Oversigt over hjertets ledningssytem. AV-knuden (atrioventrikulær-knuden) er markeret med lyseblå.

AV-knuden er en samling af specialiserede hjerteceller, hvorigennem hjertets aktivering forplanter sig (overledes) fra hjertets forkamre til hjertekamrene. AV-knuden befinder sig i forkamrenes skillevæg nær overgangen mellem højre forkammer og hjertekammer.

Faktaboks

Også kendt som

atrioventrikulærknuden

AV-knuden spiller en vigtig rolle for den korrekte aktivering af hjertet, så sammentrækningen af forkamrene kan ske inden hjertekamrenes sammentrækning. Dette bidrager til fyldningen af hjertekamrene og understøtter pumpefunktionen. Ved blokering af de elektriske impulser fra forkamrene kan AV-knuden selv generere aktionspotentialer, så hjertekamrene fortsat stimuleres til sammentrækning.

Ved nedsat funktion af AV-knuden kan der opstå forskellige grader af forsinkelse eller blokering af overledningen mellem forkamrene og hjertekamrene (AV-blok).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig