Christian 5.s Danske Lov

Danske Lovs tilblivelseshistorie kan følges tilbage til nedsættelsen af en kommission i 1661. Denne skulle udarbejde en tidssvarende procesordning og gennemgå den dengang gældende lovgivning for at udskille, hvad der ikke harmonerede med det enevældige styre, som var blevet indført i 1660. Specielt var der fokus på proces og gældsreguleringen, da adelen frem til enevælden havde haft særlige priviliger på disse områder. Arbejdet blev fortsat i yderligere to lovkommissioner, hvor den idé opstod, at lovarbejdet skulle udvides til at omfatte udarbejdelsen af en egentlig samling af gældende dansk ret.

Hovedmændene i arbejdet var juristen Peder Lassen (1606-1681) samt professor ved Københavns Universitet Rasmus Vinding, der var historiker, men som i sit virke som assessor i Højesteret havde vist praktiske juridiske evner. Ved Peder Schumachers mellemkomst blev det Rasmus Vinding, der i 1669 fik ordre til at udarbejde et lovudkast, og det senere arbejde i yderligere fire revisionskommissioner kom til at foregå på dette grundlag.

Arbejdet var afsluttet hen imod slutningen af 1681, og i løbet af 1683 lå loven færdigtrykt. Et patent af 23. juni 1683 bestemte lovbogens ikrafttræden til tre måneder efter patentets tinglæsning.

Danske Lov var ikke en fuldstændig samling af al dansk ret. Ifølge lovens fortale er således "alt hvis Politien vedkommer" udeladt, hvormed sigtes til de foranderlige politiforskrifter, og ligeledes er lovgivning om skatter, told, møntvæsen og andre dele af forvaltningsretten udeladt, ligesom der for militæret var givet særlige love.

Danske Lov byggede i vidt omfang på ældre dansk ret. Blandt landskabslovene er især Jyske Lov af 1241 benyttet; desuden lovgivningen fra Christian 4.s tid, navnlig Den Store Reces af 1643, og senere lovgivning frem til 1683. Enkelte bestemmelser viser påvirkning fra romerretten, der også indirekte gennem optagelsen af ældre romerretligt påvirkede lovbestemmelser har fået en vis betydning for Danske Lov.

Danske Lov er inddelt i seks bøger, og lovens bestemmelser angives ved bog, kapitel og paragrafnummer.

I første bog "Om Retten og Rettens Personer" behandles procesretten. Det første kapitel af første bog, "Om den Lydighed, mand Loven og Lovgiver skyldig er", bygger til dels på Kongeloven af 1665. Anden bog, "Om Religionen og Geistligheden", indeholder reguleringen af kirken og gejstligheden. I tredje bog, "Om Verdslig- og Huus-Stand", findes afsnit om de enkelte stænders rettigheder, om ægteskab, myndighedslovgivningen mv. Fjerde bog rummer søretten, og femte bog, "Om Adkomst, Gods og Gield", indeholder bestemmelser om kontrakter, om arv samt en række ejendomsretlige forskrifter. Sjette bog, "Om Misgierninger", er en straffelovbog.

Med gennemførelsen af Danske Lov var gældende ret på centrale retsområder samlet på ét sted. Denne fordel gik imidlertid snart tabt, idet ny lovgivning ikke blev indarbejdet i loven. Der blev i løbet af 1700-tallet iværksat en række forgæves forsøg på en revision af loven.

Langt de fleste af Danske Lovs forskrifter er ophævet ved senere lovgivning eller er gået af brug, men vigtige principper i dansk ret støttes endnu på denne lov, fx det såkaldte husbondansvar, hvorefter arbejdsgiver er ansvarlig for skade, der under arbejdet forvoldes af ansatte (3-19-2), og fx, at en bestjålen kan kræve sine ejendele tilbage, selvom de er kommet ud i omsætningen (6-17-5); desuden enkelte frister for erhvervelse og fortabelse af rettigheder (5-5-1 og 5-14-4) og ansvaret for visse dyr (6-10-2, 4 og 5). Også dele af kirkeretten er endnu i kraft.

• Christian 5.s Danske Lov (uddrag) på retsinformation.dk