Spring til indhold

Øsel

Koordinater: 58°24′N 22°31′Ø / 58.400°N 22.517°Ø / 58.400; 22.517
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Øsel (Saaremaa)
Byvåben
Geografi
Koordinater58°24′N 22°31′Ø / 58.400°N 22.517°Ø / 58.400; 22.517
Areal2.922 km²
Højeste punktViidu Raunamägi  (54 m )
Administration
LandEstland
Saare maakond
Demografi
Folketal32.363 (2020)
Befolknings­tæthed11/km²
Skandinavien (1219)
Kommuner i Saaremaa amt

Øsel (estisk: Saaremaa, svensk: Ösel) er med sine 2.710 km² den største estiske ø. Hele amtet har 31.292 indbyggere (31. december 2021), heraf øen Øsel 29.557 (31. december 2021), og ligger i Østersøen, syd for øen Dagø. Øen har et fladt åbent landskab med de for øen typiske enebærbuske. Amtet er inddelt i tre landkommuner, hvoraf øerne Saaremaa og Muhu i nord og Ruhnu mod syd hver udgør en.

Kuressaare er øens største by. Her ligger en af de bedst bevarede bispeborge i de baltiske lande. Borgen blev påbegyndt i 1200-tallet af Den Tyske Orden.

Der er fra øen Muhu, der er forbundet til Øsel med en dæmning, færgeforbindelse til fastlandet. Der eksisterer planer for en bro til fastlandet, men hvornår disse realiseres, er uvist.

Arkæologiske fund viser, at Øsel har været beboet i mindst 5.000 år. I de gamle norrøne sagaer blev øen kaldt Eysýsla (~ ø-syssel eller ø-provins), det nutidige nordiske navn Øsel udspringer af dette, og øens estiske navn har samme betydning. Øsel lå på en af vikingetidens centrale færdselsruter. Inderst i Riga-bugten ligger Dvinas munding, den ene af to mulige indfaldsporte for skandinaviske vikinger til Rusland og Østeuropa. Via Dvina kunne man ad forskellige ruter nå frem til Dnepr ved Gnezdovo. Sagaerne fortæller om flere sammenstød mellem indbyggerne på Øsel og vikingerne. [1]

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]
  • I Pöide ligger en af Estlands første stenkirker. Kirken blev opført af en tysk ridderorden i det 13. århundrede.
  • Øsel er berømt for sine gamle vindmøller. I dag kan de restaurerede møller besøges ved Angla (5 møller), Metsküla, Kuusnõmme, Ohessaare og på øerne Muhu og Abruka

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]