Eventyrcykler Anmeldelser 

569
TrustScore 4 ud af 5

4,1

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super god oplevelse med Eventyr Cykler! 😊 Jeg har netop købt en Store Klaus, og jeg er allerede rigtig glad for mit køb. Cyklen virker virkelig lækker, og jeg glæder mig meget til at modtage den og k... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Bestilte cyklen online. Blev leveret hurtigere end adviseret. Cyklen er modtaget samlet og var klar til brug efter opladning. Ungerne nyder turene i cyklen, hvor de sidder sikkert fastspændte. Cyklen... Se mere

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Rigtig god service i butikken i Odense , da jeg var forbi for at prøve cyklen. Jeg ville ønske der var lidt bedre kommunikation i forhold til levering, jeg fik en besked onsdag morgen om at min cykel... Se mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hverken kundeservice, sagsbehandling eller ventetid holder mål: Vores ladcykel blev afleveret midt i juli efter et styrt, og vi venter stadig. Undervejs er vi blevet mødt med den ene forklaring ef... Se mere

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

4,1

God

TrustScore 4 ud af 5

569 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Bed kunder om at skrive en anmeldelse

Denne virksomhed inviterer sine kunder til at skrive en anmeldelse, uanset om den er positiv eller negativ

Har besvaret 70 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 24 timer

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

4,1

Alle anmeldelser

(569)

199 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ringe kundeservice, sagsbehandling og ventetid

Hverken kundeservice, sagsbehandling eller ventetid holder mål:
Vores ladcykel blev afleveret midt i juli efter et styrt, og vi venter stadig. Undervejs er vi blevet mødt med den ene forklaring efter den anden – sommerferie, ændringer i produktionsafdelingen – men aldrig med en reel løsning. Da vi selv foreslog alternativer for at fremskynde reparationen, var der ingen vilje til at imødekomme os, på trods af at forsinkelsen alene skyldes deres egne interne forhold.
Det er desværre ikke kun sagsbehandlingen, der halter. I den fysiske butik kan man som kunde sagtens stå og vente 15-20 minutter på at blive ekspederet – selv når butikken er tom, og personalet tydeligvis har set, at man står der. Vi har talt med andre kunder i køen, og billedet er det samme: lang ventetid og ekspedition, der føles nedprioriteret.
Det efterlader et klart indtryk af, at Eventyrcykler har ét fokus – at sælge cykler – mens alt, der kommer efter selve salget, er underordnet. Service, opfølgning og reel kundepleje virker ikke til at være en prioritet.
Vi kan på det kraftigste ikke anbefale Eventyrcykler, hvis man forventer et minimum af professionel og rettidig service efter købet.

22. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk oplevelse

Super god oplevelse med Eventyr Cykler! 😊 Jeg har netop købt en Store Klaus, og jeg er allerede rigtig glad for mit køb. Cyklen virker virkelig lækker, og jeg glæder mig meget til at modtage den og komme ud at køre med den. 🚲👏 Kan klart anbefale Eventyr Cykler!

22. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Utrolig lang ventetid på service og reparation.

Eventyrcykler har nogle gevaldige udfordringer med deres kundeservice og reparation/værksted.

Vi købte i November 2023 in Klods Hans cykel, og var oprindeligt glad og tilfreds med købet. En cykel der kørte fint med plads til ungerne. Vi har dog oplevet utroligt mange udfordringer med deres kommunikation eller mangel på samme. Butikken har valgt at udlicitere deres "kundeservice" til en ekstern virksomhed der ikke har daglig tilknytning til deres værksted (mon ikke det er et stort call-center i Kbh?). Det betyder at de reelt ikke kan hjælpe dig med andet end en booking i et system.
Tiden for reparation hos Eventyrcykler er ekstremt lang. Vi har senest haft cyklen til rep, da motor/el-system ikke virkede. Vi ventede i 3 uger, og måtte selv ringe og forhøre os om, hvornår cyklen var klar. Vi fik svaret at der var lang ventetid, og at der var andre kunder der ville blive "repareret" før vores, da de havde ventet endnu længere. Da vi endeligt fik udleveret vores cykel, var det med et fladt dæk (punkteret slange) og der var ikke justeret/smurt/vedligeholdt noget på cyklen. Dette på trods af at vi afleverede den med besked om, at cyklen skulle "laves" så den var køreklar. Da vi næste dag kommer forbi med cyklen. for at få den lavet færdig, får vi besked om at vi kan sætte cyklen, og så vil de kigge på den når de har tid til det. Det kunne være "de næste par dage" eller engang i Oktober. Det vidste de ikke.

En oprigtig ærgerlig oplevelse, og desværre ikke enkeltstående i vores tid som kunde hos Eventyrcykler. Jeg håber de får styr på det, så vi og andre kunder kan få en god købs- og serviceoplevelse som man kan være bekendt.

8. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Eventyrcykler-logo

Besvarelse fra Eventyrcykler

Hej Anders

Tak for din ærlige og grundige anmeldelse.

Jeg kan kun give dig ret i, at der er flere ting i det forløb, du beskriver, som kunne og burde være håndteret anderledes. Tre ugers ventetid, manglende opfølgning og at få en cykel retur, som ikke er køreklar, er selvfølgelig ikke den oplevelse, vi ønsker at give vores kunder.

Jeg vil dog gerne korrigere et par ting og samtidig forklare, hvad der er sket hos os.

Kundeservice
Du skriver, at vores kundeservice er udliciteret til et eksternt callcenter. Det er ikke tilfældet i dag. Vores kundeservice håndteres internt hos EventyrCykler.

Vi har tidligere haft et eksternt kundeservicebureau til at hjælpe os, men det fungerede ikke tilfredsstillende, og derfor stoppede vi samarbejdet pr. 1. oktober 2025. Det er altså snart et år siden.

Vores værksted
EventyrCykler har været igennem en meget stor vækst, siden vi startede for knap fire år siden. Hurtig vækst stiller store krav til både organisation, bemanding og arbejdsgange, og her må vi også erkende, at vi ikke har været gode nok til at få alle dele af organisationen til at følge med.

De seneste måneder har vores værksted desuden ikke fungeret på det niveau, vi forventer. Vi har været nødt til at afslutte samarbejdet med nogle mekanikere med meget kort varsel, og det har desværre skabt længere ventetider og manglende kontinuitet på værkstedet.

Det er vores ansvar at håndtere sådan en situation, uden at det går ud over kunderne. I dit tilfælde er det tydeligvis ikke lykkedes godt nok, og det beklager vi.

Hvad gør vi nu?
Vi ønsker fremover at have et værksted, der kan tilbyde professionel og effektiv service og reparation af alle mærker af ladcykler i Odense – ikke kun EventyrCykler.

Derfor har vi aktivt været ude og rekruttere nogle af de dygtigste mekanikere, vi kunne finde i Odense. De starter hos os den 6. oktober, og samtidig arbejder vi på nye procedurer og en bedre struktur omkring både booking, reparation og opfølgning.

Vi forventer derfor et markant løft af vores værksted i den kommende tid.

Din oplevelse er selvfølgelig allerede sket, og det ændrer ovenstående ikke på. Men jeg håber, at vi får muligheden for at vise dig, at vi kan gøre det bedre næste gang, du har brug for os.

Med venlig hilsen
Jannick
EventyrCykler

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Rigtig god oplevelse vedr. handel, levering og produkt

Bestilte cyklen online. Blev leveret hurtigere end adviseret. Cyklen er modtaget samlet og var klar til brug efter opladning. Ungerne nyder turene i cyklen, hvor de sidder sikkert fastspændte. Cyklen er udstyret med blinklys hvilket har øget egenopfattelsen af en ekstra opmærksomhed ved andre trafikanter.

3. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Venligt personale

Venligt personale. God service da vi købte cyklen og da vi fik service.. Trods lidt lang ventetid på service og reparation.

12. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Rigtig god service i butikken i Odense…

Rigtig god service i butikken i Odense , da jeg var forbi for at prøve cyklen. Jeg ville ønske der var lidt bedre kommunikation i forhold til levering, jeg fik en besked onsdag morgen om at min cykel ville blive leveret samme dag, så det var heldigt at jeg var hjemme.
Nu glæder jeg mig til at cykle en masse ture.

10. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg havde købt en cykel men fået det…

Jeg havde købt en cykel men fået det forkerte batteri, jeg får afvide jeg kan aflevere batteriet i Odense ved dem det gjorde jeg så for 18 dage siden, og for 8 dage siden skrev de der var et nyt på vej at det ville være der om 3-4 dage har stadig intet hørt og endda skrevet en mail og prøvet og ringe til dem👎🏼 træls at gå så længe uden en cykel
De skrev jeg kunne hente det gamle og bruge imellem tiden men da jeg ikke har bil og bor langt væk er det ikke muligt og derfor bad jeg dem også sende det nye hjem til mig hvilket de sagde godt for

1. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

God service ved køb – men ingen respons ved reklamation

Vi var rigtig glade for kommunikationen med EventyrCykler op til købet af vores EventyrCyklen Lille Claus i efteråret 2025. Cyklen blev leveret til tiden som aftalt, og hele købsoplevelsen var rigtig god. Vi havde dog forventet en sort model, men modtog en anden farve – noget, der desværre ikke var blevet præciseret tydeligt i dialogen.

Siden købet har vi desværre oplevet flere problemer med cyklen. Først et punkteret dæk, siden en rusten kæde og senest en defekt skærm, som ikke længere viste status eller batteriniveau. I en periode kørte vi uden skærmen, men til sidst ville batteriet heller ikke tænde.

Det mest skuffende har dog været den manglende respons fra EventyrCykler. Vi har kontaktet dem ad flere omgange i forbindelse med reklamationerne og senest omkring batteriet, men har desværre ikke fået svar eller hjælp.

Vi har derfor været nødt til at kontakte Ren Cykel, som heldigvis har hjulpet os videre. Samlet set har vi på under et år haft mere end 5.000 kr. i ekstra udgifter til en forholdsvis ny ladcykel. Det er svært at forstå, når flere af problemerne efter vores opfattelse burde være blevet håndteret som en reklamation.

Jeg valgte netop EventyrCykler, fordi jeg gerne ville støtte et dansk mærke og en mindre, ny spiller på markedet. Derfor er det ekstra ærgerligt, at den gode oplevelse ved købet ikke er blevet fulgt op af samme service, da problemerne opstod. Jeg håber stadig, at EventyrCykler vender tilbage og hjælper med at finde en ordentlig løsning.

28. august 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Vi fik den mest fantastiske behandling…

Vi fik den mest fantastiske behandling fra Eventyrcykler i Odense... Kommunikationen var helt i top.. Da cyklen var "blevet væk" kontaktede de os med den samme og forklarede situationen .. De tager sig godt tid til at forklarer om cyklen og man kommer derfra uden at være i tvivl om noget.. Kundeservice er helt i top !!
Tak til Michael og co..
Fra Anja og Frank i Kolding

4. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Meget utilfredsstillende reklamationsforløb

*Opdatering efter Eventyrcyklers svar:

Eventyrcykler vælger nu offentligt at henvise til, at jeg tidligere har skrevet negative anmeldelser af andre virksomheder, og bruger dette som begrundelse for, at de “nok ikke kommer længere i dialogen”. Hvad mine oplevelser med helt andre virksomheder har med denne konkrete reklamationssag at gøre, har jeg svært ved at se.

De skriver samtidig, at de allerede har brugt “gratis servicetid” på sagen. Jeg er noget uforstående over for, hvornår behandlingen af en reklamation over en vare købt hos virksomheden er blevet til en gratis serviceydelse.

Jeg har desuden modtaget en mail fra virksomhedens ejer, hvor han direkte henviser til min Trustpilot-anmeldelse og skriver: “Jeg gider ganske enkelt ikke blive ved med at bruge gratis servicetimer på en sag, når dialogen samtidig foregår på denne måde.” Han afslutter derefter med: “Jeg tænker derfor, at vi lukker sagen her fra vores side og ikke bruger yderligere tid på den.”

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Eventyrcykler nu offentligt skriver som et faktum, at batteriet har taget skade af manglende opladning gennem vinteren. Det vil jeg meget gerne se dokumentationen for.

Jeg synes egentlig, at virksomhedens svar - både her og på mail - taler for sig selv.

——————————————————-

Vi købte en ladcykel hos EventyrCykler i oktober 2024. Da vi reklamerede over et defekt batteri i juni 2026, havde cyklen kørt under 50 km.

EventyrCykler modtog batteriet den 18. juni, men sagen gik efterfølgende i stå. Efter flere rykkere beklagede ejer af EventyrCykler forløbet og forklarede, at sagen var faldet mellem to stole ved et medarbejderskifte. Den 29. juli skrev han helt konkret til os: “Vi sender et nyt batteri til dig.”

Vi modtog et batteri, som virkede, og solgte efterfølgende cyklen. På købernes første længere tur svigtede batteriet imidlertid igen.

Herefter fik vi den temmelig overraskende besked, at vi muligvis slet ikke havde fået et nyt batteri, men vores oprindelige batteri retur efter en reparation. Samtidig kan EventyrCykler nu ikke med sikkerhed oplyse, om vores oprindelige batteri blev repareret, eller om der faktisk blev sendt et nyt.

Det finder vi mildest talt bemærkelsesværdigt. Som kunde må man kunne stole på en så konkret oplysning - særligt når den kommer direkte fra virksomhedens ejer.

EventyrCyklers løsning er nu, at batteriet - som de altså ikke selv kan oplyse, om er nyt eller vores oprindelige reparerede - skal sendes ind igen, hvorefter vi endnu en gang skal afvente undersøgelse og eventuel reparation.

Det mener vi ikke er en rimelig løsning. Efter købelovens regler skal en reklamation afhjælpes eller omleveres inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for kunden. EventyrCykler bør derfor finde en anden og hurtigere løsning.

Efter mere end tre måneders reklamationsforløb bør det ikke være kunden, der endnu en gang skal bære konsekvensen af manglende intern opfølgning, urigtige eller uklare oplysninger og yderligere måneders ventetid.

5. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Eventyrcykler-logo

Besvarelse fra Eventyrcykler

Hej Maria

Vi beklager, at du ikke har haft den oplevelse, du havde håbet på.

Vi har allerede brugt gratis servicetid på sagen, selvom , at batteriet har taget skade af manglende opladning gennem vinteren.

Vi kan samtidig se, at du generelt har haft mange dårlige oplevelser med forskellige virksomheder, og vi må derfor konstatere, at vi nok ikke kommer længere i dialogen her.

Den nye ejer af cyklen er naturligvis velkommen til at kontakte os på kundeservice@eventyrcykler.dk så hjælper vi ham videre med sagen.

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

God service

God service, når man kommer ud i butikken. Dejligt man bliver informeret hvad der er galt. Synes dog service priserne er lidt dyre, men det skal jo laves.

3. september 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Ærlig betjening og fair priser

Ærlig betjening og fair priser. De får ikke fulde stjerner, da der har været ekstraordinær lang servicetid. Og så er de for svære at få fat på telefonisk/via e-mail i min optik. Men vi er alt i alt godt tilfredse, og ladcyklen kører upåklageligt :-)

4. september 2026
Uopfordret anmeldelse

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere