Sjakhty
| Sjakhty Шахты | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Føderalt distrikt | Sydlige | ||||
| Økonomisk region | Nordkaukasiske | ||||
| Oblast | Rostov | ||||
| Grundlagt | 1805 | ||||
| Postnr. | 346500 | ||||
| Telefonkode | 8636 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 226.452 (2021) | ||||
| - Areal | 158 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 1.431 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+3 (MSK) | ||||
| Højde m.o.h. | 100 m | ||||
| Hjemmeside | www.shakhty-gorod.ru | ||||
| Oversigtskort | |||||
Sjakhty Sjakhtys beliggenhed i Rostov oblast 47°42′N 40°14′Ø / 47.700°N 40.233°Ø | |||||
Sjakhty (russisk: Ша́хты, tr. Sjakhty) er en by i Rostov oblast i Den Russiske Føderation. Den ligger på den sydøstlige del af Donetsk-højderne, omkring 65 km nordøst for Rostov ved Don. Sjakhty har 226.452 (2021) indbyggere. Byen blev grundlagt 1805 [1].
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1805 hed bosætningen Gornoje Grusjevskoje (russisk: Го́рное Гру́шевское ~ dansk: Grusjevskoje minen). Fra 1881 til 1921 hed byen Aleksandrovsk-Grusjevskij (russisk: Алекса́ндровск-Гру́шевский). Den 13. januar 1921 fik byen sit nuværende navn. Navnet "Sjakhty" (russisk: Ша́хты; dansk: ~ mineskakt) blev valgt på grund af byens tilknytning til kulminerne.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Byen ligger i den sydvestlige del af Rostov oblast, på de nordvestlige skråninger af Donetsk floddal. Afstanden til oblastens administrative center, Rostov ved Don, er 93 km.[2] Mod nord er afstanden til Moskva ca. 1010 km.[3] Volgograd og Krasnodar ligger henholdsvis 398 km mod østnordøst[4] og 351 km mod sydvest.[5]
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Sjakhty har tempereret fastlandsklima med lange somre ledsaget af tørke og varme vinde. Vinter i Sjakhty vareer typisk i tre måneder, fra i midten af december, med temperaturen i januar på -7 °C til + 9 °C. Den årlige gennemsnitstemperatur er 9,3 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 400-450 mm.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1914 var indbyggertallet kommet op på 54.000. Hovedbeskæftigelsen var udvinding af kul, der har været drevet i regionen siden 1700-tallet. Befolkningen var fattig, men byen havde jernbane, telegraf og telefon-netværk, elektricitet og vand- og afløbsystemer, samt biblioteker, sygehus og et postkontor. De fleste handelsmænd og industriherrer boede i Rostov og Novotjerkassk.[6]
Under den russiske borgerkrig i 1917 skiftede byen hænder tre gange, til den blev indtaget den 28. april 1919 af den Hvide Don-arme under General Fitzkhelaurov. Oprørsstyrkerne holdt stand i 20 måneder, i denne periode hærgedes Sjakhty af tyfus.
I 1920'erne blev mange kirker og arkiver ødelagt, og alle gadenavnene blev ændret.
I juli 1942, under 2. verdenskrig, blev byen okkuperet af Nazi-Tysklands arméer. Under den tyske tilbagetrækning i februar 1943 blev mange kulminer og bygninger ødelagt.
I 1948 nåede kulproduktionen de samme niveauer som før krigen. I Bresjnev-perioden nåede byen højdepunktet i sin udvikling, med en befolkning på over 250.000 og en kulproduktion på 10 millioner ton pr. år.[7]
Perestrojka var ødelæggende for byen, eftersom miner blev privatiseret og lukket, med massiv arbejdsløshed og en kraftig stigning i kriminalitet og stofmisbrug.
Sjakhty er i dag det vigtigste industrielle center i det østlige Donbass.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Sjakhty bys officielle hjemmeside: История города (russisk)
(dansk: ~ Byens historie) hentet 28. maj 2017 - ^ Google maps: afstand til Rostov ved Don, hentet 29. maj 2017
- ^ Google maps: afstand til Moskva, hentet 29. maj 2017
- ^ Google maps: afstand til Volgograd, hentet 29. maj 2017
- ^ Google maps: afstand til Krasnodar, hentet 29. maj 2017
- ^ "Шахты.SU: История города". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 29. november 2011.
- ^ "Information Portal of Shakhty". Arkiveret fra originalen 27. april 2011. Hentet 29. november 2011.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Sjakhty (russisk)
- Officiel hjemmeside for byen (russisk)
- Sjakhtys historie Arkiveret 11. februar 2012 hos Wayback Machine
- Informationsportal for Sjakhty