Orhan Pamuk

Faktaboks

Orhan Pamuk

Ferit Orhan Pamuk

Født: 7. juni 1952, Istanbul, Tyrkiet

Zoom ind — Orhan Pamuk med romanen Sne. Foto fra 2002.

Af Polfoto/Murad Sezer.

Licens: Begrænset anvendelse

Orhan Pamuk med romanen Sne. Foto fra 2002.

Af Polfoto/Murad Sezer.

Licens: Begrænset anvendelse

Orhan Pamuk anses for at være blandt de største nulevende tyrkiske forfattere. Han modtog nobelprisen i litteratur i 2006, og i 2012 modtog han den danske Sonningprisen. I hjemlandet opfatter man ham ofte som en betydelig, men ikke-patriotisk forfatter; i udlandet læser man ham som en brobygger mellem øst og vest.

Efter studentereksamen fra det amerikanske Robert College i Istanbul studerede Pamuk journalistik og arkitektur i Tyrkiet og USA.

Stil

Som forfatter har han forladt den tyrkiske litteraturs dybe rødder i realismen til fordel for en stil- og formbevidst prosa, der står i gæld til Marcel Proust og Thomas Mann. Samtidig har han genoplivet orientalske og osmanniske traditioner, især fra sufimystik og Tusind og én nat.

Tematikker i Pamuks forfatterskab

Et hovedtema i forfatterskabet er den brudte erindring om en lykke, der måske aldrig har eksisteret, men som hovedpersonerne jager igennem romanerne, hvis identitets- og kærlighedstematik på en gang er politisk og metafysisk. Det moderne Tyrkiets isolation fra den vestlige verden mærkes overalt i hans romaners beskrivelse af et land, der både er fuldt af katastrofer og af håb.

Mit navn er rød

Benim adım Kırmızı (1998, Mit navn er rød, 2002) er en mordgåde henlagt til den osmanniske periode i 1500-tallet, som udløser en subtilt skildret opklaringsproces med lange refleksioner over identitet, kærlighed og skønhed i det gamle Istanbul.

Sne

I modsætning hertil står romanen Kar (2002, Sne, 1996), som er en samtidsroman, befolket af mange nulevende tyrkiske forfattere, politikere og religionsforskere. Den handler om oprettelsen af en islamisk republik i byen Kars ved den iranske grænse en vinter, og dens opløsning, da det bliver forår.

Istanbul – erindringerne og byen

Den osmanniske periode er ligeledes nærværende i den selvbiografiske İstanbul – hatıralar ve şehir (2003, Istanbul – erindringerne og byen, 2007), hvori Pamuk beskriver tyrkisk historie fra nutiden og tilbage til Osmannerriget, der stadig er synligt i bybilledet i form af ruiner og museer.

Bogen er på én gang præget af melankoli over Istanbul som symbol for et imperiums storhed og fald og en bekendelse til den hverdagsagtige by, der er rigt illustreret med sort-hvide fotografier. Forfatterens litterære rødder beskrives samtidig gennem skildringer af det modernistiske miljø, der prægede Istanbul i 1900-tallet.

Udvalgte værker af Pamuk

Beyaz kale (1985, Det hvide slot, 1992).
Kara Kitap (1990, Den sorte bog, 1996).
Yeni Hayat (1994, Det nye liv, 1998).
Sessiz ev (1983, Tavshedens hus, 2000).
Benim adım Kırmızı (1998, Mit navn er rød, 2002).
Kar (2002, Sne, 1996).
İstanbul – hatıralar ve şehir (2003, Istanbul – erindringerne og byen, 2007).
Masumiyet müzesi (2008, Uskyldens museum, 2012).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tyrkisk litteratur

Yusuf Çakın

Ekstern lektor, cand.mag., Københavns Universitet