Gade i Lübeck.
Licens: CC BY NC SA 3.0
Lübeck. Kirken til højre er Marienkirche.
Af .

Lübeck er en by ved floden Traves nedre løb i den tyske delstat Slesvig-Holsten 55 kilometer nordøst for Hamburg; 210.200 indbyggere (2010). Gennem Elbe-Trave-Kanalen (1900) står byen i forbindelse med Elben og Østersøen og udgør sammen med Travemünde i bunden af Lübeckbugten et udbygget industri- og havneområde, der forbinder jernbane- og bilfærger fra hele Norden med det tyske jernbane- og motorvejsnet.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn er en middelnedertysk omtolkning af det vestslaviske Liubice 'den smukke' eller 'den afholdte' om en bebyggelse lidt længere nordpå, hvis ældste dele er dateret til 819. De slaviske stammer vagrierne og polaberne indvandrede hertil i 700-tallet. Navnets anden del er omtolket efter det nedertyske -beck 'bæk', der er almindeligt i nordtyske stednavne.

Industristrukturen er mangesidig. Vigtig er metal- og træforarbejdning, maskinfabrikation, skibsværfter, kemisk industri, elektronik- samt nærings- og nydelsesmiddelindustri som fisk og syltetøj. Mest kendt er byen for sin marcipan, især firmaet Niederegger, der blev grundlagt i 1806.

Lübeck er kendt for sine mange markeder. Desuden er byen en nordtysk musikmetropol med fremstilling af musikinstrumenter og med to musikhøjskoler, en med speciale i orgeluddannelse.

Lübeck Altstadt, der ligger mellem floden og kanalen, blev i 1987 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Fra vest kan man gå ind i Altstadt gennem den mægtige Holstentor, og ved siden af ligger saltlagerbygningerne fra byens tid som hansestad (1300-1600-tallet) samt rådhuset, der er det ældste fungerende i Tyskland. Altstadts profil udgøres af fem store kirker: Domkirken, Aegidienkirche, Marienkirche, Sankt Jacobikirche og Sankt Petrikirche.

Arkitektur

Domkirken, byens ældste kirke, blev opført i 1173-1247 som romansk basilika, men ombyggedes i 1266-1341 til gotisk hallekirke. Domkirken rummer et par af billedhuggeren Bernt Notkes fornemste arbejder, først og fremmest korskranken, som er et helt enestående senmiddelalderligt arbejde. Marienkirche, opført i 1250-1350, var forbillede for de gotiske teglstenskirker i Østersøområdet. I denne kirke fandtes Bernt Notkes berømte billedfrise Døden fra Lübeck fra ca. 1465. Frisen blev ødelagt under terrorbombardementet i 1942 ligesom det dannebrogsflag, lübeckerne i 1427 havde taget som krigsbytte fra Erik 7. af Pommern. Både domkirken og Mariakirken lå i ruiner.

Begge er nu genopført, og Mariakirkens astronomiske ur er genskabt. De ødelagte klokker fra selve tårnuret er bevaret på det sted, hvor de brændte fast i gulvet som en evig erindring om krigens gru.

Rådhuset (1226-1586) udgøres af to forbundne teglstensbygninger og regnes for et hovedværk i tysk middelalderarkitektur. Bygningens facade i renæssancestil markerer et andet stiltræk.

Blandt de øvrige bygninger kan bl.a. nævnes Haus der Schiffergesellschaft, et velbevaret gildehus fra 1535. Lübeck rummer desuden en række velbevarede gavlhuse, især i Große Petersgrube og i Mengstraße, hvor bl.a. Buddenbrookhaus ligger. Huset er indrettet som museum for Heinrich og Thomas Mann. Af de tidlige byporte er to bevaret: Burgtor (1444) og Holstentor (1469), i dag Lübecks vartegn.

I senmiddelalderens Lübeck fandtes berømte billedskærerværksteder med kunstnere som Bernt Notke og Henning van der Heyde; et triumfkrucifiks af Bernt Notke kan ses i domkirken.

Det kulturhistoriske St. Annen-Museum er indrettet i det tidligere Sankt Annenkloster og viser bl.a. middelalderlig sakral kunst, heriblandt en stor samling af nordtyske billedskæreraltre.

Det prisbelønnede Kunsthalle St. Annen, der indviedes i 2004 har fusioneret moderne arkitektur med ruinrester og grundplan fra klosterkirken, der brændte i 1843; her vises samtidskunst og løbende udstillinger.

Museum Behnhaus (1779-1783) rummer kunst fra 1800- og 1900-tallet. I 2002 indviedes Günter Grass-Haus som udstillings- og forskningscenter for litteratur og billedkunst. Museet har en fast udstilling omkring Günter Grass mange facetter.

Forhistorie

Liubice – Alt Lübeck

Lübeck er en direkte arvtager til det bysamfund, der opbyggedes ved floden Trave c. 6 km nord for højdedraget Bucu, hvor det nuværende Lübeck blev grundlagt. Dette tidligere bysamfund var kendt under det slaviske navn Liubice; et navn, der tidligst nævnes i skolier tilføjet Adam af Bremens krønike om de hamburgske ærkebisper fra c. 1070. Navnet blev siden direkte overført til den nye by og gradvist ændret til det nuværende Lübeck.

Liubices oprindelse

Anlægget er dog betydelig ældre end omtalen hos Adam, idet voldanlægget, oprindeligt c. 100 i diameter på et smalt forbjerg ved sammenløbet af floderne Schwartau og Trave, indeholdt træ dendrodateret til 819. Dermed fremstår Liubice som sandsynlig arvtager til de vendiske abodritters emporium Reric, som lå ved det nuværende Gross Strömkendorf. Dette Reric blev lagt øde i 808 af den danske kong Gudfred, der samtidig bortførte købmændene til Hedeby.

Beliggenheden et godt stykke op ad Trave gjorde Liubice betydeligt bedre beskyttet end Reric med sin placering nær åbent hav. En del af anlæggets vold er fortsat synligt på Traves venstre bred. En stor del byens oprindelige område, hvoraf også bebyggelse på den modsatte bred, gravedes imidlertid bort i forbindelse med en udretning af flodløbet mellem 1879 og 1883.

Den danske forbindelse

Liubice oplevede en betydelig vækst under de to nakonider, far og søn, Godskalk og Henrik. Begge var nært knyttede til det danske kongehus, idet førstnævnte var gift med en datter af Svend Estridsen, Sigrid, og sidstnævnte deres søn. De havde havde på skift magten over det abodritiske stammeforbund i perioderne 1043-1066 og 1093-1127. Efter drabet på Godskalk i en hedensk opstand i det sydlige Lenzen flygtede mor og søn til Danmark, hvor Henrik voksede op, og det var med dansk hjælp Henrik kunne generobre herredømmet over abodritterne hvorefter han gjorde Liubice til sin residens.

Efter nogle forviklinger efter Henriks død i 1127 kunne fætteren Knud Lavard kortvarigt overtage herredømmet som abodritternes knes. Som samtidig jarl af Slesvig havde Knud Lavard på det tidspunkt nærmest monopol på den givtige handel mellem Novgorod og Vesteuropa. Den fase endte dog med mordet på Knud Lavard 7. januar 1131.

Kruto – Bucu 1066-1093

Efter drabet på Godskalk kunne en hedensk ranerfyrste, Kruto, tage magten over abodriterne som han beholdt til han selv faldt I kampen mod Henrik. Kruto valgte istedet for at udvikle Liubice at fokusere på højdedraget Bucu, hvor han renoverede resterne af et tidligere borganlæg, hvoraf rester ses in situ inde i Europäische Hansemuseum. Kruto synes også at have villet flytte handelsfunktioner hertil og har på den måde foregrebet den formelle grundlæggelsen Lübeck 1143.

At det da var blevet nødvendigt endegyldigt at flytte handels- og byfunktionerne fra Liubice til Bucu skyldtes ranernes ødelæggende overfald på Liubice 1127 og 1138.

Lübecks historie fra den formelle grundlæggelse

Lübeck blev formelt grundlagt af grev Adolf 2. af Holsten i første halvdel af 1100-tallet. Den kom senere i århundredet under Henrik Løve, men blev i 1180'erne overtaget af de hohenstaufiske kejsere. Efter i perioden 1203-1225 at have været under dansk herredømme blev byen af den tysk-romerske kejser Frederik 2. i 1226 tildelt status af fri rigsstad.

Byens politiske uafhængighed og gunstige geografiske placering som omladningsplads for handelen mellem Europa og Østersøen gav den også den ledende rolle i Hanseforbundet, og den blev kendt under navnet Østersøens dronning. Fra 1358 blev der på grund af byens ledende rolle afholdt hansedage i Lübeck. Denne magtposition understregedes af, at byen i 1300-1500-tallet ofte havde afgørende indflydelse på den politiske udvikling i Norden i samvirke eller konflikt med de danske og svenske konger.

Byen kom også sammen med andre til i senmiddelalderen at spille en betydelig rolle i den for dansk økonomi afgørende eksport af okser.

Det sidste militære engagement i Danmark under Grevens Fejde i 1534-1536 endte med byens nederlag til Christian 3. og afspejlede også, at hansestæderne på det økonomiske område blev trængt tilbage af hollænderne i 1500-1600-tallet.

Efter Det Tysk-romerske Riges fald i 1806 forblev Lübeck en selvstændig bystat. Den var i 1810-1813 under Frankrig, blev i 1815 medlem af Det Tyske Forbund og i 1871 af Det Tyske Rige. Ved Nord-Ostsee-Kanalens færdiggørelse i 1895 mistede byen en stor del af Østersøhandelen til Hamburg og Bremen.

Under Det Tredje Rige afskaffedes byens selvstændighed ved lov i 1937; Lübeck blev kraftigt beskadiget under et britisk luftangreb i 1942, Palmesøndag den 29. marts. Blandt kirkens folk var mange mod krigen, og tre katolske og en evangelisk præst blev henrettet som martyrer den 10. november 1943.

Ved grænsedragningen mellem besættelseszonerne efter 1945 blev Lübeck adskilt fra store dele af sit tidligere opland, der kom til at ligge i den sovjetiske besættelseszone, det senere DDR. Lübeck selv blev i 1946 del af den nye delstat Slesvig-Holsten. Industriel udbygning og bibeholdelse af byen som Forbundsrepublikkens Østersøhavn cementerede dog dens økonomiske betydning.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev John Howard Lind

Det forekommer underligt at der ikke er en omtale i artiklen af Alt-Lübeck, det gamle slaviske Liubice, som dog er grundlaget for navnet Lübeck, og som en tid var i Knud Lavards besiddelse som abodritisk knes; og det er også mærkeligt at Leksikonet ikke har en separat artikel om Liubice med dets aner fra 800-tallet.

svarede Adam Hyllested

Kære John
Tak for den relevante kommentar. Det er endnu et godt eksempel på, hvorfor vi er i gang med at udbygge og forbedre indholdet fra den gamle encyklopædi. Der er endnu ingen fagansvarlig for kategorien. Hvis du har et bud på et afsnit om Alt-Lübeck, vil det være meget velkomment. En artikel om Liubice vil sikkert også blive vel modtaget i kategorien om venderne, hvor en ny fagansvarlig er ved at komme på plads. Liubice er nu foreløbig nævnt i etymologien til Lübeck.
Mvh pva. redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig