Belgien

Belgien har siden middelalderen været et af de tættest befolkede områder i Europa. Frem til 1800-tallet var området underlagt forskellige kongehuse. Staten Belgien blev dannet i 1830, da katolske og liberale kræfter slog sig sammen i en revolution mod den hollandske kong Vilhelm 1.

Revolutionen opstod som følge af socialøkonomisk elendighed samt indskrænkning af religiøse og almindelige borgerrettigheder. Sammenslutningen af liberale og konservative kræfter har givet anledning til mottoet, der følger Belgiens rigsvåben: ”Enhed giver magt” (L'Union fait la force/Eendracht maakt macht).

Således var Belgien ved dets oprettelse præget af grundlæggende socialøkonomiske samt sproglige og kulturelle modsætninger, som har haft en afgørende indflydelse på landets udvikling. Modsætningerne er søgt imødekommet med en række grundlovsændringer, der har ført til den nuværende føderale konstruktion.

• Læs mere om Belgiens historie (med tidslinje), Belgiens historie indtil 1830, Belgiens historie 1830-1945, Belgiens historie efter 1945

Belgiens kyststrækning strækker sig over 65 kilometer og grænser op til Holland i nord og Frankrig i syd. Som følge af Antwerpens havns rolle som et centralt logistikpunkt for import til Europa, har Belgien et udbredt netværk af kanaler og motorveje, som sætter sit præg på landets geografi.

Beliggende mellem Nordsøen og Atlanterhavet er Belgien ofte mødested for varm og kold luft. Somrene som oftest tempererede og fugtige, mens vintrene er milde og regnfulde.

Topografisk kan Belgien deles ind i tre dele. Den lavere, østlige del, hvor højdeforskellen er 0-100 meter, og hvor undergrunden ofte er sandholdig, har en højere gennemsnitstemperatur.

I det centrale Belgien er højdeforskellen 100-200 meter, og undergrunden er altovervejende kalkholdig i dalene omkring floderne Sambre og Maas.

I den sydøstlige del, Ardennerne, er højdeforskellen 200-500 meter, med Haute Fagne på 800 meter som det højeste punkt. Her er der primært klippeformationer og større skovområder. Klimaet i den østlige del er generelt koldere i vintermånederne.

• Læs mere om Belgiens geografi

På føderalt niveau er Belgien et tokammersystem med et parlament og et senat, mens der på delstatsniveau er 5 parlamenter. Endvidere er landet inddelt i 10 provinser og 565 kommuner – den største kommune er Antwerpen med 562.000 indbyggere (2025), mens den mindste kommune, Herstappe, tæller 75 indbyggere (2025).

Landets økonomi er baseret på servicesektoren, samt store virksomheder indenfor kemikalie- og medicinalindustrien.

Siden 1950'erne har Flandern været landets økonomiske primus motor, mens Vallonien ikke har formået at finde en erstatning for lukningen af dets kul- og stålindustri. I 2021 lancerede man i Vallonien en omstillingsplan for at udvikle hightech- og bæredygtighedsindustri i området.

Landets samlede BNP per indbygger var i 2021 på omkring 47.000 euro. På regionalt niveau var Flanderns BNP per indbygger i 2021 på 40.000 euro, Bruxelles, ca. 65.000 euro, mens den i Vallonien var på 28.000 euro.

Trods en lav gini-koefficient (som er et mål for ulighed) på 26,8 (2023), antages det, at omkring 18 % af befolkningen er i risiko for at falde under fattigdomsgrænsen. På regionalt niveau er risikoen i Bruxelles på 27 %, Vallonien 14 % og Flandern 8 %.

• Læs mere om Belgiens politiske system, Belgiens forfatning, Belgiens premierministre, Belgiens regenter, Belgien – økonomi, Belgiens regioner og reformer, Belgien – sundhedsforhold, valg i Belgien 2024

I starten af 1900-tallet var Belgien fremtrædende indenfor art nouveau-arkitekturen og surrealismen, hvor René Magritte var et af de mest prominente navne.

Siden 1990'erne har Belgien gjort sig stærkt gældende indenfor technomusikken. I 2004 åbnede technofestivalen ”Tomorrow land” for første gang, og den er nu en af de helt store begivenheder på technoscenen med 200.000 besøgende.

Belgien er kendt for en række store sportsbegivenheder såsom cykelklassikerne Flandern Rundt, Liegé-Bastogne-Liegé, såvel som Formel 1-løbet i Spa.

Kulinarisk er Belgien kendt for pommes frites, chokolade, vafler og øl – ikke mindst trappistøl. Hele 5 trappistbryggerier ligger i Belgien med Westvleteren, som det mest eftertragtede blandt ølentusiaster.

Uddannelse er regionalt styret og således underlagt det flamske og vallonske parlament. Flamske skoler har altid været forpligtet til at udbyde fransk i de lavere klasser, mens nederlandsk bliver obligatorisk i de franske skoler fra 2026.

Udover det offentlige skolesystem er der også et katolsk system, der udbyder uddannelse fra indskolingsniveau til videregående uddannelser. Som følge heraf var der indtil 2024 ikke standardiserede afgangsprøver ved landets gymnasier, hvorfor det er forholdsvist nemt at komme ind på de belgiske videregående uddannelser. Dog er der optagelsesprøver til medicinstudiet og en række ingeniøruddannelser.

• Læs mere om Belgien – uddannelse, belgisk billedkunst, belgisk film, Belgien – arkitektur, Belgien – dans, Belgien – litteratur, Belgien – tegneserier, Belgien – teater, Belgien – kunsthåndværk, Belgien – musik, Belgien – religion, belgisk øl

Belgien har tre officielle sprog, som er nederlandsk, fransk og tysk, sproggrænserne følger delstatsgrænserne. Flamsk er Belgiens talte variant af nederlandsk, og er en dialekt uden officiel status.

Landets kulturelt-sproglige opdeling har indflydelse på uddannelse, lokalstyret, ligesom det har sat et markant præg landets politiske landskab.

Bruxelles ligger geografisk i Flandern, men er officielt tosproget nederlandsk-fransk.

I 2023 udgjorde de fransktalende 67,5 % af befolkningen, de nederlandsktalende 15 %. Desuden er der 15 % af befolkningen, som hverken taler fransk eller nederlandsk.

• Læs mere om sprog i Belgien

I 891 led danske vikinger efter sigende et sviende nederlag i Leuven til styrker ledet af grev Arnoul de Carinthie (Arnulf af Kärnten). Med slaget blev vikingernes plyndringstogter i området bragt til ophør.

Efter blodbadet i Stockholm i 1523 søgte kong Christian 2. tilflugt i den belgiske by Lier. Her boede han på ”Den danske herregård” og blev tildelt den højeste adelige orden. Blandt borgerne i Lier fik han tilnavnet ”den røde konge”.

I 1940'erne dannedes CoBrA-gruppen, som var en grupper af modernistiske kunstnere fra København, Bruxelles og Amsterdam. Gruppen omfattede blandt andre Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og belgierne Christian Dotremont og Guillaume Cornelis.

Belgien har også huset adskillige prominente fodboldspillere som Preben Elkjær (Lokeren 1978-1984), Morten Olsen (Cercle Brugge 1972-1976, R.W.D. Molenbeek 1976-1980, Anderlecht 1980-1986) og Kasper Dolberg (Anderlecht 2023-2025).

• EU
• NATO
• Europas lande
• monarkier i Europa
• Belgiens nationalflag
• Bruxelles
• Flandern
• Vallonien