Spring til indhold

National Hockey League 2023-24

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
National Hockey League
Sæson2023-24
Sæson nr.107
Periode23. september 2023 - 24. juni 2024
MesterFlorida Panthers
AndenpladsEdmonton Oilers
Antal hold32 hold
National Hockey League

National Hockey League 2023-24 var den 107. sæson (og den 106. sæson med spil) af ishockeyligaen National Hockey League. Ligaen havde deltagelse af 32 hold og blev indledt med et grundspil, hvor hvert hold spillede 82 kampe, og hvorfra 16 hold gik videre til slutspillet om Stanley Cup.

Stanley Cup-mesterskabet blev vundet af Florida Panthers, der i slutspilsfinalen, der spilledes bedst af syv kampe, besejrede Edmonton Oilers med 4-3 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 24. juni 2024 i Amerant Bank Arena i Sunrise, Florida, hvor hjemmeholdet sikrede sig mesterskabet for første gang med en sejr på 2-1.[1] Florida Panthers havde vundet de tre første kampe i finaleserien, men Edmonton Oilers udlignede til 3-3 i kampe ved at vinde de tre næste kampe men formåede altså ikke at fuldføre det ultimative comeback.

Florida Panthers var i Stanley Cup-finalen for anden sæson i træk og tredje gang i alt i franchise-historien. Holdet havde kvalificeret sig til slutspillet som vinder af Atlantic Division i grundspillet. I slutspillets to første runder besejrede Florida først lokalrivalerne fra Tampa Bay Lightning med 4-1 i kampe, inden holdet i anden runde eliminerede Boston Bruins med 4-2 i kampe. I konferencefinalen vandt Florida Panthers med 4-2 i kampe over New York Rangers, der havde vundet Presidents' Trophy som grundspillets bedste hold.

Edmonton Oilers var i Stanley Cup-finalen for ottende gang men for første gang siden 2006. Oilers havde mulighed for at vinde trofæet for sjette gang, idet holdet tidligere havde triumferet i 1984, 1985, 1987, 1988 og 1990. I grundspillet var Edmonton sluttet på andenpladsen i Pacific Division, og efter at have ekspederet Los Angeles Kings ud af slutspillet med 4-1 i kampe i første runde, besejrede holdet i anden runde divisionsmestrene fra Vancouver Canucks med 4-3 i kampe. I Western Conference-finalen slog canadierne Central Division-mestrene, Dallas Stars, med 4-2 i kampe.

Holdene var inddelt i to konferencer med 16 hold hver. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med otte hold i hver division.

Konference Division Hold By Arena Kapacitet
Østkonferencen Atlantic Division Boston Bruins USA Boston, Massachusetts TD Garden 18.258
Buffalo Sabres USA Buffalo, New York KeyBank Center 19.070
Detroit Red Wings USA Detroit, Michigan Little Caesars Arena 19.515
Florida Panthers USA Miami, Florida Amerant Bank Arena 19.250
Montreal Canadiens Canada Montréal, Québec Bell Centre 21.302
Ottawa Senators Canada Ottawa, Ontario Canadian Tire Centre 18.652
Tampa Bay Lightning USA Tampa, Florida Amalie Arena 19.092
Toronto Maple Leafs Canada Toronto, Ontario Scotiabank Arena 18.800
Metropolitan Division Carolina Hurricanes USA Raleigh, North Carolina PNC Arena 18.680
Columbus Blue Jackets USA Columbus, Ohio Nationwide Arena 18.144
New Jersey Devils USA Newark, New Jersey Prudential Center 16.514
New York Islanders USA New York City, New York UBS Arena 17.113
New York Rangers USA New York City, New York Madison Square Garden 18.006
Philadelphia Flyers USA Philadelphia, Pennsylvania Wells Fargo Center 19.600
Pittsburgh Penguins USA Pittsburgh, Pennsylvania PPG Paints Arena 18.187
Washington Capitals USA Washington D.C. Capital One Arena 18.506
Vestkonferencen Central Division Arizona Coyotes USA Tempe, Arizona Mullett Arena 4.600
Chicago Blackhawks USA Chicago, Illinois United Center 19.717
Colorado Avalanche USA Denver, Colorado Ball Arena 18.007
Dallas Stars USA Dallas, Texas American Airlines Center 18.532
Minnesota Wild USA Saint Paul, Minnesota Xcel Energy Center 17.954
Nashville Predators USA Nashville, Tennessee Bridgestone Arena 17.113
St. Louis Blues USA St. Louis, Missouri Enterprise Center 18.724
Winnipeg Jets Canada Winnipeg, Manitoba Canada Life Centre 15.321
Pacific Division Anaheim Ducks USA Anaheim, Californien Honda Center 17.732
Calgary Flames Canada Calgary, Alberta Scotiabank Saddledome 19.289
Edmonton Oilers Canada Edmonton, Alberta Rogers Place 18.500
Los Angeles Kings USA Los Angeles, Californien Crypto.com Arena 18.118
San Jose Sharks USA San Jose, Californien SAP Center 17.562
Seattle Kraken USA Seattle, Washington Climate Pledge Arena 17.100
Vancouver Canucks Canada Vancouver, British Columbia Rogers Arena 18.910
Vegas Golden Knights USA Paradise, Nevada T-Mobile Arena 17.500

Danske spillere

[redigér | rediger kildetekst]
Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
National Hockey League
Grundspil
Periode23. september 2023 - 18. april 2024
MesterNew York Rangers
Antal hold32 hold
Kampe spillet1312
Totalt antal mål8.168 (6,23 pr. kamp)
TopscorerNikita Kutjerov, Tampa Bay
144 point (44 mål, 100 assister)
Største hjemmesejrmål
[[]] - [[]] (-)
[[]] [[]]
Største udesejrmål
[[]] - [[]] (-)
[[]] [[]]
Største antal målmål
[[]] - [[]] (-)
[[]] [[]]

Alle hold spillede 82 grundspilskampe (41 hjemme- og 41 udekampe) fordelt på:

  • 3 eller 4 kampe mod hvert af de syv andre hold i samme division (i alt 26 kampe).
  • 3 kampe mod hvert af de 8 hold i den anden division i samme konference (i alt 24 kampe).
  • 2 kampe mod hvert af de 16 hold i den anden konference (i alt 32 kampe).

De tre bedste hold i hver division gik videre til slutspillet om Stanley Cup sammen med de to bedste hold i hver konference, der var placeret uden for top 3 i deres respektive division.

Udendørskampe

[redigér | rediger kildetekst]

Fire af grundspilskampene blev spillet udendørs:

Kampe i udlandet

[redigér | rediger kildetekst]

Fire af grundspilskampene blev spillet i Avicii Arena i Stockholm, Sverige på fire på hinanden følgende dage i perioden 16. - 19. november 2023 med deltagelse af Detroit Red Wings, Ottawa Senators, Toronto Maple Leafs og Minnesota Wild.

All-star-weekend

[redigér | rediger kildetekst]

NHL's all star-weekend blev afholdt i Scotiabank Arena i Toronto, Canada, hvor skills-konkurrencerne blev afviklet den 2. februar, og selve all stars-kampene løb af stablen den 3. februar 2024 med deltagelse af fire hold, hvis holdkaptajner var blev udpeget af ligaen: Auston Matthews fra værtsholdet Toronto Maple Leafs, Connor McDavid fra Edmonton Oilers, Nathan McKinnon fra Colorado Avalanche samt brødrene Jack Hughes fra New Jersey Devils og Quinn Hughes fra Vancouver Canucks, der delte kaptajnrollen på det sidste hold.

I den ene semifinale vandt Team McDavid over Team McKinnon med 4-3 efter straffeslagskonkurrence, mens Team Matthews i den anden semifinale besejrede Team Hughes med 6-5 efter straffeslagskonkurrence. All Star-finalen blev vundet af Team Matthews med en 7-4-sejr over Team McDavid.

Østkonferencen

[redigér | rediger kildetekst]

Atlantic Division

[redigér | rediger kildetekst]
  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
52
6
24
268
200
+i68
110
Slutspil
2
82
47
15
20
267
224
+i43
109
Slutspil
3
82
46
10
26
303
263
+i40
102
Slutspil
4
82
45
8
29
291
268
+i23
98
Slutspil (wildcard)
5
82
41
9
32
278
274
+i4
91
6
82
39
6
37
246
244
+i2
84
7
82
37
4
41
255
281
i26
78
8
82
30
16
36
236
289
i53
76

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Metropolitan Division

[redigér | rediger kildetekst]
  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
55
4
23
282
229
+i53
114
Slutspil
2
82
52
7
23
279
216
+i63
111
Slutspil
3
82
39
16
27
246
263
i17
94
Slutspil
4
82
40
11
31
220
257
i37
91
Slutspil (wildcard)
5
82
38
12
32
255
251
+i4
88
6
82
38
11
33
235
261
i26
87
7
82
38
5
39
264
283
i19
81
8
82
27
12
43
237
300
i63
66

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Vestkonferencen

[redigér | rediger kildetekst]

Central Division

[redigér | rediger kildetekst]
  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
52
9
21
298
234
+i64
113
Slutspil
2
82
52
6
24
259
199
+i60
110
Slutspil
3
82
50
7
25
304
254
+i50
107
Slutspil
4
82
47
5
30
269
248
+i21
99
Slutspil (wildcard)
5
82
43
6
33
239
250
i11
92
6
82
39
9
34
251
263
i12
87
7
82
36
5
41
256
274
i18
77
8
82
23
6
53
179
290
i111
52

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Pacific Division

[redigér | rediger kildetekst]
  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
50
9
23
279
223
+i56
109
Slutspil
2
82
49
6
27
294
237
+i57
104
Slutspil
3
82
44
11
27
256
215
+i41
99
Slutspil
4
82
45
8
29
267
245
+i22
98
Slutspil (wildcard)
5
82
38
5
39
253
271
i18
81
6
82
34
13
35
217
236
i19
81
7
82
27
5
50
204
295
i91
59
8
82
19
9
54
181
331
i150
47

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

National Hockey League
Slutspil
Periode20. april - . juni 2024
Antal hold16 hold
Kampe spillet86
Totalt antal mål482 (5,6 pr. kamp)
TopscorerConnor McDavid, Edmonton
42 point (8 mål, 34 assister)
Største hjemmesejr7 mål
Edmonton - Florida (8-1)
15. juni 2024
Største udesejr5 mål
Los Angeles - Edmonton (1-6)
26. april 2024
Største antal mål13 mål
Winnipeg - Colorado (7-6)
21. april 2024
Antal tilskuere1.626.399
Tilskuergennemsnit18.912 tilskuere pr. kamp

Hold og seedninger

[redigér | rediger kildetekst]

Slutspillet om Stanley Cup havde deltagelse af 16 hold – 8 fra østkonferencen og 8 fra vestkonferencen.

Østkonferencen Vestkonferencen
Atlantic Division Metropolitan Division Central Division Pacific Division
A1 Florida Panthers M1 New York Rangers C1 Dallas Stars P1 Vancouver Canucks
A2 Boston Bruins M2 Carolina Hurricanes C2 Winnipeg Jets P2 Edmonton Oilers
A3 Toronto Maple Leafs M3 New York Islanders C3 Colorado Avalanche P3 Los Angeles Kings
WC Tampa Bay Lightning WC Washington Capitals WC Vegas Golden Knights WC Nashville Predators

I de første to runder var slutspillet primært opdelt i henhold til grundspilsdivisionerne.

Alle opgør spilledes bedst af syv kampe, hvor det højest seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2, 5 og 7, mens det lavest seedede hold spillede hjemme i kamp 3, 4 og 6. Uafgjorte kampe blev afgjort i forlænget spilletid til først scorede mål i perioder a 20 minutter med fem markspillere på hvert hold.

  Første runde Anden runde Konferencefinaler Stanley Cup-finale
                                     
A1 Florida Panthers 4  
WC Tampa Bay Lightning 1  
  A1 Florida Panthers 4  
Atlantic
  A2 Boston Bruins 2  
A2 Boston Bruins 4
A3 Toronto Maple Leafs 3  
  A1 Florida Panthers 4  
Østkonferencen
  M1 New York Rangers 2  
M1 New York Rangers 4  
WC Washington Capitals 0  
  M1 New York Rangers 4
Metropolitan
  M2 Carolina Hurricanes 2  
M2 Carolina Hurricanes 4
M3 New York Islanders 1  
  A1 Florida Panthers 4
  P2 Edmonton Oilers 3
C1 Dallas Stars 4  
WC Vegas Golden Knights 3  
  C1 Dallas Stars 4
Central
  C3 Colorado Avalanche 2  
C2 Winnipeg Jets 1
C3 Colorado Avalanche 4  
  C1 Dallas Stars 2
Vestkonferencen
  P2 Edmonton Oilers 4  
P1 Vancouver Canucks 4  
WC Nashville Predators 2  
  P1 Vancouver Canucks 3
Pacific
  P2 Edmonton Oilers 4  
P2 Edmonton Oilers 4
P3 Los Angeles Kings 1  


Første runde

[redigér | rediger kildetekst]

Østkonferencen

Vestkonferencen

Østkonferencen

Vestkonferencen

Konferencefinaler

[redigér | rediger kildetekst]

Østkonferencen

Vestkonferencen

Edmonton Oilers' stjernecenter Connor McDavid blev slutspillets topscorer med 42 point fordelt på 8 mål og 34 assister. Antallet af assister var ny rekord for flest assister i en slutspilssæson,[2] og han blev den blot tredje spiller i Stanley Cup-historien med mere end 40 point i en sæson, kun overgået af Wayne Gretzky (47 point for Edmonton Oilers i 1985) og Mario Lemieux (44 point for Pittsburgh Penguins i 1991).[3]

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]