Spring til indhold

Henrik 1. af England

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henrik 1. af England
Miniatureportræt fra Matthew Paris' Historia Anglorum, ca.1253. Portrættet er omfattende og i sine hænder holder Henrik Reading Abbey, hvor han blev begravet.
Konge af England
Kroning5. august 1100
Westminster Abbey
Regerede5. august 1100 – 1. december 1135
ForgængerVilhelm 2. af England
EfterfølgerStefan af Blois
ÆgtefællerMatilde af Skotland (g. 1100; enk. 1118)
Adelheid af Leuven (g. 1121)
BørnMed Matilde:
Blandt 24 uægte børn:
HusNormandiet
FarVilhelm Erobreren
MorMatilde af Flandern
Fødtca. 1068
Måske Selby, Yorkshire, England
Død1. december 1135 (66-67 år)
Saint-Denis-en-Lyons, Hertugdømmet Normandiet,
HvilestedReading Abbey
ReligionRomersk-katolsk

Henrik 1. (engelsk: Henry I eller Henry Beauclerc, fransk: Henri I. født mellem maj 1068 og maj 1069, død 1. december 1135 i Normandiet var konge af England fra 1100 til 1135. Han var den 4. søn af Vilhelm Erobreren og Matilde af Flandern og blev uddannet i latin og de frie kunster.[1] Ved Vilhelms død i 1087 arvede Henriks ældre brødre Robert Curthose og William Rufus hhv. Normandiet og England, mens Henrik ingen jord fik. Han købte grevskabet Cotentin i det vestlige Normandiet af Robert, men hans brødre afsatte ham i 1091. Han genopbyggede gradvist sin magt i Cotentin og allierede sig med William imod Robert.

Han var til stede da hans bror William døde i en jagtulykke i 1100, og Henrik tog den engelske trone, hvor han ved sin kroning lovede at rette op på Williams mindre heldige politik. Han giftede sig med Matilde af Skotland, og de fik to overlevende børn, Vilhelm Adelin og Matilde af England; han fik også mange uægte børn med sine elskerinder. Robert, der invaderede i 1101, anfægtede Henriks kontrol over England; felttoget endte med en forhandling, hvor Henrik blev bekræftet som konge. Freden var dog kortvarig, og Henrik invaderede Hertugdømmet Normandiet i 1105 og 1106, hvor han besejrede Robert under slaget ved Tinchebray. Henry holdt Robert fanget resten af hans liv. Henriks kontrol over Normandiet blev udfordret af Ludvig 6. af Frankrig, Baldwin 7. af Flandern og Fulko af Anjou, der støttede Roberts søn, William Clito, og et stort oprør i hertugdømmet mellem 1116 og 1119. Efter Henriks sejr under slaget ved Brémule blev der underskrevet en favorabel fredsaftale mellem Henrik og Ludvig i 1120.[2]

Han blev betragtet som en hård, men effektiv konge i sin samtid,[3] og Henrik manipulerede med held baronerne i England og Normandiet. I England trak han på det eksisterende angelsaksiske retssystem, lokalregeringer og beskatning, men han støttede også yderligere institutioner, inklusive kongelige Exchequer (en) og omrejsende dommere. Normandiet blev også styret via et større juridisk system og en skatteopkræver. Mange af de embedsmænd, der styrede Henriks system, var "nye mænd" med beskeden baggrund, frem for familier med høj status. De nye steg i graderne som administratorer. Henrik støttede Den gregorianske reform, men blev involveret i en stor disput med ærkebiskop Anselm af Canterbury i 1101, der blev løst via et kompromis i 1105. Han støttede benediktinerreformen og spillede en stor rolle i udvælgelsen af højtstående i ordenen i England og Normandiet.

Henriks søn Vilhelm druknede ved Det Hvide Skibs forlis i 1120, hvilket rejste spørgsmål om arvefølgen.[4] Henrik fik en ny dronning, Adelheid af Leuven, i håb om at få endnu en søn, men deres ægteskab var barnløst.[5] I stedet erklærede han sin datter, Matilde, som sin arving og giftede hende med Godfred af Anjou. Forholdet mellem Henrik og parret gik dog i stykker, og der udbrød kampe langs grænsen til Anjou. Henrik døde den 1. december 1135 efter en uges sygdom. På trods af hans planer med Matilde blev kongen efterfulgt af sin nevø Stefan af Blois. Det resulterede i en periode med borgerkrig kendt som anarkiet.[6]

Børn

[redigér | rediger kildetekst]

Henrik fik en række uægte børn med forskellige elskerinder.[7]

Sønner

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Robert af Gloucester, født i 1090'erne.[8]
  2. Richard, født af Ansfride, opvokset hos Robert Bloet, biskop af Lincoln.[9]
  3. Reginald de Dunstanville, jarl af Cornwall, født i 1110'erne eller begyndelsen af 1120'erne, muligvis af Sibyl Corbet.[10]
  4. Robert FitzEdith, født af Edith Forne.[11]
  5. Gilbert FitzRoy, muligvis født af en unavngiven søster eller datter af Walter of Gand.[12]
  6. William de Tracy, muligvis født i 1090'erne.[12]
  7. Henry FitzRoy, muligvis født af Nest ferch Rhys.[11]
  8. Fulk FitzRoy, muligvis født af Ansfride.[11]
  9. William, Sybilla af Normandiets bror, muligvis også af Reginald de Dunstanville.[13]

Døtre

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Matilda FitzRoy, grevinde af Perche.[14]
  2. Matilda FitzRoy, hertuginde af Britanien.[14]
  3. Juliane, gift med Eustace af Breteuil, muligvis født af Ansfrida.[15]
  4. Mabel, gift med William Gouet.[16]
  5. Constance, vicomtesse af Beaumont-sur-Sarthe.[17]
  6. Aline, gift med Matthew de Montmorency.[18]
  7. Isabel, datter af Isabel de Beaumont, grevinde af Pembroke.[18]
  8. Sybilla de Normandy, dronning af Skotland, sandsynligvis født før 1100.[18]
  9. Matilda Fitzroy, Abbedisse af Montivilliers.[18]
  10. Gundrada de Dunstanville.[18]
  11. Possibly Rohese, gift med Henry de la Pomerai.[18]
  12. Emma, gift med Guy of Laval.[19]
  13. Adeliza, kongens datter.[19]
  14. Elizabeth Fitzroy, gift med Fergus of Galloway.[19]
  15. MuligvisSibyl of Falaise.[19]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Hollister 2003, s. 33–34
  2. ^ Hollister 2003, s. 274
  3. ^ Green 2009, s. 314; Hollister 2003, s. 332, 334
  4. ^ Hollister 2003, s. 276–279
  5. ^ Hollister 2003, s. 280
  6. ^ Carpenter 2004, s. 169–171
  7. ^ Thompson 2003, s. 130; White 1949, s. 105–121
  8. ^ Thompson 2003, s. 141–143
  9. ^ Thompson 2003, s. 143, 146
  10. ^ Thompson 2003, s. 143–146
  11. ^ a b c Thompson 2003, s. 146; Green 2009, s. 322
  12. ^ a b Thompson 2003, s. 146
  13. ^ Thompson 2003, s. 146–147
  14. ^ a b Thompson 2003, s. 147
  15. ^ Thompson 2003, s. 147–148; Green 2009, s. 322
  16. ^ Thompson 2003, s. 148
  17. ^ Thompson 2003, s. 148–149
  18. ^ a b c d e f Thompson 2003, s. 149
  19. ^ a b c d Thompson 2003, s. 150
Litteratur
  • Carpenter, David (2004). The Struggle for Mastery: The Penguin History of Britain 1066–1284. London, UK: Penguin. ISBN 978-0-14-014824-4.
  • Green, Judith (2009). Henry I: King of England and Duke of Normandy. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-74452-2.
  • Hollister, C. Warren; Baldwin, John W. (1978). "The Rise of Administrative Kingship: Henry I and Philip Augustus". The American Historical Review. 83 (4): 867-05. doi:10.2307/1867650. ISSN 0002-8762. JSTOR 1867650.
  • Hollister, C. Warren (2003). Frost, Amanda Clark (red.). Henry I. New Haven, US and London, UK: Yale University Press. ISBN 978-0-300-09829-7.
  • Thompson, Kathleen (2007). "From the Thames to Tinchebray: the Role of Normandy in the Early Career of Henry I". I Fleming, Donald F.; Pope, Janet M (red.). Henry I and the Anglo-Norman World: Studies in Memory of C. Warren Hollister. Woodbridge, UK: The Boydell Press. s. 16-26. ISBN 978-1-84383-293-5.
  • White, G. W., red. (1949). The Complete Peerage. Vol. 11. London, UK: St. Catherine Press. OCLC 568761046.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående: Konge af England Efterfølgende:
Vilhelm 2. Stefan
Foregående: Hertug af Normandiet
1106-1120 		Efterfølgende:
Robert 2. Vilhelm Adelin
Foregående: Hertug af Normandiet
1120-1135 		Efterfølgende:
Vilhelm Adelin Stefan
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_1._af_England&oldid=11814213"