Spring til indhold

Aminah Cendrakasih

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aminah Cendrakasih
Personlig information
FødtSiti Aminah Rediger på Wikidata
29. januar 1938 Rediger på Wikidata
Magelang, Indonesien Rediger på Wikidata
Død21. december 2022 (84 år) Rediger på Wikidata
Pondok Aren, Indonesien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aminah Cendrakasih (født 29. januar 1938, død 21. december 2022) var en indonesisk skuespillerinde, der er bedst kendt for sit optræden som Lela i tv-serien Si Doel Anak Sekolahan (oversat: Skoleeleven Doel, 1994–2005). I 1955 startede Cendrakasih sin første hovedrolle i Ibu dan Putri (mor og datter) i 1955. Hun har siden medvirket i mere end hundrede spillefilm. I 2012 og 2013 modtog hun livstidspræmie fra henholdsvis Bandung Film Festival og Indonesian Movie Awards.

Liv og gerning

[redigér | rediger kildetekst]

Cendrakasih blev født Siti Aminah i Magelang, Midt-Java i det daværende Hollandsk Ostindien, den 29. januar 1938.[1] Hun er datter af komikeren Husin Nagib og skuespillerinden Wolly Sutinah.[2] I sin barndom flyttede hun til Jakarta.[3] Cendrakasih studerede ved en "Sekolah Kepandaian Putri", dvs en skole, der lærte unge piger færdigheder, der var nødvendige for at styre en husholdning.[1]

Cendrakasih begyndte at optræde i sine teenageår, først på scenen og senere i film. JB Kristanto nævner i sit katalog over indonesiske film hende som medvirkende i S. Waldys Musafir Kelana (Vandreren, 1953).[4] Den indonesiske filmhistoriker Misbach Yusa Biran skriver imidlertid, at Cendrakasih debuterede med spillefilm i Ali Joegos Oh, Ibuku (O, Min mor, 1955).[1] Cendrakasih optrådte derefter i Gambang Semarang (Gambang fra Semarang, 1955) sammen med sin mor. Hendes første hovedrolle var Ibu dan Putri (Mor og datter, 1955), instrueret af Ha van Wu og med Lies Noor som medvirkende.[2] I løbet af de næste fire år optrådte hun i yderligere elleve film,[5] inklusive hovedroller i Taman Harapan (Håbets Have, 1957), Tjambuk Api (Whips af ild, 1958) og Pak Prawiro (Mr. Prawiro, 1958).[1] Efter at have afsluttet Habis Gelap Terbitlah Terang (Efter mørke er der lys, 1959), instrueret af Ho Ah Loke, giftede hun sig med en Betawi-mand og tog en pause fra skuespilleriet.[3][2]

I 1970 vendte Cendrakasih tilbage til skuespillet, først ved at have taget flere tv-roller, før han vendte tilbage til lærredet året efter.[2] Hun optrådte i tres film på ni år, inklusive Hostess Anita (Værtinde Anita, 1971), Aku Tak Berdosa (Jeg har ikke syndet, 1972), Si Doel Anak Modern (Doel det moderne barn, 1976) og Betty Bencong Slebor (Betty den klodsede transvestit, 1978).[1] Hun var også medlem af "Himpunan Seni Budaya Islam" (Forbundet for islamisk kunst og kultur) og Lembaga Kebudayaan Betawi (Betawi Kulturelle Institut).[2]

Cendrakasih forblev meget aktiv i 1980'erne og optrådte i ca. 42 film. Hendes sidste spillefilm i tiåret og hendes sidste spillefilm i 2016 var Lebih Asyik Sama Kamu (Mere interessant med dig, 1989).[2] Hun fortsatte også med at optræde på tv, herunder i serien Rumah Masa Depan (Fremtidens Hus, 1984–1985). Hun opnåede dog sin største berømmelse med serien Si Doel Anak Sekolahan (Skoleeleven Doel, 1994–2005).[2] Regissør og stjerne Rano Karno skrev for hende og filmede hende i rollen som Lela, Doels mor, der ofte omtales som Mak Nyak.[6] I sin bog om serien beskriver Klarijn Loven hendes karakterrolle som givende en positiv skildring af en hjemmegående hustru som et alternativ til den almindelige skildring af mødre som karrierekvinder.[3]

Senere år

[redigér | rediger kildetekst]

Cendrakasih lider af grøn stær, har mistet sit syn og er sengeliggende.[7] Hun modtog en livstidspræmie fra Bandung Film Festival i 2012,[8] og en anden ved 2013 Indonesian Movie Awards. Da Cendrakasih var på hospitalet, blev sidstnævnte pris accepteret af hendes datter Ade Purba Sari.[7]

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Cendrakasih har medvirket i næsten 120 film under sin 50-årige karriere.[5]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e Biran 1979, s. 32.
  2. ^ a b c d e f g Apa Siapa 1999, s. 49.
  3. ^ a b c Loven 2008, s. 79.
  4. ^ Kristanto 2007, s. 29.
  5. ^ a b filmindonesia.or.id, Filmography.
  6. ^ Loven 2008, s. 78.
  7. ^ a b Putra 2013.
  8. ^ Dipa 2012.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Apa Siapa Orang Film Indonesia [What and Who: Film Figures in Indonesia] (indonesisk). Jakarta: Indonesian Ministry of Information. 1999. OCLC 44427179.
  • Biran, Misbach Yusa, red. (1979). Apa Siapa Orang Film Indonesia 1926–1978 [What and Who: Film Figures in Indonesia, 1926–1978]. Jakarta: Sinematek Indonesia. OCLC 6655859.
  • Dipa, Arya (13. maj 2012). "The Mirror Never Lies Dominates Bandung Film Festival". The Jakarta Post. Arkiveret fra originalen 2. juli 2016. Hentet 29. januar 2020.
  • "Filmografi Siti Aminah" [Siti Aminah Filmography]. filmindonesia.or.id (indonesisk). Konfiden Foundation. Arkiveret fra originalen 2. juli 2016. Hentet 2. juli 2016.
  • Kristanto, JB, red. (2007). Katalog Film Indonesia 1926–2007. Jakarta: Nalar. ISBN 978-979-26-9006-4.
  • Loven, Klarijn (2008). Watching Si Doel: Television, Language, and Culture Identity in Contemporary Indonesia. Leiden: KITLV Press. ISBN 9789067182799.
  • Putra, Rama Narada (27. maj 2013). "Air Mata Iringi Penghargaan untuk Aminah Cendrakasih" [Tears Accompany Award for Aminah Cendrakasih]. Okezone.com (indonesisk). Arkiveret fra originalen 5. marts 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Aminah_Cendrakasih&oldid=11531157"