Illustration til David Copperfield i 1910-udgaven af Frank Reynolds.

David Copperfield, hovedperson i Charles Dickens' delvis selvbiografiske roman af samme navn, udgivet i 19 dele maj 1849 til november 1850. Romanen er oversat adskillige gange til dansk og findes i flere bearbejdede udgaver for børn.

Romanen, som er den mest typiske dannelsesroman i Dickens' forfatterskab. beskriver David Copperfields trængsler som barn og ung, inden han falder til ro som forfatter og i ægteskabet med barndomsveninden Agnes.

Det nøgternt socialrealistiske afbalancerer det grotesk overdrevne og det naivt sentimentale i dette Charles Dickens' eget yndlingsværk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig