J. Lauritzen
J. Lauritzen | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Godstransport |
Grundlagt | 1884 |
Hovedsæder | Hellerup, Danmark, København, Danmark |
Organisation | |
Antal ansatte | 150±50 |
Ejer | Lauritzen Fonden |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 55700117 |
OpenCorporates | dk/55700117 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
J. Lauritzen er et dansk rederi, der i dag driver virksomhed med bulk carriers til tørlast (Lauritzen Bulkers) og gastankere (Lauritzen Kosan). J. Lauritzen har i dag hovedkontor i Hellerup, men havde i mange år et markant hovedsæde på Sankt Annæ Plads i det centrale København. Udover hovedsædet har rederiet kontorer i Bilbao, Manila, Singapore og Stamford.
J. Lauritzen er et større dansk rederi, men var særlig tidligere en betydende virksomhed indenfor søfart og industri . Selskabet drev bl.a. polarskibe (med efternavnet Dan), som, udover almindeligt fragtfart til især Grønland, har deltaget i videnskabelige ekspeditioner til såvel Arktis som Antarktis. Rederiet har bl.a. været kendt for flåde af kølebåde, hvis navne endte på Reefer. Reefer-divisionen blev i 2007 solgt til svenske NYK.
Det sejlførende tidligere skoleskib Lilla Dan (bygget i 1951, skoleskib frem til 1996) kan stadig ses i danske farvande. Hun ligger normalt ud for Copenhagen Admiral Hotel.
J. Lauritzen var ejer af Aalborg Værft 1937-1988 og har nu en vej i det område, hvor værftet lå, opkaldt efter sig med navnet Lauritzens Plads. I denne periode bygge værftet bl.a. M/S Nella Dan.
Selskabet J. Lauritzen ejes af Lauritzen Fonden.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Rederiet blev stiftet i 1884 i Esbjerg af den 24-årige Ditlev Lauritzen, der benyttede faderens navn til det nye rederi, der i 1888 erhvervede sit første dampskib, Uganda. Virksomheden ekspanderede, og Ditlev Lauritzen stiftede et yderligere rederi, Dampskibsselskabet Vesterhavet A/S, og rederierne opnåede indtjening bl.a. gennem transport af frugt til og fra Europa. I 1914 flyttede J. Lauritzen hovedsædet til København.
I 1933 påbegyndte J. Lauritzen linjedrift mellem Europa og Nord- og Sydamerika og i 1937 erhvervede rederiet Aalborg Skibsværft, der var i virksomhedens eje indtil værftets lukning i 1988, hvor det blev overtaget af Danyard.
2. verdenskrig medførte nedgang for rederiet på grund af de vanskelige forhold for handelsflåden under krigen, men rederiet etablerede i 1943 Kogtved Søfartsskole, og efter krigen ekspanderede rederiet med erhvervelsen af en række tankskibe. Rederiet var aktiv indenfor tankskibe indtil 1993, men gik ind i markedet igen i 2004-2013.
I 1952 erhvervede J. Lauritzen skibet Kista Dan, der var udstyret til sejlads i artiske farvande og rederiet var indtil 1987 aktivt med flere skibe til arktisk sejlads. I 1973 gik rederiet ind i tørlast (bulk carriers), der i dag er rederiets største forretningsområde. Senere i 1970'ern gik J. Lauritzen ind i offshore-olieindustrien med køb af en række borerigge og i begyndelsen af 1980'erne gik rederiet ind i markedet for krydstogtskibe med købet af Tropical, der sejlede i Fjernøsten.
I 1989 købte J. Lauritzen Kosan Tankers, der havde specialiseret sig i transport af flydende naturgas m.v. Aktiviten drives fortsat under navnet Lauritzen Kosan.
I midten af 2000'erne afhændede rederiet sine reefer-aktiviteter (sejlads med køle-containere).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Rederiets hjemmeside (engelsk)
- Lauritzen Fondets hjemmeside Arkiveret 5. december 2006 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om søfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |