Spring til indhold

North Dakota

Redigér links
Koordinater: 47°30′N 100°30′V / 47.5°N 100.5°V / 47.5; -100.5
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
North Dakota
North Dakotas delstatsflag North Dakotas delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Peace Garden State
Kort over USA med North Dakota markeret
Kort over USA med North Dakota markeret
Land USA
HovedstadBismarck
Største byFargo
ArealNr. 19
 • Total183.112 km2
 • Bredde340 km
 • Længde545 km
 • Landareal178.647 km²
 • Vandareal4.465 km²
 • Andel vand2,4 %
 • Breddegrad45°55'N til 49°N
 • Længdegrad97°W til 104°W
BefolkningNr. 48
 • Total639.715 (2007)
 • Befolknings­tæthed3,58 indb./km2
Topografi
 • Højeste punkt1.069
 • Middelhøjde580 meter
 • Laveste punkt229
Historie
 • Indtrådt i unionen2. november 1889 (som nr. 39)
GuvernørDoug Burgum (R)
TidszoneCentral: UTC -6/-5
Mountain: UTC -7/-6
ISO 3166-kodeUS-ND
ForkortelserND

North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.

Delstatens hovedstad er Bismarck, mens Fargo er den største by på grænsen til Minnesota.

North Dakota havde den 1. juli 2007 skønsmæssigt 639.715 indbyggere. Med et areal på 183.112 km² giver det en forholdsvis lille befolkningstæthed. De oprindelige amerikanere udgøres bl.a. af mandan-folket, der længe var en stor gruppe i staten. Andre folkeslag er hidatsa-, assiniboine- og med tiden også arikara-stammen.

Delstaten gennemskæres fra øst til vest af US Highway 94, og USA's største flod – Missouri-floden – løber gennem delstaten fra vest til syd-øst og danner via en stor jordvoldsdæmning store vandreservoirer.

North Dakota blev optaget som USA's 39. delstat 2. november 1889.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Før europæisk kontakt havde oprindelige amerikanere boet i North Dakota i tusindvis af år. Mandan-byerne Menoken, Huff og Double Ditch er anerkendt som fortidsminder af staten. Den første europæer, der nåede området, var den fransk-canadiske handelsmand La Vérendrye, som førte en ekspedition til en mandan-landsby i 1738 med assiniboiner som guider.[1] Handelsforholdene mellem stammerne i North Dakota gjorde, at de sjældent handlede direkte med europæerne. Stammerne havde dog så megen kontakt, at da Lewis og Clark ankom til North Dakota i 1804, var de klar over de franske og spanske krav på deres territorium.[2]

Meget af hvad der i dag er North Dakota var en del af Louisiana-købet i 1803. Store dele af de tilkøbte arealer blev opdelt i territorierne Minnesota og Nebraska. Dakota Territory, som udgjorde det nuværende North Dakota og South Dakota såvel som dele af det nuværende Wyoming og Montana blev et territorium den 2. marts 1861.[3] Dakota-territoriet var sparsomt befolket indtil slutningen af 1800-tallet, da jernbanerne nåede til regionen og landområder blev sat til salg. En lov, som muliggjorde delstatsstatus for North Dakota, South Dakota, Montana og Washington, blev vedtaget den 22. februar 1889 under præsident Grover Cleveland, og North Dakota blev formelt en delstat den 2. november 1889.[4]

En række anlægsprojekter blev påbegyndt i 1950'erne, inkl. dæmningen Garrison Dam, og flyvestationerne i Minot og Grand Forks.[5] Der var en kraftig vækst i efterforskning efter olie i 1980'erne, eftersom stigende oliepriser gjorde udnyttelsen profitabel.[6]

Politik

[redigér | rediger kildetekst]

De største partier i North Dakota er det Demokratiske parti og det Republikanske parti. Partierne Constitution Party og Libertarian Party er dog også organiseret i delstaten.

På delstatsniveau har guvernørposten været besat med en republikaner siden 1992 og et flertal af pladserne i del lokale parlament og politisk udpegede poster har været udgjort af republikanere. Den nuværende guvernør er Doug Burgum, hvis første periode begyndte den 15. december 2016.

Præsidentkandidaten fra det Republikanske Parti vinder typisk delstaten – i 2004 vandt George W. Bush med 62.9% af stemmerne. Af alle Demokratiske præsidentkandidater siden 1892 har kun Grover Cleveland, Woodrow Wilson, Franklin D. Roosevelt og Lyndon B. Johnson vundet valgmænd fra North Dakota.

På føderalt niveau har Montana et medlem af Repræsentanternes Hus og to senatorer. Den føderale delegation består udelukkende af Republikanere.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over North Dakota

North Dakota anses for at være en del af det øvre Midtvesten og Great Plains. Red River udgør grænsen til Minnesota mod øst, South Dakota ligger mod syd. Montana er mod vest, og de canadiske provinser Saskatchewan og Manitoba ligger mod nord. Med et areal på 183.112 [7] er North Dakota den 19. største delstat i USA.[8]

Den vestlige del af staten består af de bakkede Great Plains, og den nordlige del af Badlands vest for Missouri-floden. Delstatens højeste punkt, White Butte (1.069 m) og Theodore Roosevelt National Park [9] ligger i Badlands. I nationalparken leder bl.a. vildhesten nokotahest. Regionen har store forekomster af fossile brændstoffer som olie og brunkul. Missouri-floden danner Lake Sakakawea, den tredjestørste menneskeskabte sø i USA, bag dæmningen Garrison Dam.[10]

Delstatens centrale område er dækket af søer, sumpe og bakker.[11] Bjergene Turtle Mountains ligger langs grænsen til Manitoba. Nordamerikas geografiske centrum ligger her, nær byen Rugby.[12]

Den østlige del af staten udgøres af den flade dal, Red River Valley, som udgør bunden af den forhistoriske gletsjersø Lake Agassiz. De frugtbare jorder, som drænes af Red River, der løber ud i Lake Winnipeg, giver grundlaget for en stor landbrugsindustri.[13] Devil's Lake, den største naturlige sø i staten, ligger også i den østlige del.[12]

Klima

[redigér | rediger kildetekst]

North Dakota har temperaturekstremer, karakteristisk for sit fastlandsklima, med kolde vintre og varme somre. De laveste og højeste temperaturer, som er målt er henholdsvis -51,1 °C og 49 °C.[14] Meteorologiske fænomener omfatter regn, sne, hagl, snestorme, polarfronter, tornadoer, torden og faldvinde. Afhængigt af beliggenheden varierer den årlige nedbørsmængde fra 36,5 cm til 55,9 cm.[15]

Forårsoversvømmelser er et relativt almindeligt fænomen i Red River Valley, hvor floden flyder nordover ind i Canada. Forårstø begynder tidligere i den sydlige del af dalen end i den nordlige.[16] Den mest ødelæggende oversvømmelse i North Dakota fandt sted i 1997 og medførte større ødelæggelser i Grand Forks.[17]

Større byer

[redigér | rediger kildetekst]
Downtown Fargo

Bismarck, som ligger i den sydlige centrale del af North Dakota ved Missouri-floden, har været North Dakotas hovedstad siden 1883, først som hovedstad for Dakota Territory, siden som delstatshovedstad fra og med 1889.

North Dakotas største by er Fargo. Delstaten har fire byer med mere end 30.000 indbyggere i 2005: Fargo, Bismarck, Grand Forks og Minot. Mens North Dakotas befolkningstal har oplevet en gradvis nedgang, er byområderne vokset.

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]
North Dakota Mill and Elevator, postkort fra 1915

Landbrug er den største erhvervssektor i North Dakota selv om også oliefremstilling og forarbejdning af fødevarer er større industrier.[18] North Dakotas bruttodelstatsprodukt udgjorde 24 mia. USD i 2005.[19] og den gennemsnitlige indkomst i 2006 var 33.034 USD, den 29. største blandt USA's delstater.[20]

Industri og handel

[redigér | rediger kildetekst]

North Dakotas tidligste industrier var pelshandel og landbrug. Selv om kun 10% af befolkningen er beskæftiget i landbruget udgør landbruget fortsat en væsentlig del af delstatens økonomi – North Dakota er den 24. største landbrugsdelstat i USA.[21] [22] Delstaten er den største producent i USA af byg, solsikkefrø, hvede til forarbejdning og avlede kalkuner.[22]

Energi

[redigér | rediger kildetekst]

Kulkraft producerer 93% af North Dakotas elektricitet.[23] Olie blev fundet nær Tioga i 1951, og i 1984 blev der produceret 53 mio. tønder olie her om året.[24] Det vestlige North Dakota oplever i øjeblikket et olieboom, og oliereserverne anslås at kunne udgøre op til 400 mia. tønder olie, 25 gange så meget som reserverne i Arctic National Wildlife Refuge i Alaska.[25][26]

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]

Befolkning

[redigér | rediger kildetekst]
Befolkningskoncentrationen i North Dakota

Fra et indbyggertal på færre end 3.000 i 1870 voksede befolkningen til næsten 680.000 i 1930. Væksten faldt herefter og befolkningstallet har kun bevæget sig en smule indtil i dag med et indbyggertal på 619.636 i 1950 og 642.200 i 2000.[27] Befolkningstallet blev pr. 1. juli 2006 anslået til at være 635.867 af U.S. Census Bureau.[28] Alders- og kønsfordelingen er tilnærmelsesvis den samme som gennemsnittet for USA, men andelen af befolkningen, der udgøres af minoriteter er stadig markant lavere end for USA som helhed.[29]

Fraflytning

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1990'erne har North Dakota haft en næsten konstant nedgang i befolkningtallet, især blandt yngre folk med universitetsuddannelser.[30] En af de væsentligste årsager til fraflytningen fra North Dakota er mangelen på arbejdspladser til højtuddannede. Det er derfor foreslået, at økonomiske udviklingsprogrammer sættes i værk for at skabe højteknologiske arbejdspladser.[31]

Ophavsgrupper

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste indbyggere i North Dakota nedstammer fra nordeuropæere. De fem største ophavsgrupper er: Tysk-amerikanere (43.9%), norsk-amerikanere (30.1%), irsk-amerikanere (7.7%), oprindelige amerikanere (5%) og svensk-amerikanere (5%).[32]

Religion

[redigér | rediger kildetekst]

North Dakota har den laveste procentandel af ikke-religiøse personer og har også de fleste kirker per indbygger blandt alle USA's delstater.[33][34]

En undersøgelse fra 2001 viste, at 35% af North Dakotas befolkning var lutheranere og 30% katolikker. Andre religiøse grupper var metodister (7%), baptister (6%), Pinsekirken (3%) og Jehovas Vidner (1%). Andre kristne udgjorde 3%, så den kristne befolkning udgjorde i alt 86%. Ikke-kristne religioner så som jødedom, islam, buddhisme og hinduisme repræsenterede sammen i alt 4% af befolkningen. Tre procent svarede, at de ikke havde nogen religion, og 6% ønskede ikke at svare.[33]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Audio Transcript of Pierre Gaultier de La Vérendrye 1738". The Atlas of Canada. 2003. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2007. Hentet 2007-08-19.
  2. ^ "North Dakota, US". ByRegion Network. 2005. Arkiveret fra originalen 25. september 2007. Hentet 2007-08-19.
  3. ^ "North Dakota Historical Overview: Dakota Territory and Statehood (Northern Great Plains)". The Library of Congress. Hentet 2007-08-19.
  4. ^ "Enabling Act". Washington State Legislature. Arkiveret fra originalen 19. september 2007. Hentet 2007-08-19.
  5. ^ "North Dakota Timeline". WorldAtlas.com. Hentet 2007-08-19.
  6. ^ "North Dakota History: Overview and Summary". State Historical Society of North Dakota. 1999. Arkiveret fra originalen 3. april 2007. Hentet 2007-08-19.
  7. ^ "Facts and figures". infoplease.com. Hentet 2006-06-22.
  8. ^ "Land and Water Area of States, 2000". Information Please. 2006. Hentet 2007-08-17.
  9. ^ "Theodore Roosevelt National Park Virtual Tour". The Real North Dakota Project. 2007. Hentet 2007-08-17.
  10. ^ "History of Lake Sakakawea State Park". North Dakota Parks & Recreation Department. 2003. Hentet 2007-08-17.
  11. ^ "North Dakota". Encyclopædia Britannica. 2007. Hentet 2007-08-17.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ a b "North Dakota Facts and Trivia". 50States.com. 2007. Hentet 2007-08-17.
  13. ^ "A Glacier, A Lake, A Valley and Soil for the Future". University of Minnesota. 1979. Hentet 2007-08-17.
  14. ^ "North Dakota - Climate". City-Data. Hentet 2007-08-20.
  15. ^ "Climate of North Dakota" (PDF). National Weather Service Forecast Office. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. september 2007. Hentet 2007-08-20.
  16. ^ "Anatomy of a Red River Flood". National Weather Service Weather Forecast Office. Hentet 2007-08-19.
  17. ^ "The Grand Forks Flood". Alan Draves. 2002. Hentet 2007-08-20.
  18. ^ "Economy of North Dakota". NetState. 2007-06-04. Hentet 2007-10-04.
  19. ^ "Gross Domestic Product (GDP) by State". U.S. Bureau of Economic Analysis. 2006-10-26. Arkiveret fra originalen 13. maj 2008. Hentet 2007-10-04.
  20. ^ "Regional Economic Accounts". U.S. Bureau of Economic Analysis. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2008. Hentet 2007-10-04.
  21. ^ "North Dakota - DP-3. Profile of Selected Economic Characteristics:  2000". U.S. Census Bureau. Arkiveret fra originalen 12. februar 2020. Hentet 2007-08-30.
  22. ^ a b "Census of Agriculture, North Dakota State Profile" (PDF). U.S. Department of Agriculture. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. april 2008. Hentet 2007-08-30.
  23. ^ "Coal Powers Life in America - North Dakota". CARE - Coalition for Affordable and Reliable Energy. Arkiveret fra originalen 20. september 2007. Hentet 2007-10-04.
  24. ^ "Things To Do In North Dakota". ThingsToDo.com. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2007. Hentet 2007-10-04.
  25. ^ Gunderson, Dan (2006-08-28). "North Dakota oil patch is booming". Minnesota Public Radio. Hentet 2007-10-04.
  26. ^ Donovan, Lauren (2006-06-20). "North Dakota may be bigger oil player than Alaska". Bismarck Tribune. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  27. ^ "North Dakota Historical Population". North Dakota State University. Arkiveret fra originalen 13. november 2007. Hentet 2007-08-19.
  28. ^ "National and State Population Estimates". Annual Population Estimates 2000 to 2006. US Census Bureau. 2006-12-22. Hentet 2006-12-22.
  29. ^ "North Dakota QuickFacts from the US Census Bureau". Arkiveret fra originalen 15. juni 2006. Hentet 2007-08-19.
  30. ^ "Leading Population Trends in North Dakota". North Dakota State University. 2007. Arkiveret fra originalen 18. august 2007. Hentet 2007-08-19.
  31. ^ "Agenda 2003 - Saving North Dakota". The Forum of Fargo-Moorhead. 2002. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2007-08-19.
  32. ^ "North Dakota - Selected Social Characteristics". U.S. Census Bureau. 2005. Arkiveret fra originalen 21. september 2007. Hentet 2007-08-19.
  33. ^ a b "American Religious Identification Survey". Exhibit 15. The Graduate Center, City University of New York. Arkiveret fra originalen 20. marts 2007. Hentet 2006-11-24.
  34. ^ "North Dakota Movers". US-Moving.com. Arkiveret fra originalen 9. januar 2012. Hentet 2007-08-19.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:


47°30′N 100°30′V / 47.5°N 100.5°V / 47.5; -100.5

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=North_Dakota&oldid=11862634"