Spring til indhold

Blåsyre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Blåsyre
Generelt
Systematisk navn Hydrogencyanid
Andre navne Blåsyre, cyanbrinte, hydrogencyanid
Molekylformel HCN
Molmasse 27.03 g/mol
Fremtræden Farveløs eller blegblå gas
CAS nummer [74-90-8]
PubChem 768
SMILES C#N
Egenskaber
Massefylde 0.687 g/cm3
Opløselighed i vand Fuldstændig opløselig
Smeltepunkt -13.4 °C
Kogepunkt 25.7 °C
Syrestyrkekonstant (pKa) 9.21
Viskositet 0.201 cP
Struktur
Dipolmoment 2.98 D
Termokemi
Std entalpi af
forbrænding
ΔcHo298
-24.6 kJ/g
Sikkerhed
EU klassifikation Yderst brandfarligt (F+) Meget giftigt (T+) Skadeligt for miljøet (N)
NFPA 704
R-sætninger R12, R26, R27, R28, R32
S-sætninger S1, S2, S7, S9, S13, S16, S28, S29, S45
Flammepunkt 17.78 °C
Selvantændelses-
temperatur
538 °C
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN. Blåsyre er en farveløs, yderst giftig og flygtig substans, som har kogepunkt lige over stuetemperatur, ved 26 °C. Den har en svag duft af bitre mandler, som nogle mennesker ikke er i stand til at lugte. Blåsyre er en svag syre, som ioniseres i vand og danner cyanidioner, CN-. Salte af blåsyre kaldes cyanider. HCN er et vigtigt startmolekyle i syntesen af mange biologiske molekyler, som f.eks. polymerer og lægemidler.

Kemiske reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Cyanidioner kan adderes til ketoner, hvorved der dannes cyanohydriner. Denne reaktion foregår ved syntesen af aminosyrer, bl.a. den essentielle aminosyre methionin.

HCN kan også adderes til alkener, hvorved der dannes nitriller. Denne reaktion kaldes hydrocyanering.

Forekomst og anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]

Frugter der har kerner, såsom kirsebær, abrikoser, bittermandler og æbler, indeholder små mængder af cyanohydriner, som f.eks. mandelonitril, hvorfra der langsomt frigives blåsyre.[1][2]

Blåsyre anvendes bl.a. til insektgifte (f.eks. Zyklon B), sprængstoffer, maling og, i USA ved udførelsen af dødsstraf i gaskammer.

Nogle tusindben frigiver blåsyre som forsvarsmekanisme.[3] Dette er også tilfældet for nogle insekter. Der findes HCN i udstødnings-, tobaks- og brænderøg, og i røg fra afbrænding af kvælstof-holdige plasticforbindelser.

Anvendelse i kemisk krigsførelse

[redigér | rediger kildetekst]

En blåsyrekoncentration på få hundrede ppm i luft vil slå et menneske ihjel i løbet af få minutter.[4] Giftigheden skyldes cyanidionen, der forhindrer den cellulære respiration. Mest kendt som middel i kemisk krigsførelse er blåsyre nok under navnet Zyklon B, der blev brugt af Hitlers nazi-regime til udryddelsen af jøder og politiske modstandere under 2. verdenskrig.

  1. ^ J. Vetter (2000). "Plant cyanogenic glycosides". Toxicon. 38: 11-36. doi:10.1016/S0041-0101(99)00128-2.
  2. ^ D. A. Jones (1998). "Why are so many food plants cyanogenic?". Phytochemistry. 47: 155-162. doi:10.1016/S0031-9422(97)00425-1.
  3. ^ M. S. Blum, J. P. Woodring (1962). "Secretion of Benzaldehyde and Hydrogen Cyanide by the Millipede Pachydesmus crassicutis (Wood)". Science. 138: 512-513. doi:10.1126/science.138.3539.512.
  4. ^ Chang, Raymond (2004). Chemistry (8th udgave). McGraw-Hill. s. 879. ISBN 0-07-111318-5.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]