk/Kanhave-Kanal.vt005.0.html Kanhave vikingetids kanal over Samsø.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180526023740/http://fortidsmindeguide.dk/Kanhave-Kanal.vt005.0.html |date=26. maj 2018 }}</ref>

[[Dannevirke]] eksisterede efter al sandsynlighed allerede i vikingetiden, men vikingerne udvidede forsvarsværket mod [[Franken]] mod syd.<ref name="femhundrede">[https://web.archive.org/web/20070706040605/http://www.dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Graensen/2013/09/26/110207.htm Dannevirke er ældre end vi troede - dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Grænsen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130929022156/http://www.dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Graensen/2013/09/26/110207.htm |date=29. september 2013 }} - 26. september 2013</ref><ref>{{Cite web |url=http://vimu.info/fb.jsp?id=for_21_3_2_fb_Danevirke_dk_doc&lang=da&u=general&flash=true&s=8756D3C9BE9740FA046D7A66FE118BD5 |title=Det Virtuelle Museum: ''Dannevirke'' |access-date=12. januar 2022 |archive-date=14. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180614122240/http://vimu.info/fb.jsp?id=for_21_3_2_fb_Danevirke_dk_doc&lang=da&u=general&flash=true&s=8756D3C9BE9740FA046D7A66FE118BD5 |url-status=live }}</ref> 2&nbsp;km syd for Dannevirke blev volden [[Kovirke]] anlagt som en del af samme forsvarsværk, og den dateres til vikingetiden omkring 980.<ref>[https://www.graenseforeningen.dk/node/4340 Kovirke] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181214215505/https://www.graenseforeningen.dk/node/4340 |date=14. december 2018 }}. graenseforeningen.dk. Hentet 14/12-2018</ref> På [[Gotland]] findes resterne af den 3,5&nbsp;km lange jordvold [[Götavirke]], der ligeledes var et forsvarsværk.<ref>Anders Högmer, Arkeologiskt kontaktseminarium, Jyllands Rømø 1994. Published in ''Marinarkeologi 1998''. Artiklen er også tilgængelig [http://www.abc.se/~pa/publ/spaerrar.htm online] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614194747/https://www.abc.se/~pa/publ/spaerrar.htm |date=14. juni 2018 }}.</ref>

== Handel ==
[[Fil:Box and scales.jpg|thumb|Vægt og lodder fra [[Sigtunadåsen]] fra omkring år 1000, som blev brugt til at afveje [[sølv]] og [[guld]].]]
{{uddybende|Vikingerne som handelsfolk}}

Vikingerne etablerede og opretholdt et stort handelsnetværk over hele den kendte verden, og de havde stor indflydelse på den økonomiske udvikling i Europa og særligt Skandinavien.<ref name = BBCMoney>Gareth Williams: [http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/money_01.shtml Viking Money] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140210111850/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/money_01.shtml |date=10. februar 2014 }} BBC History</ref><ref>Graham-Campbell, James: ''The Viking World'', Frances Lincoln Ltd, London (2013). Maps of trade routes.</ref>

Bortset fra i de store handelscentre som [[Ribe]], [[Hedeby]], [[Vikingeby Fysing|Fysing]] brugte vikingerne ikke [[mønt]]er til handel, men afvejede [[ædelmetal]] til betaling.<ref name="danhis_handel"/> [[Sølv]] var det mest almindelige metal, men [[guld]] blev også brugt. Sølvet cirkulerede i barrer eller som [[brudsølv]], samt i form af smykker og ornamenter. Handelsfolk havde små vægte, som gjorde at de meget nøjagtigt kunne afveje mængder, så det var muligt at have et meget præcist system til handel og værdiudveksling, selv uden at være en monetær økonomi (brugen af mønter som betalingsmiddel).<ref name = BBCMoney/>

=== Varer ===
Den organiserede handel dækkede alt fra dagligvarer i store mængder til eksotiske luksusprodukter i små mængder. Vikingernes skibe som [[knarr]]en, var en vigtig faktor i deres succes som handelsfolk.<ref>{{cite web |url=http://www.smithsonianmag.com/history/raiders-or-traders-52803648/?all |title=Raiders or Traders? |magazine=Smithsonian Magazine |publisher=Smithsonian Institution |author=Andrew Curry |date=juli 2008 |access-date=24. februar 2014 |archive-date=27. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140227062342/http://www.smithsonianmag.com/history/raiders-or-traders-52803648/?all |url-status=live }}</ref> Importerede varer fra andre kulturer inkluderede:<ref name=Teachers>{{cite web|url=http://www.rmg.co.uk/sites/default/files/media/pdf/Teachers_notes5.pdf|title=Vikings as traders|archive-date=28. februar 2014|publisher=Teachers' notes 5. Royal Museums Greenwich|access-date=12. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20140228035955/http://www.rmg.co.uk/sites/default/files/media/pdf/Teachers_notes5.pdf|url-status=live}}</ref>

* [[Krydderi]]er blev købt af kinesiske og persiske købmænd, som mødtes med vikingerne i Rusland. Vikingerne brugte hjemmedyrkede krydderier og urter som [[kommen]], [[kvan]], [[timian]], [[peberrod]] og [[sennep]],<ref>{{cite web|url=http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food/herbs-spices-and-vegetables/|title=Herbs, spices and vegetables in the Viking period|publisher=[[Nationalmuseet]]|access-date=20. april 2015|archive-date=18. marts 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150318163411/http://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-viking-age/food/herbs-spices-and-vegetables/|url-status=live}}</ref> men importerede [[kanel]].
* [[Glas]] var højt værdsat af nordboerne. Importeret glas blev ofte lavet til perler, og de er blevet fundet i tusindvis. [[Åhus]] i [[Skåne]] og den gamle købstad Ribe havde en stor produktion af glasperler.<ref>{{cite book |url=https://books.google.com/books?id=6SrvncTWI5UC&pg=PA254&lpg=PA254&dq=bead+AND+glass+AND+viking+AND+Ribe&source=bl&ots=UUUH0R2NKS&sig=NmwjOrxUNjqqwUEcq_QQppElOGE&hl=en&sa=X&ei=u0MLU_vFOcmktAbP4IDoBg&ved=0CCwQ6AEwATgK#v=onepage&q=bead%20AND%20glass%20AND%20viking%20AND%20Ribe&f=false |title=Barbarians come to Market: The Emporia of Western Eurasia from 500 BC to AD 1000. |publisher=ProQuest LLC |author=Heidi Michelle Sherman |pages=250–5 |year=2008 |access-date=24. februar 2014 |archive-date=21. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160421014325/https://books.google.com/books?id=6SrvncTWI5UC&pg=PA254&lpg=PA254&dq=bead+AND+glass+AND+viking+AND+Ribe&source=bl&ots=UUUH0R2NKS&sig=NmwjOrxUNjqqwUEcq_QQppElOGE&hl=en&sa=X&ei=u0MLU_vFOcmktAbP4IDoBg&ved=0CCwQ6AEwATgK#v=onepage&q=bead%20AND%20glass%20AND%20viking%20AND%20Ribe&f=false |url-status=live }}</ref><ref>HL Renart of Berwick: [http://dragonslaire.org/articles/Viking_Beads_research.pdf Glass Beads of the Viking Age] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140310201722/http://dragonslaire.org/articles/Viking_Beads_research.pdf |date=10. marts 2014 }}. An inquiry into the glass beads of the Vikings. Sourced information and pictures.</ref><ref>[http://www.regia.org/glass.htm Glass and Amber] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140604201036/http://www.regia.org/glass.htm |date= 4. juni 2014 }} Regia Anglorum. Sourced information and pictures.</ref>
* [[Silke]] var en vigtig vare, som kom fra [[Miklagård]] ([[Byzans]] og nutidens [[Istanbul]]) og Kina. Det var en efterspurgt vare blandt mange europæiske kulturer, og vikingerne brugte det til at vise deres status, rigdom og adel. Der findes mange arkæologiske fund af silke i Skandinavien.<ref>{{cite web
|url=http://www.apollon.uio.no/english/vikings.html
|title=Norwegian Vikings purchased silk from Persia
|magazine=Apollon - research magazine
|publisher=University of Oslo
|author=Yngve Vogt
|date=1. november 2013
|access-date=24. februar 2014
|archive-date=27. maj 2014
|archive-url=https://web.archive.org/web/20140527151252/http://www.apollon.uio.no/english/vikings.html
|url-status=live
}}</ref><ref>Marianne Vedeler: [http://www.oxbowbooks.com/oxbow/silk-for-the-vikings.html ''Silk for The Vikings''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140307004019/http://www.oxbowbooks.com/oxbow/silk-for-the-vikings.html |date= 7. marts 2014 }}, Oxbow 2014.</ref><ref>{{cite journal |url=http://digitalcommons.unl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1426&context=tsaconf |title=Irish Viking Age silks and their place in Hiberno-Norse society |publisher=University of Nebraska - Lincoln ([[Digital Commons]]) |journal=Textile Society of America Symposium Proceedings |author=Elizabeth Wincott Heckett |department=Department of Archaeology, University College Cork, NUI Cork, Ireland. |year=2002 |access-date=28. februar 2014 |archive-date=28. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140228165207/http://digitalcommons.unl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1426&context=tsaconf |url-status=live }}</ref>
* [[Vin]] blev importeret fra Frankrig og Tyskland som en drik for de rige.

Vikingerne eksporterede en lang række varer:<ref name=Teachers/>

* [[Rav]] blev fundet langs [[Nordsøen]]s og [[Østersøen]]s kyster. Det blev formet til perler og andre æstetiske genstande, inden det blev solgt (se også [[ravvejen]]).
* Skind blev eksporteret, da det kunne give varme. Det inkluderede skind fra [[skovmår]]e, [[ræv]]e, [[bjørn]]e, [[odder (dyr)|oddere]] og [[bæver]]e.
* Klæde og [[uld]]. Vikingerne var dygtige til at spinde og væve, og de eksporterede klæde af høj kvalitet.
* [[Dun]] blev indsamlet og eksporteret. Norges vestkyst havde edderdun og noget blev samlet af [[samer]]. Dun blev brugt til dyner og quiltet klæde. Fuglefangst på de stejle klippeskråninger var et arbejde, der kunne være livsfarligt.<ref name=Lise>{{Cite book |url=https://books.google.com/books?id=gWYhnTuI2NoC&q=oxen+jutland#v=snippet&q=oxen%20jutland&f=false |title=The Scandinavians - from the Vendel Period to the Tenth Century |chapter=Rural Economy: Ecology, Hunting, Pastoralism, Agricultural and Nutritional Aspects |first1=Lise Bender |last1=Jørgensen |first2=Judith |last2=Jesch |publisher=Center for Interdisciplinary Research on Social Stress |year=2002 |pages=131–7 |access-date=12. januar 2022 |archive-date=16. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170716043737/https://books.google.com/books?id=gWYhnTuI2NoC&q=oxen+jutland#v=snippet&q=oxen%20jutland&f=false |url-status=live }}</ref>
* [[Slave]]r er [[træl]]le på norrønt. På plyndringstogterne fangede vikingerne mange mennesker, heriblandt præster. De blev nogle gange solgt til arabiske købmænd for arabisk sølv.

Anden eksport bestod af våben, hvalrostænder, voks, salt og torsk og [[Falkonering|jagtfugle]] fra Norge til det europæiske aristokrati i 900-tallet.<ref name=Lise/>

Mange af deres varer blev handlet indbyrdes som [[fedtsten]] og [[slibesten]]e. Fedtsten til nordboerne på Island og i Jylland. De brugte dem til skåle og lignende i stedet for keramik. Slibesten blev brugt til at slibe våben, værktøj og knive.<ref name=Teachers/> Der er tegn på en omfattende handel fra [[Ribe]] og de omkringliggende områder med okser og kvæg fra Jylland (se [[oksevejen]]), går tilbage til omkring år 720. Denne handel har også kunnet bruges af vikingerne, som havde brug for læder og kød og muligvis skind til [[pergament]] i Europa. Uld var også et meget vigtigt produkt, da det blev brugt til varmt tøj i det kolde Skandinavien, og til sejl til vikingernes skibe. Sejlene krævede store mængder uld. Det er påvist ved [[eksperimentel arkæologi]]. Der er arkæologiske tegn på, at der har været en organiseret tekstilproduktion i Skandinavien; den er muligvis gået helt tilbage til [[Jernalderens Skandinavien|jernalderen]]. Kunstnere og håndværkere i de større byer fik [[gevir]]er fra jægere, og de lavede store rensdyrfælder højt mod nord. [[Horn (materiale)|Horn]] blev brugt til hverdagsgenstande som [[kam]]me.<ref name=Lise/>

== Arv ==

=== Middelalderlig opfattelse ===
[[Fil:Viking Expansion.svg|alt=|thumb|Byer og klostre plyndret af vikinger.]]
I England begyndte vikingetiden dramatisk den 8. juni 793, da nordboere angreb og ødelagde klostret på øen [[Lindisfarne]]. Ødelæggelsen af [[Northumbria]]s Holy Island chokerede kongehusene i Europa, og gjorde dem opmærksom på vikingernes tilstedeværelse. "Aldrig før er en sådan grusomhed sket" erklærede den lærde [[Alcuin af York]].<ref>English Historical Documents, c. 500–1042 by Dorothy Whitelock; p.776</ref> Middelalderens kristne i Europa var fuldstændig uforberedte på vikingernes angreb, og de kunne ikke finde anden forklaring på deres ankomst og de medfølgende lidelser end "Guds vrede".<ref>Derry (2012). ''A History of Scandinavia: Norway, Sweden, Denmark, Finland, Iceland''. s. 16.</ref> Mere end nogen anden begivenhed har angrebet på Lindisfarne gjort, at man havde en dæmoniseret opfattelse af vikingerne i de næste 12 århundreder. Ikke før i 1890'erne begyndte forskere uden for Skandinavien for alvor at revurderede vikingernes bedrifter og anerkende deres kunstneriske og teknologiske præstationer samt deres evner til søs.<ref>Northern Shores by Alan Palmer; p.21; {{ISBN|0-7195-6299-6}}</ref>

Den [[nordiske mytologi]], [[saga]]erne og den [[Norrøn litteratur|norrøne litteratur]] fortæller om den skandinaviske kultur og religion gennem helte. Tidlige overleveringer var hovedsagelig [[mundtlige]] og senere tekster baserer sig i høj grad på, hvad kristne lærde har nedskrevet (samt de islandske forfattere Snorri Sturluson og [[Sæmund Frode]].<ref name="natmuskilde"/> Mange af dem er skrevet på islandsk, og de fleste af dem blev bevaret her efter middelalderen, fordi islændingene havde interesse i norrøn litteratur og lovskrifter, også selv om de ikke nødvendigvis havde en islandsk [[proveniens (museumsgenstande)|proveniens]].<ref>[[Preben Meulengracht Sørensen|Meulegracht Sørensen, Preben]] (2006). ''Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder''. s. 62. {{ISBN|87-7934-219-1}}.</ref>

De omkring 200 år, hvor vikingerne havde stor indflydelse på [[Europas historie]], er fyldt med fortællinger om plyndringer og kolonisering, og størstedelen af disse krøniker kom fra de angrebne vestlige vidner og deres efterkommere. Mindre almindeligt men lige så relevant er krøniker om vikingerne nedskrevet i østen som [[Nestor (forfatter)|Nestors]] krøniker, [[Novgorod]] krønikerne, [[Ibn Fadlan]]s krøniker, [[Ahmad ibn Rustah|Ibn Rustahs]] krøniker<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618125625/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ |date=18. juni 2018 }}. danmarkshistorien.dk. hentet 18/6-2018</ref> og korte bemærkninger af [[Photius]], patriark Konstantinopel, om deres første angreb på det [[Byzantinske Rige]]. Andre krøniker som inkluderer vikingernes historie tæller [[Adam af Bremen]], som i fjerde bind af sin ''Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum'' skrev "der er meget guld her (på [[Sjælland]]), ranet ved pirateri. Disse pirater, som blev kaldt ''wichingi'' af deres egne folk, og ''Ascomanni'' af vort folk, hylder den danske konge." I 991 blev [[slaget ved Maldon]] mellem vikinger og indbyggerne i [[Maldon (Essex)|Maldon]] i [[Essex]] mindet i et digt af samme navn.<ref name="Guide">''A Guide to Old English'', 5th ed. by Bruce Mitchell and Fred C. Robinson, [[Wiley-Blackwell (publisher)|Blackwell]], 1999 reprint {{ISBN|978-0-631-16657-3}}</ref>

=== Post-middelalderlig opfattelse ===

Tidlige moderne udgivelser, der omhandler det, som i dag betragtes som vikingekultur, begyndte at optræde i 1500-tallet eksempelvis ''[[Historia de gentibus septentrionalibus]]'' ([[Olaus Magnus]], 1555), og [[Saxo Grammaticus]]' ''Gesta Danorum'' fra 1200-tallet, da den blev udgivet i første udgave i 1514. Hastigheden hvormed disse publikationer udkom øgedes i 1600-tallet, med den latinske oversættelser af [[Edda (historiske håndskrifter)|Eddaen]] (særligt Peder Resens ''Edda Islandorum'' fra 1665).

I Skandinavien brugte danske forskere som [[Thomas Bartholin den yngre|Thomas Bartholin]] og [[Ole Worm]] samt svenskeren [[Olaus Rudbeck]] runeinskriptioner og islandske sagaer som historiske kilder. Et vigtigt tidligt bidrag fra Storbritannien var George Hicke, der udgav ''Linguarum vett. septentrionalium thesaurus'' i 1703–05. I 1700-tallet begyndte den britiske interesse og entusiasme for Island og tidlig skandinavisk kultur at vokse kraftigt, hvilket blev udtrykt ved engelske oversættelse af norrøne tekster og i originale digte, der priste de antagne vikingedyder.

[[Fil:Viking Siege of Paris.jpg|thumb|left|Vikingeskibe der [[Belejringen af Paris (845)|belejrer Paris]] i 845, afbildet i 1800-tallet.]]

Ordet "viking" blev først populariseret i begyndelsen af 1800-tallet af [[Erik Gustaf Geijer]] i hans digt ''Vikingen''. Geijers digt gjorde meget for at udbrede det nye romantiserede ideal om vikinger, der ikke havde meget basis i historiske fakta. Den fornyede interesse i [[romanticisme]] i fortidens Skandinavien havde en samtidig politisk indvirken.<ref>[http://www.harvardreview.org/?q=features/omniglots/viking The Viking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618203913/http://www.harvardreview.org/?q=features%2Fomniglots%2Fviking |date=18. juni 2018 }}. harvardreview.org. Hentet 18/6-2018</ref> [[Götiska förbundet]], som Geijer var medlem af, populariserede myten i stor grad. En anden svensk forfatter, der havde stor indflydelse på opfattelsen af vikingerne, var [[Esaias Tegnér]], som ligeledes var medlem af Götiska förbundet. Han skrev en moderne version af ''[[Friðþjófs saga hins frœkna]]'', der blev meget populær i de nordiske lande, Storbritannien og Tyskland.

[[Fil:Frithjof, the viking of Norway - and Roland, the paladin of France (1899) (14597699920).jpg|thumb|Afbildning fra 1899 af en romantiseret viking.]]

Fascinationen af vikingerne nåede sit højdepunkt under den såkaldte [[Viking revival]] i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som en del af [[nationalromantikken]]. I 1800-tallet begyndte der at blive udgivet bøger med nye tolkninger af vikingerne, og de nåede en mindre læserskare i Storbritannien, hvor arkæologer begyndte at kigge på landets fortid. Lingvistikentusiaster begyndte på at identificere [[idiom]]er og [[ordsprog]] rundt omkring i landet. Nye [[Ordbog|ordbøger]] på norrønt gjorde det muligt for [[viktoriatiden]]s mennesker læse og oversætte de islandske sagaer.<ref name="bbc">[http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml The Viking Revival By Professor Andrew Wawn at] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171107200719/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml |date= 7. november 2017 }} bbc</ref>

Indtil for nylig var vikingerne historie hovedsageligt baseret på de islandske sagaer, Saxos Danmarkshistorie, de russiske ''[[primærkrønike]]'' og ''[[Cogad Gáedel re Gallaib]]''. Få moderne historikere betragter i dag disse tekster som troværdige kilder, da man i højere grad baserer sig på arkæologiske fund og [[numismatik]], som begge er discipliner som har givet værdifulde viden om perioden.<ref>[https://books.google.com/books?id=AXzrQvv51tEC&dq The Oxford Illustrated History of the Vikings by Peter Hayes Sawyer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160101203825/https://books.google.com/books?id=AXzrQvv51tEC&dq |date= 1. januar 2016 }} {{ISBN|0-19-820526-0}}</ref>

==== I 1900-tallets politik ====
Den romantiserede ide om vikingerne, der var etableret i forskningskredse i Nordvesteuropa i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var potent, og vikingen som figur blev et velkendt og formbart symbol i forskellige kontekster i politik og politiske ideologier i 1900-tallets Europa.<ref>Hall, ss. 220–1; {{harvnb|Fitzhugh|Ward|2000|pp=362–64}}.</ref> I Normandiet, hvor vikinger havde bosat sig, blev vikingeskibet et ukontroversielt regionalt symbol. I Tyskland var kendskab til vikingernes historie blevet stimuleret af grænsestridigheder med Danmark over [[Slesvig-Holsten]] i 1800-tallet, og brugen af skandinavisk mytologi af [[Richard Wagner]]. Den idealiserede opfattelse af vikingerne appellerede til den tyske højrefløj, der omdannede vikingefiguren i overensstemmelse med ideologien om en germansk overrace.<ref>[[William W. Fitzhugh|Fitzhugh]] and Ward, p. 363</ref> [[Nazityskland]] byggede videre på lingvistiske og kulturelle forbindelser mellem de nordisk-talende skandinaver og andre germanske grupper i en fjern fortid, og de skandinaviske vikinger blev fremstillet som en ren germansk befolkning. Det kulturelle fænomen med vikingernes ekspansion blev genfortolket og brugt til [[propaganda]] for at støtte den ekstreme militante nationalisme i [[Det Tredje Rige]]. Samtidig blev ideologiske orienterede fortolkninger af vikingernes tro, og den skandinaviske brug af runer brugt til at konstruere [[nazimysticisme]]. Andre politiske organisationer i samme boldgade, som det tidlige norske [[Fascisme|fascistparti]] [[Nasjonal Samling]], brugte lignende elementer af den moderne myte om vikingekultur i deres symbolisme og propaganda. I det [[Kommunisme|kommunistiske]] Rusland ledte ideologien om en raceren slavisk befolkning til en fuldstændig afvisning af, at skandinaver havde påvirket opbygningen af Rus-folket, der skulle være grundlagt af slavere. Beviser på det modsatte blev undertrykt indtil 1990'erne. Novgorod anerkender i dag deres vikingehistorie, og man har inkluderet et vikingeskib i byens logo.<ref>Hall, s. 221.</ref>

==== I moderne populærkultur ====
[[Fil:Vikings fight.JPG|right|thumb|[[Kampreenactment|Moderne reenactment]] af vikingekamp.]]

Under ledelse af [[opera]]er fra den tyske komponist [[Richard Wagner]], som ''[[Der Ring des Nibelungen]]'', har vikingerne og romantiserede vikinger inspireret mange kreative værker. Disse inkluderer bøger baseret direkte på historiske begivenheder som [[Frans Gunnar Bengtsson]]s ''[[Røde Orm]]'' (som også blev [[The Long Ships (1963 film)|filmatiseret i 1963]]), og historiske fantasier som filmene ''[[The Vikings (1958 film)|The Vikings]]'', [[Michael Crichton]]s ''[[Eaters of the Dead]]'' (filmversionen ''[[Den 13. kriger]]'') og komediefilmen ''[[Erik the Viking]]''. [[Vampyr]]en [[Eric Northman]] i [[HBO]] tv-serien ''[[True Blood]]'' var vikingeprins inden han blev vampyr. I 2013 lancerede [[HBO]] serien ''[[Vikings (tv-serie)|Vikings]]'' som omhandler [[Regnar Lodbrog]] (i en noget anden udgave end sagaerne) og en fiktiv gruppe vikinger. Serien har fået en god modtagelse af anmeldere og publikum, den har vundet mange priser, og har øget interessen for vikinger og vikingetiden.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingemuseer-jubler-tv-serier-om-vikinger-tiltraekker-tusindvis-af-ekstra Vikingemuseer jubler: Tv-serier om vikinger tiltrækker tusindvis af ekstra besøgende] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161005070523/http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingemuseer-jubler-tv-serier-om-vikinger-tiltraekker-tusindvis-af-ekstra |date= 5. oktober 2016 }}. [[DR]]. Hentet 20/6-2017</ref><ref>[http://mydailyspace.dk/2016/08/vi-er-vilde-med-vikinger/ Vi er vilde med vikinger] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170613144126/http://mydailyspace.dk/2016/08/vi-er-vilde-med-vikinger/ |date=13. juni 2017 }}. mydailyspace.dk. Hentet 20/6-2017</ref> Den svenske komediefilm ''[[Vi vilde vikinger]]'' fra 1965 handler om en gruppe skandinaviske vikinger går op imod [[Romerriget]].<ref>{{cite book | url = https://books.google.dk/books?id=YDTUYG6FVV8C&pg=PA294&lpg=PA294&dq=%22Vi+vilde+vikinger%22+Dirch&source=bl&ots=0rVvx1C69c&sig=tHes9tKNb5324IMRHGTr4fXJoHM&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwj30saN-tTaAhWFPFAKHUjUALs4ChDoAQhDMAo#v=onepage&q=%22Vi%20vilde%20vikinger%22%20Dirch&f=false | title = Dirch Passer | first = Ole | last = Sønnichsen | publisher = Gyldendal | year = 2010 | page = 294 | access-date = {{dato|25-4-2018}} | archive-date = 25. april 2018 | archive-url = https://web.archive.org/web/20180425184005/https://books.google.dk/books?id=YDTUYG6FVV8C&pg=PA294&lpg=PA294&dq=%22Vi+vilde+vikinger%22+Dirch&source=bl&ots=0rVvx1C69c&sig=tHes9tKNb5324IMRHGTr4fXJoHM&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwj30saN-tTaAhWFPFAKHUjUALs4ChDoAQhDMAo#v=onepage&q=%22Vi%20vilde%20vikinger%22%20Dirch&f=false | url-status = live }}</ref>

Den norske komedieserie ''[[Vikingane]]'' foregår ligeledes i vikingetiden og føler en gruppe vikinger og deres liv.<ref>{{cite web|author=Linda Jew|title=Vikingane: New Comedy Series Spoofing Vikings Filming in Norwegian and English|date=25. april 2016|website=The Euro TV Place|access-date=27. august 2017|url=http://theeurotvplace.com/2016/04/vikingane-new-comedy-series-spoofing-vikings-filming-in-norwegian-and-english/|archive-date=27. august 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170827124629/http://theeurotvplace.com/2016/04/vikingane-new-comedy-series-spoofing-vikings-filming-in-norwegian-and-english/|url-status=live}}</ref>

Vikinger optræder i adskillige bøger af den [[Dansk-amerikanere|dansk-amerikanske]] forfatter [[Poul Anderson]],<ref>[https://www.fantasticfiction.com/a/poul-anderson/golden-horn.htm The Golden Horn (1980)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190507072825/https://www.fantasticfiction.com/a/poul-anderson/golden-horn.htm |date= 7. maj 2019 }} fantasticfiction.com. Hentet 7/5-2019</ref> mens den britiske opdagelsesrejsende, historiker og forfatter [[Tim Severin]] i 2005 skrev en trilogi af romaner, om en ung viking ved navn Thorgils Leifsson, som sejler verden rundt.<ref>[http://www.timseverin.net/viking.html Viking] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100907210819/http://www.timseverin.net/viking.html|date=7. september 2010}}. [[Tim Severin]]. Hentet 7/5-2019</ref> Den britiske forfatter [[Bernard Cornwell]] beretter også om vikingerne i romanserien ''[[Saksernes fortælling]]''.<ref>[https://bog.dk/bernard-cornwell/ Bernard Cornwells vikinge-serie fortsætter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190507072827/https://bog.dk/bernard-cornwell/ |date= 7. maj 2019 }}. bog.dk. Hentet 7/5-2019</ref><ref>[https://litteratursiden.dk/anmeldelser/nordens-herrer-af-bernard-cornwell NORDENS HERRER AF BERNARD CORNWELL] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190507072828/https://litteratursiden.dk/anmeldelser/nordens-herrer-af-bernard-cornwell |date= 7. maj 2019 }} [[Litteratursiden.dk]]. Hentet 7/5-2019</ref> Blandt danske forfattere, der har skrevet om vikingerne er [[Susanne Clod Pedersen]], som skriver [[historisk roman|historiske romaner]] og [[Lars-Henrik Olsen]].<ref>[http://www.susanneclodpedersen.dk/138595760 Arnulf - a viking saga] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121644/http://www.susanneclodpedersen.dk/138595760 |date=14. juni 2018 }}. [[Susanne Clod Pedersen]]. Hentet 14/6-2018</ref><ref>[https://mofibo.com/dk/da/book?id=43181 Sagaen om Edsbrødrene] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121502/https://mofibo.com/dk/da/book?id=43181 |date=14. juni 2018 }}. [[Mofibo]]. Hentet 14/6-2018</ref> Den danske [[tegneserie]] ''[[Valhalla (tegneserie)|Valhalla]]'' skabt af [[Peter Madsen (tegner)|Peter Madsen]], omhandler primært de nordiske guder, men har flere aspekter fra vikingetiden med.<ref>[http://forlagsliv.dk/15-ting-du-maske-ikke-vidste-om-valhalla-tegneserien/ 15 ting du (måske) ikke vidste om Valhalla] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614144113/http://forlagsliv.dk/15-ting-du-maske-ikke-vidste-om-valhalla-tegneserien/ |date=14. juni 2018 }}.forlagsliv.dk. Hentet 14/6-2018</ref> Avisstriben ''[[Hagar den skrækkelige]]'' omhandler ligeledes en viking, men dog med mange moderne elementer.<ref>{{cite web|url=http://www.seattlepi.com/fun/hagar.asp?date=20081019 |title=Hägar the Horrible |access-date=2008-10-23 |work=Seattle Post-Intelligencer |publisher= |date=19. oktober 2008 }}{{dead link|date=april 2017 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>[http://mentalfloss.com/article/531947/facts-about-hagar-the-horrible-comic-strip 10 Things You Might Not Know About Hägar the Horrible] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190507072823/http://mentalfloss.com/article/531947/facts-about-hagar-the-horrible-comic-strip |date= 7. maj 2019 }}. mentalfloss.com. Hentet 7/5-2019</ref>

I 1962 skabte den amerikansk tegneserieforfatter [[Stan Lee]] og hans bror [[Larry Lieber]] sammen med [[Jack Kirby]], [[Marvel Comics]] [[superhelt]]en [[Thor (tegneserie)|Thor]] baseret på den [[Thor|nordiske gud af samme navn]].<ref>Reynolds (1994:54).</ref> Karakteren var hovedperson i [[Marvel Studios]] film [[Thor (film)|''Thor'']] fra 2011 og ''[[Thor: The Dark World]]'' og ''[[Thor: Ragnarok]]''.<ref name="Hemsworth1">{{cite web |last=Fleming |first=Mike |date=30. juni 2011 |title=Marvel And Disney Setting 'Thor 2' For Summer 2013; Chris Hemsworth's Back But Kenneth Branagh Won't Return |url=http://www.deadline.com/2011/06/marvel-and-disney-sets-thor-2-for-summer-2013-kenneth-branagh-wont-return/ |website=[[Deadline Hollywood]] |access-date=1. juli 2011 |archive-date= 6. juli 2011 |df= |archive-url=https://www.webcitation.org/5zxsm5vBY?url=http://www.deadline.com/2011/06/marvel-and-disney-sets-thor-2-for-summer-2013-kenneth-branagh-wont-return/ |url-status=live }}</ref> Thor var også med i ''[[The Avengers]]'' (2012), ''[[Avengers: Age of Ultron]]'' (2015), ''[[Avengers: Infinity War]]'' og ''[[Avengers: Endgame]]'' (2019) samt den [[Marvel's Avengers Assemble (tv-serie)|animerede tv-serie]].

[[Fil:Ledrakkar.jpg|thumb|left|[[Vikingeskib]] i den franske forlystelspark [[Puy de Fou]].]]

Hvert år opføres [[Frederikssund Vikingespil]], der tager udgangspunkt i vikingetiden. [[Jels Vikingespil]] er sat op siden 1977 med forskellige forestillinger og op mod 20.000 tilskuere.<ref>[http://jelsvikingespil.dk/nyheder/jubilaeumssucces-hos-jels-vikingerne/ Jubilæumssucces hos Jels Vikingerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170915160738/http://jelsvikingespil.dk/nyheder/jubilaeumssucces-hos-jels-vikingerne/ |date=15. september 2017 }}. [[Jels Vikingespil]]. Hentet 21/6-2017</ref> I 2017 opførte [[Det Kongelige Teater]]s friluftsscene ''Røde Orm'' som skuespil på en scene opført ved [[Moesgaard Museum]] i [[Aarhus]]. Over 71.000 købte billetter til forestillingen.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/71000-skal-se-roede-orm-museum-vil-udnytte-vikingefascinationen 71.000 skal se Røde Orm: Museum vil udnytte vikingefascinationen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170915203757/http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/71000-skal-se-roede-orm-museum-vil-udnytte-vikingefascinationen |date=15. september 2017 }}. [[DR]]. Hentet 20/6-2017</ref> Den franske [[forlystelsespark]] [[Puy de Fou]] i [[Vendée]] har også haft vikinger og vikingeskibe med i deres årlige teaterforestillinger.<ref>[https://www.puydufou.com/en/les-vikings Les Vikings] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190520232705/http://www.puydufou.com/en/les-vikings |date=20. maj 2019 }}. [[Puy de Fou]]. Hentet 7/5-2019</ref>

[[Fil:Viking Festival, Delamont County Park, June 2012 (17).JPG|thumb|Magnus Barelegs Viking Festival til vikingefestival.]]

Siden 1960'erne har der været en stigende interesse for [[reenactment]]. Mens de tidligste grupper kun sporadisk baserede deres levendegørelse på historiske kilder og anden forskningsmateriale, men i lige så høj grad på det romantiserede udtryk i populærkulturen, så er man i højere grad begyndt at bygge på kilder og fund, for at få et autentisk og mere korrekt udtryk. De største af disse grupper er [[The Vikings (reenactment)|The Vikings]] og [[Regia Anglorum]], selv om der findes mange mindre grupper særligt i Skandinavien, Nordamerika, New Zealand og Australien. Mange reenactmentgrupper deltager i genopførsler af vikingeslag, og nogle få har også både og skibe inspireret af vikingernes fartøjer. I Danmark afholdes der hvert år [[Moesgård Vikingetræf]], hvor der kommer op mod 1000 aktører og omkring 20.000 gæster,<ref>{{cite web|url=http://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/nyheder/program-for-vikingetraeffet/|title=Program for vikingetræffet|author=Moesgård Museum|work=Moesgård Museum website|access-date=10. august 2015|archive-date=28. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160128132647/http://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/nyheder/program-for-vikingetraeffet/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://aarhus.lokalavisen.dk/se-billeder-det-store-vikingetraef-ved-moesgaard-/20150728/artikler/707289423/1447|title=Se billeder af det store Vikingetræf|author=Mathias Svold Maagaard|work=Lokalavisen|access-date=10. august 2015|archive-date=27. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160127102221/http://aarhus.lokalavisen.dk/se-billeder-det-store-vikingetraef-ved-moesgaard-/20150728/artikler/707289423/1447|url-status=dead}}</ref> hvilket gør det til Nordens største vikingemarked.<ref>[http://www.vikingmagasin.dk/events/moesgaard-vikingetraef.htm Nordens største vikingemarked] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150809111245/http://www.vikingmagasin.dk/events/moesgaard-vikingetraef.htm |date= 9. august 2015 }}. vikingmagasin.dk. Hentet 21/6-2017</ref> Ved [[Tissø]] afholdes vikingemarked i starten af oktober, og der kommer omkring 3.000-3.500 besøgende.<ref>[http://www.vikingemarked.dk/?page=2 Om Tissø Vikingemarked] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170915160900/http://www.vikingemarked.dk/?page=2 |date=15. september 2017 }}. vikingemarked.dk. Henett 21/6-2017</ref> På flere [[middelaldermarked]]er, som bl.a. [[Københavns Middelaldermarked]], er der også vikingegrupper som optræder.<ref>[http://kmm.dk/information/program/ Vikinge Program] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170608023636/http://kmm.dk/information/program/ |date= 8. juni 2017 }}. [[Københavns Middelaldermarked]]. Hentet 21/6-2017</ref><ref>[http://havekommunikation.dk/presserum/kobenhavns-middelaldermarked/kobenhavns-middelaldermarked-skandinaviens-storste-middelaldermarked-indtag Københavns Middelaldermarked] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170915160837/http://havekommunikation.dk/presserum/kobenhavns-middelaldermarked/kobenhavns-middelaldermarked-skandinaviens-storste-middelaldermarked-indtag |date=15. september 2017 }}. havekommunikation.dk. Hentet 21/6-2017</ref>

[[Minnesota Vikings]] fra [[National Football League]] er navngivet efter de mange skandinaver i USA, som bor i [[Minnesota]].<ref name="Sportsecyclopedia">{{cite web |title=Minnesota Vikings |work= |publisher=Sports E-Cyclopedia |url=http://www.sportsecyclopedia.com/nfl/minnesota/vikings.html |access-date=24. april 2007 |archive-date=10. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101010103257/http://www.sportsecyclopedia.com/nfl/minnesota/vikings.html |url-status=live }}</ref>

Moderne rekonstruktioner af [[nordisk mytologi]] har vist en vedholdende indflydelse i populærkulturen i slutningen af 1990-tallet og begyndelsen af 2000-tallet i visse lande, hvor den har inspireret tegneserie, rollespil, computerspil og musikgenren [[vikingmetal]], der er en undergenre af [[heavy metal]].

=== Udbredte misforståelser ===
 

==== Hjelme med horn ====
{{uddybende|Hornhjelm}}

Bortset fra to eller tre repræsentationer af rituelle hjelme med stiliserede ravne, slanger eller horn, findes der ingen afbildninger af vikingekrigeres hjelme med horn, og der er aldrig fundet hjelme med horn. Den voldsomme nærkamp, som vikingerne anvendte under slag (hvor begge sider lavede [[skjoldmur]]e eller "skibsøer") vil have gjort hjelme med horn besværlige og farlige.<ref name="hornexpose">[http://www.ancient-origins.net/artifacts-other-artifacts/exposing-roots-viking-horned-helmet-myth-005292 Exposing the Roots of the Viking Horned Helmet Myth] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618203201/http://www.ancient-origins.net/artifacts-other-artifacts/exposing-roots-viking-horned-helmet-myth-005292 |date=18. juni 2018 }}. ancient-origins.net. Hentet 18/6-2018</ref>

Historikere og arkæologer mener ikke, at vikingekrigere havde hjelme med horn; om sådanne hjelme har været brugt i andre forbindelse med skandinavisk kultur er ikke fastslået. Den generelle misforståelse om hjelme med horn kan delvis tilskrives entusiaster fra [[Götiska Förbundet]], der blev grundlagt i 1811 i [[Stockholm]].<ref name="Frank">{{cite book |last=Frank |first=Roberta |title=International Scandinavian and Medieval Studies in Memory of Gerd Wolfgang Weber |year=2000 |publisher=Ed. Parnaso |isbn=978-88-86474-28-3 |page=487 |url=http://www.scribd.com/doc/51267328/Frank-Invention-of-Horned-Helmet |access-date=12. januar 2022 |archive-date=13. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140413142627/http://www.scribd.com/doc/51267328/Frank-Invention-of-Horned-Helmet |url-status=live }}</ref> De fremstillede nordisk mytologi i kunst og andre etnologisk og moralske mål. Dragter til [[Wagner]]s operaer kan også have givet anledning til fejlen.

Vikingerne blev ofte afbildet med hjelme med vinger og tøj, som var taget fra [[antikken]], særligt illustrationer af de nordiske guder.<ref name="hornexpose"/> Det blev gjort for at legitimere vikingerne og deres mytologi ved at associere den med antikken, der længe havde været idealiseret i europæisk kultur.

Sidstnævnte ''mythos'' blev skabt af [[nationalromantikken|nationalromantiske]] ideer blandt med vikingetiden og aspekter fra [[bronzealderen]] omkring 2.000 år tidligere. Hjelme med horn fra bronzealderen blev vist som [[helleristning]]er og optrådte i arkæologisk fund (se [[Bohuslän]] og [[Veksøhjelmene]]). De var sandsynligvis fremstillet til cerimonielle formål.<ref>[http://www.straightdope.com/mailbag/mhornedhelmet.html Did Vikings really wear horns on their helmets?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041211224330/http://www.straightdope.com/mailbag/mhornedhelmet.html |date=11. december 2004 }}, The Straight Dope, 7. december 2004. Hentet 14. november 2007.</ref>

[[Fil:Viking Arms and Armor (9302360544).jpg|thumb|Moderne rekonstruktioner af vikingehjelme.]]

Tegneserier som ''[[Hägar the Horrible]]'' og ''[[Vicky the Viking]]'', og sportsudstyr som det med [[Minnesota Vikings]]' logo og [[Canberra Raiders]] har bevaret myten om hjelme med horn.<ref>{{cite news |title=Did Vikings wear horned helmets? |url=http://www.economist.com/blogs/newsbook/2013/02/economist-explains-did-vikings-wear-horned-helmets |work=[[The Economist]] |publisher=www.economist.com |access-date=10. april 2014 |archive-date=30. august 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140830223351/http://www.economist.com/blogs/newsbook/2013/02/economist-explains-did-vikings-wear-horned-helmets |url-status=live }}</ref>

Vikingernes hjelme var koniske, og de var fremstillet af hårdt læder med træ og metalforstærkninger til almindelige soldater. Hjelme i jern med maske og ringbrynje blev fremstillet til høvdingerne og var baseret på [[Vendel]]-tids hjelme fra det centrale Sverige. Der kendes kun én vikingehjelm ([[Gjermundbuhjelmen]] efter [[Gjermundbu]] i Norge, hvor den blev fundet). Den er af jern og er dateret til 900-tallet.<ref>{{cite web |title=The Gjermundbu Find - The Chieftain Warrior |url=http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print |access-date=10. april 2014 |archive-date=15. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140215064628/http://nvg.org.au/article.php?story=20050923081703965&mode=print |url-status=dead }}</ref>

==== Barbaritet ====
Billedet af langhårede, beskidte vilde, som nogle gange associeres med vikingerne i populærkultur, er et misvisende billede.<ref name="Roesdahl, pp. 9–22" /> Vikingernes tendenser blev ofte fejlfortolket og Adam af Bremen, blandt flere andre, fortæller om vikingernes vildskab og manglende renlighed, men hans værk er ikke en troværdig kilde til disse aspekter.<ref>Williams, G. (2001) [http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/evidence_01.shtml How do we know about the Vikings?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060816165251/http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/evidence_01.shtml |date=16. august 2006 }} [[BBC]].co.uk. Hentet 14. november 2007.</ref> Vikingerne var meget renlige og gik op i et velplejet ydre, hvilket bl.a. mange fund af kamme kan vidne om.<ref name="hvordansådeud"/><ref name="natmusudseende"/><ref name="hygiejne"/>

==== Brugen af kranier til at drikke af ====
Der findes ingen tegn på, at vikingerne har brugt [[Kranium|kraniet]] fra deres fjender til at drikke af. Misforståelsen er baseret på en passage i [[skjald]]edigtet ''[[Krákumál]]'', hvor helten drikker fra ''ór bjúgviðum hausa'' ("grene af kranier"). Dette var en reference til [[drikkehorn]], men blev fejloversat i 1600-tallet<ref>By Magnús Óláfsson, i [[Ole Worm]], ''Runar seu Danica Litteratura antiquissima, vulgo Gothica dicta'' (København 1636).</ref> til at omhandle kranier fra deres slagne fjender.<ref>E. W. Gordon, ''An Introduction to Old Norse'' (2nd edition, Oxford 1962) pp. lxix-lxx.</ref>

[[Vølund Smed|Vølunds]] drikkekar hører sagaerne til.<ref>[https://www.roennebech.dk/mytologi/myter/voelund_smed.html Myten om Vølund Smed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614122120/https://www.roennebech.dk/mytologi/myter/voelund_smed.html |date=14. juni 2018 }}. roennebech.dk. Hentet 14/6-2018</ref>

== Genetisk arv ==
[[Fil:HG I1 europa.jpg|thumb|Udbredelse af [[Haplogruppe I-M253]]. Jo mørkere farve jo større koncentration.]]

Studier af [[genetisk spredning]] giver indikationer af oprindelsen og udvidelsen af vikingerne. [[Haplogruppe I-M253]] (defineret af en specifik [[genetisk markør]] på [[Y-kromosome]]et) mutationer optræder med største frekvens blandt skandinaviske mænd: 35 % i Norge, Danmark og Sverige, og omkring 40 % i det vestlige Finland.<ref>{{cite journal |url=http://doi.org/10.1111/j.1469-1809.2007.00429.x |title= Migration Waves to the Baltic Sea Region|access-date=21. maj 2012 | doi=10.1111/j.1469-1809.2007.00429.x |volume=72 |journal=Annals of Human Genetics |pages=337–348 |pmid=18294359 |date=maj 2008 |author1=Lappalainen T |author2=Laitinen V |author3=Salmela E |display-authors=etal}}</ref> Det er også en almindelig mutation i det sydlige kyster langs Østersøen og Nordsøens kyster, og optræder sjældnere jo længere syd på man kommer.

Studier af kvindelige efterkommere i områderne tættest på Skandinavien, som Shetlandsøerne og Orkneyøerne viser, at mange er af nordisk oprindelser.<ref>{{Cite journal | doi = 10.1086/318785| title = MtDNA and the Islands of the North Atlantic: Estimating the Proportions of Norse and Gaelic Ancestry| year = 2001| last1 = Helgason | first1 = A. | last2 = Hickey | first2 = E. | last3 = Goodacre | first3 = S. | last4 = Bosnes | first4 = V. | last5 = Stefánsson | first5 = K. R. | last6 = Ward | first6 = R. | last7 = Sykes | first7 = B. | journal = The American Journal of Human Genetics| volume = 68| issue = 3| pages = 723–37 | pmid=11179019 | pmc=1274484}}</ref> Indbyggere i lande længere væk viser flest nordiske aner i det mandlige [[Y-kromosom]]s linje.<ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1487303/Vikings-who-chose-a-home-in-Shetland-before-a-life-of-pillage.html Roger Highfield, "Vikings who chose a home in Shetland before a life of pillage"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170623073149/http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1487303/Vikings-who-chose-a-home-in-Shetland-before-a-life-of-pillage.html |date=23. juni 2017 }}, ''Telegraph'', 7. april 2005, accessed 16 November 2008</ref>

Et studie i gener og efternavne i [[Liverpool]] viste en nordisk arv; op mod 50 % af mændene, som tilhørte familier, der boede der før industrialiseringen og den store befolkningstilvækst.<ref>{{cite web|url=http://mbe.oxfordjournals.org/cgi/content/full/25/2/301?ijkey=jUXWdH8qRJ9j6mF&keytype=ref |title=Excavating Past Population Structures by Surname-Based Sampling; The Genetic Legacy of the Vikings in Northwest England, Georgina R. Bowden, Molecular Biology and Evolution, 20 November 2007 |publisher=Mbe.oxfordjournals.org |date=20. november 2007 |access-date=21. maj 2012}}</ref> En høj andel af nordiske gener, som er identificeret via R-M420 haplotypen, blev også fundet blandt mænd i [[Wirralhalvøen|Wirral]] og [[West Lancashire]].<ref>{{cite web |url=http://www.familytreedna.com/pdf/capelli2_CB.pdf |title=A Y Chromosome Census of the British Isles, Capelli, Current Biology, Vol. 13. maj 27, 2003 |format=PDF |access-date=21. maj 2012 |archive-date=20. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170120144357/https://www.familytreedna.com/pdf/capelli2_CB.pdf |url-status=dead }}</ref> Dette svarer til de andele nordiske gener, der findes blandt mænd på Orkneyøerne.<ref>[https://www.theguardian.com/uk/2007/dec/03/britishidentity.jamesranderson James Randerson, "Proof of Liverpool's Viking past"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170124075504/https://www.theguardian.com/uk/2007/dec/03/britishidentity.jamesranderson |date=24. januar 2017 }}, ''[[The Guardian]]'', 3. december 2007, Hentet 16. november 2008</ref>

Ny forskning indikerer, at den [[Keltere|keltiske]] kriger [[Somerled]], der drev vikingerne ud af det vestlige Skotland og grundlagde [[Clan Donald]], har været efterkommer af vikingerne og med i haplogruppe R-M420.<ref name="scotsman">{{cite news |url=http://news.scotsman.com/latestnews/DNA-shows-Celtic-hero-Somerleds.2621296.jp |title=DNA shows Celtic hero Somerled's Viking roots |work=Scotsman |date=26. april 2005 |access-date=12. januar 2022 |archive-date= 5. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110605103544/http://news.scotsman.com/latestnews/DNA-shows-Celtic-hero-Somerleds.2621296.jp |url-status=live }}</ref>

== Museer ==
[[Fil:Roskilde 026.JPG|thumb|Udsnit af [[Skuldelev-skibene]] på [[Vikingeskibsmuseet]] i [[Roskilde]].]]

Grundet den store interesse for vikingerne og de fund der er gjort, findes der en lang række museer til formidling af vikingerne og deres tid.<ref>[https://www.visitdenmark.dk/da/danmark/historie/kom-taet-pa-vikingerne Kom tæt på vikingerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121330/https://www.visitdenmark.dk/da/danmark/historie/kom-taet-pa-vikingerne |date=14. juni 2018 }}. [[VisitDenmark]]. Hentet 17/5-2018</ref> Flere af dem er etableret i forbindelse med fund fra [[vikingetiden]], eller på steder, hvor vikingerne har boet. Disse inkluderer [[Lofotr Vikingmuseum]] i Norge,<ref>[http://www.lofotr.no/no/Historie-br-/-Forskning/En-arkeologisk-sensasjon En arkeologisk sensasjon] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180530165302/http://www.lofotr.no/no/Historie-br-/-Forskning/En-arkeologisk-sensasjon |date=30. maj 2018 }}. [[Lofotr Vikingmuseum]]. Hentet 14/6-2018.</ref> [[Vikingeborgen Trelleborg]]<ref>[https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/ Trelleborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614122051/https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/ |date=14. juni 2018 }}. [[Vikingeborgen Trelleborg]] ved [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018.</ref> og [[Vikingecenter Fyrkat]]<ref>[http://nordmus.dk/vikingecenter-fyrkat Vikingecenter Fyrkat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150702004442/http://nordmus.dk/vikingecenter-fyrkat |date= 2. juli 2015 }}. [[Vikingecenter Fyrkat]]. Hentet 14/6-2018.</ref> på de to [[Trelleborg (ringborg)|trelleborge]] af samme navn, [[Vikingemuseet Ladby]] ved [[Ladbyskibet]],<ref>[http://www.vikingemuseetladby.dk/om-museet/museets-historie/ Museets Historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170930005239/http://www.vikingemuseetladby.dk/om-museet/museets-historie/ |date=30. september 2017 }}. Vikingemuseet Ladby. Hentet 18/3-2014</ref> [[Vikingemuseet]] i [[Aarhus]],<ref>[https://www.visitaarhus.dk/vikingemuseet-gdk653425 Vikingemuseet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614122235/https://www.visitaarhus.dk/vikingemuseet-gdk653425 |date=14. juni 2018 }}. [[VisitDenmark|VisitAarhus]]. Hentet 14/6-2018.</ref> [[Lindholm Høje Museet]] i Danmark, [[Vikingemuseum Hedeby]] i den gamle handelsby i delstaten [[Slesvig-Holsten]] i [[Nordtyskland]] samt på den tidligere vikingeboplads [[L'Anse aux Meadows]] på [[Newfoundland]] findes i [[Canada]].<ref>[https://whc.unesco.org/en/list/4 L’Anse aux Meadows National Historic Site] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060616164041/https://whc.unesco.org/en/list/4 |date=16. juni 2006 }}. [[UNESCO]]. Hentet 27/6-2018</ref>

Nogle museer er [[frilandsmuseum|frilandsmuseer]] eller [[Arkæologisk frilandsmuseum|arkæologiske frilandsmuseer]] og bruger [[eksperimentel arkæologi]] i deres formidling om vikingerne. Disse tæller [[Fotevikens Museum]] i [[Sverige]], [[Bork Vikingehavn]], [[Ribe Vikingecenter]],<ref>[https://www.visitribe.dk/ribe-vikingecenter-gdk610587 Ribe Vikingecenter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614122314/https://www.visitribe.dk/ribe-vikingecenter-gdk610587 |date=14. juni 2018 }}. [[VisitDenmark|VisitRibe]]. Hentet 14/6-2018.</ref> [[Sagnlandet Lejre]],<ref>[https://www.visitlejre.dk/lejre/oplev-vikinger-i-lejre Oplev vikinger i Lejre] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614123505/https://www.visitlejre.dk/lejre/oplev-vikinger-i-lejre |date=14. juni 2018 }}. [[VisitDenmark|VisitLejre]]. Hentet 14/6-2018.</ref> [[Vikingelandsbyen]] i [[Albertslund Kommune]]<ref>[http://www.vikingelandsbyen.dk/ominstitutionen.asp Vikingelandsbyen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140222174425/http://www.vikingelandsbyen.dk/ominstitutionen.asp |date=22. februar 2014 }}. [[Vikingelandsbyen]]. Hentet 27/6-2018</ref> og [[Yorkshire Museum of Farming]] ved [[York]].<ref>[http://www.murtonpark.co.uk/viking/ Saxon / Viking / Medieval Days] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627144256/http://www.murtonpark.co.uk/viking/|date=27. juni 2018}}. [[Yorkshire Museum of Farming]]. Hentet 27/6-2018</ref>
På mange vikingetidsmuseer er der opført [[langhus]]e, [[Islandske tørvehuse|tørvehuse]] eller andre rekonstruktioner af bygninger fra vikingetiden.

Andre formidler primært fundene fra vikingetiden som [[Moesgaard Museum]], [[Museet Ribes Vikinger]] og [[Kongernes Jelling]] alle i Danmark, [[Jorvik Viking Centre]] i [[York]] og [[Víkingaheimar]] i [[Reykjavik]] på [[Island]]. Både [[Historiska museet]] i [[Stockholm]]<ref>[http://historiska.se/vikings-on-tour/ Vikings on tour] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121412/http://historiska.se/vikings-on-tour/ |date=14. juni 2018 }}. [[Historiska museet]]. Hentet 14/6-2018.</ref>, [[Universitetsmuseet i Bergen]]<ref>[https://www.uib.no/en/news/109975/burglary-university-museum The burglary at the University Museum] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627144253/https://www.uib.no/en/news/109975/burglary-university-museum |date=27. juni 2018 }}. [[Universitetsmuseet i Bergen]]. Hentet 27/6-2018</ref><ref>[https://www.uib.no/en/universitymuseum/66052/viking-age-exhibition Viking age exhibition] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180627144240/https://www.uib.no/en/universitymuseum/66052/viking-age-exhibition |date=27. juni 2018 }}. [[Universitetsmuseet i Bergen]]. Hentet 27/6-2018</ref> og [[Nationalmuseet]] i [[København]] har store samlinger af genstande fra vikingetiden.<ref>[https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vikingernes-soelvskatte/ Vikingernes sølvskatte] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614121607/https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vikingernes-soelvskatte/ |date=14. juni 2018 }}. [[Nationalmuseet]]. Hentet 14/6-2018.</ref>
[[Skuldelev-skibene]] fra Roskilde Fjord er udstillet på [[Vikingeskibsmuseet]] i [[Roskilde]], mens [[Gokstadskibet]] og [[Osebergskibet]] er i [[Vikingeskibsmuseet (Oslo)|Vikingeskibsmuseet]] i [[Oslo]]. Ladbyskibet er udstillet på Vikingemuseet Ladby, som er det eneste skibsfund i verden, som stadig befinder sig på sin originale plads.<ref>[http://www.vikingemuseetladby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/2017/ladbyskibet/ Ladbyskibet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180614122056/http://www.vikingemuseetladby.dk/planlaeg-besoeg/kalender/2017/ladbyskibet/ |date=14. juni 2018 }}. [[Vikingemuseet Ladby]]. Hentet 14/6-2018.</ref> I 2019 åbnede [[Sagastad]] i [[Nordfjordeid]], [[Norge]], som indeholder en rekonstruktion af [[Myklebustskibet]].

== Se også ==
{{div col|3}}
* [[Danmarks historie]]
* [[Norges historie]]
* [[Sveriges historie]]
* [[Vikingetiden på Færøerne]]
* [[Nordboernes kolonisering af Nordamerika]]
* [[Norrønt]]
* [[Norn]]
* [[Urnordisk (sprog)]]
* [[Vikingeskib]]
* [[Runealfabet]]
{{div col end}}

== Noter ==
{{notelist|30em}}

== Henvisninger ==
=== Referencer ===
{{Reflist|3}}

=== Litteratur ===
{{Refbegin|30em}}
* {{cite book|last1=Brink|first1=Stefan|editor1-last=Brink|editor1-first=Stefan|editor2-last=Price|editor2-first=Neil|title=The Viking World|url=https://archive.org/details/vikingworld00brin|year=2008|publisher=Routledge|isbn=978-0415692625|pages=[https://archive.org/details/vikingworld00brin/page/4 4]–10|chapter=Who were the Vikings?|ref={{harvid|Brink|Price|2008}}}}
* {{cite book|last=Brookes|first=Ian|title=Chambers concise dictionary|url=https://books.google.com/books?id=iwWuY9tAVq8C&pg=PA297|year=2004|publisher=Allied Publishers|isbn=9788186062364|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044144/https://books.google.com/books?id=iwWuY9tAVq8C&pg=PA297|url-status=live}}
* {{cite book|first=Aksel E.|last=Christensen|author-link=Aksel E. Christensen|title=Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund|year=1977|publisher=Akademeisk Forlag|ISBN=87-500-1732-2}}
* {{cite book|last=D'Amato|first=Raffaele|title=The Varangian Guard 988-453|url=https://books.google.com/books?id=rKj8_W9wL7kC&pg=PA3|year=2010|publisher=[[Osprey Publishing]]|isbn=978-1-84908-179-5|access-date=12. januar 2022|archive-date= 5. maj 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160505105521/https://books.google.com/books?id=rKj8_W9wL7kC&pg=PA3|url-status=live}}
* {{cite book|last = Derry|first=T.K.|year=2012|title=A History of Scandinavia: Norway, Sweden, Denmark, Finland, Iceland|publisher=London and Minneapolis: University of Minnesota Press|isbn=978-0-81663-799-7}}
* {{Cite book|last=DeVries|first=Kelly|author-link=Kelly DeVries|year=1999|title=The Norwegian Invasion of England in 1066|publisher=Boydell & Brewer Ltd|isbn=978-0-85115-763-4}}
* {{cite book|author=Educational Company of Ireland|author-link=The Educational Company of Ireland|title=Irish-English/English-Irish Easy Reference Dictionary|url=https://books.google.com/books?id=PzeMyvxbUMUC&pg=PA472|date=10. oktober 2000|publisher=Roberts Rinehart|isbn=978-1-4616-6031-6|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044230/https://books.google.com/books?id=PzeMyvxbUMUC&pg=PA472|url-status=live}}
* {{cite book|first1=William W.|last1=Fitzhugh|first2=Elisabeth I.|last2=Ward|title=Vikings: The North Atlantic Saga ; (an Exhibition at the National Museum of Natural History, Smithsonian Institution, Washington D.C., April 29, 2000 - September 5, 2000)|url=https://books.google.com/books?id=fpZgQgAACAAJ|year=2000|publisher=Washington: Smithsonian Institution Press|isbn=978-1560989707|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044330/https://books.google.com/books?id=fpZgQgAACAAJ|url-status=live}}
* {{cite book|first=Richard Andrew|last=Hall|title=The World of the Vikings|url=https://books.google.com/books?id=bK1TngEACAAJ|year=2007|publisher=Thames & Hudson|isbn=978-0500051443|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044409/https://books.google.com/books?id=bK1TngEACAAJ|url-status=live}}
* {{cite book|first=Richard|last=Hall|title=Viking Age Archaeology in Britain and Ireland|url=https://books.google.com/books?id=Av2IngEACAAJ|date=januar 1990|publisher=Shire|isbn=978-0747800637|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044448/https://books.google.com/books?id=Av2IngEACAAJ|url-status=live}}
* {{cite book|last=Lindqvist|first=Thomas|editor-first=Knut|editor-last=Helle|title=The Cambridge History of Scandinavia: Prehistory to 1520|url=https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC|date=4. september 2003|publisher=Cambridge University Press|pages=160–67|chapter=Early Political Organisation: (a) An Introductory Survey|isbn=978-0521472999|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044545/https://books.google.com/books?id=PFBtfXG6fXAC|url-status=live}}
* {{cite book|last=Reynolds|first=Richard|year=1994|title=Super Heroes: A Modern Mythology|publisher=[[University Press of Mississippi]]|isbn=0-87805-694-7}}
* {{cite book|first=Else|last=Roesdahl|author-link=Else Roesdahl|title=The Vikings|url=https://books.google.com/books?id=148Meh36BxEC|year=1998|publisher=Penguin Books|isbn=978-0140252828|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044608/https://books.google.com/books?id=148Meh36BxEC|url-status=live}}
* {{cite book|first=Peter Hayes|last=Sawyer|author-link=Peter Hayes Sawyer|title=Age of the Vikings|url=https://books.google.com/books?id=WBGemwEACAAJ|date=1. februar 1972|publisher=Palgrave Macmillan|isbn=978-0312013653|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044813/https://books.google.com/books?id=WBGemwEACAAJ|url-status=live}}
* {{cite book|first=Gro|last=Steinsland|author-link=Gro Steinsland|title=Norrøn religion|date=2005|isbn=978-8253026077}}
* {{cite book|first=Gareth|last=Williams|editor1-first=James|editor1-last=Graham-Campbell|editor2-first=Gareth|editor2-last=Williams|title=Silver Economy in the Viking Age|url=https://books.google.com/books?id=KbiVoK0rg1gC|year=2007|publisher=Left Coast Press|pages=177–214|chapter=Kingship, Christianity and coinage: monetary and political perspectives on silver economy in the Viking Age|isbn=978-1598742220|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716044855/https://books.google.com/books?id=KbiVoK0rg1gC|url-status=live}}
* {{cite book|last=Wolf|first=Kirsten|title=Daily Life of the Vikings|url=https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&pg=PA2|date=1. januar 2004|publisher=Greenwood Publishing Group|isbn=978-0-313-32269-3|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716045033/https://books.google.com/books?id=lLHBckH-ga4C&pg=PA2|url-status=live}}
{{Refend}}

== Yderligere læsning ==
{{Refbegin|30em}}
* {{cite book|first=Fritz|last=Askeberg|title=Norden och kontinenten i gammal tid: studier i forngermansk kulturhistoria|url=https://books.google.com/books?id=7FTUAAAAMAAJ|year=1944|publisher=Almqvist & Wiksells boktr.|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716045050/https://books.google.com/books?id=7FTUAAAAMAAJ|url-status=live}}
* {{cite book|first=Clare|last=Downham|title=Viking kings of Britain and Ireland: the dynasty of ´Ívarr to A.D. 1014|url=https://books.google.com/books?id=j-sWAQAAIAAJ|year=2007|publisher=Dunedin Academic Press|isbn=978-1903765890|access-date=12. januar 2022|archive-date=15. maj 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160515154847/https://books.google.com/books?id=j-sWAQAAIAAJ|url-status=live}}
* Downham, Clare (2011). "Viking Ethnicities. A Historiographic Overview", ''History Compass'' 10.1 (2012), pp.&nbsp;1–12. [https://www.academia.edu/1499804/Viking_Ethnicities_A_historiographic_overview PDF Academic.edu - registration required] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170701091652/http://www.academia.edu/1499804/Viking_Ethnicities_A_historiographic_overview |date= 1. juli 2017 }}
* {{cite book|first=Dawn|last=Hadley|title=The Vikings in England: Settlement, Society and Culture|url=https://books.google.com/books?id=9waAwoLwZUMC|year=2006|publisher=Manchester University Press|isbn=978-0719059827|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716045253/https://books.google.com/books?id=9waAwoLwZUMC|url-status=live}}
* {{cite book|last=Heide|first=Eldar|title=Arkiv för nordisk filologi|url=http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf|format=PDF|volume=120|year=2005|publisher=C.W.K. Gleerup|pages=41–54|chapter=Víking – 'rower shifting'? An etymological contribution|access-date=12. januar 2022|archive-date=14. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140714233409/http://eldar-heide.net/Publikasjonar%20til%20heimesida/viking%20rowshift.pdf|url-status=live}}
* {{cite book|last=Heide|first=Eldar|title=Arkiv för nordisk filologi|url=https://books.google.com/books?id=6bIbAQAAMAAJ|archive-date=16. juli 2017|format=PDF|chapter=Viking, week, and Widsith. A reply to Harald Bjorvand|volume=123|year=2008|publisher=C.W.K. Gleerup|pages=23–28|access-date=12. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716045320/https://books.google.com/books?id=6bIbAQAAMAAJ|url-status=live}}
* {{cite book|first=Richard|last=Hodges|author-link=Richard Hodges (archaeologist)|title=Goodbye to the Vikings: Re-Reading Early Medieval Archaeology|url=https://books.google.com/books?id=4CVnAAAAMAAJ|year=2006|publisher=Gerald Duckworth & Company Limited|isbn=978-0715634295|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716045500/https://books.google.com/books?id=4CVnAAAAMAAJ|url-status=live}}
* Steinsland, Gro: "Konflikten mellom kristendom og hedendom rundt år 1000". ''Nordsjøn. Handel, religion og politikk''. Red. Jens Flemming Krøger og Helge Rolf Naley. Karmøyseminariet 1994 og 1995. Stavanger 1996. s. 110-113.
* {{cite book|first=Fredrik|last=Svanberg|title=Decolonizing the Viking Age|url=https://books.google.com/books?id=HxdpAAAAMAAJ|year=2003|publisher=Almqvist & Wiksell International|isbn=978-9122020066|access-date=12. januar 2022|archive-date=16. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170716045601/https://books.google.com/books?id=HxdpAAAAMAAJ|url-status=live}}
* {{cite book|last1=Wamers|first1=Egon|title=Insularer Metallschmuck in wikingerzeitlichen Gräbern Nordeuropas. Untersuchungen zur skandinavischen Westexpansion|date=1985|publisher=Karl Wachholtz|location=Neumünster|isbn=978-3529011566}}
* {{cite book|last1=Wamers|first1=Egon|editor1-last=Clarke|editor1-first=H.B.|editor2-last=Mhaonaigh|editor2-first=M. Ní|editor3-last=Floinn|editor3-first=R. Ó.|title=Ireland and Scandinavia in the Early Viking Age|date=1998|publisher=Four Courts Press|location=Dublin|isbn=978-1851822355|pages=37–72|chapter=Insular Finds in Viking Age Scandinavia and the State Formation of Norway}}
* {{cite book|last1=Wawn|first1=M.A.|title=The Vikings and the Victorians: Inventing the Old North in Nineteenth Century Britain|date=2000|publisher=Boydell and Brewer|location=Woodbridge|isbn=978-0859916448}}
{{Refend}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Wiktionary|Viking}}
{{Commonscat|Vikings|Vikingetiden}}
{{Wikisource3|Northmen|Nordboere}}
* [https://web.archive.org/web/20110722065628/http://www.history.com/topics/vikings Vikings] – View videos at The History Channel
* [https://web.archive.org/web/20100920120630/http://copenhagenet.dk/CPH-Vikings.htm Copenhagen-Portal—The Danish Vikings]
* [http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/ BBC: History of Vikings]
* [https://web.archive.org/web/20080106081611/http://www.britannica.com/eb/topic-628781/Viking ''Encyclopædia Britannica'': Viking, or Norseman, or Northman, or Varangian (people)]
* [http://www.lofotr.no/index.asp Borg Viking museum, Norway] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140707061732/http://www.lofotr.no/index.asp |date= 7. juli 2014 }}
* [https://web.archive.org/web/20061109083859/http://www.uib.no/jais/v003/montgo1.pdf Ibn Fadlan and the Rusiyyah, by James E. Montgomery, with full translation of Ibn Fadlan]
* [https://web.archive.org/web/20150711093138/http://archive.museumoflondon.org.uk/RWWC/themes/1295/1288 Reassessing what we collect website—Viking and Danish London] History of Viking and Danish London with objects and images
* Wawm, Andrew, [http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/revival_01.shtml The Viking Revival] – BBC Online, Ancient History in Depth, 17. februar 2011.

{{vikingetid}}
{{autoritetsdata}}
{{god}}

[[Kategori:Vikinger| ]]