Tobias Bech
Tobias Bech | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Tobias Bech Kristensen | ||
Født |
19. februar 2002 (22 år) Viborg, Danmark | ||
Højde | 189 cm | ||
Position | Kantspiller, angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | AGF | ||
Nummer | 31 | ||
Ungdom | |||
Viborg FF | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2019-2022 | Viborg FF | 92 | (18) |
2022-2023 | FC Ingolstadt 04 | 35 | (13) |
2023- | AGF | 38 | (11) |
Landshold‡ | |||
2022- | Danmarks U/21-fodboldlandshold | 5 | (2) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. september 2024.
Information med symbolet hentes fra Wikidata.† Kampe (mål). |
Tobias Bech Kristensen (født 19. februar 2002) er en dansk fodboldspiller, der spiller for AGF. Bech er venstrebenet og spiller hovedsageligt på kanten eller i angrebet.[1]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Bech kommer fra Møldrup. Han fik som 14 årig diagnosen ADHD.[2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Bech startede som fireårig med at spille fodbold i Møldrup-Tostrup IF. Som 9-årig skiftede han til Viborg Søndermarken, og efter en lille afstikker til Klejtrup IF gik turen som 11-årig videre til FK Viborg.
Viborg FF
[redigér | rediger kildetekst]I Viborg FF blev han som U/15-spiller grundet sine store evner rykket op på U/17-holdet. I foråret 2017 skrev Bech under på en ungdomskontrakt i klubben, og den blev i foråret 2018 konverteret til en seniorkontrakt. På det tidspunkt havde Tobias Bech allerede fået debut på førsteholdet - som den yngste debutant i Viborg FF's historie, 16 år og 20 dage gammel.[3]
Bech fik mere og mere spilletid på Viborgs førstehold, først mens holdet spillede i 1. division, og senere i Superligaen, og da han også scorede en hel del mål, var han snart eftertragtet blandt større klubber. Bech var ikke interesseret i en forlængelse med Viborg i 2022, og klubben blev derpå enig med ham om et salg i sommeren samme år. Han nåede at spille i alt 92 kampe for Viborg FF og scorede 18 mål.[4][5]
FC Ingolstadt
[redigér | rediger kildetekst]Det blev FC Ingolstadt 04, der blev Bechs nye hold. Klubben spillede i 3. Liga, og Bech fik debut allerede få dage efter skiftet.[6] Han fik stor succes i klubben og nåede i sin første sæson at spille i alt 38 kampe og der score 14 mål.[7]
AGF
[redigér | rediger kildetekst]Efter blot en sæson i Ingolstadt skiftede Tobias Bech tilbage til Danmark, hvor AGF var klar med en femårig kontrakt til den nu 21-årige spiller.[8]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Tobias Bech, bold.dk, hentet 23. juni 2023
- ^ Sørensen, Jens Ole; Vad, Mia Vognstoft (18. april 2018), Skriver sportshistorie som 16-årig: Fodbold er Tobias’ bedste ADHD-medicin, dr.dk, hentet 23. juni 2023
- ^ Bøss, Jesper, Møldrup-knægten Tobias Bech, vff.dk, hentet 23. juni 2023
- ^ Tobias Bech solgt til FC Ingolstadt 04, vff.dk, hentet 23. juni 2023
- ^ Bech, Malthe Graungaard (5. august 2022), Viborg sælger Tobias Bech til tysk fodbold, bold.dk, hentet 23. juni 2023
- ^ Murphy, Cillian (10. august 2023), Tobias Bech debuterede i Ingolstadt-sejr, bold.dk, hentet 23. juni 2023
- ^ Tobias Bech - Stats by club, transfermarkt.com, hentet 23. juni 2023
- ^ Velkommen til Tobias Bech, agf.dk, 23. juni 2023
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Tobias Bechs spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Tobias Bechs spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Tobias Bechs profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Tobias Bechs profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Tobias Bechs spillerprofil på Soccerway (engelsk)