Spring til indhold

Julie Marstrand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Julie Marstrand
Personlig information
Født26. juni 1882 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død25. april 1943 (60 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
FarJacob Marstrand Rediger på Wikidata
ÆgtefælleNiels Reinhold Blegvad (1905-1926) Rediger på Wikidata
BarnJacob Blegvad Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedTegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder,
Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afEinar Utzon-Frank, Valdemar Irminger, Viggo Pedersen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBilledhugger Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julie Marstrand (født 26. juni 1882 i København, død 25. april 1943 sammesteds) var en dansk billedhugger, gift med Niels Reinhold Blegvad og mor til Jacob Blegvad.

Hendes forældre var bagermester, senere borgmester i København Jacob Marstrand og Marie Elisabeth født Neergaard. Hun var elev på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1898-1900 og et halvt år på Frøknerne Charlotte Sode og Julie Meldahls Skole samt et sommerhalvår hos maler Viggo Pedersen i Hillerød. Hun blev optaget på Kunstakademiet i billedhuggerskolen marts 1901 og var elev her til og med efteråret 1906, senere efterårssemestret 1910 i malerskolen under Valdemar Irminger og en tid som gæst i Einar Utzon-Franks billedhuggerskole.

Hun var på talrige rejser til udlandet, bl.a. til Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig og Italien (i 1938 to måneders ophold på San Cataldo med stipendium).

Julie Marstrand frembragte især portrætbuster. De vidner om hendes overbevisende håndværksmæssige kunnen, men de ofrer ofte en dybere karakteristik af personligheden til fordel for det formelle udtryk. Hendes interessefelt var bredt, og også tegning og skribentvirksomhed optog hendes tid.

Julie Marstrand modtog diplom i Rom 1931 og æresdiplom i Bruxelles 1935. Hun var medlem af repræsentantskabet for Selskabet til Haandarbej­dets Fremme fra stiftelsen og nogle år fremover.

Hun blev gift 4. marts 1905 i København med læge, senere overlæge Niels Reinhold Blegvad (1880-1970), søn af realskolebestyrer Michael Blegvad og Sophie Lund. Ægteskabet blev opløst 1926.

Hun er begravet på Vestre Kirkegård.

Separatudstillinger:

Portrætbuster:

Andet:

  • Tegnet portræt af Knud Rasmussen (Museum Ilulissat/Jacobshavn)
  • Tegnet portræt af Jacob Appel
  • Tegnet portræt af Henni Forchhammer (1931)
  • Tegnede i nogle år portrætter til Berlingske Tidende og udførte fra 1929 tegninger til tekstiler til fru Trolles vævestue
  • Udgav børnebo­gen: Rejsen til Vinterland, 1917, med egne akvareller.
  • Artikler til Berlingske Tidende, Tidens Kvinder, Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, Epoke, bl.a. om kunstindustrielle kvindeerhverv

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]