Anna Politkovskaja
Anna Politkovskaja | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Ганна Степанівна Мазепа, Анна Степановна Мазепа 30. august 1958 New York City, USA |
Død | 7. oktober 2006 (48 år) Moskva |
Gravsted | Trojekurovskoje-kirkegården |
Ægtefælle | Aleksandr Vladimirovitj Politkovskij |
Barn | Vera Politkovskaja[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Moskvas universitets journalistiske fakultet (til 1980) |
Medlem af | Novaja gaseta |
Beskæftigelse | Menneskerettighedsaktivist, aktivist, fredsaktivist, journalist, forfatter, digter |
Fagområde | Science of journalism[2] |
Arbejdsgiver | Novaja gaseta (fra 1999), Megapolis-ekspress (til 1994), Obsjtjaja gaseta (1994-1999), Isvestija (1982-1993) |
Kendte værker | Putins Rusland – når magt korrumperer, A Small Corner of Hell. Dispatches from Chechnya[3] |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | John Aubuchon Press Freedom Award, Artyom Borovik-pris (2001), Daniel Pearl Award[4] (2007), Geschwister-Scholl-prisen (2007), Olof Palme-prisen (2004) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anna Stepanovna Politkovskaja (russisk: Анна Степановна Политковская, tr. Anna Stepanovna Politkovskaja; født 30. august 1958 i New York City, USA, død 7. oktober 2006 i Moskva, Den Russiske Føderation) var en uafhængig russisk journalist. Hun var stærkt systemkritisk, og havde gentagne gange kritiseret Ruslands overtrædelser af menneskerettighederne.
Anna Politkovskaja afsluttede sin journalistuddannelse på Moskvas statsuniversitet i 1980. Hun var indtil sin død korrespondent på den halvugentlige avis Novaja Gazeta i Moskva. Hun var især kendt for sin dækning af de to krige i Tjetjenien 1994-1996 og 1999-.
Hun blev efter eget udsagn forgiftet på vej til Tjetjenien, hvor hun skulle dække terrorangrebet i Beslan, hvor tjetjenske terrorister havde taget over 1000 gidsler til fange. Trods alvorlige symptomer kom hun sig, mens vicechefdirektøren på Novaja Gazeta, der ledsagede hende, døde af forgiftningen.
Politkovskaja har fået flere internationale priser, herunder fra PEN og Amnesty International. I 2005 fik hun den svenske Olof Palme Pris for sin kamp for menneskerettigheder i Rusland.
Hun blev skudt 7. oktober 2006 omkring kl. 02:30 (dansk tid) i en beboelsesejendom i Moskva. Ved siden af hendes lig, der blev fundet i en elevator, fandt man en pistol og fire kugler.
Udgivelser
[redigér | rediger kildetekst]- Putins Rusland – når magt korrumperer, Høst & Søn 2005, ISBN 87-638-0135-3
- Russisk dagbog, Høst & Søn 2007, ISBN 978-87-638-0633-6
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- Kvinden Kreml frygter, Politiken 26. marts 2005 Arkiveret 26. september 2007 hos Wayback Machine
- Kritisk russisk journalist skudt, Politiken 7. oktober 2006
- Myrdet journalist kendte truslen, Politiken 7. oktober 2006