Retten i Lyngby
Retten i Lyngby er en byret i Kongens Lyngby.
Retskredsen for retten dækker kommunerne Furesø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, og har dermed en befolkningstal på 216.000.[1] Retspræsident er Elisabet Michelsen. Derudover er 10 dommere tilknyttet.[2]
Retten har til huse i en kontorbygning på Lyngby Hovedgade nummer 96 tæt ved Lyngby Station. Den flyttede til denne lokalitet i begyndelsen af november 2008.[3] Før flytningen havde retten lokaler i Sorgenfri tæt ved politistationen ved Sorgenfri Station og efter retskredsreformen også i Hellerup, da Gentofte retskreds blev lagt sammen med Lyngby retskreds, hvorfor Gentofte Rets retsbygning blev overtaget af Retten i Lyngby.
Efter retskredsreformen flyttede retten sammen i de nuværende lokaler på Lyngby Hovedgade, hvor Retten nu råder over ca. 5.500 kvadratmeter, der muliggør gennemførelse af nævningesager, som kræver ekstra plads.[4]
Retten i Lyngby skiller sig ud fra resten af landets byretter ved at have en forholdsvis stor andel af sager med betydelig økonomisk værdi. Det gælder civile sager, fogedsager, dødsboskiftesager og i nogen grad straffesager.[5] Blandt sådanne sager med større mediedække har været sagerne mod Stein Bagger (2008–2009), Erik Skov Pedersen (2011) og Steen Gude (2012).[6][7][8] Af sager, der ikke har handlet om økonomisk kriminalitet, kan nævnes sagen mod Søren Kam i 2004, og sagen om udleveringen af og erstatning til Camilla Broe.[9] I slutningen af 2017 var retten ramme for en usædvanlig sag hvor anklagen lød på bestilling af lejemord via "det mørke internet" og betaling med Bitcoin.[10]
Som andre retter har Retten i Lyngby oplevet at skulle have beskyttelse af politi med skudsikre veste og maskinpistoler. Ved en banderetssag i 2009 anholdt politiet fire mænd ved retten efter fund af våben og narko i deres bil.[11]
I 2012 blev Retten i Lyngbys lokaler anvendt af Skattesagskommissionen.[12]
Retten i Lyngby udleverede ved en fejl retsdokumenter til en avis i forbindelse med sagen om svindel med udbytteskat.[13][14] I 2016 udgav en falsk hjemmeside sig for at være Retten i Lyngby ved misbrug af rettens navn og logo. Sagen førte til en politianmeldelse.[15]
Tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har været dommer ved retten.[16]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Retten i Lyngby, domstol.dk
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Om Retten i Lyngby". Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 16. maj 2012.
- ^ "Dommere".
- ^ "Retten flytter pr. 4. november 2008". Arkiveret fra originalen 4. november 2010. Hentet 16. maj 2012.
- ^ "Byretten flytter sammen i Lyngby". Det grønne område. 17. juli 2008.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Årsberetning for Retten i Lyngby 2011". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 16. maj 2012.
- ^ Jonas Sloth Bach (9. maj 2012). "Erik Skov undgår million-stor straf". avisen.dk.
- ^ Signe Fuglsang Midtgaard (16. december 2008). "Stein Bagger erklærer sig skyldig". DR.
- ^ Ritzau (28. december 2012). "Finansmand anker dom på seks års fængsel". DR.
- ^ Rikke Faurfelt (26. august 2014). "Forstå Camilla Broe-sagen på to minutter". DR.
- ^ Emma Toft (8. december 2017). "Italiensk kæreste skulle dræbes: Offer tror ikke på lejemordsteori". DR.
- ^ "Fire anholdt ved Retten i Lyngby". Villabyerne. 12. august 2009. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 16. maj 2012.
- ^ Mette Mayli Albæk (5. september 2012). "Skattesagskommission sætter dato på afhøringer af eks-ministre". DR.
- ^ Johan Christensen og Tor Johannesson (26. november 2015). "Byretsbrøler truer efterforskning i milliardsag". Børsen. Arkiveret fra originalen 6. februar 2016. Hentet 27. januar 2016.
- ^ Ritzau (26. november 2015). "Byret begår brøler i sag om milliardsvindel med skattepenge". Politiken.
- ^ Ronja Melander (16. april 2016). "It-svindlere forfalsker domstolens hjemmeside". Jyllands-Posten.
- ^ Malin Schmidt (17. marts 2012). "De tager dit liv". Information.
55°45′55.9″N 12°30′30.9″Ø / 55.765528°N 12.508583°Ø
Spire Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |