Herbert Spencer

Herbert Spencer voksede op i den midtengelske industriby Derby, hvor hans far var en oplyst og frisindet skolebestyrer, der gav Herbert en meget fri opdragelse. Som syttenårig blev han ansat ved et jernbaneselskab, hvor han fik en kort ingeniøruddannelse. En akademisk uddannelse fik han ikke, og gennem livet foragtede han universiteternes stivnede lærdom, som han fandt alt for konservativ.

Spencer blev tidligt optaget af tidens radikale liberalistiske og frireligiøse tankestrømninger, og var en periode ansat som skribent ved det førende talerør for den politiske laissez faire-ideologi, The Economist. Samtidig drev han selvstudier indenfor et bredt felt af filosofiske og fagvidenskabelige områder og blev en kendt skikkelse i de ledende intellektuelle cirkler i London.

Uanset den manglende universitetsgrad nåede Herbert Spencer alligevel stor udbredelse og anerkendelse for sine idéer og teorier både i og udenfor den akademiske verden.

Takket være arv kunne Spencer fra begyndelsen af 1850’erne helt hellige sig arbejdet med det, der skulle blive hans livsværk, udarbejdelsen af et helt nyt og moderne filosofisk system, A System of Synthetic Philosophy ('Et system af syntetisk filosofi') baseret på evolutionstanken. Det var et meget ambitiøst projekt, der skulle skabe en syntese af den nyeste viden fra de forskellige videnskabelige felter. Frem til 1896 udgav han resultaterne i en serie værker om ”Principperne for …..” psykologi, filosofi, biologi, etik og – afsluttende – for sociologi (tre bind). Fra 1870’erne blev salgsindtægter og donationer så rigelige, at han kunne ansætte assistenter.

Sideløbende udgav han en række arbejder i form af samfundsfilosofiske essays og politiske tekster. Størst udbredelse nåede nok hans lille bog fra 1861 On Education; Intellectual, Moral and Physical (dansk oversættelse af Harald Høffding: ”Om opdragelse”, 1876).

Mest detaljeret udfoldede Spencer sin evolutionslære indenfor sociologien. Hovedværkerne var lærebogen The Study of Sociology (1873) og The Principles of Sociology, bd. I-III (1876-1896).

Samfundsudviklingen ses som en udvikling fra lavere til højere former. Det sker gennem en funktionel tilpasning til de krav, trusler og muligheder, som naturen og den sociale omverden rummer. Ikke mod et bestemt slutpunkt, men mod mere differentierede, mangfoldige og sammensatte former, hvilket samtidig betyder større gensidig afhængighed og integration.

Spencer gennemgik, hvorledes der fra de tidlige formodet simple stammesamfund gradvist udvikles stadigt mere specialiserede institutioner til produktion, distribution, politisk ledelse, militær, religion, familie, uddannelse og videnskab, kunst osv. De samfund, som har størst fremgang, vil udkonkurrere og opsluge de mindre effektive, enten gennem fredelig overtagelse eller gennem krige og erobringer.

Spencer søgte at underbygge teorierne empirisk. Han samlede ud fra de dengang kendte antropologiske og etnografiske studier et omfattende materiale, hvor han søgte at kategorisere efter udviklingsstade, målt ved grad af differentiering og kompleksitet.

Uanset at Spencer sjældent nævnes som ophav, optræder hans grundtanker om udvikling fortsat i mange senere teorier. Ved siden af Darwin omtales han ofte som en af inspirationskilderne til det, der blev kendt som socialdarwinisme.

Spencer modtog adskillige tilbud om embeder og æresbevisninger fra fornemme universiteter og videnskabelige selskaber. I 1889 indvalgte Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab ham som medlem. Han afviste dog dem alle.

Spencer oplevede ikke at se sine optimistiske forventninger om udviklingen frem mod fredelige tilstande og øget frihed realiseret. Tværtimod blev han sent i livet en dybt skuffet mand ved at se øget ufred, militarisme og undertrykkelse. Kort før sin død i 1903 skrev han et lille essay: ”Tilbagefald til barbari” (titlen på den danske oversættelse i månedsskriftet Tilskueren).

• sociologi
• liberalisme
• darwinisme
• positivisme