Høyre
Høyre (dansk og ældre norsk: Højre; nynorsk: Høgre) er et norsk konservativt politisk parti, der i hovedparten af efterkrigstiden har været Norges største borgerlige parti. Højre er stiftet i 1884 og er dermed det næstældste norske parti efter Venstre. Dets første formand var Emil Stang. Siden 2004 har lederen været Erna Solberg. Partiets ungdomsafdeling er Unge Høyre.
Politisk platform
[redigér | rediger kildetekst]Høyre præsenterer sig selv som et socialt reformparti, der arbejder inden for de forfatningsmæssige rammer, der er sat af et parlamentarisk demokrati. De konservative er i en relativt liberal konservativ tradition i Norge i modsætning til mere national eller religiøst orienterede konservative i Vesteuropa. Partiet har længe haft både Value Conservative og mere Liberal Conservative vinger. Siden 1960'erne er de liberal-konservative elementer blevet mere fremtrædende. De konservative i dag erklærer først og fremmest en Burkian konservativ tradition. Liberale rettigheder, der er nedfældet i Forfatning, såsom ytringsfrihed, privatliv og forretningsfrihed, har således fået en vigtig plads i det konservative partis værdier.
Det konservative partis politiske platform understreger blandt andet følgende spørgsmål:
- Sikre stabile og gunstige rammebetingelser for et frit og innovativt erhvervsliv
- Lavere skatter og afgifter
- Øgede investeringer i transport
- Øget fokus på forskning
- Øget fokus på viden og læring i skolen
- Et stærkt og effektivt forsvar
- Effektiv håndhævelse af lov og orden
- Øget fokus på kvalitet og kompetence i plejetjenesterne
- Reducer offentlig indblanding i privatpersoners liv og arbejde
- Fremme respekt, åbenhed og tolerance i samfundet
- Beskyttelse af klima og miljø
- Udligne offentlige og private tjenesteudbydere gennem frit offentligt finansieret brugervalg
- Sæt grænser for politik og prioriter kerneopgaver stærkere
Stortingsvalg 1961-2017
[redigér | rediger kildetekst]År | % af stemmer |
---|---|
1961 | 19,3% |
1965 | 20,3% |
1969 | 18,8% |
1973 | 17,2% |
1977 | 24,5% |
1981 | 31,8% |
1985 | 30,4% |
1989 | 22,2% |
1993 | 17,0% |
1997 | 14,3% |
2001 | 21,2% |
2005 | 14,1% |
2009 | 17,2% |
2013 | 26,8% |
2017 | 25,0%[1] |
Kommunevalg
[redigér | rediger kildetekst]Ved valget i 2015 havde partiet 23,2 procent af stemmerne.[1]
Partiformænd og ledere
[redigér | rediger kildetekst]- Emil Stang, 1884-1889
- Christian Homann Schweigaard, 1889-1891
- Emil Stang, 1891-1893
- Christian Homann Schweigaard, 1893-1896
- Emil Stang, 1896-1899
- Francis Hagerup, 1899-1902
- Ole L. Skattebøl, 1902-1905
- Edm. Harbitz, 1905-1907
- Fredrik Stang, 1907-1911
- Jens Bratlie, 1911-1919
- Otto B. Halvorsen, 1919-1923
- Ivar Lykke, 1923-1926
- Carl Joachim Hambro, 1926-1934
- Johan H. Andresen, 1934-1937
- Ole Ludvig Bærøe, 1937-1940
- Arthur Nordlie, 1945-1950
- Carl Joachim Hambro, 1950-1954
- Alv Kjøs, 1954-1962
- Sjur Lindebrække, 1962-1970
- Kåre Willoch, 1970-1974
- Erling Norvik, 1974-1980
- Jo Benkow, 1980-1984
- Erling Norvik, 1984-1986
- Rolf Presthus, 1986-1988
- Kaci Kullmann Five, 1988
- Jan P. Syse, 1988-1991
- Kaci Kullmann Five, 1991-1994
- Jan Petersen, 1994-2004
- Erna Solberg, 2004-
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Alf Kaartvedt Høyres historie: Drømmen om borgerlig samling 1884-1918.
- Rolf Danielsen Høyres historie: Borgerlig oppdemmingspolitikk 1918-1940.
- Francis Sejersted Høyres historie: Opposisjon og posisjon 1945-1981 1. udgave 1984, 2. udgave 2003.
- Hallvard Notaker Høyres historie 1975-2005 Opprør og moderasjon.
- Jens Arup Seip Dyd og nødvendighet: Høyres historie gjennom hundre år 1880-1980.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]