Alexandra Land
Alexandra Land (russisk: Земля Александры, Zemlya Aleksandry) er en stor ø beliggende i Franz Josefs Land i Arkhangelsk oblast i Rusland. Fraset Victoria Island er det den vestligst beliggende ø i Franz Josef Øhavet.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Det højeste punkt på øen, 382 m, er toppen af Kupol Lunny (Купол Лунный) "Månekuplen", en stor iskuppel der dækker det meste af den vestlige del af øen.[1] I den vestlige ende af den vestlige isdækkede område ligger Nordenskiölds gletsjer[2], andre gletsjere på øen er Worcester-gletsjeren[3] og Payers gletsjer. Den nordlige del af øen er isfri og dens østlige ende danner en halvø, der strækker sig sydpå, Polyarnykh Letchikov-halvøen.[4] Denne halvø er dækket af Kupol Kropotkina (Купол Кропоткина), en mindre iskuppel.[5] Der er tre store vandhuller på øen, herunder Utinoye (Andedammen) og Ledyanoye (Isdammen).
Dezhnev Bugten (Zaliv Dezhneva) ligger mellem den vestlige del af øen og Polyarnykh Letchikov-halvøen. Cape Thomas (Mys Tomasa) er den sydligste forbjerg af halvøen. Cambridge-kanalen (Proliv Kambritch) er et bredt sund mellem Alexandra Land og Zemlya Georga.
I den sydlige ende denne ø har to kapper, der peger mod sydvest på den sydligste kyst: Kap Lofley og Kap Ludlow. Kap Mary Harmsworth, der peger mod vest, er det vestligste punkt i selve Franz Josefs Land.
Økologi
[redigér | rediger kildetekst]Isbjørnen, Ursus maritimus, findes på Alexandra Land. Isbjørne i denne region er i lighed med andre arktiske subregioner genetisk adskilte fra andre isbjørnesubpopulationer i forskellige arktiske subregioner.[6]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Alexandra Land er opkaldt til ære for Storfyrstinde Alexandra Pavlovna af Rusland (1783-1801), som blev ærkehertuginde af Østrig efter hendes ægteskab med ærkehertug Joseph Østrigs, palatin af Ungarn.
Den russiske navigator Valerian Albanov af Svyataya Anna nåede Kap Mary Harmsworth i Alexandra Land i 1914 efter hans prøvelser i polarisen. Cape Mary Harmsworth blev opkaldt efter Alfred Harmsworths kone Mary. Alfred Harmsworth, medlem af Royal Geographical Society, var hovedsponsor for Jackson-Harmsworths polarekspedition i 1894 til Franz Josefs Land.
Under 2. verdenskrig etablerede tyskerne en meteorologisk station på øen, kaldet Schatzgräber ("Skattegraver"). De fleste af medlemmerne blev ramt af trikiner efter at have spist råt isbjørnekød. De overlevende blev evakueret og projektet opgivet.[7][8]
Nagurskaja er en russisk base, beliggende på øen ved 80 ° 49'N 47 ° 25'E, på stedet af den tidligere meteorologiske station. Den blev opkaldt efter pioner pilot Jan Nagórski og har fungeret som en af de vigtigste meteorologiske stationer i området under den kolde krig. Denne base har en 1.500 m lang snelandingsbane. Et Antonov An-72 fragtfly brød sammen under landingen i Nagurskoye den 23. december 1996.
Alexandra Land er også hjemsted for Nagurskoye militærbase, Ruslands nordligste militærbase.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Kupol Lunny". Mapcarta. Hentet 6. oktober 2016.
- ^ "Alexandra Land - Franz-Joseph-Land". Franz-Joseph-Land Info. Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 8. oktober 2016.
- ^ "Popular Science Monthly/Volume 55/September 1899/Scientific Literature". Wikisource. Hentet 11. oktober 2016.
- ^ "Poluostrov Polyarnykh Letchikov". Mapcarta. Hentet 6. oktober 2016.
- ^ Kupol Kropotkina, Russia - Geographical Names
- ^ C. Michael Hogan (2008) Polar Bear: Ursus maritimus, Globaltwitcher.com, ed. Nicklas Stromberg Arkiveret 24. december 2008 hos Wayback Machine
- ^ Warnes, Indra (22. oktober 2016). "Secret NAZI ice-base ordered by Adolf Hitler discovered in Arctic". The Express. Hentet 22. oktober 2016.
- ^ Dege, Wilhelm (2003). War North of 80: The Last German Arctic Weather Station of World War II. Oversat af William Barr. University of Calgary Press. ISBN 1-55238-110-2.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Valerian Albanov, In the Land of White Death ISBN 9780679783619