Ilja Erenburg var en russisk-jødisk journalist og forfatter med højst omskiftelige relationer til Sovjetmagten.
1908-1917 levede Erenburg fortrinsvis i Paris, fra 1921 i fast rutefart mellem Europas brændpunkter. Hans indtryk fra Den Spanske Borgerkrig, i reportager og i romanform, var båret af pacifistisk glød. Under 2. Verdenskrig rapporterede han såvel fra de sovjetiske fronter som fra baglandet. I 1954 gav hans kortroman Tøbrud (på dansk samme år) navn til hele tidehvervet efter Josef Stalins død. Erindringerne Mennesker, år, livet (1960-1965, 1. del på dansk i 1962) er et uvurderligt tidsdokument, som gav stødet til rehabilitering af en række forfulgte kunstnere.
I Erenburgs omfangsrige produktion indtager satiren en vigtig plads. Også Danmark har fået sin bekomst i hans skitse om folk og svin fra 1930, 3.262.900. Novellekredsen 13 piber (1923, på dansk i udvalget De fire pibers visdom, 1955) er en humoristisk evergreen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.