Fanny Hill

Romanen var fra forfatterens side en munter og satirisk demonstration mod tidens bornerte opbyggelsesromaner – specielt imod Samuel Richardsons meget populære dannelsesromaner Pamela (1740) og Clarissa (1748).

John Cleland skrev Fanny Hill i samme ånd som Henry Fielding havde skrevet romanerne Shamela, Joseph Andrews og Tom Jones, som udkom i hhv. 1741, 1742 og 1749, og som i høj grad er parodier på Richardsons romaner.

Fanny Hill er en ung pige, der forstår at manøvrere sig sikkert og muntert gennem livet ved hjælp af sine kvindelige attributter og seksuelle ydelser. Velovervejet og med udtalt købmandstalent styrer hun til sidst i romanen sit lastefulde liv sikkert i havn i et lukrativt og lykkeligt ægteskab. Og her fortæller hun ironisk og i gribende vendinger læseren, hvor meget dydens glæder altid er at fortrække frem for lastens. Det samme siger hovedpersonen i Daniel Defoes roman Moll Flanders (1722) efter sin lange og ligeledes lastefulde løbebane. Men mens vi skal tro på Molls omvendelse, har John Cleland gjort det svært for os at tro på Fannys.

En af romanens pointer er, at Fanny Hill ikke har skadet nogen med sit lastefulde liv. Hun har tværtimod glædet mange og med kløgt arbejdet sig frem til et økonomisk trygt liv.

John Clelands satire over litterære dydsapostle placerer romanen direkte i 1700-tallets moraldebat, hvor begreberne dyd og last i oplyste kredse havde mistet deres klare modsætningsforhold. "Private laster kan godt være offentlige dyder", som lægen og forfatteren Bernard de Mandeville (1670-1733) havde formuleret det nogle år forinden.

John Cleland, der levede af småskriverier til londonske tidsskrifter, blev imidlertid stævnet allerede efter trykning af bogens første oplag. Han undskyldte sig skriftligt over for retten med sin desperate økonomiske situation, hvorefter retspræsidenten John Carteret, i stedet for at stille ham for retten, på egne vegne tildelte ham en livsvarig pension på 100 pund af medfølelse og i anerkendelse af John Clelands betragtelige evner. Året efter publicerede John Clelands forlægger en forkortet og efterspurgt udgave af romanen, nu med titlen Memoirs of Fanny Hill.

Romanen blev i mange lande forbudt som pornografisk. I Danmark blev den ved en højesteretsdom (Fanny Hill-sagen) i 1965 anledning til, at forbuddet mod litterær pornografi i 1967 blev ophævet.

• Fanny Hill-sagen
• Storbritanniens litteratur
• Storbritanniens litteratur: Restauration og nyklassicisme (1660-1790)
• erotika