Spring til indhold

Frants Henningsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frants Henningsen
Personlig information
Født22. juni 1850 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død20. marts 1908 (57 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
SøskendeErik Henningsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afC.V. Nielsen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
EleverHugo Larsen, Marie Henriques, Oluf Hartmann, Heinrich Dohm, Brita Barnekow med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerEn begravelse, Forladt Dog ej af venner i nøden Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserThorvaldsen Medaillen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Frants Henningsen, Forladt. Dog ej af venner i nøden, 1888, ARoS.
Frants Henningsen, En begravelse, 1883, Statens Museum for Kunst.

Frants Peter Diderik Henningsen (22. juni 1850 i København20. marts 1908 i København) var en dansk maler og tegner.

Henningsen var søn af grosserer Frants Ludvig Henningsen og Hilda f. Schou. Han var broder til maler Erik Henningsen samt en søster, som giftede sig med arkitekt og maler Arnold Krog.

Efter studentereksamenen ved Borgerdydskolen i 1869 blev Henningsen optaget på C. V. Nielsens tegneskole og derefter kunstakademiet, hvorfra han fik afgangsbevis i 1875. Allerede i 1874 udstillede han sit første arbejde, et portræt af skuespillerinde Julie Sødring, og han var efterfølgende repræsenteret på næsten alle Forårsudstillinger. Han udviste stor dygtighed inde for mange forskellige områder, bl.a. portrætmaleriet, dyremaleriet, landskabsmaleriet, genrebilledet og illustrationer. Umiddelbart efter akademiet rejste han med akademistipendier til Tyskland, senere til Frankrig i 1877-1878, hvor han i Paris søgte Léon Bonnats skole, og hvorfra han i foråret 1878 foretog en rejse til Spanien sammen med P.S. Krøyer, Frans Schwartz og Julius Lange.

Blandt Henningsens mange arbejder kan særlig fremhæves Pløjescene i oktober (1879), En Skytte med sin hest og sine hunde (1880), En begravelse (1883), En dreng, der tegner for sin lille søster (1884), Sommerlandskab med legende børn fra Hornbæk Strand (1885), Forladt og En sædemand (1888) foruden en lang række større og mindre portrætter, bl.a. af kong Christian 9. Han viste især ved regeringsjubilæet i 1888 og igen ved kongeparrets guldbryllupsfest i 1892 et særligt talent til at gengive store masser, først i akvarellen forestillende deputationerne ved regeringsjubilæet, derefter i Garden trækker op på Amalienborg, et figurrigt arbejde med portrætter af mange af datidens kendte personligheder.

Henningsens kunst kan i dag fremstå med et gammeldags, akademisk præg; han mangler kraft i farven, og hans billeder kan derfor virke tungsindige og sorte, men hans gode, solide egenskaber, særligt inden for tegningen, er stadig tydelige og sikrer ham en vigtig plads i kunsthistorien. Efter Carl Blochs død blev Henningsen udnævnt hans efterfølger som professor ved Kunstakademiet i 1890.

I 1889 opførtes en sommervilla til Henningsen, Rytterhuset i Ålsgårde, efter tegninger af arkitekt Martin Nyrop. I det sydvestlige hjørne af grunden opførtes en lille atelierbygning. Henningsen blev tildelt flere tillidshverv, bl.a. blev han medlem af Akademiraadet i 1887 og Akademiets Plenarforsamling i 1890. I 1892 blev han Ridder af Dannebrog og i 1894 Dannebrogsmand.

Henningsen giftede sig i 1880 med Thora f. Vermehren, datter af maler Frederik Vermehren. De fik tre sønner, ingeniør Svend Henningsen, arkitekt Thorkild Henningsen og maler Hans Henningsen. En datter giftede sig med minister Ove Engell.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]