Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd
| |
|---|---|
Flag | |
Medlemsstater og regioner i Nordisk Råd (blå). | |
| Hovedsæde | |
| Arbejdssprog | |
| Type | Mellemstatslig organisation |
| Medlemskab | |
| Ledere | |
• Generalsekretær for Ministerrådet | |
• Formandskab for Ministerrådet | |
• Samarbejdsminister | |
• Samarbejdsminister | |
• Samarbejdsminister | |
• Samarbejdsminister | |
• Samarbejdsminister | |
• Samarbejdsminister | |
• Samarbejdsminister | |
• Samarbejdsminister | |
| Etableret | |
• Nordisk Råd stiftet | 12. februar 1953 |
| 1. juli 1962 | |
• Nordisk Ministerråd og Sekretariat stiftet | Juli 1971 |
| Areal | |
• Total | 3.493.000 km2 |
• Uden Grønland | 1.318.412 km² |
| Befolkning | |
• Anslået 2017 | 27,06 millioner [1] |
• Tæthed | 7,2/km² Uden Grønland: 18,9/km2 |
| Valuta | |
Hjemmeside www.norden.org | |
Nordisk Ministerråd er et samarbejdsorgan for de nordiske regeringer og dermed et centralt element i den formelle del af det nordiske samarbejde. Nordisk Ministerråd er en pendant til Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsorgan. Grundlaget for både Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er nedskrevet i Helsingforsaftalen.
Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971 og omfatter regeringerne i de fem nordiske lande; Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt landsstyrene i de tre selvstyrende områder; Færøerne, Grønland og Åland. Det overordnede ansvar ligger hos statsministrene, men i praksis er ansvaret delegeret til de nordiske samarbejdsministre og Nordisk Samarbejdskomité.
Formandskabet i Nordisk Ministerråd, som varer et år ad gangen, roterer mellem de fem nordiske lande. De fem nordiske lande har dermed formandskabet for Nordisk Ministerråd et år ad gangen.[2]
Ministerråd
[redigér | rediger kildetekst]Foruden statsministrene og de nordiske samarbejdsministre udgøres Nordisk Ministerråd af en række fagministerråd. Under det danske formandskab i 2005 blev det besluttet at skære antallet af disse ned fra 17 til 10. Nu findes der 12 ministerråd med ansvar for følgende områder:
- Nordisk Ministerråd for Økonomi- og Finanspolitik (MR-FINANS)
- Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A)
- Nordisk Ministerråd for Bæredygtig Vækst (MR-VÆKST).
- Nordisk Ministerråd for Digitalisering 2017-2024 (MR-DIGITAL)
- Nordisk Ministerråd for Fiskeri og Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS)
- Nordisk Ministerråd for Ligestilling og LGBTI (MR-JÄM)
- Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K)
- Nordisk Ministerråd for Justitsspørgsmål (MR-JUST)
- Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK)
- Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik (MR-S)
- Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U)
- Nordisk Ministerråd for Digitalisering (MR-DIGITAL)
Medlemmer
[redigér | rediger kildetekst]| Medlem | Regeringer | Offentlige ledere | Status |
|---|---|---|---|
| Danmark | Danmarks regering | Statsministre | Suveræn stat |
| Finland | Finlands regering | Statsministre | Suveræn stat |
| Færøerne | Færøernes regering | Lagmand | Selvstyrende Underopdeling af Kongeriget Danmark |
| Grønland | Grønlands regering | Grønlands Landsstyreformand | Selvstyrende Underopdeling af Kongeriget Danmark |
| Island | Islands regering | Statsministre | Suveræn stat |
| Norge | Norges byråd | Statsministre | Suveræn stat |
| Sverige | Sveriges regering | Statsministre | Suveræn stat |
| Åland | Ålands landskapsregering | Ålands lantråd | Selvstyrende landskab i Finland |
Sekretariat og budget
[redigér | rediger kildetekst]NMR’s sekretariat ligger i København og har ca. 100 ansatte, det ledes af en generalsekretær. Udgifterne til Nordisk Ministerråd fordeles mellem de nordiske lande i forhold til landenes bruttonationalprodukt. Budgettet er på ca. 910 millioner danske kroner (2010).
Generalsekretærer
[redigér | rediger kildetekst]- 1972-1973: Gudmund Saxrud, Norge
- 1973-1978: Olli Bergman, Finland
- 1978-1982: Hans Kühne, Danmark
- 1982-1985: Ragnar Sohlman, Sverige
- 1985-1992: Fridtjov Clemet, Norge
- 1992-1996: Pär Stenbäck, Finland
- 1996-2002: Søren Christensen, Danmark
- 2003-2006: Per Unckel, Sverige
- 2007-2013: Halldór Ásgrímsson, Island
- 2013-2019: Dagfinn Høybråten, Norge
- 2019-2022: Paula Lehtomäki, Finland
- Fra 2023: Karen Ellemann, Danmark
Institutioner, fonde og kontorer
[redigér | rediger kildetekst]Nordisk Ministerråds finansierer helt eller delvist en række institutioner, fonde, kontorer og informationstjenester:
Institutioner
[redigér | rediger kildetekst]- Nordisk Energiforskning
- Nordregio
- NordForsk
- Nordisk InnovationsCenter (sammenlægning af Nordisk Industrifond og NordTest)
- Nordisk Institut for Odontologiske Materialer
- Nordisk Journalistcenter
- Nordisk Kunstnercenter
- Nordisk Uddannelsescenter for personale for døvblinde
- Nordisk Genbank
- Nordisk højskole for folkesundhedsvidenskab
- Nordisk institut for kundskab om køn
- Den nordiske institution for videreuddannelse inden for arbejdsmiljøområdet
- Det Nordiske Nævn for Alkohol- og narkotikaforskning
- Nordisk Projekteksportfond
- Nordisk samarbejdsorgan for handikapspørgsmål
- Nordisk uddannelsesprogram for udvikling af social service
- Nordisk informationscenter for medie- og kommunikationsforskning
- Nordisk institut for Samtidskunst
- Nordisk Center for Scenekunst
- Nordisk Institut for Teoretisk Fysik
- Nordens Hus i Reykjavík
- Nordens Hus på Færøerne
- Nordens Institut i Finland
- Nordens Institut på Grønland
- Nordens Institut på Åland
Fonde og støtteordninger
[redigér | rediger kildetekst]- Nordisk Kulturfond
- Nordisk Film- og tv-fond
- Nordplus
- Stipendieprogrammer for Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland
Kontorer og informationstjenester
[redigér | rediger kildetekst]Nordisk Ministerråd har en række informationskontorer i Norden. Uden for Norden har Nordisk Ministerråd informationskontorer i de Estland, Letland, Litauen, Sankt Petersborg, Kaliningrad og Sydslesvig (Nordisk Informationskontor i Sønderjylland). Nordisk Ministerråd driver desuden informationstjenesten Info Norden.