Spring til indhold

Anne Marie Ejrnæs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anne Marie Ejrnæs
Født21. oktober 1946 (78 år)
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserBeatrice-Prisen (1992),
Dansk Litteraturpris for Kvinder (1990) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anne Marie Ejrnæs (døbt Anne Marie Møllgård Hansen) (født 21. oktober 1946 i København) er en dansk skønlitterær forfatterinde og oversætter af børne- og ungdomslitteratur. Anne Marie Ejrnæs blev den 1. august 1965 gift med sin gymnasielærer i fransk Kresten Ejrnæs. Anne Marie Ejrnæs, der som datter af lærer Frode Møllgaard Hansen og lærerinde Astrid Grangaard Olesen opvoksede i et lærerhjem i en lille stationsby i Sydøstsjælland, blev student fra Køge Gymnasium i 1966 og sidenhen bosatte sig i Zambia fra 1971 til 1973. Efterfølgende blev hun i 1977 mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet på et speciale om imperialismeteori og afrikansk litteratur. Anne Marie Ejrnæs var ganske aktiv i Rødstrømpebevægelsen og hendes debut som forfatterinde i 1979 med romanen Karen og Sara er – i lighed med den efterfulgte roman Når du strammer garnet i 1981 – tidstypisk præget af 1970'ernes samfundsdiskussioner om kvindelig emancipation, alternative livsformer og politisk engagement. Sideløbende foretog Anne Marie Ejrnæs rejser i Malawi, Tanzania, Zaïre, Senegal og Marokko, hvilket i 1983 ledte videre til hendes udgivelse af den skønlitterære roman Ravnen, hvis emnefelt er kulturmødet og konfrontationen med det eksotiske afrikanske kontinent – set gennem synsvinklen af en ung kvinde, der søger sin forsvundne afrikanske mand. I sit efterfølgende forfatterskab har Anne Marie Ejrnæs udviklet en enestående form for impressionistisk stil med unik legemliggørelse i skildringen af følelser, oplevelser og relationer mellem mennesker. Som forfatterinde er det Anne Marie Ejrnæs' styrke at bemestre portrætkunsten og udforskningen af kvindepsyken under forskelligartede kulturhistoriske, antropologiske og geografiske omstændigheder.

Litteraturpriser

[redigér | rediger kildetekst]

Legater og tilsvarende

[redigér | rediger kildetekst]
  • Afrika – Litteratur og samfund (faglitteratur, 1977)
  • Turen (novelle, 1978)
  • Karen og Sara (debutroman, 1979)
  • Når du strammer garnet (roman, 1981)
  • Ravnen (kvinderoman, 1983)
  • Kampen for selvfølelse (novelle, 1985)
  • Som svalen (roman om forfatterinde Thomasine Gyllembourgs liv, 1986)
  • Kvindernes nat (historisk roman, 1988)
  • Sneglehuset (slægtsroman, 1991)
  • Dea (radioroman, 1993)
  • Thomas Ripenseren (historisk roman, 1996)
  • Theas færd (selvstændig fortsættelse af slægtsromanen Sneglehuset, 1999)
  • At få form (fortællinger om historiske kærlighedsforhold mellem lærer og elev, 2003)
  • Tilde i Tuse (roman, 2006)
  • Bhakti (dobbeltbiografisk roman, 2011)
  • Sent (fortællinger om blandt andre Thit Jensen, 2015)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]