Spring til indhold

Fredsbevægelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fredsvagten på Christiansborg Slotsplads 2008

En fredsbevægelse er en social bevægelse, der uden at anvende vold forsøger at forhindre krige, krigsformer og oprustning til krig og ønsker at udelukke krig som et middel til at føre politik.

Pacifisme, nedrustning, begrænsning af våbenhandel, fjernelse af årsagerne til krig og skabelsen af et internationalt retssamfund er blandt de vigtige temaer i fredsbevægelsernes historie, politik og praksis.[1]

Fredskirker

[redigér | rediger kildetekst]
Oliemaleri af William Penn, der underskriver en fredsaftale med Tamanend fra Lenape-stammen
Penns traktat (1847), af Edward Hicks

En religiøst betinget kategorisk afvisning af vold optrådte tidligt hos nogle hinduer, buddhister og visse kristne sekter, bl.a. kvækerne.[2] Under Reformationen var dennes radikale fløj, som bestod af døberbevægelser, optaget af fredstanken.[3] Til de såkaldte "historiske fredskirker" hørte udover kvækerne også mennonitterne og den amerikanske brødremenighed.[4][5][6][7][8] Blandt andet Bjergprædikenen og Frans af Assisi har udgjort vigtige inspirationskilder for kristne fredsbevægelser.[3]

Fredsdebatten i middelalderen og oplysningstiden

[redigér | rediger kildetekst]
LaBoétie001

En række filosoffer beskæftigede sig i 1500- til 1700-tallet med fredsspørgsmål. Det gjaldt blandt andet teologen og humanisten Erasmus af Rotterdam[1], der skrev “Skøn er krigen for den uerfarne” i 1504, og i 1509 Tåbelighedens lovprisning. I 1576 blev den fransk-katolske dommer Étienne de La Boéties værk “Frivillig Trældom” udgivet, der som et af de første diskuterede begreberne civil ulydighed og ikke-voldelig modstand.[9] Også den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig med spørgsmålet[1] og udgav i 1795 "Den evige fred".

Fra Napoleonskrigene til første verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
L.N.Tolstoy Prokudin-Gorsky

Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815-16 opstod der organiserede fredsbevægelser i USA og Storbritannien, og de bredte sig senere til det europæiske kontinent. Deres formål var især at arbejde for afrustning, voldgift og folkeret.[1] Den første af disse grupper i USA var New York Peace Society (en), grundlagt i 1815 af teologen David Low Dodge (1774-1852), og den blev efterfulgt af Massachusetts Peace Society. Grupperne fusionerede til det stadigt eksisterende American Peace Society i 1828.[10] London Peace Society, også kendt som Society for the Promotion of Permanent and Universal Peace, blev dannet af kvækeren og filantropen William Allen i 1816. Senere kom der nationale fredsbevægelser rundt om i Europa.[11]

Diskussionen om brugen af ikkevoldelige metoder som civil ulydighed, herunder boykot, i arbejdet for fred blev videreført af amerikanerne Adin Ballou (1803-1890), William Lloyd Garrison (1805-1889), Henry David Thoreau (1817-1862) og russeren Leo Tolstoj (1828-1910).[12][13]. Forfatteren Henry David Thoreau blev fængslet i 1846 for at nægte at betale militærskat som en protest mod den mexicansk-amerikanske krig, hvilket igen førte til hans skrift "Civil Disobedience". [14]

Det stadigt eksisterende internationale Fredskontor blev grundlagt i 1891. Allerede to år forinden havde den norske kvindesagsforkæmper Anna Bugge holdt et længere foredrag om emnet "Fredsbevægelsen i Europa".[15][16] I 1905 udgav Alfred Hermann Fried et internationalt opslagsværk om fredsbevægelser, Handbuch der Friedensbewegung .[17]

Den første Nobels fredspris blev uddelt i 1901 til Henry Dunant og Frédéric Passy,[18] og i 1910 blev The Carnegie Endowment for International Peace (Carnegie-stiftelsen for international fred) stiftet af Andrew Carnegie.

Pacifisten Bertha von Suttner (1843-1914) offentliggjorde romanen Ned med vaabnene: En Levnedsskildring i 1889 (filmatiseret i 1914).

Fredsbevægelsernes start i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Muligvis den første dokumenterede protest mod krigsdeltagelse begrundet i pacifisme fandt sted i 1658 under svenskernes belejring af København. Kun en tredjedel af de studerende ved Københavns Universitet dannede et regiment, fordi ikke alle ville være soldater. Der kunne være mange grunde til at unddrage sig militærtjeneste, men, som det fremgår af præsten Holger Rørdams doktordisputats (1855), ville en af studenterne ikke være med til at slå ihjel: "En Student Jesper Baltzersen Kønichen, der var hildet i weigelianske anskuelser, opfordrede Borgerne til at nedlægge Våbnene for ikke at besmitte dem med Fjendeblod; men hans Røst forstummede i den almindelige Nidkjærhed."[19] Jesper Baltzersen Kønichen (de) blev i 1663 landsforvist til Holland hvor han udgav nogle skrifter på latin og hollandsk: Meditationes Pacificæ Jasperi Könekenii Haunia-Dani Latino Belgicæ. Vreedewillende Handeling aen de Hoogmoogende Heeren Staeten in den Haagh. Typis datæ Amstel. d. 10.-20. april. 1665. Heri er et af brevene til den svenske konge.[20] Det er de ældst kendte bøger om fred og konfliktløsning skrevet af en dansker.[21]

Politikeren Fredrik Bajer etablerede i 1882 den første danske fredsgruppe Dansk Fredsforening.[22] Foreningens politiske hovedkrav var dansk neutralitet under kommende krige.

Første verdenskrig og mellemkrigsårene

[redigér | rediger kildetekst]
Kvinder protesterer for fred i Haag
The Deserter

Første verdenskrig gav anledning til forskellige protester, dels overordnet mod krigen, og dels mod dens konkrete følger, blandt andet i form af værnepligt i de krigsførende lande. Der var to folkeafstemninger om den militære værnepligt i Australien[23] og omfattende irske[24] og fransk-canadiske protester mod værnepligten.[25]

I England kom Bertrand Russell og Alfred Salter (1873-1945) galt afsted på grund af deres pacifisme.[26]

Udsnit af et fredsoptog for kvinder

Kvindernes Internationale Liga for fred og frihed blev oprettet internationalt i 1915 med blandt andre amerikanerne Jane Addams og Emily Greene Balch samt ungareren Rosika Schwimmer (en) som stiftende medlemmer. Allerede samme år blev den tilsvarende danske afdeling etableret som Danske Kvinders Fredskæde.[27][28]

Aldrig mere Krig

Efter første verdenskrig blev militærnægtelse legaliseret rundt omkring i verden.[29] I Danmark blev civil værnepligt indført i 1917[30] efter en omfattende debat igangsat af Foreningen for konsekvente Antimilitarister 1915-1921, blandt hvis medlemmer var Andreas Fritzner. [31] Den første militærnægterlovgivning i Norge kom i 1923. [32]

Mellemkrigstidens fredsbevægelse fokuserede i øvrigt især på international organisering og støtte til Folkenes Forbund, som generelt støttede nedrustningsbestræbelser.[1] "Krigsmodstandernes internationale forbund" blev dannet i 1921 i Holland.[33] Den danske afdeling Aldrig Mere Krig blev oprettet i 1926.[1] I Indien udviklede den førende fortaler for selvstændighed Mahatma Gandhi i mellemkrigsårene en selvstændighedsbevægelse, der meget bevidst hvilede på et ikkevoldsprincip. Bevægelsen voksede til en kollektiv form for protest mod det britiske kolonistyre, hvilket efterfølgende inspirerede en lang række personer langt fra Indien: Blandt dem var amerikaneren Martin Luther King, den hollandsk-amerikanske pacifist og aktivist A. J. Muste, Gene Sharp, hollænderen Bart de Ligt samt englænderen Annie Besant og Ellen Hørup.

I Tyskland var der også forskellige fredsbevægelser og -grupper i mellemkrigstiden, der blev forbudt og ofte forfulgt efter den nazistiske magtovertagelse i 1933. Det gjaldt således "Die Deutsche Friedensgesellschaft" (Det tyske fredsselskab) og dets tidsskrift Das Andere Deutschland, der blev forbudt i 1933.[34] Den pacifistiske kunstnergruppe Das junge Rheinland, der var blevet grundlagt i 1919, blev ligeledes forbudt i 1933.[35] Modtageren af Nobels fredspris i 1935 Carl von Ossietzky døde i koncentrationslejr i 1938.

Carl von Ossietzky, forfatter og vinder af Nobels fredspris, fotografi taget som fange
Foto: Deutsches Bundesarchiv, Bild 183-93516-0010 / Unknown / CC-BY-SA 3.0

Fredsbevægelsen i Danmark under anden verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

For de danske fredsgruppers vedkommende var den tyske besættelse speciel. Danmark var det eneste af de tysk besatte lande, hvor fredsbevægelserne forsatte deres virksomhed uden konsekvenser i form af tysk fangenskab. Samarbejdspolitikken under besættelsen og de mange medlemmer i de danske fredsgupper var hovedårsagerne til at de danske fredsgrupper kunne fortsætte deres virke.[kilde mangler]

Kun medlemstallet for Aldrig mere Krig og Ligaen under besættelsen er kendt. AmK havde omkring 1500 medlemmer og Ligaen havde omkring 2200 medlemmer.[36][37]

Anden verdenskrig gav anledning til dannelsen af flere nye civilsamfundsorganisationer med fred som omdrejningspunkt. Den danske nødhjælp til Norge under krigen (Norgeshjælpen) blev først iværksat af Borghild Hammerich, der tog initiativ til Den Norske Damekomité,[38] senere Hjælpefonden af 1942. Ud af Norgeshjælpen voksede Fredsvennernes Hjælpearbejde med bl.a. Elise Thomsen[39], Hagbard Jonassen og Svend Haugaard som initiativtagere, der udvidede hjælpearbejdet efter krigen til blandt andet Finland, Polen og Tyskland. Organisationen skiftede senere navn til Mellemfolkeligt Samvirke. Den katolske fredsgruppe Pax Christi blev stiftet i 1945, og "Landsforeningen Een verden: Dansk forening for et føderalistisk verdensstyre" oprettedes i 1946.[kilde mangler] Fra 1970 var den en del af FN-forbundet. Blandt organisationens medlemmer var Piet Hein[40] og Ebbe Rode.[41]

Den kolde krig

[redigér | rediger kildetekst]

Konfrontationen mellem supermagterne i øst og vest i efterkrigstiden medførte en voldsom oprustning, specielt på atomvåbenområdet.[42] Frygten for en altødelæggende global atomkrig var en af drivkræfterne for fredsarbejdet under den kolde krig.[43]

En baggrund for dannelsen af protestbevægelserne mod atomvåben var Lucky Dragon ulykken i 1954.[kilde mangler] Lucky Dragon var en japansk tunfiskerbåd med en besætning på 23 mand, som blev forurenet af nedfald fra det amerikanske Castle Bravo brintbombeforsøg ved Bikini Atollen den 1. marts 1954. Ulykken førte til at de japanske fredsgrupper dannede "the Japanese Council Against Atomic and Hydrogen Bombs"[44] i 1955.[45]

Også flere videnskabsmænd advarede ved forskellige lejligheder mod faren for en atomkrig. Det gjaldt således Niels Bohr,[46] Russell-Einstein-manifestet 1955, Joseph Rotblat[47] og Linus Pauling. Franck-rapporten[48] og tidsskriftet The Bulletin of the Atomic Scientists var andre eksempler. Det samme var Pugwash-bevægelsen, der blev etableret i 1957. I det samme år blev den britiske NGO the Campaign for Nuclear Disarmament grundlagt i London.[49]

I Danmark blev "Dansk Fredskonference" oprettet i 1954 som den første af flere nye danske fredsgrupper der opstod under den kolde krig. Kampagnen mod Atomvåben i Danmark var aktiv 1960-1965.[1][50] Anders Boserup var en af de mange aktive i Kampagnen mod Atomvåben,[kilde mangler] og den daværende socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch talte under stor mediebevågenhed ved Kampagnen mod atomvåbens påskemarch i 1961.[51]

Ud af Kampagnen mod Atomvåben knopskød Fredspolitisk Folkeparti, blandt hvis medlemmer var rektor Aage Bertelsen.[52] Militærnægternes Oplysningskontor blev oprettet i 1965,[53] og ud af det voksede Militærnægterforeningen et par år senere. Foreningen udgav tidsskriftet NB.[54]

Faren for en atomkrig og protester mod atomvåben prægede også på forskellige måder kulturlivet i perioden. Et eksempel var Studenterforeningens nytårsrevy i 1962 Gris på gaflen, skrevet af Jesper Jensen, Leif Panduro og Klaus Rifbjerg og med musik af Bent Axen og Erik Moseholm.[55][56]

Vietnamkrigen

[redigér | rediger kildetekst]
John Lennon opfører sangen Give Peace a Chance i 1969

Vietnamkrigen medførte i løbet af 1960'erne stigende protester i både USA og andre dele af verden imod den amerikanske krigsførelse. Det skyldtes ikke mindst amerikanernes anvendelse af napalmbomber (foreviget i det verdensberømte billede af den 9-årige napalmramte pige Phan Thị Kim Phúc) og selvantændende hvid fosfor samt den dioxinholdige sprøjtegift Agent Orange.[57] Også i Danmark opstod der en Vietnambevægelse, der førte til en række danske demonstrationer og reaktioner i forhold til Vietnamkrigen. Russell-tribunalet eller Det internationale Krigsforbrydelses-Tribunals anden session, der behandlede nogle af begivenhederne i krigen, fandt sted i Roskilde i dagene 20. november til 1. deccember 1967. Blandt deltagerne i tribunalet var Bertrand Russell, Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.[58]

Vietnamprotesterne satte sig også en række aftryk i kulturen, ikke mindst musikalsk med bl.a. protest- eller fredssange af John Lennon, Pete Seegeer, Arlo Guthrie og Joan Baez. I Danmark producerede bl. a. Røde Mor protestsange mod Vietnam-krigen.[59] Vietnamkrigen blev den krig, hvorom der på globalt plan er indspillet flest sange for og specielt mod krigen. Omkring 6000 indspilninger er indtil videre registreret inden for alle former for musikgenrer i The Vietnam War Song Project, som grundlægges i 2007 af historikeren Justin Brummer.[60][61][62] [63]. Den på dansk udkomne musik om krig og fred er registreret i diskografien "Skjalden sang fredssangen og slaget på marken stoppede ... Bemærkninger til dansk fredsmusiks historie".[64]

1980'erne

[redigér | rediger kildetekst]

I perioden 1979–1991 opstod en række nye bevægelser i Danmark og en række andre vestlige lande.[65] I Danmark blev fredsbevægelserne i 1980'erne domineret af tre organsiationer: På den ene side Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, der var tilknyttet Verdensfredsrådet[1] og domineret af det velorganiserede Danmarks Kommunistiske Parti[66] og på den anden side de mere neutrale Nej til Atomvåben og Kvinder for Fred, der begge blev stiftet i 1980.[1] Kvinder for Fred deltog blandt andet i en fredsmarch fra København til Paris i 1981, der fik stor medieopmærksomhed.[67] En række andre nye fredsbevægelser og initiativer opstod også i perioden, specielt faglige fredsgrupper.[68]

Nej til Atomvåben (1980-1991), blandt hvis stiftende medlemmer var Jørgen Dragsdahl, var den danske afdeling af European Nuclear Disarmament Campaign.[kilde mangler]

I England opstod der kvindefredslejre ved den britiske atomvåbenbase Greenham Common nær London i 1981 i forbindelse med udstationeringen af amerikanske mellemdistanceatomvåben på basen. I Danmark kom nogle få år senere et lignende initiativ i form af Kvindefredslejren ved Ravnstrup.

Den danske sociolog Jan Øberg etablerede Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund i 1986.

Protester mod franske atomvåbenforsøg

[redigér | rediger kildetekst]

Franske efterretningstjenester bombede i Operation Satanique Greenpeace skibet Rainbow Warrior i New Zealand i 1985 fordi organisationen ville protestere mod planlagte franske atomvåbenforsøg i Moruroa i Fransk Polynesien.[kilde mangler]

Den i 1995 nyindsatte franske præsident Jacques Chiracs beslutning om at genoptage Frankrigs atomprøvesprængninger fik fredsbevægelser og forbrugere verden over til at boykotte franske varer inklusive franske vine. Atomvåbenforsøgene stopper året efter.[69]

Senere initiativer

[redigér | rediger kildetekst]

Også senere militære begivenheder har givet anledning til protester, således Irakkrigen fra 2003, som blandt andet den britiske fysiker Stephen Hawking har protesteret imod.[70][71]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f g h i Petersen, Nikolaj: artiklen "fredsbevægelsen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  2. ^ Møller, Bjørn: artiklen "ikke-vold" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  3. ^ a b Lodberg, Peter: artiklen "kristne fredsbevægelser" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  4. ^ Concise Encyclopedia of Amish, Brethren, Hutterites, and Mennonites p6 Donald B. Kraybill – 2010 "In 1935, BRETHREN, Mennonites, and Quakers met in North Newton, Kansas, for a conference on peace. The term HISTORIC PEACE CHURCHES was developed at this conference in order to distinguish between the groups' biblically based peaceful ..."
  5. ^ The Brethren encyclopedia 1983 p608 "The American Civil War brought the peace churches together in combined appeals to government, both in the North and in the South ... This conference used the term historic peace churches as more acceptable to Mennonites than the term pacifist churches because the latter connoted theological liberalism. Called without prior agenda, the three-day meeting concluded with "
  6. ^ Mark Matthews Smoke jumping on the Western fire line: conscientious objectors p36 – 2006 "CHAPTER TWO The Historic Peace Churches – The three historic peace churches that united to lobby for reforming the treatment of conscientious objectors during World War II shared many religious beliefs, but they also differed in many "
  7. ^ Speicher, Sara and Durnbaugh, Donald F. (2003), Ecumenical Dictionary: Historic Peace Churches
  8. ^ G. Kurt Piehler, Sidney Pash The United States and the Second World War: New Perspectives on 2010 p265 "The Selective Service, in collaboration with the historic peace churches, created Civilian Public Service to provide ... In October 1940, to coordinate administration of the CPS camps, the historic peace churches established the NSBRO. "
  9. ^ Det frivillige slaveri: Imod eneherskeren. williamdam.dk, besøgt 9. september 2023.
  10. ^ American Peace Society: The Contribution of Benjamin F. Trueblood & Others. Besøgt 13. september 2023.
  11. ^ Devere Allen: The Fight for Peace bind 1 s. [3]-11.
  12. ^ Leo Tolstoj: Hvori bestaar min Tro: Studie. Andr. Schous Forlag, 1889
  13. ^ Leo Tolstoj: Kristi Lære og Kirkens Lære. Andr. Schous Forlag; 1894
  14. ^ Dansk udgave: Civil ulydighed. Information, 2013
  15. ^ Fredsbevægelsen i Europa. Foredrag holdt i N. K. F. den 19de februar 1889 af frøken Anna Bugge. Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 3. aarg. Kristiania, Iste September 1889. No. 17. s [257]-269.
  16. ^ Christina Carlsson Wetterberg: Jag saknar fruntimmer här: en biografi över Anna Bugge Wicksell, Natur & Kultur, Stockholm, 2020
  17. ^ Handbuch der Friedensbewegung
  18. ^ Fredrik Heffermehl: Nobels vilje. Vidarforlaget, 2008
    Øivind Stenersen, Ivar Libæk, Asle Sveen: Nobels Fredspris : Hundre år for fred : Prisvinnerne, 1901-2000. Oslo: Cappelen, 2001
  19. ^ Holger Rørdam (1855) De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav : Et Bidrag til Kjøbenhavns Universitets Historie 1658-60. s. 21. C.G. Iversen, Kjøbenhavn.
  20. ^ Holger Rørdam: Efterretninger om Sværmeren Jesper Baltzarsen Könecken. Kirkehistoriske Samlinger, 2. række, bd. 3. s. [225]-261. s. 226.
  21. ^ En gennemgang af danske bogfortegnelser, herunder Lauritz Nielsens Dansk bibliografi 1482-1600 viser, at der ikke er registreret fredslitteratur. Heller ikke i Danbib er der registreret noget i perioden 1600-1663.
  22. ^ Fredrik Bajer's Livserindringer udgivne af hans Søn [Gunnar Bajer]. / : Fredrik Bajer. Jul. Gjellerup, 1909
  23. ^ Conscientious Objection to Military Service in Australia. Parliamentary Library Publications 2003
  24. ^ Anti-conscription conference, 1917. Besøgt 13. september 2023.
  25. ^ Amy J Shaw: Crisis of conscience: conscientious objection in Canada during the First World War, UBC Press, 2009
  26. ^ Fenner Brockway: Bermondsey Story : The Life of Alfred Salter. Allen & Unwin, 1949.
  27. ^ Fredsakademiet: Freds- og sikkerhedspolitisk Leksikon D 23 : Danske Kvinders Fredskæde; Danske Kvinders Fredsbureau
  28. ^ Irene Andersson: Kvinnor mot krig: aktioner och nätverk för fred 1914-1940. Lund: Team offset & media, 2001
  29. ^ Devi Prasad: Militærnægtelse i andre lande. Militærnægterforeningen, 1969
  30. ^ Bjerg, Hans Christian: artiklen "civil værnepligt" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  31. ^ Carl Heinrich Petersen: Danske Revolutionære: Ideer, bevægelser og personligheder. Borgen, 1970 bd. 2 s. 131
  32. ^ Sverre Røed Larsen: Militærnekting i Norge: en studie av en protestgruppe, Oslo: 1973 s. 3.2
  33. ^ Devi Prasad: War is a crime against humanity: The Story of War Resisters’ International, 2005 s. 25.
  34. ^ Karl Ferdinand Reichel: Die Pazifistische Presse : Eine Übersicht über die in deutscher Sprache im In- und Ausland bis 1935 veröffenlichten pazifistichen Zeitschriften und Zeitungen. Würzburg : Konrad Trilsch Verlag, 1938
  35. ^ Das junge Rheinland : Eine Friedensidee. / : Herausgegeben von Stadtmuseum der Landshauptstadt Düsseldorf. Claasen, 1988.
  36. ^ Tallene fremgår af Sune Pedersens speciale "Kampen for fred : Den liberale fredsbevægelse i Danmark 1919-1960". Københavns Universitet, Institut for historie, 2000.
  37. ^ Peter Kragh Hansen: Pacifister i krig. Odense Universitetsforlag, 1990; Odense University studies in history and social sciences, vol. 123
  38. ^ Dahlsgård, Inga: artiklen "Borghild Hammerich" i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  39. ^ [https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Elise_Thomsen_-_lærer_og_kvæker Bech, Sv. Cedergreen: artiklen "Elise Thomsen - lærer og kvæker" i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  40. ^ Piet Hein | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikon
  41. ^ Ebbe Rode | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikon
  42. ^ How Many and Where Were the Nukes? What the U.S. Government No Longer Wants You to Know about Nuclear Weapons During the Cold War. / : Edited by William Burr. National Security Archive Electronic Briefing Book No. 197, 2006.
  43. ^ Casper Sylvest: Atomfrygt. Aarhus Universitetsforlag, 2022
  44. ^ Gensuikyo - About Gensuikyo
  45. ^ Matashichi Oishi: The Day the Sun Rose in the West: The Lucky Dragon, and I. University of Hawaii Press, 2011
  46. ^ Wilhelm Christmas Møller: Niels Bohr og atomvåbnet. Vindrose, 1985
  47. ^ Joseph Rotblat: Vitenskap og ansvar Kampen mot atomvåpen. Cappelen, 1995
  48. ^ Lawrence S. Wittner: The Struggle Against the Bomb: One World or None: A History of the World Nuclear Disarmament Movement Through 1953. Stanford Nuclear Age Series. Stanford University Press, 1993. s 25-26.
  49. ^ John Minnion, Philip Bolsover: The CND Story. The first 25 Years of CND, London Allison & Busby, 1983
  50. ^ Carl Scharnberg: Det kan nytte. Artikler og erfaringer 1960-1965. Borgen, 1965
  51. ^ Birgitte Possing: Uden Omsvøb: Et portræt af Bodil Koch. Gyldendal 2007 s. 174-201.
  52. ^ tidsskrift.dk hentet 10. september 2023
  53. ^ Fredsakademiet: Freds- og sikkerhedspolitisk Leksikon M 52: Militærnægternes Oplysningskontor
  54. ^ <NB
  55. ^ Gris på gaflen
  56. ^ Gris på gaflen. / : Jesper Jensen, Leif Panduro og Klaus Rifbjerg ; illustreret af Kirsten Stenbæk. Clarté, 1962. Genoptrykt i Gyldendals bibliotek : ny dansk litteratur : Dramatik, 1976
  57. ^ Bjerre-Poulsen, Niels: artiklen "Vietnamkrigen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  58. ^ Russelltribunalen: från sessionerna i Stockholm [2-10 maj 1967] och Roskilde [20 november-1 december 1967]. Stockholm: PAN/Norstedt. 1968.
  59. ^ Holger Terp: The songs of the Vietnam War=Vietnamkrigens sange. Det Danske Fredsakademi, 2014
  60. ^ Justin Brunner
  61. ^ Vietnam War Songs : An incomplete discography. Justin Brummer
  62. ^ Vietnam War: European Songs : A list by Justin Brummer
  63. ^ Vietnam War: Peace, Protest, & Anti-War Songs : A list by Justin Brummer
  64. ^ Skjalden sang fredssangen og slaget på marken stoppede: bemærkninger til dansk fredsmusiks historie. Holger Terp. Det Danske Fredsakademi, 2011.
  65. ^ David Jens Adler: Det europæiske teater : Bogen om raketterne og den nye atomvåbendebat. Forlaget Eirene, 1984
  66. ^ Rasmussen, Søren Hein: "Fredsbevægelsen mod enden" i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. september 2023.
  67. ^ Historie : Fredsmarch København - Paris 1981. Besøgt 9. september 2023.
  68. ^ Judith Winther: Politik fra neden : om 1980ernes fredsbevægelse. Edupax, 1992
  69. ^ Rapport sur les incidences environnementales et sanitaires des essais nucléaires effectués par la France entre 1960 et 1996 et éléments de comparaison avec les essais des autres puissances nucléaires. / : Christian Bataille ; Henri Revol. rapport no 3571 à l'assemblée nationale, 2001. Rapporten om de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af de franske atomprøvesprængninger fra den franske nationalforsamling lister alle kendte franske atomvåbenforsøg.
  70. ^ Kitty Ferguson: Stephen Hawking: His Life and Work. Transworld, 2011
  71. ^ Duncan Campbell: Hawking joins war protest tribute to Iraq dead. Guardian, 3. November 2004

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • April Carter, Howard Clark and Michael Randle: Guide to Civil Resistance; a bibliography on People Power and Protest since 1945. Merlin Press, Talgarth Brecon, 2013
  • Blanche Wiesen, Charles Chatfield, Sandi Cooper (Editors): The Garland Library of War and Peace: A Collection of 360 Titles Bound in 328 Volumes. Garland Publishing, 1971
  • Edwin E. Moïse: Vietnam War Bibliography, 2005
  • From Erasmus to Tolstoy: The peace literature of four centuries. Jacob ter Meulen's bibliographies of the peace movement before 1899, edited, with an introduction by Peter van den Dungen. New York. Greenwood Pres, 1990
  • Alfred Kruse: Den svenske ”højforræderi”-proces. Internationalt korrespondancebureau, 1916
  • Amber Cook: Lady, What Do you Do All Day?: Peggy Seeger's Anthems of Anglo-American Feminism. University of Cincinnati, College-Conservatory of Music, 2002
  • Andrew Murray and Lindsey German: Stop the War: the story of Britain's biggest mass movement. Bookmarks, 2005
  • Andrew Brown: Keeper of the Nuclear Conscience: The Life and Works of Joseph Rotblat. Oxford University Press, 2012
  • Andrew Rothstein: The Soldiers’ Strikes of 1919. Palgrave Macmillan; 1980
  • Angie Zelter: Activism for Life. Luath Press, 2021
  • Angie Zelter: Trident on Trial : The case for people's disarmament. Luath Press, 2001
  • Ann-Dorte Christensen: Kvinder i fredsbevægelsen : hverdagsliv og politisk organisering belyst gennem en undersøgelse af Kvinder for Fred og Nej til Atomvåben i Aalborg 1980-86. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter, 1989
  • Ann-Dorte Christensen: Ulydige kvinders magt - om Kvindefredslejren ved Ravnstrup som politisk proces. Aalborg Universitetsforlag, 1989.
  • Anne Wiltsher: Most dangerous women: feminist peace campaigners of the Great War. London: Pandora Press, 1985.
  • Archibald Fenner Brockway: 98 not out. London: Quartet, 1986
  • April Carter: Peace Movements: International Protest and World Politics Since 1945. Routledge, 2014
  • August Schou: Histoire de l'internationalisme: Du Congrès de Vienne jusqu' à la première guerre mondiale, 1914. Oslo : H. Aschenhoug & Co., 1963; Publications de l'institut Nobel Norvégien tome VIII).
  • Bajer: Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift. Studentersamfundets Forlag, 1886. Studentersamfundets Smaaskrifter ; 35)
  • Bart de Ligt: The Conquest of Violence : an Essay on War and Revolution, introduction by Aldous Huxley ; new introduction by Peter van den Dungen ; translated by Honor Tracy from the French text revised and enlarged by the author. Dutton, 1938.
  • Benjamin Spock and Mitchell Zimmerman: Dr. Spock on Vietnam. Dell Publishing Company, 1968
  • Bo Lidegaard: Redningsmænd : skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år. Politiken, 2015
  • Bo Richardt: Fredsvagten ved Christiansborg : bagmandens beretning. Skriveforlaget, 2011
  • Bodil Graae: Kvinderne og freden. Aros, 1980
  • Brian Francis Collins : A History of the Committee on South African War Resistance (COSAWR) (1978-1990) : Thesis submitted in fulfilment of the requirements for the M.A. degree in History at the University of Cape Town 1995.
  • Carl Madsen: Proces mod politiet. Stig Vendelkærs forlag, 1969.
  • Carl von Ossietzky : 1889-1938 : Ein Lebensbild : "Von mir ist weiter nichts zu sagen" / redigeret af Richard von Soldenhoff. Quadriga, 1988
  • Carl von Ossietzky: Sämtliche Schriften. Rowohlt Verlag, 1994
  • Charles DeBenedetti: An American Ordeal: The Antiwar Movement of the Vietnam Era. Syracuse University Press, 1990.
  • Chris Lombardi. I Ain’t Marching Anymore: Dissenters, Deserters, and Objectors to America’s Wars. New York: The New Press, 2020.
  • Christian Lous Lange: Histoire de l'internationalisme : JUsqu'à la paix de Westphalie (1648). Oslo : H. Aschenhoug & Co., 1919; Publications de l'institut Nobel Norvégien tome IV)
  • Christian Lous Lange et August Schou: Histoire de l'internationalisme : De la Paix de Westphalie jusqu' au Congrès de Vienne. - Oslo : H. Aschenhoug & Co. 1924; Publications de l'institut Nobel Norvégien tome VII).
  • David Cortright: A Peaceful Superpower: Lessons from the World’s Largest Antiwar Movement. New Village Press, 2023
  • David Cortright: Peace: A History of Movements and Ideas. Cambridge University Press, 2000
  • David Dellinger: From Yale to Jail: The Life Story of a Moral Dissenter. Pantheon, 1993
  • David M. Gross: We Won't Pay!: A Tax Resistance Reader. Picket Line Press, 2008
  • Devi Prasad: War is a crime against humanity : The Story of the War Resisters' International. London : WRI, 2005. ISBN 0-903517-20-5
  • Elsie Locke: Peace people : a history of peace activities in New Zealand. Christchurch, N.Z. : Hazard Press, 1992
  • Erik Claudi: Greenpeace : Regnbuens krigere. Tiderne Skifter, 1988
  • Eva Bendix: Det skulle jeg måske ikke have sagt? : en bog om et liv efter Anden Verdenskrig. Gyldendal, 2009
  • Fernando G. Cartland: Southern Heroes, or the Friends in War Time. Cambridge : The Riverside Press, 1895.
  • Finn Held: Desertørerne og militærnægterne fra den jugoslaviske folkearme: en hvidbog. Kampagnen til støtte for desertører og militærnægtere fra det tidligere Jugoslavien, 1996.
  • Garry Davis: My Country Is the world: The Adventures of a World Citizen. Putnam, 1961
  • Gene Sharp: The Politics of Nonviolent Action. Boston: Porter Sargent, 1973
  • Gene Sharp, Tyranny Could not Quell Them. Peace News Publications, 1958
  • Gene Sharp: Waging Nonviolent Struggle: 20th Century Practice and 21st Century Potential. Extending Horizons Books, 2005
  • Gerry & Janet Souter, Walter Cronkite: Vietnam krigen - den totale oplevelse. The Vietnam war. Soul Media, 2009
  • Gertrude Carman Bussey: Pioneers for Peace: Women's International League for Peace and Freedom ; 1915 - 1965. WILPF, British Sect., 1980
  • Helen Caldicott: A Desperate Passion: An Autobiography. W. W. Norton & Company, 1996
  • Hans Wehberg: Als Pazifist im Weltkriege. Leipzig 1919.
  • Henning Sørensen: Krudt uden kugler : en fortælling om engagement og fredsbevægelse. Hovedland, 2002
  • Homer L. Boyle: History of Peace: Comp. from governmental records, official reports, treaties, conventions, peace conferences and arbitrations. Grand Rapids, Mich., History of peace publishing co, 1902.
  • Immanuel Kant: Den evige fred; oversat og forøget med oplysninger af Fredrik Bajer. Bibliothek for de tusen hjem, 191-193, 1888
  • Inger V. Johansen og Wilfred Gluud: Vietnambevægelsen i Danmark 1964-75. Dansk Vietnamesisk Forening, 2003
  • Jan Øberg: Forudsigelig fiasko : konflikten med Irak og Danmark som besættelsesmagt. Tiderne skifter, 2004
  • Jane Addams: Peace and Bread in Times of War. Macmillan, 1922.
  • Jane Fonda: My Life So Far: The Roles of a Lifetime. Random House, 2005
  • Jill Liddington: The Long Road to Greenham: Feminism and Anti-Militarism in Britain since 1820. Virago, 1989
  • Johan Kirkmand: Kun de døde har set en ende på krigen. Historia, 2023
  • John D'Emilio: Lost Prophet: The Life and Times of Bayard Rustin. The Free Press, 2003
  • John Scales Avery: 67 years in the peace movement. Own publishing, 2021
  • Judith Winther: Politik fra neden : om 1980ernes fredsbevægelse. Edupax, 1992
  • Jørgen Dragsdahl: Gensyn med den kolde krig. Eirene, 1992
  • Karl Ehrlich, Niels Lindberg og Søren Gammelgaard Jacobsen: Kamp uden Vaaben : ikke-Vold som Kampmiddel mod Krig og Undertrykkelse. Levin & Munksgaard, 1937
  • Kjeld Juul: Mod nye grænser : Fra europæisk genopbygning til u-landssamarbejde 1943-1963. Mellemfolkeligt Samvirke , 2002
  • Leila Danielson: American Gandhi: A. J. Muste and the History of Radicalism in the Twentieth Century. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2015.
  • Linda Pershing: The Ribbon Around the Pentagon: Peace by Piecemakers. University of Tennessee Press, 1996
  • Margaret E. Hirst: The Quakers in Peace and War[1] : An Account of their Peace Principle and Practice. London : The Swarthmore Press, 1924.
  • Malcolm Saunders: Quiet Dissenter : The life and thoughts of an Australian pacifist Eleanor May Moore, 1875-1949, specielt kapitlerne: Becomming a pacifist, The Sisterhood of International Peace og From pacifist to peace worker, s. 60-115. Peace Research Centre, Research School of Pacific Studies, Australian National University, 1993
  • Mary-Lee Morrison: Elise Boulding: A Life in the Cause of Peace. McFarland and Company, 2005
  • Milton S. Katz, Ban the Bomb: A History of SANE, 1957–1985. Greenwood Press, 1986
  • Muhammad Ali: Sandheden om mit liv. Lademann, 1976
  • Noam Chomsky: Towards a New Cold War: Essays on the Current Crisis and How We Got There. Pantheon, 1982
  • Nobuya Bamba and John F. Howes ed. Pacifism in Japan: the Christian and Socialist tradition. Vancouver : University of British Columbia Press, 1978
  • Out of Step: War Resistance in South Africa. Catholic Institute for International Relations, 1987
  • Owen Wilkes & Nils Petter Gleditsch: Onkel Sams kaniner. Oslo: Pax, 1981
  • Peggy Seeger: First Time Ever: A Memoir. Faber & Faber, 2017
  • Peter Brock: Freedom from violence : Sectarian Nonresistance from the Middle Ages to the Great War. University of Toronto Press, 1991.
  • Peter Brock: Pacifism in Europe to 1914. Princeton University Press, 1972.
  • Regin Schmidt: Red Scare: FBI and the Origins of Anticommunism in the United States, 1919–1943. Museum Tusculanum Press, 2000.
  • René Offersen: Kold krig i Højesteret. Om Jørgen Dragsdahl, Bent Jensen og KGB. Forlaget Vandkunsten 2017.
  • Ron Carver, David Cortright and Barbara Doherty (editors) : Waging Peace In Vietnam: U.S. Soldiers and Veterans Who Opposed the War. New Village Press, 2019
  • Sara Lidman: Samtaler i Hanoi. Hasselbalchs Forlag, 1966
  • Sara Lidman: Fåglarna i Nam Dinh: Artiklar om Vietnam. Ordfront (Barnhult), 1972
  • Stefan Appelius: Der Friedensgeneral Paul Freiherr von Schoenaich. Demokrat und Pazifist in der Weimarer Republik. Democratic History 1992:7 s. 165–180.
  • Svend Falkner Sørensen: Faneflugt? : dansksindede soldaters flugt fra tysk krigstjeneste 1914-18. Historisk Samfund for Sønderjylland, 1989
  • Svend Haugaard: "Ikke ord uden gerning" : erindringer. Gyldendal, 1989
  • Walter Issacson: Einstein : Hans liv og univers. Gyldendal, 2006
  • William Shawcross: Sideshow: Kissinger, Nixon and the destruction of Cambodia. Simon and Schuster, 1979

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Podcastserien Fredskvinder. / : Tilrettelæggelse: Lea Linstow. Producer og redaktør: Torben Brandt. DR P1 Radiofortaellinger. 2023.
    • 1:4 - Røre ved køkkenbordene
    • 2:4 - Mødre og døtre
    • 3:4 - Nattens gæster
    • 4:4 - En tom mark
  1. ^ The Quakers in peace and war;an account of their peace principles and practice, : Hirst, Margaret Esther : Free Download, Borrow, and Streaming : Internet Archive
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fredsbevægelse&oldid=11817803"