Andrea Doria, 1466-1560, italiensk politiker og admiral. Andrea Doria var den mest fremtrædende repræsentant for Doriaslægten, der var tæt forbundet med byrepublikken Genovas historie fra 1100-1800-t. Han gjorde først karriere som lejetropsfører rundt i Italien, bl.a. for Pavestaten og kongedømmet Neapel, men i begyndelsen af 1500-t. udrustede den rige Doria selv en flåde, der flere gange besejrede tyrkere og pirater i Middelhavet. Derefter deltog han i kampene mellem habsburgerne og den franske kongemagt om overherredømmet på Den Italiske Halvø. Først var Doria i fransk tjeneste som admiral, men i 1528 gik han over til habsburgerne for at befri Genova for en fransk besættelsesstyrke. Han genindførte herefter et aristokratisk styre i byen uden dog at lade sig vælge til doge (statsoverhoved). Den habsburgske kejser Karl 5. lod Doria udnævne til kejserlig storadmiral, og han deltog indtil 1555 i søkampene mod de fremtrængende tyrkere.
Det sker
Xi Jinpings Kina
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødtes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Eurovision Song Contest
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.