Diskussion:Økologisk landbrug
Afsnittet om vindyrkning under Miljøfremmede stoffer er klart mistænkeliggørende. Det må enten dokumenteres (specielt: hvad er det for konkrete stoffer, der "regnes for at være regnes for for farlige at tillade i konventionel brug"), eller også må det fjernes.--Sten Porse 15. mar 2006 kl. 13:44 (CET)
- [1] Kobbersulfat (blåsten) er forbudt i konventionelt landbrug, men tilladt for økologisk vin fordi vin er meget svært at dyrke helt uden kemisk bekæmpelse.--Per Abrahamsen 8. nov 2006 kl. 21:06 (CET)
Jeg ser mig nødsaget til at fjerne følgende afsnit helt. Mine begrundelser fremgår af de vedhæftede, kursiverede kommentarer.
- Mine svar står med to bullets.--Per Abrahamsen 8. nov 2006 kl. 21:06 (CET)
Til den konventionelle driftforms fordel peger:
- Kunstgødning er nemmere at dosere præcist og udbringe på de tidspunkter planterne har brug for den. Derved kan overgødskning lettere undgås. I virkeligheden overgødes der "for en sikkerheds skyld".
- Den indvending er nævnt i fordele ved økologisk landbrug.
- De helt store tab ved gødning foregår, når høsten slår fejl, og næringsstofferne i jorden derved ikke kan optages og bindes. Ved at bruge pesticider kan man undgå at skadedyr ødelægger høsten. Man kan ikke begrunde brugen af giftstoffer ved at henvise til risikoen for udvaskning. Pesticider bruges udelukkende for at maksimere udbyttet.
- Den positive virkning er den samme uanset begrundelsen. Naturen er ligeglad med ens motiver.
- Kvælstoffiksering i planter er meget svær at styre, hvilket giver et enormt usikkerhedsmoment i kvælstofregnskabet. - og det gælder i alle slags landbbrug.
- Men økologisk landbrug er mere afhængig af kvælstoffiksering.
- Øget brug af husdyrgødning fører til en opbygning af organisk stof i jorden. Fra dette vil næringstoffer blive frigivet ved mineralisering hele året, også efter høst hvor planterne ikke kan optage dem. En halv sandhed. Den anden halvdel er, at der ikke sker nogen form for biologisk nedbrydning ved temperaturer under +5° i jorden. Desuden er fordelene ved et indhold af organisk stof (læs: humus) så store, at de må tilsidesætte eventuelle, teoretiske bekymringer.
- For en sandjord er et højt indhold af humus vigtigt (da sand er elendigt til at holde på både vand og næring), for en lerjord er situationen meget mere uklar. I en veldrevet farm med en JB4 jord vil mineralisering efter høst typisk være den største kilde til kvælstofudvakning. Desuden er det ligegyldigt hvilke andre fordele der måtte være, i en diskusion om udvaskning. De andre fordele må komme i deres egne afsnit.
Afsnit indklippet fra artklen om Danmark
[rediger kildetekst]Jeg har klippet nedenstående afsnit ud fra artiklen Danmark, da det ikke hørte hjemme der. Jeg kan desværre ikke helt overskue om der er information som ikke er med i økologi artiklen. Santac 17. sep 2007, 18:29 (CEST)
Økologi
[rediger kildetekst]For dele af den danske befolkning har muligheden for at købe økologiske varer fået stor betydning. Markedet for disse er stadigt voksende. Det er både frugt, grøntsager og kød som skal være økologisk. Varer som er økologiske bliver mærket således med et Ø at de kan genkendes. Fødevaredirektoratets Vejledning om økologiske fødevarer har sat nogle punkter om at økologisk kød ikke må:
- Indeholde gensplejsede ingredienser eller ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning.
- Have været udsat for bakteriedræbende bestråling.
- Indeholde andre tilsætningsstoffer end de 38, der er særligt tilladte i økologiske produkter. Blandt andet er farve- og sødestoffer generelt ikke tilladt. Til sammenligning rummer listen over tilsætningsstoffer til konventionelle fødevarer cirka 350 stoffer.
Landmænd der dyrker deres varer økologisk er underlagt nogle regler som skal sørge for at deres varer er helt økologiske. disse regler er at:
- Såsæden ikke er behandlet med pesticider.
- Indkøbt foder til dyrene lever op til økologi-reglerne.
- Afgrøder, slagtedyr, mælk eller æg ikke er solgt som økologiske før udløb af omlægningsperioden.
- Eventuel medicin til dyrene overholder de økologiske regler.¨
Der er dog stadig ikke fundet noget videnskabeligt bevis på at økologiske fødevarer er sundere end almindelige, ikke-økologiske fødevarer. Alligevel er der stort hold for at man ikke indtager en række stoffer ved at vælge økologisk, samt at økologiske fødevarer ofte indholde flere stoffer som anses for sundhedsfremmende.