Transkaspien

Den transkaspiske region på et kort fra 1903

Transkaspien eller Transkaspiske region (russisk Закаспийская Область, Zakaspijskaja Oblast) er et navn benyttet før 1924 om de russiske områder øst for Kaspiske hav, som grænsede op til Khorasan i Iran og Afghanistan i syd, den tidligere russiske provins Uralsk i nord, det tidligere russiske protektorat Khiva og Bokhara-emiratet i nordøst og Afghanistan i sydøst. Området var 550 489 km² stort med 377 416 indbyggere i 1897. Området svarer i dag omtrent til Turkmenistan.

Historie

Transkaspien blev erobret af Rusland i 1879-1885 i en række felttog ledet af generalerne Lomakin, Skobelev og Mikhail Annenkov. Bygningen af Den transkaspiske jernbane startede ved kysten af Kaspiske hav i 1879 for at sikre russisk kontrol over regionen og få en hurtig militærrute til den afghanske grænse. I 1885 opstod næsten en krise, da russerne annekterede oasen Pendjeh syd for Merv, og Storbritannien næsten gik i krig, da de troede, at russerne ville marchere videre til Herat i Afghanistan.^[1] Frem til 1898 var Transkaspien en del af generalguvernørskabet Kaukasus og styret fra Tblisi, men samme år blev det en oblast under Russisk Turkestan, styret fra Tasjkent. Under revolutionsperioden i 1917-1919 var Transkaspien en kort periode okkuperet af britisk-indiske styrker fra Meshed. Regionen var et af de sidste områder med modstand fra Basmatsji mod bolsjevikkerne, og de sidste oprørere flygtede over grænsen til Afghanistan og Iran i 1922-1923.

Noter

Denne artikel bygger på «Transcaspian Region» fra engelsk Wikipedia, den 4. november 2008.
- Engelsk Wikipedia opgav disse kilder:

^ G.N. Curzon Russia in Central Asia (London: Longmans) 1889 s 1-15

37°57′00″N 58°23′00″Ø / 37.95°N 58.383333°Ø / 37.95; 58.383333

[1] G.N. Curzon Russia in Central Asia (London: Longmans) 1889 s 1-15

[1]