Spring til indhold

Bruger:NiceGuy152/Sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side er en Wikipediabrugers private sandkasse til at afprøve redigeringsrelaterede ting. Rettelser fra andre er ikke nødvendigvis velsete - spørg på diskussionsiden.

ENGLISH: This page is a Wikipedia user's private sandbox to use to test and try editing related stuff. Corrections from other people may be frowned upon - ask on the talkpage (danish: diskussion).


lalala

For henvisninger og noter se: Phil Collins, Slaget om Midway, Slayer, USA (uddybende artikler). Manglende kilde: tast {{kilde mangler}} og lang bindestreg – laves ved &ndash med et semikolon efter.

Oversættes

[redigér | rediger kildetekst]

Superman

[redigér | rediger kildetekst]
Superman
Dansk navn Superman
Udgiver DC Comics
Første optræden "Action Comics" #1 (Juni 1938)
Første danske optræden Superman gjorde sin entre i Danmark i ugebladet Familie-Journalen nr.39/1940.
Skabt af Jerry Siegel
Joe Shuster
Data
Civile identitet Clark Joseph Kent (født Kal-El)
Status Aktiv
Tilknytning Justice League of America
Tidligere tilknytninger The Legion of Superheroes
Kendte alias Kryptons sidste søn, Manden af stål
Kendte slægtninge Lois Lane (kone), Jor-El (fader, afdød), Lara (moder, afdød), Jonathan Kent (adoptivfar, afdød), Martha Kent (adoptivmor, afdød), Seyg-El (farfar, afdød), Zor-El (onkel, afdød), Alura (tante, afdød), Kara Zor-El (Supergirl, kusine), Superboy (Kon-El/Conner Kent, klon delvist baseret på Supermans DNA)
Evner/Kræfter flyveegenskaber, usårlighed, superånde, superhørelse, superfart, superstyrke, røntgensyn, mikroskopsyn, infrarødt syn, varmesyn

Superman (engelsk for overmenneske) er en amerikansk tegneseriefigur fra det amerikanske forlag DC Comics. Han optrådte første gang i bladet Action Comics nr. 1 i juni 1938 og betragtes generelt som den første figur med de egenskaber, der kendetegner den moderne superhelt. Figuren blev skabt i 1932 af Joe Shuster og Jerry Siegel for forlaget National Comics (det nuværende DC Comics), og har efterfølgende optrådt i diverse radioføljetoner, tvserier, film, og videospil.

Superman blev født som Kal-El på planeten Krypton. Som spæd blev han af sin far, videnskabsmanden Jor-El, sendt til jorden i en raket, få øjeblikke før Krypton eksploderede. Raketten landede uden for byen Smallville i staten Kansas, USA, hvor Kal-El blev opdaget og adopteret af det barnløse ægtepar Jonathan og Martha Kent, der gav ham navnet Clark Kent. De gav ham en god opvækst og en moralsk rettesnor for livet. Efterhånden som han voksede op, opdagede han sine overmenneskelige kræfter og besluttede sig for at bruge dem til at hjælpe andre. Ved at optræde i et kostume holder han sin identitet som Clark Kent hemmelig. Som voksen flyttede Superman til storbyen Metropolis, hvor han i sin hemmelige identitet arbejder som journalist på avisen Daily Planet sammen med Lois Lane, som han gennem tiden har haft et romantisk forhold til. I den nuværende udgave af tegneserien er Lois og Clark gift.

Med den succes hans eventyr har haft, har Superman hjulpet med at skabe superhelte genren og etablerer dens vigtighed indenfor amerikanske tegneserier [1] Superman bliver i mange kredse anset som en af de mest berømte og populære tegneserie superhelte igennem tiderne, [2] og et amerikansk kultur ikon.[3][4][5][1]

Mens han, i mindre skønne termer, bliver kaldt the big blue Boy Scout (dk: den store blå spejderdreng) af nogle af hans superhelte kollegaer, [6] så benævnes Superman som Manden af stål og Kryptons sidste søn af offentligheden i tegneserieverdenen. De medvirkende i Supermans verden og Supermans kræfter er langsomt blevet udvidet i løbet af årene. Supermans baggrundshistorie er blev ændret for at tillade eventyr som Superboy, og andre overlevende fra Krypton blev opdaget, heriblandt Supergirl og Krypto Superhunden. Herudover er Superman blevet licenseret og adapteret til andre medier, fra radioen til tv og film. Filmen Superman Returns blev udgivet i 2006, og blev en kassesucces som overgik forventningerne.[7] Figuren er blevet ombygget og opdateret, senest i 1986. John Byrne genskabte karakteren med reducerede kræfter og færre af de medvirkende, hvilket tiltrak en del medie opmærksomhed. Tegneserien tiltrak sig igen pressedækning i 1990erne med Supermans død, et handlingsforløb hvor helte for en kort stund blev dræbt.

Superman har også fascineret lærde som kulturelle teorister, kommentatorer og kritikere der har undersøgt figurens indvirkning og rolle i Amerika og resten af verden. Umberto Eco diskuterer de mytologiske kvaliteter af figuren i starten af 1960erne, og Larry Niven har overvejet implikationerne af et seksuelt forhold figuren ville kunne have med Lois Lane.[8] Rettighederne til figuren har ofte været et stridspunkt, og Siegel og Shuster har to gange anlagt sagmål for at få lovmæssig ejerskab over Superman igen. Ophavsretten er i øjeblikket bestridt grundet ændringer i copyright love der tillader at Siegels kone og datter har krav på en del af copyrighten, en ændring som DCs moderselskab Warner Bros. bestrider. I Danmark udgives Superman for tiden af Egmont Serieforlaget.

Udgivelses historie

[redigér | rediger kildetekst]

Skabelse

[redigér | rediger kildetekst]

Jerry Siegel og Joe Shuster skabte først en skaldede telepatisk fjende som øsnkede sig verdensherredømme. Han optrådte først i en kort historie Supermans herredømme fra Science Fiction #3, et science fiction FANZINE som Siegel udgav i 1933.[9] Siegel omskrev figuren i 1933 som en helt, med lidt eller ingen lighed til hans fjendske navnebror, og påbegyndte et korstog på seks-års for at finde en udgiver. Med titlen Supermanden, tilbød Siegel og Shuster historien til forlaget Consolidated Book publishing, som havde udgivet en 48 sider sort og hvid tegneserie med titlen Detective Dan: Secret Operative nr. 48. Selvom de modtog et opmuntrende brev, så udgav Consolidated aldrig indenfor tegneserie markedet igen. Shuster tog dette personligt og ødelagde alle siderne af historien og pånær forsiden som kun overlevede fordi Siegel reddede den fra flammerne. Siegel og Shuster har begge meddelt at denne version af figuren var sammenlignelig med Slam Bradley, en figur parret skabte i 1937 til den første udgave af Detective Comics.[10]

I 1934 havde parret endnu engang genskabt figuren. Han blev mere en helt i den mytologiske tradition, inspireret af sådanne karaktere som Samson og Herkules,[11] som ville rette fejlene i Siegel og Shusters tid, kæmpe for social lighed og mod tyrani. Det var på dette tidspunkt at kostumet blev introduceret, Siegel genkaldte senere at de skabte en slags kostume og lad os give ham et stort S på brystet, og en kappe, gøre ham så farverig som vi kan og så udpræget som vi kan.[12] Designet var baseret på kostumer som blev båret af figure i det ydre rum SETTINGS udgivet i PULP magasiner, så vel som tegneserie striber som f.eks. Lynet[13] og til dels baseret på de traditionelle stærkmands cirkusdragter.[12][14] Omend det er blevet bemærket at kappen er væsentlig forskellig fra den Viktorianske tradition, Gary Engel beskrev den som værende uden precedens i populær kultur i Superman at Fifty: the Persistence of a Legend (Superman ved halvtres: vedholdenheden af en legende.[15] Underbukserne over strømpebukserne var snart etableret som grundlaget for mange fremtidige superhelte kostumer. Denne tredje udgave af figuren fik overmenneskelige egenskaber, denne gang dog af en fysisk karakter til forskel fra de mentale kræfter af den onde Superman.[12]

Om end de på nuværende tidspunkt var ved at sælge deres materiale til tegneserie forlæggere, heriblandt Malcolm Wheeler-Nicholsons National Allied Publishing, besluttede parret at deres karakter skulle figurerer i tegneserie stribe format, i stedet for det noget længere tegneserie hæfte format som var ved at etablere sig på det tidspunkt. De tilbød det til både Max Gaines, som sagde takkede nej, og til United Features Syndicate, som udtrykte interresse i begyndelsen men valgte tilsidst at afvise striben i et brev dateret 18. februar 1937. Imidlertidig, som Les Daniels beskriver med ordene "i en utrolig omstændelig udvikling" endte Max Gaines endte med at placere strippen som hoved strippe i Wheeler-Nicholsons nye publikation Action Comics. Vin Sullivan, redaktør af den nye bog, skrev til parret og bedte dem om at udforme strippen til at passe i tegneserie bogs formatet, og krævede otte paneler per side. Derimod valgte Siegel og Shuster at ignorere dette, og ved hjælp af deres egen erfaring og ideer skabte de side layout. Desuden blev det også Siegel som valgte det billede som skulle bruges til forsiden af Action Comics #1, Supermans første optræden, udgivet i Juni, 1938.[16]

Udgivelse

[redigér | rediger kildetekst]

Supermans første optræden var i Action Comics #1, i 1938. Året efter i 1939, blev en serie i Supermans navn udgivet. Det første nummer gengav hovedsageligt eventyr som var blevet trykt i Action Comics, men på trods af dette opnåede bogen større salgstal.[17] 1939 blev også året hvor New York World's Fair Comics blev udgivet og i sommeren 1942 skiftede dette magasin navn til World's Finest Comics. Fra og med det 7. nummer af All Star Comics begyndte Superman at gøre nogle tilfældige optrædener, i dette tilfælde som gæsteoptræder for at etablere hans æresmedlemskab i Justice Society of America.[18]

Til at begynde med leverede Jerry Siegel og Joe Shuster historien og billederne for alle udgivet tegneseriestriber. Imidlertidig begyndte Shusters syn at forringes og det voksende antal optrædender udgjorde en forøgelse i arbejdsbyrden. Dette medførte at Shuster skabte et studio til at hjælpe med produktionen af billederne,[17] om end han insisterede på at tegne ansigtet på hver eneste Superman som studioet lavede. Udenfor studioet, begyndte Jack Burnley at levere forsider og historier i 1940.[19] Wayne Boring, som til at begynde med var ansat i Shusters studio begyndte at arbejde for DC for sig selv i 1942, og leverede sider til både Superman og Action Comics.[20]

Historieskrivningen blev også delt. I slutningen af 1939, fik et nyt redaktionelt hold kontrol over figurens eventyr. Whitney Ellsworth, Mort Weisinger og Jack Sciff blev hentet ind efter Vin Sullivans afgang. Dette nye redaktionelle hold bragte Edmond Hamilton, Manly Wade Wellman og Alfred Bester, som alle var etablerede science fiction forfattere.[21]

I 1943, blev Jerry Siegel hvervet til hæren ved en speciel festlighed og hans pligter i den forbindelse medførte et fald i bidrag. Don Cameron og Alvin Schwartz sluttede sig til forfatterstaben, Schwartz gik sammen med Wayne Boring med at arbejde på Superman tegneseriestriben som var blevet søsat af Siegel og Shuster i 1939.[20]

I 1945 fik Superboy sin debut i More Fun Comics #101. Figuren flyttede til Adventure Comics i 1946 og hans eget blad Superboy blev lanceret i 1949. I løbet af 1950erne blev Supermans ven Jimmy Olsen (eng:Superman's pal Jimmy Olsen) (1954) og Supermans kæreste Lois Lane (eng:Superman's girlfriend Lois Lane) (1958) lanceret. Inden 1974 blev disse titler samlet til bladet Superman familie (eng:Superman Family), om end serien blev stoppet i 1982. I 1986 blev der truffet en beslutning om at restrukture det fiktionelle univers som Superman figuren beboede sammen med andre DC univers figurer. Dette medførte udgivelsen af Hvad skete der med morgendagens mand (eng: Whatever Happened to the Man of Tomorrow), en historie i to dele skrevet af Alan Moore med tegninger af Curt Swan, George Perez og Kurt Schaffenberger.[22] Historien blev udgivet i Superman #423 og i Action Comics #583 og præsenterede hvad Les Daniels bemærker som "en følelse af tab som fansene måske kunne have oplevet hvis dette faktisk havde været den sidste Superman historie."[23]

Superman blev relanceret af forfatter og tegner John Byrne, i begyndelsen med den limited series Manden af stål (eng: the Man of Steel) (1986). 1986 var også året hvor World's Finest Comics blev stoppet og Superman bladet blev omdøbt til Supermans eventyr (eng:Adventures of Superman). Et andet oplag af Superman blev lanceret i 1987 og fortsatte indtil 2006. Bladets ophør medførte at Supermans eventyr (eng:Adventures of Superman) vendte tilbage til titlen Superman. Superman: Manden af stål (Superman: the Man of Steel) løb fra 1995 til 1999. I 2003 blev Superman/Batman lanceret, såvel som titlen Superman: fødselsret (eng:Superman: Birthright), der udkom som limited series. To år efter, i 2005 blev All Star Superman udgivet og Superman fortrolig (eng:Superman Confidential) blev lanceret i 2006.

Indflydelser

[redigér | rediger kildetekst]

En indflydelse på de tidlige Superman historier er Depressionen. Skaberne Shuster og Siegels venstre-orienterede synsvinkel afspejles i de tidlige handlinger. Superman påtog sig rollen som social aktivist, hvor man kæmpede mod den uhæderlige forretningsman og politiker og ødelagde nedslidte ejendomskomplekser.[24] Den tegneserieforskeren Roger Sabin ser dette som en afbildning af "den liberale idealisme af Franklin Roosevelts New Deal", hvor Shuster og Siegel til at begynde med skildrede Superman som forkæmper i en række sociale sager.[25] I senere Superman radio programmer fortsatte figuren med at tage kampen op mod lignende sager, hvor han f.eks. kæmpede mod en version af KKK i en radioudsendelse i 1946.[26][27]

Siegel bemærkede selv at de mange mytologiske helte som eksisterede i mange kultures traditionerne havde en indflydelse på figuren, inklusiv Hercules og Samson.[12] Scott Bakutman har også set figuren som "en værdig efterfølger til Lindhberg ... (og) også ... til Babe Ruth", og er også repræsentativ af USAs engagement til "fremskridt og det 'nye'" gennem han "usårlige krop ... på hvilken historie ikke kan indridses."[28] Ydermere, givet det faktum at Siegel og Shuster var kendt for at være fans af pulp science fiction,[9] er det blevet foreslået at en anden indflydelse kunne have været Hugo Danner. Danner var hovedfiguren i novellen Gladiator af Philip Wylie, og besidder de samme kræfter som den tidlige Superman (sammen med mange andre pulp figure fra 20erne og 30erne).[29]

Fordi Siegel og Shuster begge var Jøder, har nogle overvejet om deres kreation var indflueret af Moses,[30][31] og andre jødiske indflydelser. Supermans kryptoniske navn, Kal-El, ligner the Hebræaiske ord ??-??, som betyder Guds beholder.[32] Endelsen el, som betyder Guds,[33] findes også i navnene på engle (f.eks. Gabriel, Ariel; flyvende menneskelignende væsner på de godes side med overmenneskelige kræfter. Jødiske legender om Golemen er blevet citeret for at være en sammenligning værd.[34] En Golem er et mytiks væsen skabt til at beskytte og tjene de forfulgte jøder fra det 16. århundrede Prag og senere genoplivet i populært kultur i reference til deres lidelser påført af Nazisterne i Europa igennem 1930erne og 1940erne. Superman bliver ofte set som en analogi til Jesus, som værende en frelser for menneskeheden.[31][34][25][35]

Mens begrebet Superman (overmenneske) oprindeligt blev dannet af Friedrich Nietzsche, så er det uklart i hvor høj grad Nietzsche og hans idealer har indfluerede Siegel og Shuster.[31] Les Daniels har spekuleret hvorvidt "Siegel samlede udtrykket op fra andre science fiction forfattere som havde brugt begrebet løst", yderligt bemærket at "hans koncept er husket af hundrede af millioner som måske knapt vidste hvem Nietzsche er."[12] På den anden side er det blevet argumenteret at Siegel og Shuster "ikke kunne have været uvidende om en ide som ville dominere Hitlers National Socialisme. Konceptet var bestemt meget omdiskuteret."[36] Det er også blevet argumenteret at på mange måde er Superman og Overmennesket diametrale modsætninger til hinanden..[30] Nietzsche forestillede sig overmennesket som et menneske som havde overskredet grænserne af samfund, religion og konventionel moral men stadigvæk værende fundamental menneskelig. Superman, om end et rumvæsen begavet med utrolige kræfter, vælger at ære menneskelige moral og sociale sæder og skikke. Nietzsche forestillede sig det perfekte menneske som værende i stand til at sætte sig ud over moral; Siegel og Shuster forestillede sig det perfekte menneske, som én der overholdte en højere standard af disse.[37]

Siegel og Shuster har selv diskuteret forskellige indflydelser som har haft en indvirkning på deres figur. Begge var ivrige læsere, og denne kærlighed for læsning, specielt science fiction hjalp med at præge deres venskab. Siegel har nævnt John Carter historierne som en indflydelse: "Carter var i stand til at hoppe over store afstande fordi planeten Mars var mindre end jorden, og han havde stor styrke. Jeg visualiserede planeten Krypton som en enorm planet, meget større end jorden".[38] I deres ungdom, var parret også ivrige samlere af tegneserie striber, hvor de klippede stribberne fra aviserne, med Winsor McKays Lille Nemo til at indfyre deres forestillingsevne og fantasi.[39] Shuster har nævnt de kunstnere som har spillet en vigtig rolle i udviklingen af hans egen stil, mens stadigvæk at bemærke en større indflydelse: "Alex Raymond og Burne Hogarth var mine idoler &ndash også Milt Caniff, Hal Foster , og Roy Crane. Men filmene var den største indflydelse på vores fantasi: specielt filmene af Douglas Fairbanks senior."[40] Fairbanks rolle som Robin Hood var bestemt en inspiration, Shuster indrømmer at have baseret Supermans kropsstilling på scener fra filmen.[41] Filmene indfluerede også historiefortællingen og side layoutet,[42] mens byen Metropolis blev navngivet til ære for Fritz Lang filmen af samme navn.[38]

[redigér | rediger kildetekst]

Som en del af den aftale som gjorde at Superman blev udgivet i Action Comics, solgte Siegel og Shuster rettighederne til firmaet mod betaling af $130 og en kontrakt om at leverere udgiveren med materiale.[43][44] The Saturday Evening Post rapportede i 1940 at parret årligt fik $75.000 hver, en brøkdel af National Comics Publications' millioner i profit fra Superman.[45] Siegel og Shuster genforhandlede deres aftale men bitterhed mellem parterne blev tilbage og i 1947 lagde Siegel og Shuster sag an for at få gjort deres 1938 kontrakt ugyldig og genetablere deres ejerskab og immaterialle rettighed over figuren Superman. Parret sagsøgte også Detective samme år om rettighederne til Superboy, som de hævdede var en separat kreation som Detective havde udgivet uden deres tilladelse. Detective fyrede dem umiddelbart efter og fik deres byline fjernet fra historierne, hvilket medførte en retssag som endte i 1948, da en New York Højesteret dømte at kontrakten fra 1938 skulle holdes i hævd. Dog fik de tilkendt rettighederne over Superboy ved en kendelse af dommer J. Addison Young. En måned efter Superboy afgørelsen blev de to sider enige om et forlig. Detective betalte Siegel og Shuster $94.000 for rettighederne til Superboy. Parret tilkendegav også i skrift at firmaet havde ejerskab over Superman, og påtegnede at de havde rettighederne over "alle andre former for reproduktion og præsentation, hvorvidt eksisterende eller skabt herefter",[46] men DC nægtede at genansætte dem.[47]

I 1973 forsøgte Siegel og Shuster igen at lægge sag an om ejerskabet over Superman, denne gang baseret på Copyright vedtægten fra 1909, som tilkendegiver at copyright bevilges for 28 år men tillader en fornyelse på 28 år mere. Deres argument var at de havde bevilget copyright rettighederne til DC for ikke mere end 28 år. Igen tabte parret denne kamp, både i distriktrettens kendelse den 18. oktober 1973 og ved appelrettens kendelse fra 5. december 1974.[48]

I 1975 efter nyhedsreportager om deres forarmede eksistens, gav Warner Communications Siegel og Shuster livstidspensioner på $20.000 om året og sygesikring. Jay Emmett, daværende administrende vicepræsident af Warner, blev citeret i New York Times for at have sagt: "Der er ingen juridisk forpligtigelse, men jeg føler at der er en moralsk forpligtigelse på vores vegne."[45] Desuden, skulle enhver medie produktion som indeholdte Superman karakteren indeholde kildeangivelsen "Superman skabt af Jerry Siegel og Joe Shuster".[44]

Jerry Siegel, sammen med konen Joanne og datteren Laura i 1976. Joanne og Laura Siegel søgte et ophør af copyright på vegne af Jerry Siegels del af copyrighten på Superman i 1999.

Året efter dette forlig, 1976, blev copyrightperioden forlænget igen, denne gang for 19 år mere til en total længde på 75 år. Imidlertidig blev der denne gang indsat en klasul i forlængelsen der tillod en skaber om at generhverve deres værk, afspejlende de argumenter Siegel og Shuster havde gjort i 1973. Den nye vedtægt blev indført i 1978 og tillod et generhvervningsperiode i en periode baseret på den tidligere copyright periode på 56 år. Dette betød at copyrighten på Superman kunne generhverves mellem 1994 og 1999, baseret på den oprindelige publikeringsdato som var 1938. Fordi Jerry Siegel døde i januar 1996 søgte hans kone og datter et ophør af copyrighten i 1999. Selvom Joe Shuster døde i juli 1992, var ingen ophør af copyright blevet ansøgt på baggrund af hans bo.[49]

I 1998 blev copyrighten forlænget igen, med Sonny Bono Copyright Periode Forlængelsesvedtægten. Denne gang blev copyrightperioden forlænget til 95 år, med yderlig mulighed for at generhvervning. I januar af 2004, varslede Mark Peary, nevø og juridisk arving til Joe Shusters bo, hans intention om at generhverve Shusters halvdel af copyrighten med afvikling i 2013.[49] Statussen på Siegels andel af copyrighten er kernen i en juridisk strid. Warner Bros. og Siegels gik ind i diskussioner om hvorledes spørgsmål som blev rejst ved ansøgningen om ophør af copyright skulle løses, men disse diskussioner blev tilsidesat af Siegel familien og i oktober 2004 sagsøgte de Warner Bros. ved at hævde copyright overtrædelser. Warner Bros. modsagsøgte hævdende at ansøgningen om ophør af copyright blandt andre argumenter indeholdte mangler.[50][51] Ejerskabet af copyrighten over Superman er på nuværende tidspunkt usikkert med en beslutning "genstand for yderligere forhandlinger"[44] og et udfald som "stadig er uafklaret".[52]

En lignende ophør af copyright, ansøgt i 2002 af Siegels kone og datter angående Superboy karakteren, blev dømt til deres fordel i 23. Marts 2006.[52]

Tegneserie figuren

[redigér | rediger kildetekst]

Givet den serielle natur som tegneserie udgivelser har og længden af Supermans karriere, så har figuren udviklet sig som karakter som antallet af hans eventyr er blevet flere.[53] Detaljerne om Supermans oprindelse, forhold og evner er blevet markant ændret i løbet af figurens levetid, fra hvad der bliver betragtet som den gyldne alder af tegneserier (1930-40erne) op igennem den moderne alder (1980erne-nutiden). Evnerne og skurkene blev udviklet gennem 1940erne, hvor Superman fik evnen til at flyve, og udklædte skurke blev introducerede fra 1941.[54] I 1949 blev figuren vist som at han opdagende eksistensen af Krypton. Selve konceptet havde oprindeligt blevet etableret for læseren i 1939, i Superman tegneseriestriben.[55]

I løbet af 1960erne blev en anden Superman, Kal-L, introduceret. DC havde etableret et multiverse indeni det fiktionelle univers som forlagets karakterer delte. Dette tillod figurer som var udgivet i 1940erne at eksistere sideløbende med opdaterede kollegaer udgivet i 1960erne. Dette blev forklaret over for læserne gennem den forestilling at de to grupper af figurer beboede parallele jordkloder. Den anden Superman blev introduceret for at forklare at Superman var medlem af både 1940ernes superheltegruppe Justice Society of America og 1960ernes superheltegruppe Justice League of America.[56]

Radikale revisioner af figuren blev indført i 1980erne. DC Comics besluttede at fjerne multiverset i et forsøg på at simplificere dens tegneserie tidslinie. Dette medførte en omskrivning af baggrundshistorien for de figure som DC udgav, hermed inkluderet Superman. John Byrne omskrev Superman, hvorved han fjernede mange etablerede konventioner og figurer fra kontinuiteten, heriblandt Superboy og Supergirl. Byrne genetablerede også Supermans adoptiv forældre, Kent familien, som figurer.[57] I den tidligere kontinuitet var de blevet skrevet som værende døde tidligt i Supermans live (omkring det tidspunkt Clark Kent færdiggjorde high school). I 1990erne blev Superman slået ihjel af skurken Doomsday (dk:Dommedag)[58] om end figuren snart var genopstået.[59] Superman gifter sig også med Lois Lane i 1996. I 2000erne bliver Superman en vegetar, og man vender igen tilbage til hans oprindelse i 2004.[60] I 2006 fik Superman sine kræfter frataget,[61] om end disse blev genoprettet indenfor et fiktionelt år.[62]

Personlighed

[redigér | rediger kildetekst]

I de originale Siegel og Shuster historier, var Supermans personlighed grov og aggresiv. Man kunne se karakteren træde til ved hustruvold, profitjægere, en pøbel i lynchstemning og gangstere med en noget mere hårdhændet behandling og løsere moralsk kodeks end hvad læserer idag er vant til.[24] Senere forfattere har blødgjort figuren og indgydt en idealisme og moralkodeks iforhold til hans optræden. Selvom han ikke var ligeså koldblodet som den tidlige Batman, så var den Superman som optrådte i 1930ernes tegneserier ubekymret om den skade hans styrke kunne gøre, og kastede f.eks. skurke på en sådan måde at dødsfald højst sandsynligt ville ske, om end disse sjældent blev vist eksplicit på siden. Dette endte i slutningen af 1940, hvor den nye redaktør Whitney Ellsworth indførte et sæt etiske regler som figuren skulle følge, hvorved Superman fik forbud mod nogensinde at slå ihjel.[55]

I dag, følger Superman en streg moral kodeks, som oftest tilskrives hans opvækst i midtvesten af USA. Hans vedholdenhed i at opererer indenfor loven har været et eksempel for mange andre helte men har vakt misbilligelse blandt andre, som henviser til ham som "the big blue boy scout" (den store blå spejderdreng). Superman kan være nogetubøjelig på dette punkt, hvilket har skabt spændinger i superhelte samfundet, markant Wonder Woman (en af hans tætteste venner) efter hun drabte Maxwell Lord.[63]

På grund af tabet af hans hjemverden Krypton, så er Superman meget beskyttende om Jorden, og specielt om Clark Kents familie og venner. Det samme tab, kombineret med presset af at bruge hans kræfter ansvarligt, har medført at Superman føler sig ensom på jorden, på trods hans mange venner, hans kone og hans forældre. Tidligere møder med folk som han troede var med-kryptonianer, Power Girl[64] (som er faktisk fra den udgave af Krypton som hører til Jord-To universet) og Mon-El[65] har ført til skuffelser. Ankomsten af Supergirl, som er blevet bekræftet at være ikke blot fra Krypton, men også at være hans kusine, har aflastet hans ensomhed til en vis grad.[66]

I Superman/Batman #3, tænker Batman, "Det er en forbløffende opdeling. På mange måder, er Clark den mest menneskelige af os alle. Hvorefter... han skyder ild fra himlen, og det er svært ikke at betragte ham som en gud. Og hvor heldigt vi alle er at det ikke går op for ham."[67] Senere, som Infinite Crisis begyndte, irettesætter Batman ham for at identificere sig for meget med menneskeheden og undlade at tilbyde den stærke lederskab som supermenneskerne behøver.[68]

Kræfter og evner

[redigér | rediger kildetekst]

Som en indflydelsesrig arketype indenfor superheltegenren, besidder Superman ekstraordinære kræfter, hvor karakteren traditionelt beskrives som "hurtigere end en kugle, mere kraftfuld end et lokomotiv og i stand til at hoppe over høje bygninger i et enkelt spring", en frase opfundet af Jay Morton og først benyttet i Superman-radioudsendelserne og Max Fleischers animerende kortfilm fra 1940erne[69] såvel som TV-serien fra 1950erne. I det meste af sin eksisteret, har Supermans berømte arsenal af kræfter inkluderet evnen til at flyve, superstyrke, usårlighed til ikke-magiske angreb af ordinære kræfter, superfart, synsevner (heriblandt røntgen-, varme-, teleskop-, infrarød- og mikroskopsyn), superhørelse og superåndedrag, som gør ham i stand til at fryse objekter ved at puste på dem, såvel som udøve den fremdrivende kræft fra højhastighedsvinde.[70]

Som han oprindeligt blev undfanget og præsenteret i sine tidlige historier, var Supermans kræfter relativt begrænset og bestod af overmenneskelig styrke som tillod ham at løfte en bil over sit hoved, løbe ved forbløffende hastigheder og springe en ottendedel af en mil, såvel som ufattelig hårdfør hud som kunne gennembores af intet mindre end en eksploderende artillerigranat.[70] Siegel og Shuster sammenlignede hans styrke og springeevner med en myre og en græshopper.[71] Under produktion af tegneserierne, fandt Fleischer brødrene det besværligt at blive ved med at tegne ham springende og anmodede DC om at ændre hans evne så han kunne flyve.[72] Forfattere øgede gradvist hans kræfter til en større udstrækning under Sølvalderen, hvorved Superman kunne flyve til andre verdner og galakser og endda krydse universet med relativ lethed.[70] Typisk ville han krydse solsystemet for at stoppe meteorer i at ramme jorden, eller nogle gange blot for at blive klar i hovedet. Forfattere fandt det i stigende omfang sværere at skrive Superman historier hvor figuren blev troværdigt udfordret,[73] så DC Comics gjorde en række af forsøg på at tøjle karakteren. Det mest signifikante forsøg, John Byrnes 1986 omskrivning, etablerede adskillige begrænsninger på hans evner: Han overlever med nød og næppe en atomeksplosion, og hans rumrejser er begrænset af hvorlænge han kan holde vejret.[74] Supermans kræftniveau er igen tiltaget siden da, hvor Superman for nuværende besidder nok styrke til at slynge et bjerg, modstå atomeksplosioner med lethed og overleve i det ydre rums vakuum uden ilt.

Kilden til Supermans kræfter har ændret sig subtilt henover hans historie. Det blev oprindeligt angivet at Supermans evne kom fra hans Kryptonianske arv, som gjorde ham æoner mere udviklet end mennesker.[55] Dette blev snart ændret, således at kilden til hans kræfter baserede sig på etableringen af Kryptons tyngdekraft som havende været stærkere end den på Jorden. Denne situation spejler den af Edgar Rice Burroughs' John Carter. Som Supermans kræfter tiltog, blev implikationen at alle Kryptonianere havde haft samme evner problematiske for forfattere pga. det usandsynlige i at en race af sådanne væsner kunne være blevet udryddet af noget så bagatelagtigt som en eksploderende planet. Dels for at modvirke dette, etablerede Superman forfattere at Kryptonianerne, hvis egen stjerne Rao havde været rød, kun besad superkræfter under lyset af en gul sol.[75] Nyere historier har forsøgt at finde en balance mellem de to forklaringer.

Superman er mest sårbar overfor Kryptonit, mineralt klippestykker fra Krypton transformeret om til radioaktivt materiale af de kræfter som ødelagde planeten. Eksponering overfor Kryptonit radioaktivstråling ophæver Supermans kræfter og immobilisere ham med smerte; længere tids eksponering vil tilsidst slå ham ihjel. Det eneste stof på Jorden som kan beskytte ham fra Kryptonit er bly, som blokere strålingen. Bly er også det eneste kendte stof som Superman ikke kan se gennem med sit røntgensyn. Kryptonit blev først introduceret til det offentlige publikum i 1943 som et plotkneb som tillod radioudsendelsens tegnefilmsdubberen, Bud Collyer, at tage en pause.[53] Grøn Kryptonit er den mest almindelige form, men forfattere introducerede andre former henover årene, såsom rød, guld, blå og sort, hver med deres egen effekt.[76]

Andre medvirkende

[redigér | rediger kildetekst]

Clark Kent, Supermans hemmelige identitet, var til dels baseret på Clark Gable og Kent Taylor.[77] Skabere har diskuteret hvorvidt Superman forsøger at lade som om han er Clark Kent eller omevendt, og på forskellige tidspunkter i udgivelsestiden har hver af fremgangsmåder været anvendt.[78][79] Han er typisk en journalist, men i 1970erne forlod karakteren avisen the Daily Planet for en stund for at arbejde på tv,[79] mens i 1980ernes udgave af John Byrne blev figuren en del mere aggresiv.[74] Denne aggresivitet er siden falmet med efterfølgende skabere som har restoreret figuren til sin traditionelt velmanneret adfærd.

Supermans store følge af birolle figurer inkluderer Lois Lane, formodentlig den figur som mest almindeligt er forbundet med Superman, som i forskellige inkarnationer er blevet portræteret som hans kollega, konkurrent, kærlighedsinteresse og/eller kone. Andre medvirkende inkluderer Daily Planets kollegaer som fotografen Jimmy Olsen og redaktøren Perry White, Clark Kent's adopterede forældre Jonathan Kent og Martha Kent, barndomskæresten Lana Lang og bedstevennen fra barndomsårene Pete Ross, og tidligere college kæreste Lori Lemaris (en havfrue). Historier som refererer til muligheden for at Superman har børn har både været tilstede i og udenfor mainstream kontinuitet.

Inkarnationer af Superpige, Krypto superhunden og Superdreng har også været større figure i mytologien, såvel som Justice League (som Superman normalt er et medlem af). En egenskab som flere af de medvirkende biroller har tilfælles er allitarative navne, specielt med initialerne "LL", inklusiv Lex Luthor, Lois Lane, Linda Lee som kendt som Superpige, Lana Lang, Lori Lemaris og Lucy Lane.[80]

Samarbejde med tegneserieikonet Batman er almindeligt og har inspireret mange historier i løbet af årene. Tilsammen bliver parret ofte referet til som "Verdens fineste" i anerkendelse af navnet på den tegneserie hæfte som bragte mange historier med tegneseriehelte parret sammen i hold. I 2003, begyndte DC Comics at udgive en ny tegneserie med de to figurer med titlen Superman/Batman.

Superman har også et slyngel galleri af fjernder, inklusiv hans mest kendte nemesis Lex Luthor, som i løbet af årene er blevet gengivet på mangfoldige måder som enten gal videnskabsmand med et personligt ønske om hævn mod Superman eller en magtfuld men korrupt administrerende direktør af hans konglomerat kaldet LexCorp.[81] I 2000erne bliver han endda præsident af Amerika[82] og er blevet afbildet i forskellige stadier, såvel som i øjeblikket som en tidligere barndomsven af Clark Kent.

Den ikke-jordiske androide (i fleste inkarnationer) kendt som Brainiac er anset af Richard George som værende den anden mest effektive fjende af Superman.[83] Den modstander som har opnået mest, ved faktisk at dræbe Superman, er det rasende monster Doomsday. Darkseid, en af de mest kraftfulde væsner i DC universet, er også en formidable nemisis i de fleste post-krise tegneserier. Andre modstandere som er blevet gengivet i forskellige inkarnationer af figuren, fra tegneserier til film og tv inkludere den fem-dimensionelle imp Mr. Mxyzptlk, den omvendte Superman kendt som Bizarro og den kryptoniaske kriminelle General Zod.

Kulturel indflydelse

[redigér | rediger kildetekst]

Superman er i løbet af hans levetid blevet betragtet som et amerikansk kulturelt ikon[84][85] og som den første tegneserie superhelt. Hans eventyr og popularitet har etableret figuren som en inspirerende kraft hos det almene publikum, hvor figuren har været en inspiration for både musikere, komikere og forfattere.

Inspiration for et marked

[redigér | rediger kildetekst]

Figurens indledende succes ledte til skabelsen af lignede karakterer.[86][87] Batman var den første til at følge efter, Bob Kane bemærkede til Vin Sullivan]] at "med den mængde penge (Siegel og Shuster tjente) så har du en på mandag".[88] Victor Fox, en revisor for DC, bemærkede også den indtjening som sådanne tegneserier indbragte og dirigerede Will Eisner til at skabe en figur som med vilje var meget lig Superman. Wonder Man blev udgivet i maj 1939 og selvom DC succesfuldt sagsagte for plagiat,[89] så besluttede Fox at ophøre med at udgive figuren. Fawcett Comics' Captain Marvel, udgivet i 1940, var Supermans største rival for popularitet gennem 1940'erne og var igen emnet for en sagsmål som Fawcett tilsidst bilagde i 1953, et forlig som involverede et ophør af udgivelsen af figurens eventyr.[90] Superhelte tegneserier er i dag etableret som den dominerende genre i amerikanske tegneserie udgivelser,[91] med mange tusinde af figurer af samme støbning er blevet skabt siden Supermans skabelse.[92]

Merchandising

[redigér | rediger kildetekst]

Superman blev meget hurtigt populær, hvorved en ekstra udgivelse Superman kvartal hurtigt blev tilføjet. I 1940 var figuren for første gang repræsenteret ved den årlige Macys parade.[93] Faktisk var Supermans popularitet så stor at i 1942, med salget af karakterens tre udgivelser sammenlagt over 1,5 millioner, at Time rapporterede at "Søværnets Operative Kommando havde bestemt at Superman tegneserier skulle indkulderes blandt de essentielle forplejninger som var bestemt til marine garnisionen ved Midway øerne."[94] Figurens licens blev snart solgt til firmaer som var opsatte til at tjene på denne succes gennem medchandising. Det tidligste materiale optrådte i 1939, en badge som udnævnte bæreren som medlem i Superman af Amerika klubben. Fra 1940 blev mængden af merchandise øget dramatisk med puslespil, papirklip, tyggegummi og samlekort såvel som actionfigurer i både træ og metal. Populariteten af lignende merchandise voksede da licensen til at bruge Superman blev solgt til andre medier og Les Daniels har skrevet at dette repræsenterede "starten på den proces som mediemoguler årtier senere ville beskrive som 'synergi.'"[95] Ved premieren af Superman Returns, havde Warner Bros. arrangeret en kryds promotion med Burger King,[96] og solgt licensen til mange andre produkter. Supermans evne til at blive udliciteret hviler på figurens fortsatte popularitet og status af S-skjoldet, det magenta og guld S emblem Superman bærer på sit bryst, som et modesymbol.[97][98]

Adaptations in other media

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Superman in popular culture.

The character of Superman has appeared in various media aside from comic books. This is in some part seen to be owing to the character's cited standing as an American cultural icon,[99] with the concept's continued popularity also being taken into consideration,[100] but is also seen in part as due to good marketing initially.[95] The character has been developed as a vehicle for serials on radio, television and film, as well as feature length motion pictures, and computer and video games have also been developed featuring the character on multiple occasions.

The first adaptation of Superman was as a daily newspaper comic strip, launching on January 16, 1939. The strip ran until May 1966, and significantly, Siegel and Shuster used the first strips to establish Superman's backstory, adding details such as the planet Krypton and Superman's father, Jor-El, concepts not yet established in the comic books.[55] Following on from the success of this was the first radio series, The Adventures of Superman, which premiered on February 12, 1940 and featured the voice of Bud Collyer as Superman. The series ran until March, 1951. Collyer was also cast as the voice of Superman in the Fleischer Studios animated cartoons, distributed via movie theatres. Seventeen shorts were produced between 1941 and 1943. By 1948 Superman was back in the movie theatres, this time in a filmed serial, Superman, with Kirk Alyn becoming the first actor to portray Superman on screen. A second serial, Atom Man vs. Superman, followed in 1950.[101]

In 1951 a television series was commissioned, starring George Reeves, with the pilot episode of the series gaining a theatrical release as Superman and the Mole Men. The series ran for a 104 episodes, from 1952 - 1958. The next adaptation of Superman occurred in 1966, when Superman was adapted for the stage in the Broadway musical It's a Bird...It's a Plane...It's Superman. The play wasn't successful, closing after 128 performances,[102] although a cast album recording was released.[103] However, in 1975 the play was remade for television. Superman was again animated, this time for television, in the series "The New Adventures of Superman". 68 shorts were made and broadcast between 1966 and 1969. Bud Collyer again provided the voice for Superman. Then from 1973 until 1984 ABC broadcast the "Super Friends" series, this time animated by Hanna-Barbera.[104]

Superman returned to movie theatres in 1978, with director Richard Donner's Superman starring Christopher Reeve. The film spawned three sequels, Superman II (1980), Superman III (1983) and Superman IV: The Quest For Peace (1987).[105] In 1988 Superman returned to television in the Ruby Spears animated series Superman,[106] and also in Superboy, a live action series which ran from 1988 until 1992.[107] In 1993 Lois & Clark: The New Adventures of Superman premiered on television, starring Dean Cain as Superman and Teri Hatcher as Lois Lane. The series ran until 1997. Superman: The Animated Series was produced by Warner Bros. and ran from 1996 until 2000 on The WB Television Network.[108] In 2001 the Smallville television series launched, focussing on the adventures of Clark Kent as a teenager before he dons the mantle of Superman.[109] In 2006 Bryan Singer directed Superman Returns, starring Brandon Routh as Superman.[110]

Musical references, parodies and homages

[redigér | rediger kildetekst]
Se også Se også: Superman in popular music.

Superman has also featured as an inspiration for musicians, with songs by numerous artists from several generations celebrating the character. Donovan's Billboard Hot 100 topping single "Sunshine Superman" utilised the character in both the title and the lyric, declaring "Superman and Green Lantern got nothing on me".[111] Other tracks to reference the character include Genesis' "Land of Confusion",[112] the video to which featured a Spitting Image puppet of Ronald Reagan dressed as Superman,[113] and "Superman" by The Clique, a track later covered by R.E.M. on their 1986 album Lifes Rich Pageant. This cover is referenced by Grant Morrison in Animal Man, in which Superman meets the character, and the track comes on Animal Man's walkman immediately after.[114]

Parodies of Superman did not take long to appear, with Mighty Mouse introduced in "The Mouse of Tomorrow" animated short in 1942.[115] Whilst the character swiftly took on a life of its own, moving beyond parody, other animated characters soon took their turn to parody the character. In 1943 Bugs Bunny was featured in a short, Super-Rabbit, which sees the character gaining powers through eating fortified carrots. This short ends with Bugs stepping into a phone booth to change into a real "Superman", and emerging as a U.S. Marine.[116] In 1956 Daffy Duck assumes the mantle of "Cluck Trent" in the short "Stupor Duck", a role later reprised in various issues of the Looney Tunes comic book.[117][118] In the United Kingdom Monty Python created the character Bicycle Repairman, who fixes bicycles on a world full of Supermen, for a sketch in series of their BBC show.[119] Also on the BBC was the sit-com "My Hero", which presented Thermoman as a slightly dense Superman pastiche, attempting to save the world and pursue romantic aspirations.[120] In America, Saturday Night Live has often parodied the figure, with Margot Kidder reprising her role as Lois Lane in a 1979 episode.[121] Jerry Seinfeld, a noted Superman fan, filled his series Seinfeld with references to the character, and in 1997 asked for Superman to co-star with him in a commercial for American Express. The commercial aired during the 1998 play offs and Super Bowl, Superman animated in the style of artist Curt Swan, again at the request of Seinfeld.[122]

Superman has also been used as reference point for writers, with Steven T. Seagle's graphic novel Superman: It's a Bird exploring Seagle's feelings on his own mortality as he struggles to develop a story for a Superman tale.[123] Brad Fraser used the character as a reference point for his play Poor Super Man, with The Independent noting the central character, a gay man who has lost many friends to AIDS as someone who "identifies all the more keenly with Superman's alien-amid-deceptive-lookalikes status."[124]

Literary analysis

[redigér | rediger kildetekst]

Superman has been interpreted and discussed in many forms in the years since his debut. The character's status as the first costumed superhero has allowed him to be used in many studies discussing the genre, Umberto Eco noting that "he can be seen as the representative of all his similars".[125] Writing in Time Magazine in 1971, Gerald Clarke stated: "Superman's enormous popularity might be looked upon as signalling the beginning of the end for the Horatio Alger myth of the self-made man." Clarke viewed the comics characters as having to continuously update in order to maintain relevance, and thus representing the mood of the nation. He regarded Superman's character in the early seventies as a comment on the modern world, which he saw as a place in which "only the man with superpowers can survive and prosper."[126] Andrew Arnold, writing in the early 21st century, has noted Superman's partial role in exploring assimilation, the character's alien status allowing the reader to explore attempts to fit in on a somewhat superficial level.[127]

A.C. Grayling, writing in The Spectator, traces Superman's stances through the decades, from his 1930s campaign against crime being relevant to a nation under the influence of Al Capone, through the 1940s and World War II, a period in which Superman helped sell war bonds,[128] and into the 1950s, where Superman explored the new technological threats. Grayling notes the period after the Cold War as being one where "matters become merely personal: the task of pitting his brawn against the brains of Lex Luthor and Brainiac appeared to be independent of bigger questions", and discusses events post 9/11, stating that as a nation "caught between the terrifying George W. Bush and the terrorist Osama bin Laden, America is in earnest need of a Saviour for everything from the minor inconveniences to the major horrors of world catastrophe. And here he is, the down-home clean-cut boy in the blue tights and red cape".[129]

Scott Bukatman has discussed Superman, and the superhero in general, noting the ways in which they humanize large urban areas through their use of the space, especially in Superman's ability to soar over the large skyscrapers of Metropolis. He writes that the character "represented, in 1938, a kind of Corbusierian ideal. Superman has X-ray vision: walls become permeable, transparent. Through his benign, controlled authority, Superman renders the city open, modernist and democratic; he furthers a sense that Le Corbusier described in 1925, namely, that 'Everything is known to us'."[28]

Jules Feiffer has argued that Superman's real innovation lay in the creation of the Clark Kent persona, noting that what "made Superman extraordinary was his point of origin: Clark Kent." Feiffer develops the theme to establish Superman's popularity in simple wish fulfilment,[130] a point Siegel and Shuster themselves supported, Siegel commenting that "If you're interested in what made Superman what it is, here's one of the keys to what made it universally acceptable. Joe and I had certain inhibitions... which led to wish-fulfillment which we expressed through our interest in science fiction and our comic strip. That's where the dual-identity concept came from" and Shuster supporting that as being "why so many people could relate to it".[131]

Popularity

[redigér | rediger kildetekst]

Superman, both the character and his various comic series, have received various awards over the years. The Reign of the Supermen is one of many storylines or works to have received a Comics Buyer's Guide Fan Award, winning the Favorite Comic Book Story category in 1993.[132] Superman came at number 2 in VH1's Top Pop Culture Icons 2004.[133] In the same year British cinemagoers voted Superman as the greatest superhero of all time.[134] Works featuring the character have also garnered six Eisner Awards[135][136] and three Harvey Awards,[137] either for the works themselves or the creators of the works. The Superman films have, as of 2007, received a number of nominations and awards, with Christopher Reeve winning a BAFTA for his performance in Superman.[138] The Smallville television series has garnered Emmys for crew members and various other awards.[139] Superman as a character is still seen as being as relevant now as he has been in the more than sixty years of his existence.[140]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Andrae, Tom (1983). "Of Superman and Kids With Dreams". Nemo, the Classic Comics Library (2): 6-19. ISSN 07469438. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp); Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  • Daniels, Les (1998). Superman: The Complete History (1st edition udgave). Titan Books. ISBN 1-85286-988-7. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)
  • Daniels, Les (1995). DC Comics: Sixty Years of the World's Favourite Comic Book Heroes (First udgave). Virgin Books. ISBN 1-85227-546-4.
  • Dean, Michael (2004-10-14). "An Extraordinarily Marketable Man: The Ongoing Struggle for Ownership of Superman and Superboy". The Comics Journal (263): 13-17. Hentet 2006-12-22.
  • Eury, Michael. The Krypton Companion. TwoMorrows Publishing. ISBN 1893905616. {{cite book}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)

Fodnoter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Daniels (1998), p. 11.
  2. ^ Ohio Historical Society (2005). "Superman". Ohio History Central: An Online Encyclopedia of Ohio. Ohio Historical Society. Hentet 2007-01-30. In the early twenty-first century, Superman remains one of the most popular comic book characters of all time. He also has been an immense draw in movies and on television.
  3. ^ Holt, Douglas B. (2004). How Brands Become Icons: The Principles of Cultural Branding. Boston: Harvard Business School Press. s. 1. ISBN 1578517745.
  4. ^ Koehler, Derek J., Harvey, Nigel. (eds.), red. (2004). Blackwell Handbook of Judgment and Decision Making. Blackwell. s. 519. ISBN 1405107464. {{cite book}}: |editor= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  5. ^ Dinerstein, Joel (2003). Swinging the machine: Modernity, technology, and African American culture between the wars. University of Massachusetts Press. s. 81. ISBN 1558493832.
  6. ^ McCollum, Charlie (June, 2006). "Times change, but Superman endures as an American cultural icon" (Registration required). The Mercury News. Hentet 2007-01-30. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  7. ^ Epstein, Daniel Robert (30. juli, 2006). "4:11 with Bryan Singer". Newsarama. Hentet 2007-01-30. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  8. ^ Niven, Larry (1971). "Man of Steel, Woman of Kleenex". All the Myriad Ways. Larry Niven. Hentet 2007-01-30.
  9. ^ a b Daniels (1998), p. 13.
  10. ^ Daniels (1998), p. 17.
  11. ^ Petrou, David Michael (1978). The Making of Superman the Movie, New York: Warner Books ISBN 0-446-82565-4
  12. ^ a b c d e Daniels (1998), p. 18.
  13. ^ Daniels (1998), p. 19.
  14. ^ Morrison, Grant (29. September, 1998). "Seriously, Perilously". The Herald. s. 14. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  15. ^ Engle, Gary (1987). ""What Makes Superman So Darned American?"". I Dennis Dooley and Gary Engle (eds.) (red.). Superman at Fifty: The Persistence of a Legend. Cleveland, OH: Octavia. ISBN 0020429010. {{cite book}}: |editor= har et generisk navn (hjælp); Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  16. ^ Daniels (1998), pp. 25-31.
  17. ^ a b Daniels (1998), p. 44.
  18. ^ Skabelon:Comic book reference
  19. ^ Daniels (1998), p. 13.
  20. ^ a b Daniels (1998), p. 69.
  21. ^ Daniels (1995), p. 28.
  22. ^ Skabelon:Comic book reference
  23. ^ Daniels (1998), p. 150.
  24. ^ a b Daniels (1995), pp. 22-23.
  25. ^ a b Sabin, Roger (1996). Comics, Comix & Graphic Novels (4th paperback edition udgave). Phaidon. ISBN 0-7148-3993-0. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)
  26. ^ von Busack, Richard (2. Juli-8. Juli, 1998). "Superman Versus the KKK". Metro. Hentet 2007-01-28. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  27. ^ Dubner, Stephen J (8. Januar, 2006). "Hoodwinked?". The New York Times. s. F26. Hentet 2007-01-28. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  28. ^ a b Bukatman, Scott (2003). Matters of Gravity: Special Effects and Supermen in the 20th Century. Duke University Press. ISBN 0822331322.
  29. ^ Feeley, Gregory (2005). "When World-views Collide: Philip Wylie in the Twenty-first Century". Science Fiction Studies. 32 (95). ISSN 0091-7729. Hentet 2006-12-06. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  30. ^ a b Jacobson, Howard (5. Marts, 2005). "Up, up and oy vey". The Times. s. 5. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  31. ^ a b c The Mythology of Superman (DVD). Warner Bros. 2006.
  32. ^ Weinstein, Simcha (2006). Up, Up, and Oy Vey! (1st udgave). Leviathan Press. ISBN 978-1-881927-32-7.
  33. ^ "Semitic Roots." The American Heritage® Dictionary of the English Language (2000). 4th ed. Boston: Houghton Mifflin. Retrieved on 2007-02-08.
  34. ^ a b Waldman, Steven (19. Juni, 2006). "Beliefwatch: Good Fight". Newsweek. The Washington Post Company. Hentet 2007-01-28. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  35. ^ Skelton, Stephen. The Gospel According to the World's Greatest Superhero. Harvest House Publishers, 2006. ISBN 0-7369-1812-4.
  36. ^ McCue, Greg S., Bloom, Clive (1. Februar, 1993). Dark Knights, LPC Group. ISBN 0745306632.
  37. ^ Lawrence, John Shelton (2006). "Book Reviews: The Gospel According to Superheroes: Religion and Popular Culture". The Journal of American Culture. 29 (1): 101. doi:10.1111/j.1542-734X.2006.00313.x. Hentet 2007-01-28. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  38. ^ a b Andrae (1983) p.8.
  39. ^ Andrae (1983), p.2.
  40. ^ Andrae (1983), p.4.
  41. ^ Andrae (1983), p.7.
  42. ^ Andrae (1983), p.5.
  43. ^ Hurwitt, Sam (16. Januar, 2005). "Comic Book Artist Populates Movies". San Francisco Chronicle. s. PK-24. Hentet 2006-12-08. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  44. ^ a b c MacDonald, Heidi. "Inside the Superboy Copyright Decision.' PW Comics Week (11. April, 2006). Available online at Publishers Weekly, Retrieved on 2006-12-08.
  45. ^ a b Dean (2004), p. 16.
  46. ^ Dean (2004), p. 13.
  47. ^ Daniels (1998), p. 73.
  48. ^ Dean (2004), pp. 14-15.
  49. ^ a b Dean (2004), p. 17.
  50. ^ Vosper, Robert (2005). "The Woman Of Steel". Inside Counsel. Hentet 2007-01-26. DC isn't going to hand over its most valued asset without putting up one hell of a legal battle {{cite web}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  51. ^ Brady, Matt (Marts 3, 2005). "Inside The Siegel/DC Battle For Superman". Newsarama. Hentet 2007-01-26. While the complaint, response and counterclaim has been filed, no one even remotely expects a slam-dunk win for either side. Issues such as those named in the complaint will, if it goes to trial, possibly allow for an unprecedented referendum on issues of copyright. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  52. ^ a b Dean, Michael (Juni 2006). "Journal Datebook: Follow-Up: Superman Heirs Reclaim Superboy Copyright". The Comics Journal (276): 37. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  53. ^ a b Friedrich, Otto (Monday, 14. Marts, 1988). "Up, Up and Awaaay!!!". Time Magazine. s. 9. Hentet 2007-01-28. {{cite news}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  54. ^ Daniels (1998), p. 67.
  55. ^ a b c d Daniels (1998), p. 42.
  56. ^ Skabelon:Comic book reference
  57. ^ Byrne, John (w)(p), Giordano, Dick (i). The Man of Steel Ed. Barry Marx. DC Comics, 1987. ISBN 0-930289-28-5.
  58. ^ Jurgens, Dan, Ordway, Jerry, Simonson, Louise et al (w), Jurgens, Dan, Guice, Jackson, Bogdanove, Jon, et al (p), Rodier, Denis, Janke, Dennis, Breeding, Brett et al (i). The Death of Superman Ed. Mike Carlin. NY:DC Comics, 14. April, 1993. ISBN 1-56389-097-6.
  59. ^ Jurgens, Dan, Kesel, Karl, Simonson, Louise et al (w), Jurgens, Dan, Guice, Jackson, Bogdanove, Jon, et al (p), Rodier, Denis, Janke, Dennis, Breeding, Brett et al (i). The Return of Superman (Reign of the Supermen) Ed. Mike Carlin. NY:DC Comics, 3. September, 1993. ISBN 1-56389-149-2.
  60. ^ Waid, Mark (w), Yu, Leinil Francis (a). Superman: Birthright. NY:DC Comics, 11. Oktober, 2005. ISBN 1-4012-0252-7.
  61. ^ Johns, Geoff (w), Jimenez, Phil, Perez, George, Ordway, Jerry et al (a). Infinite Crisis. NY:DC Comics, 20. September, 2006. ISBN 1401209599 ISBN 978-1401209599
  62. ^ Johns, Geoff, Busiek, Kurt (w), Woods, Peter, Guedes, Renato (a). Superman: Up, Up and Away! NY:DC Comics, 2006. ISBN 1401209548 ISBN 978-1401209544.
  63. ^ Skabelon:Comic book reference
  64. ^ Skabelon:Comic book reference
  65. ^ Skabelon:Comic book reference
  66. ^ Skabelon:Comic book reference
  67. ^ Skabelon:Comic book reference
  68. ^ Skabelon:Comic book reference
  69. ^ "Obituaries of note". St. Petersburg Times. Nyhedsbureau. september 25, 2003. Hentet 2006-12-08.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  70. ^ a b c Daniels (1995), p. 80.
  71. ^ Skabelon:Comic book reference
  72. ^ Cabarga, Leslie, Beck, Jerry, Fleischer, Richard (Interviewees). (2006). "First Flight: The Fleischer Superman Series" (supplementary DVD documentary). Superman II (Two-Disc Special Edition) [DVD]. Warner Bros..
  73. ^ Daniels (1998), p. 133.
  74. ^ a b Sanderson, Peter (1986). "The End of History". Amazing Heroes (96). ISSN 0745-6506. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  75. ^ Lundegaard, Erik (3. Juli, 2006). "Sex and the Superman". MSNBC. Hentet 2007-01-26. Selv hans oprindelse blev ved med at ændre sig. Til at begynde med var Krypton befolket af en race of supermænd hvis fysiske struktur var millioner af år mere avanceret end vores egen. Tilsidst blev rød sol/gul sol dynamikken introduceret, hvor Supermans kræftniveau var afhængig af mængden af gul solstråling som hans celler havde absorberet. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  76. ^ Daniels (1998), pp. 106-107.
  77. ^ Gross, John (15. December, 1987). "Books of the Times". New York Times. Hentet 2007-01-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  78. ^ Zeno, Eddy (15. December, 2006). "From Back Issue 20: Pro 2 Pro: A Clark Kent Roundtable" (excerpted from "The Clark Kent Roundtable". Back Issue (20). 2007. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)). newsarama.com. published on web by newsarama, in print by TwoMorrow. Hentet 2007-01-31. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); templatestyles stripmarker i |format= på position 16 (hjælp)
  79. ^ a b Eury (2006), p. 119.
  80. ^ Skabelon:Comic book reference
  81. ^ Daniels (1998), p. 160.
  82. ^ , DeMatteis, J.M., Kelly, Joe, Loeb, Jeph et al (w), McGuinness, Ed, Rouleau, Duncan, Medina, Paco (a). Superman: President Lex, NY:DC Comics, 1. Juli 2003. ISBN 1563899744, ISBN 978-1563899744
  83. ^ George, Richard (2006-06-22). "Superman's Dirty Dozen". IGN. s. 2. Hentet 2007-01-11. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  84. ^ Magnussen, Anne (2000). Comics & Culture: Analytical and Theoretical Approaches to Comics. Museum Tusculanum Press. ISBN 8772895802. "et metafor og et kulturelt ikon for det 21. århundrede" (eng:a metaphor and cultural icon for the 21st century) {{cite book}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp); line feed character i |coauthors= på position 15 (hjælp)
  85. ^ Postmes, Tom (2006). Individuality and the Group: Advances in Social Identity. Sage Publications. ISBN 1412903211. "Amerikanske kulturelle ikoner (f.eks. det amerikanske flag, Superman, frihedsgudinden) (eng:American cultural icons (e.g., the American Flag, Superman, the Statue of Liberty) {{cite book}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp); line feed character i |coauthors= på position 8 (hjælp)
  86. ^ Eury (2006), p. 116: "since Superman inspired so many different super-heroes".
  87. ^ Hatfield, Charles. Alternative Comics: an emerging literature. University Press of Mississippi. s. 10. ISBN 1578067197. the various Superman-inspired "costume" comics
  88. ^ Daniels (1995), p. 34.
  89. ^ Lloyd L. Rich. "Protection of Graphic Characters". Publishing Law Center. Hentet 2007-01-16. the court found that the character Superman was infringed in a competing comic book publication featuring the character Wonderman
  90. ^ Daniels (1995), pp. 46-47.
  91. ^ Singer, Marc (2002). ""Black Skins" and White Masks: Comic Books and the Secret of Race" (embedded image of first page). African American Review. 36 (1): 107-119. doi:10.2307/2903369. {{cite journal}}: Ukendt parameter |accessmonthday= ignoreret (hjælp); Ukendt parameter |accessyear= ignoreret (|access-date= foreslået) (hjælp); Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  92. ^ South Carolina PACT Coach, English Language Arts Grade 5. Triumph Learning. 2006. ISBN 1598230778.
  93. ^ Staff writer. "Superman Struts In Macy Parade". New York Times, November 22, 1940. p.18
  94. ^ Staff writer (April 13, 1942). "Superman's Dilemma". Time. Hentet 2007-01-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  95. ^ a b Daniels (1998), p. 50.
  96. ^ Karl Heitmueller (13. Juni 2006). "The 'Superman' Fanboy Dilemma, Part 4: Come On Feel The Toyz" (Flash). MTV News. Hentet 2007-01-16. Warner Bros. has "Superman Returns" licensing deals with Mattel, Pepsi, Burger King, Duracell, Samsung, EA Games and Quaker State Motor Oil, to name a few. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  97. ^ Lieberman, David (June 21, 2005). "Classics are back in licensed gear". USA Today. Hentet 2007-01-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  98. ^ Business Wire (June 16, 2005). "Warner Bros. Consumer Products Flies High with DC Comics' Superman at Licensing 2005 International; Franchise Set to Reach New Heights in 2005 Leading Up to Feature Film Release of Superman Returns in June 2006". Pressemeddelelse. Hentet 2007-01-16. “With a super hero that transcends all demographics" ... and ... "S-Shield, which continues to be a fashion symbol and hot trend”
  99. ^ Jones, Cary M. (2006). "Smallville and New Media mythmaking; Twenty-first century Superman". Jump Cut (48). Hentet 2007-01-09. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  100. ^ Juddery, Mark (October, 2000). "Jacob 'Jack' Liebowitz". The Australian. Mark Juddery. Hentet 2007-01-09. Superman's popularity increased during the war years, spinning off into a comic strip {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  101. ^ Daniels (1998), pp. 75-76.
  102. ^ Daniels (1998), p. 111.
  103. ^ "Amazon.com: It's A Bird ... It's A Plane ... It's Superman (1966 Original Broadway Cast): Music: Charles Strouse,Lee Adams". Amazon.com. Hentet 2007-01-11. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  104. ^ Daniels (1998), pp. 111-115
  105. ^ Daniels (1998), pp. 141-143
  106. ^ "About Us". Ruby-Spears website. Ruby-Spears Productions. Hentet 2007-01-11. Ruby-Spears pulled the coup of the 1988-89 season by acquiring the rights to two heavily sought after properties. Debuting that September on CBS was the classic, Superman, which celebrated its 50th anniversary, and it was with much acclaim that Ruby-Spears was selected to produce the animated series for the network schedule.
  107. ^ Daniels (1998), pp. 164-165.
  108. ^ Daniels (1998), pp. 172-174.
  109. ^ ""Smallville" (2001)". imdb.com. Hentet 2007-01-11.
  110. ^ "Superman Returns (2006)". imdb.com. Hentet 2007-01-11.
  111. ^ Donovan. "Sunshine Superman." Sunshine Superman. Epic, 1966.
  112. ^ Genesis. "Land of Confusion." Invisible Touch. Atlantic Records, 1986. "Ooh Superman where are you now, When everything's gone wrong somehow"
  113. ^ Lloyd, John & Yukich, Jim (Directors) (1986). "Land of Confusion" (Music video). Atlantic Records.
  114. ^ Morrison (w), Grant. "2: Life In The Concrete Jungle". I Michael Charles Hill (ed.) (red.). Animal Man. John Costanza (letterer) & Tatjana Wood (colorist) (1st edition udgave). New York: DC Comics. s. 45. ISBN 1-56389-005-4. R.E.M. starts singing "Superman." My arm aches and I've got déjà vu. Funny how everything comes together. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp); |editor= har et generisk navn (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  115. ^ Turner, Robin (August 8, 2006). "Deputy Dawg". Western Mail. Western Mail and Echo Ltd. s. 21. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  116. ^ "Super-Rabbit (1943)". Internet Movie Database. Hentet 2007-01-16.
  117. ^ "Stupor Duck (1956)". Internet Movie Database. Hentet 2007-01-16.
  118. ^ "Looney Tunes # 97". Big Comicbook Database. Hentet 2007-01-16.
  119. ^ Clarke, Mel (August 1, 2004). "The Pitch". The Sunday Times. Times Newspapers Ltd. s. 34. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  120. ^ Kinnes, Sally (January 30, 2000). "The One To Watch". The Sunday Times. Times Newspapers Ltd. s. 58. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  121. ^ ""Saturday Night Live" Episode #4.15 (1979)". Internet Movie Database. Hentet 2007-01-16.
  122. ^ Daniels (1998), p. 185.
  123. ^ "Steven Seagle Talks It's a Bird". ugo.com. Hentet 2007-01-16. the semi-autobiographical tale of Steven being given the chance to write a Superman comic, but stumbling when he can't figure out how to relate to the character. Through the course of the story, Seagle finds his way into Superman by looking at it through the lens of his own mortality.
  124. ^ Taylor, Paul (September 21, 1994). "Theatre". The Independent. Independent News & Media. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  125. ^ Eco, Umberto (2004) [1962]. "The Myth of Superman". I Jeet Heer & Kent Worcester (red.). Arguing Comics. University Press of Mississippi. s. 162. ISBN 1-57806-687-5. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  126. ^ Clarke, Gerald (December 13, 1971). "The Comics On The Couch". Time. Time Warner. s. 1-4. ISSN 0040-781X. Hentet 2007-01-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  127. ^ Arnold, Andrew. "The Hard Knock Life". Time. Time Warner. ISSN 0040-781X. Hentet 2007-01-29. much of The Quitter involves the classic American literary theme of assimilation. Though extremely popular in other mediums, this theme, again, has gotten little attention in comix except obliquely, through such genre works as Seigel and Shuster's Superman character.
  128. ^ Daniels (1995), p. 64.
  129. ^ Grayling, A C (July 8, 2006). "The Philosophy of Superman: A Short Course" (Fee required). The Spectator. Press Holdings. ISSN 0038-6952. Hentet 2007-01-29. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  130. ^ Jules Feiffer The Great Comic Book Heroes, (2003). Fantagraphics. ISBN 1-56097-501-6
  131. ^ Andrae (1983), p.10.
  132. ^ Miller, John Jackson (June 9, 2005). "CBG Fan Awards Archives". www.cbgxtra.com. Krause Publications. Hentet 2007-01-29. CBG Fan Award winners 1982-present {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  133. ^ "200 Greatest Pop Culture Icons List: The Folks that Have Impacted American Society". Arizona Reporter. October 27, 2003. Hentet 2006-12-08. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp) Syndicated reprint of a Newsweek article
  134. ^ "Superman is 'greatest superhero'". BBC. 2004-12-22. Hentet 2007-02-18. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  135. ^ Joel Hahn (2006). "Will Eisner Comic Industry Award: Summary of Winners". Comic Book Awards Almanac. Joel Hahn. Hentet 2007-01-17.
  136. ^ "Alan Moore Back on Top for 2006 Eisner Awards". Comic-Con International. July. Hentet 2007-01-17. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |year= (hjælp); Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  137. ^ Joel Hahn (2006). "Will Harvey Award Winners Summary". Comic Book Awards Almanac. Joel Hahn. Hentet 2007-01-17.
  138. ^ "Awards for Superman (1978)". Superman (1978). Internet Movie Database. Hentet 2007-01-17.
  139. ^ "Awards for "Smallville" (2001)". "Smallville" (2001). Internet Movie Database. Hentet 2007-01-17.
  140. ^ Wright, B. W. (2001). "Spider-Man at Ground Zero". Comic Book Nation: The Transformation of Youth Culture in America. Baltimore: The Johns Hopkins University. s. 293. ISBN 0801874505.
[redigér | rediger kildetekst]



Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:NiceGuy152/Sandkasse&oldid=11392755"