Spring til indhold

Egon Friedell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Egon Friedell
Personlig information
FødtEgon Friedmann Rediger på Wikidata
21. januar 1878 Rediger på Wikidata
Wien, Østrig Rediger på Wikidata
Død16. marts 1938 (60 år) Rediger på Wikidata
Wien, Østrig Rediger på Wikidata
DødsårsagFald Rediger på Wikidata
GravstedWiener Zentralfriedhof Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedWien Universitet (1900-1904) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, kulturhistoriker, journalist, historiker, teaterskuespiller, oversætter, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
ArbejdsstedWien, Berlin Rediger på Wikidata
Kendte værkerDen nyere tids kulturhistorie Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Egon Friedell (født Egon Friedmann, 21. januar 1878 i Wien - 16. marts 1938 samme sted) var en fremtrædende østrigsk filosof, historiker, journalist, skuespiller og teaterkritiker.

Friedell var tredje barn af den jødiske silkefabrikant Moriz Friedmann og hustruen, Karoline (født Eisenberger). Efter forældrenes skilsmisse i 1887 boede Friedell hos faderen. Efter faderens død i 1891 boede Friedell hos en tante i Frankfurt am Main, hvor han gik i skole. Han blev efter to år smidt ud på grund af "urolig optræden". Han gik på flere skoler i Tyskland og Østrig indtil han efter fire forsøg fik sin Abitur (tysk studentereksamen) i Bad Hersfeld i 1899.

Forinden han tog sin Arbitur, var han indskrevet som gæstestudent på Berlins universitet, hvor han studerede tysk litteratur, naturvidenskab og filosofi. Han tog afstand fra judaismen og konverterede til lutheranismen. Da han fik sin Arbitur, blev han indskrevet på universitetet i Heidelberg for at studere hos Kuno Fischer.

Fra 1900 til 1904 læste Egon Friedell tysk litteratur og filosofi i Wien. I 1904 modtog han en tysk doktorgrad for sin disputats Novalis als Philosoph.

Skuespiller, kritiker, forfatter

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1905 til 1910 arbejdede Friedell som kunstnerisk direktør på wienercabareten "Cabaret Fledermaus" (Flagermusen). I disse år udgav han en række essays og en-akts skuespil. Hans komedie Goethe im Examen (skrevet i samarbejde med Alfred Polgar) gjorde han berømt i tysktalende lande.

Han optrådte i cabareter i Berlin på forskellige teatre og fik et stort netværk i teaterkredse.

I 1914 blev han indlagt på et sanatorium til behandling for alkoholisme og kraftig overvægt. Ved udbruddet af 1. verdenskrig meldte han sig som frivillig, men blev afvist grundet sin fysiske tilstand. Han ændrede i 1916 navn til Friedell fra Friedländer. Han udgav i 1916 Judastragödie og en række kommentarer og essays og havde samtidigt opgaver som kritiker, journalist og teaterdirektør. Han blev fyret i 1924 fra avisen Stunde for sine satiriske bemærkninger.

Han udgav en række kulturhistoriske værker. Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland blev Friedells værker forbudt i 1937.

Friedell var flyttet fra Tyskland til Wien, hvor han boede, da Nazityskland i marts 1938 ved Anschluss annekterede Østrig. På daværende tidspunkt var jødeforfølgelser var udbredt, og Friedell havde tilkendegivet overfor sine venner, at han var klar til at tage sit eget liv.

Få dage efter Anschluss, den 16. marts om aftenen, ankom to SA-mænd til Friedells lejlighed for at anholde ham. Mens de var på vej ind, sprang han ud fra 3. sal.

[redigér | rediger kildetekst]