J'accuse, "Jeg anklager", var overskriften på den franske forfatter Émile Zolas åbne brev i avisen L'Aurore den 13. januar 1898, hvor han henvendte sig til præsidenten i forbindelse med Dreyfusaffæren. Udtrykket har siden været brugt i andre sammenhænge.
Faktaboks
- Etymologi
- J'accuse er fransk og betyder 'jeg anklager'.
Med sit åbne brev stillede Zola sig i spidsen for de "intellektuelle" (betegnelsen blev netop udbredt i denne forbindelse) og formidlede deres modstand mod dommen over Dreyfus. Det indledte en hel bevægelse, som forsvarede den dømte og var medvirkende til hans frifindelse. Blandt Zolas støtter var de unge forfattere Marcel Proust og André Gide, samt politikeren Léon Blum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.