Spring til indhold

Erik Lindh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik Lindh
Født24. maj 1964 (60 år) Rediger på Wikidata
Kungälv, Sverige Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBordtennisspiller Rediger på Wikidata
Deltog iBordtennis ved sommer-OL 1988 - herresingle,
sommer-OL 1992 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Gunnar Lindh (født 24. maj 1964 i Kungsälv) er en tidligere svensk bordtennisspiller.

Erik Lindh var en verdensklassespiller i bordtennis, men han stod lidt i skyggen af Jan-Ove Waldner, Jörgen Persson og i mindre omfang Mikael Appelgren.[1]

Da bordtennis kom på det olympiske program i 1988 i Seoul var Lindh udtaget, og han stillede op i både single og herredouble. Bedst gik det for ham i single, hvor han indledte med at vinde sin gruppe ved at sejre i alle syv matcher. I ottendedelsfinalen vandt han 3-0 over japaneren Seiji Ono, hvorpå han i kvartfinalen slog den dobbelte verdensmester, kineseren Jiang Jialiang, med 3-1. I semifinalen tabte han koreaneren Yu Nam-Gyu med 3-0, men han vandt kampen om tredjepladsen med 3-0 over ungareren Tibor Klampár og sikrede sig dermed bronzemedaljen.[2] I double spillede han sammen med Jörgen Persson, og parret blev nummer to i deres indledende pulje med seks ud af syv sejre. I kvartfinalen tabte de til koreanerne Yu Nam-Gyu og An Jae-Hyeong med 3-0. I en ren svensk kamp om syvendepladsen vandt Lindh og Persson med 2-0 over Jan-Ove Waldner og Mikael Appelgren.[3]

Ved OL 1992 i Barcelona deltog Lindh kun i herredouble, hvor han igen spillede sammen med Jörgen Persson. Parret vandt i indledende runde over et østrigsk par, men table til et sydkoreansk par, og da kun vinderne af puljen gik videre i turneringen, sluttede deres deltagelse her.[4]

Lindh vandt desuden tre VM-holdguldmedaljer for Sverige (1989, 1991 og 1993) og fire EM-holdguldmedaljer for Sverige (1983, 1985, 1987 og 1995). Han vandt også to EM-guld i double (1986 og 1992) samt flere sølv- og bronzemedaljer ved EM og VM. Efter VM-holdguldet i 1989 var Erik Lindh med til at modtage Svenska Dagbladets guldmedalje.[1]

OL-resultater

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1988: Bronze Bronze i singlerækken
  1. ^ a b Erik Lindh (svensk), sok.se, arkiveret fra originalen 26. september 2020, hentet 22. december 2020
  2. ^ Singles, Men, olympedia.org, arkiveret fra originalen 15. oktober 2020, hentet 22. december 2020
  3. ^ Doubles, Men, olympedia.org, arkiveret fra originalen 13. oktober 2020, hentet 22. december 2020
  4. ^ Doubles, Men, olympedia.org, arkiveret fra originalen 13. oktober 2020, hentet 22. december 2020

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]