Sinusknuden udsender elektriske impulser, der under normale omstændigheder kontrollerer hjerterytmen. Signalet bevæger sig fra sinusknuden gennem atrioventrikulærknuden (AV-knuden) til hjertekamrene. Ved AV-blok blokeres signalet helt eller delvist. Hvis signalet blokeres totalt (AV-blok grad III), aktiveres hjertekamrene ved en såkaldt eskapaderytme, som kan opstå andre steder i ledningssystemet eller i arbejdsmuskulaturen.
AV-blok er en tilstand i hjertet, hvor det elektriske signal fra forkamrene (atrierne) til hjertekamrene (ventriklerne) er helt eller delvist blokeret. Tilstanden kan være symptomfri, men kan også kan medføre alvorlig sygdom og død.
atrioventrikulær blok
Hjertets rytmiske pumpefunktion aktiveres fra et lille organ i højre forkammer, sinusknuden. Ca. hvert sekund udsender sinusknuden en elektrisk impuls, der opfanges af forkamrenes muskulatur. Herved aktiveres forkamrenes mekaniske funktion. Impulsen ledes videre til overgangen mellem forkamre og hjertekamre, hvor den opfanges af et andet lille organ, AV-knuden (atrioventrikulærknuden). Efter en forsinkelse på ca. 0,2 sekunder føres impulsen via ledningssystemet videre til hjertekamrenes muskulatur, hvorved hjertets pumpefunktion igangsættes.
Hjertets elektriske aktivering kan måles ved elektrokardiografi (EKG) som optages fra legemsoverfladen. Et EKG viser forskellige faser i hjertets aktivering, illustreret ved små takker. Sinusknudens aktivering kan ikke ses på EKG'et. Forkamrenes aktivering giver anledning til P-takken. De næste takker (QRS-komplekset) skyldes aktiveringen af højre og venstre hjertekammer. Den sidste tak, T-takken, skyldes genopbygningen af de elektriske kræfter i hjertemuskulaturen.
Afstanden eller tiden mellem afslutningen af P-takken og QRS-komplekset forårsages af den tidligere nævnte forsinkelse i AV-knuden. Forbindelsen mellem forkamre og hjertekamre kan være helt eller delvist afbrudt. Tilstanden kaldes AV-blok.
Adam-Stokes syndrom, der skyldes AV-blok, forekommer hyppigt i den danske befolkning. Der foretages omkring 600 pacemaker-behandlinger årligt for denne tilstand. Mange tilfælde af pludselig død kan formentlig skyldes en uopdaget AV-overledningsforstyrrelse.
Der findes 3 grader af AV-blok:
Diagnosen stilles ud fra EKG'et. EKG'et bruges til at differentiere de tre typer af AV-blok. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en længerevarende EKG-optagelse eller implantation af en hjertemonitor under huden, som personen kan have i flere måneder.
AV-blok grad I er en større forsinkelse af den elektriske impuls i AV-knuden. Det ses som en forlængelse af PQ-intervallet. Hjerteslaget og dermed pulsen er regelmæssig.
1. grads AV-blok kan være medfødt, kan optræde hos raske personer eller ledsage virusinfektioner. Visse lægemidler kan nedsætte overledningen for eksempel betablokkere, calcium-antagonister og digitalis-præparater.
1. grads AV-blok giver sjældent symptomer. Den diagnosticeres ofte tilfældigt ved optagelse af EKG, eller ved tilfældig måling af pulsen. Tilstandene har sjældent klinisk betydning og går ofte i sig selv.
1. grads AV-blok kræver ikke behandling. Det kan overvejes, om eventuelt medicinering skal justeres.
AV-blok grad II findes i to forskellige typer med betydelig klinisk relevans, og som benævnes efter de læger, der først beskrev dem.
Type 1 kaldes også Wenchebacks blok eller Mobitz type I-blok. Her bliver overledningen forlænget ved hvert efterfølgende slag, indtil den svigter, hvorved et enkelt hjerteslag falder bort. På EKG'et ses en successiv forlængelse af PQ intervallet indtil et QRS-kompleks falder bort. Herefter starter cyklus forfra. Pulsen vil være uregelmæssig, idet der er udfald af et slag af og til.
Type 2 kaldes Mobitz type II. Hver anden (eller tredje) impuls overledes ikke. P-takkerne har normal rytme, men QRS-komplekset mangler hver anden gang, og pulsen bliver langsommere. Mobitz type II-blok kan episodisk eller kronisk overgå til AV-blok grad III.
Wenckebachs blok (Mobitz type I-blok) forekommer efter indtagelse af forskellige lægemidler, efter infektioner eller iskæmisk hjertesygdom med videre.
Mobitz type II-blok kan udvikle sig til totalt AV-blok. De hyppigste årsager er høj alder med degeneration af ledningssystemet (Lénegres sygdom), forkalkninger i de fibrøse strukturer, der adskiller forkamre og hjertekamre, forkalkninger i aortaklappens rod, blodprop i hjertet, forgiftninger og flere andre tilstande.
Wenckebachs blok giver sjældent symptomer.
Mobitz type II-blok kan medføre en langsom hjerterytme. Hvis rytmen ikke kan øges ved fysiske anstrengelser, kan personen få åndenød og opleve træthed. Mobitz type II-blok er ofte kronisk. Hvis denne er forårsaget af et akut myokardieinfarkt, vil det ofte gå over i løbet af dage eller få uger.
Wenchebacks blok kræver ikke behandling.
Mobitz type II-blok behandles med implantation af en pacemaker.
AV-blok grad III (totalt AV-blok) betyder, at impulsen fra forkamrene slet ikke overledes til hjertekamrene. Impulsen blokeres i AV-knuden eller ledningssystemet. P-takker har normal rytme. I stedet kan hjertekamrene aktiveres ved hjælp af en såkaldt eskapaderytme (erstatningsrytme), som kan opstå andre steder i ledningssystemet eller i arbejdsmuskulaturen. P-takker og QRS-komplekser får hver sin rytme. Hjerterytmen er ofte langsom, men regelmæssig.
AV blok grad III kan ses som et forbigående fænomen ved akut myokardieinfarkt. Ved de fleste tilfælde af AV blok grad III er årsagerne, lige som ved Mobitz type II-blok, høj alder med degeneration af ledningssystemet (Lénegres sygdom), forkalkninger i de fibrøse strukturer, der adskiller forkamre og hjertekamre, forkalkninger i aortaklappens rod, blodprop i hjertet, forgiftninger og flere andre tilstande.
AV-blok grad III kan opstå episodisk. Hvis der ikke rekrutteres en eskapaderytme, kommer der hjertestop, og i løbet af få sekunder taber personen bevidstheden. Personen falder om, hvis det sker i stående stilling og taber tonus i arme og ben. Hvis rytmen kommer i gang igen, vil personen komme til sig selv.
Nogle personer har gentagne anfald med større eller mindre interval. Det kaldes Adams-Stokes syndrom efter de to irske læger Robert Adams (1791-1875) og William Stokes (1804-1878), der beskrev sygdomsbilledet første gang. Hvis der ikke opstår en brugbar eskapaderytme, afgår personen ved døden efter få minutter.
3. grads AV blok behandles med implantation af en pacemaker.
Ramadan er den niende måned, fastemåneden, i den islamiske kalender. Fasten betragtes som en af islams fem søjler og ses som et udtryk for indre renselse. Fasten overholdes af de fleste muslimer, men med store regionale forskelle. Ramadanen begynder i år den 17. februar.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år var fastelavnssøndag den 15. februar.
Et udbrud af mæslinger spreder sig i London i England, hvor 34 børn indtil videre er smittede. Mæslinger er en virus, der ledsages af et karakteristisk udslæt, og infektionen kan være alvorlig. I Danmark er 93 til 95 procent af børn vaccinerede mod mæslinger som en del af børnevaccinationsprogrammet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.