Kimi Räikkönen
Kimi Räikkönen | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Kimi-Matias Räikkönen |
Fødselsdato | 17. oktober 1979 |
Fødested | Espoo |
Statsborger | Finland |
Bopæl | Schweiz, Espoo |
Sprog | Finsk, engelsk |
Højde | 1,75 m |
Vægt | 62 kg |
Søskende | Rami Räikkönen |
Ægtefælle | Minttu Virtanen |
Nomineringer | Laureus World Sports Award for Årets Sportsmand (2008) |
Udmærkelser | DHL Fastest Lap Award (2007, 2008), Lorenzo Bandini Trofæet (2003) |
Eksterne henvisninger | |
Kimi Räikkönens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kimi Matias Räikkönen (født 17. oktober 1979 i Espoo) er en finsk racerkører. Han anses af fagfolk for at være en af de senere års bedste i Formel 1 og er den tredje finske verdensmester efter Keke Rosberg og Mika Häkkinen.
Formel 1
[redigér | rediger kildetekst]Sauber (2001)
[redigér | rediger kildetekst]Räikkönen fik sin Formel 1-debut i 2001 i en Sauber og hentede points straks i sit første Grand Prix i Australien.
McLaren (2002-2006)
[redigér | rediger kildetekst]I 2002 skiftede han til McLaren, og igen gjorde han en god begyndelse i årets første løb i Australien: Han kom på sejrspodiet for første gang med en tredjeplads.
Senere på året var han i Frankrig tæt på sin første sejr; men en udskridning i en oliepøl sendte ham ned på andenpladsen. I stedet kom den første sejr i 2003 i Malaysias Grand Prix, han startede fra en 7. plads og vandt på fornem vis, med at slå Rubens Barrichello med hele 39.3 sekunder. Han var med i kampen om verdensmesterskabet hele året og manglede i den sidste ende kun to points for at blive verdensmester.
2004 var en skuffelse, og selv om Räikkönen vandt Belgiens Grand Prix, var han aldrig tæt på kampen om de højeste placeringer i det samlede pointsregnskab.
I 2005 var han sammen med Fernando Alonso den dominerende kører; men mekaniske problemer kostede ham mange points. Han sluttede på andenpladsen i den samlede stilling med 7 sejre. Særligt den vanvittige sejr på Suzuka banen i Japan, skabte en del opmærksomhed. Det regnede så meget i kvalifikation at, de tre stjernekørere, Michael Schumacher, Fernando Alonso og Kimi selv, endte på de sidste pladser. Kimis McLaren var til løbet blevet tanket meget, og han kunne derfor køre en del omgange før pitstop blev en nødvendighed. På sidste omgang overhalede han Giancarlo Fisichella – der lå til at vinde løbet – efter at have startet fra 17. pladsen. Fisichella sagde selv på pressemødet, at han gjorde sit bedste.
Sæsonen 2006 var en ren katastrofe for Räikkönen og ikke mindst for McLaren-Mercedes. Oveni hans sædvanlige mekaniske problemer, vandt han ikke et eneste Grand Prix og sluttede på en samlet femteplads. Han bekendtgjorde senere ved Italiens Grand Prix i Monza og i forbindelse med Michael Schumachers exit fra Formel 1, at han havde skrevet under på en 3-årig kontrakt med Ferrari, og at han ville køre for Ferrari fra starten af 2007-sæsonen
Ferrari (2007-2009)
[redigér | rediger kildetekst]2007-sæsonen skulle vise sig som en af de tætteste nogensinde og blev året hvor Räikkönen endelig kunne kalde sig verdensmester. I 2007 vandt han åbningsløbet i Melbourne, samt løbene i Frankrig, England, Belgien, Kina og Brasilien. Han fik i hele sæsonen 110 point, hvilket lige netop var nok til at sikre ham verdensmesterskabet foran Lewis Hamilton og Fernando Alonso, som begge sluttede med 109 point. Kimi Räikkönens kontrakt med Ferrari løber til og med 2010. Efter 2008, hvilket ikke var en særlig god sæson for Kimi, kørte han imellem 2008, og 2009 sæsonen 2 rallyer.
Den 30. september 2009 offentliggjorde Ferrari, at kontrakten med Kimi ville blive brudt, selvom han havde en kontrakt til at køre for dem i 2010. Hans afløser var Fernando Alonso. Det blev forventet, han ville vende tilbage til McLaren sammen med Lewis Hamilton, men forhandlingerne med holdet mislykkedes. Han var tilknyttet til Mercedes GP, men til sidst underskrev de Michael Schumacher og Nico Rosberg. Toyota F1, før de trak sig ud af Formel 1, havde en kontrakt med Räikkönen, til at køre for dem og erstatte Timo Glock for 2010, men han nægtede at skrive under på kontrakten til Toyota.
Lotus (2012-2013)
[redigér | rediger kildetekst]I efteråret 2011 skriver Kimi kontrakt med Lotus Renault GP, – en 2-års kontrakt. The Iceman er tilbage i formel 1.
I 2012 kørte han sig på tredjepladsen i verdensmesterskabet og vandt et løb undervejs.
Året efter vandt han det første løb i Melbourne. Han sluttede på femtepladsen i mesterskabet - selvom han gik glip af de to sidste løb på grund af en rygoperation.
Tilbage til Ferrari (2014-2018)
[redigér | rediger kildetekst]Den 11. september 2013 skrev Kimi en 2-års kontrakt med Ferrari, som han også kørte for fra 2007 til 2009.
Alfa Romeo Racing (2019-2021)
[redigér | rediger kildetekst]Den 1. September 2021 annoncerede Kimi, at han stopper i Formel 1 ved udgangen af 2021 sæsonen
Resultater
[redigér | rediger kildetekst]Komplette Formel 1-resultater
[redigér | rediger kildetekst](Forklaring) (Resultater i fed skrift indikerer pole position, resultater i kursiv indikerer hurtigste omgang)
Noter til tabellen:
- 1: - Udgik af løbet, men blev klassificeret eftersom han havde fuldført over 90% af løbsdistancen.
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Kimi Räikkönen er født og opvokset i Espoo i Finland, sammen med sin mor, sin far Matti og sin bror Rami. I foråret 2004 blev Kimi Räikkönen gift med Jenni Dalhman. De blev separeret i februar 2013 og blev skilt i 2014. Kimi boede i Schweiz sammen med Jenni og deres hunde.
Kimi Räikkönen er nu[hvornår?] sammen med Minna-Mari "Minttu" Virtanen. Den 28. januar 2015 fødte Virtanen parrets første barn, en dreng, Robin Räikkönen. Den 7. august 2016 blev de gift i en ceremoni i Siena, Italien.
I julen 2010 døde Kimi Räikkönens far, og det var et meget hård tab for Kimi, da det har været ham, der har støttet Kimi allermest og bakket ham op, siden han var helt lille.[kilde mangler]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Kimi Räikkönens opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Kimi Räikkönens profil på racing-reference.info (engelsk)
- Kimi Räikkönens profil hos Driver Database (engelsk)
- Kimi Räikkönens profil hos as.com (spansk)
- Kimi Räikkönens profil hos NNDB (engelsk)