Hel afbildet i Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn i Christian Højgaards streg. Hendes glubske hund hedder Garm. Hun bor i Helheim, hvor to trælle dvasker omkring.

.

Hel er i nordisk mytologi både navnet på det underjordiske dødsrige og på dets herskerinde. Hel er forskelligt fra Valhal, som er det sted, hvor de faldne krigere, einherjerne, kommer.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Hel er norrønt og identisk med første del af dansk Helvede og sidste del af dansk ihjel. Det går tilbage til urgermansk *haljō, der traditionelt er blevet tolket som en indoeuropæisk dannelse med betydningen 'det skjulte, det indhyllede'. Ifølge nyere forskning er der i stedet tale om et lån fra yngre urfinsk (det østersøfinske grundsprog), nemlig ordet *kolja 'vogteren af dødsriget', i 1. årtusind f.v.t. Dette ord er nomen agentis af den rod, der indgår i moderne finsk kuolema 'dø'; dvs. 'den, der lader dø'.

Hel som selve dødsriget

Formodentlig har dødsriget Hel oprindelig været fælles opholdssted for alle døde. Men på et tidspunkt er forestillingen om et paradisisk Valhal i Asgård for de faldne krigere opstået.

Vejen til Hel går "nedad og mod nord". I myten om Balder fortælles om Hermods ridt til Hel. Det nævnes, at det tager ni mørke døgn for ham at ride derned, og at han må passere en å og en bro, Gjallarbroen, bevogtet af møen Modgunn. Det er forgæves, at han forsøger at få Balder løst fra de dødes rige.

Tilværelsen i dødsriget skildres som trist og glædesløs og kan i den henseende minde om det græske dødsrige Hades. Men forestillingen om underverdenen som et straffested hører først den kristne tid til.

Der anes en forestilling om et endnu dybere og dunklere rige under Hel, kaldet Niflhel.

Hel som dødsrigets herskerinde

Som væsen er Hel dødsrigets personifikation. Hun er datter af Loke og jættekvinden Angerbode og søster til Fenrisulven og Midgårdsormen. Hun ser skrækindjagende ud, halvt blåsort som et lig, halvt af farve som et levende menneske.

Hel skildres i Snorres Edda: Odin kaster hende i Niflheim og giver hende ni verdener, som skal være opholdssteder for de mennesker, der dør af sygdom eller alderdom. Hun har selv en stor bolig, og alle ting i hendes hjem har ulykkesnavne, fx hedder hendes bord Hunger og hendes kniv Sult.

Fra Hel til Helvede

Hel er ikke et straffested, som det skildres i de kristne og middelalderlige forestillinger om Helvede. Navnet Helvede, på norrønt Helviti, betyder sprogligt 'Hels straf'; det optræder også i de ældre vestgermanske sprog. Det er bemærkelsesværdigt, at den hedenske terminologi bliver videreført i den kristne periode, på engelsk direkte som hell, på tysk som Hölle. Allerede Snorres gengivelse af Hels karakter viser afsmitning fra det kristne straffested.

Døden som et bryllup med Hel

Nogle forskere mener, at der har været en idé om, at de døde tænktes at gennemgå en overgangsrite. Denne dødsrite havde form af et nyt bryllup, nu som "ægtefælle" med Hel. Dødsriten placerede endegyldigt den nyligt afdøde som død og med bolig i en skyggeverden, der minder om gravhøjens stenmørke.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig