Hamburg

Efter ødelæggelserne under 2. Verdenskrig af havnen og store dele af den indre by gennemførtes en total byfornyelse med opførelse af nye kontorbygninger og brede trafikårer.

Uden for den indre by findes de gamle voldanlæg med parker, fx Planten un Blomen, samt den gamle botaniske have. I den nordvestlige del af voldanlægget ligger 12 messehaller med et udstillingsareal på i alt 60.000 m². Mod nord findes Hamburgs moderne vartegn, Tele-Michel, et 271,5 m højt teletårn med en roterende restaurant i 132 m højde.

Nord for voldanlægget ligger kvarteret Rotherbaum, der indeholder byens store universitetskvarter. Vest for den indre by findes forlystelseskvartererne Reeperbahn og St. Pauli samt længere vestpå forstaden Altona.

Uden for det østligste voldanlæg ligger Hamburg Hauptbahnhof (fra 1906), der i 1937 blev forbundet med den store banegård i Altona. Øst for banegårdsområdet findes bydele med beboelseskvarterer og markedshaller.

De mondæne kvarterer som fx Blankenese og Bergedorf med store villaer og palæer ligger endnu længere mod øst samt vest for den indre by. City-Nord i Hamburgs nordøstlige udkant er en forretningsbydel med ca. 20 højhuse, der rummer internationale og nationale koncerner med ca. 20.000 arbejdspladser.

På Hamburgs indre havnefront nord for Elben er en helt ny bydel under opførelse. I foråret 2011 er der bygget eller bliver bygget på en 1,1 km lang strækning fra koncerthuset Elbphilharmonie, der er under opførelse på den historiske Kaispeicher A, til enden af Dalmanien-kajerne. Den stod færdig i 2017.

Her er de første 1500 beboere flyttet ind og 7200 arbejdspladser etableret. Elbphilharmonie, med to koncertsale og bl.a. et femstjernet hotel, bliver Hamburgs nye vartegn, når det står færdigt i 2017. Næste skridt bliver området Sandtorpark/Grasbrook, og hele bydelen forventes færdig i 2014.

• Læs mere om Hamburgs arkitektur og museer.

Hamburg er et trafikknudepunkt i både tysk og europæisk henseende. Fra byens hovedbanegård afgår dagligt ca. 1300 tog. Der er motorvejsforbindelser fra Hamburg til både Lübeck, Flensborg, Berlin, Bremen og Hannover. Ved krydsning af Elben anvendtes tidligere en stadig fungerende bilelevatortunnel fra 1909; siden 1975 benyttes den 3,3 km lange og indtil 27 m dybe Elbtunnel.

Hamburg ligger på en gammel moræneskrænt, der gennemskæres af floderne Bille og Alster; sidstnævnte er i bymidten opdæmmet til søerne Binnen-Alster og Außen-Alster. De sydlige dele af Hamburg ligger på randmorænen Harburger Berge.

Floderosion har skabt mulighed for sejlads på Elben under alle tidevandsforhold, og Hamburg er Tysklands vigtigste havn med mere end 114 mio. t godsomsætning (2004), hvilket bl.a. skyldes den store godsomladning i havnen til flodpramme, jernbanevogne og lastbiler.

Det 100 km² store havneområde med 37 bassiner og kanaler ligger i et indlandsdelta mellem floderne Norder Elbe og Süder Elbe.

Den østlige og vestlige del af havnen er forbundet med Köhlbrandbrücke. Arealerne bag ved havnekajerne er lagerpladser for ca. 2500 firmaer, der benytter de 340 faste ruter, som forbinder Hamburg med 1100 havne i hele verden.

Selvom store havnearealer som følge af ændringer i transportmønstret er ved at blive inddraget til andre formål, er Hamburg fortsat en af Europas vigtigste havnebyer.

Ud over den intensive handel, transport, turisme og kultur præges Hamburgs erhvervsliv af administration, som er et område i stærk fremgang. Dertil kommer industrien, som omfatter elektronisk, finmekanisk og kemisk industri samt bryggerier, næringsmiddel-og tobaksindustri. Også flyindustri (Airbus) er kommet til byen. Sværindustrien derimod er vigende.

Hamburg er hjemsted for talrige videnskabelige institutioner og forskningsbiblioteker. Siden 1919 har den været universitetsby, og den fik i 1979 også et teknisk universitet og har et Bundeswehr-universitet. Der er desuden højere læreanstalter for musik og billedkunst.

Musiklivet i Hamburg har haft en fremtrædende position siden middelalderen. Det nåede et højdepunkt i slutningen af 1600-tallet med opførelsen af talrige operaer af italienske og franske komponister. Genren blev overtaget og dyrket af tyske komponister, blandt hvilke Reinhard Keiser er den mest fremtrædende. Som musikdirektører i byen indtog Georg Philipp Telemann og Carl Philipp Emanuel Bach en fremtrædende plads i 1700-tallets musikhistorie. Komponisterne Felix Mendelssohn Bartholdy og Johannes Brahms blev født i Hamburg.

I nyere tid fik byens grelle forlystelseskvarter St. Pauli med gaden Grosse Freiheit en vis musikhistorisk aura, da The Beatles debuterede her i 1960 og i løbet af få måneder optrådte mere end hundrede gange, inden gruppen vendte hjem til Liverpool.

Som den første tyske by fik Hamburg i 1767 sit nationalteater, hvortil G.E. Lessing blev tilknyttet som dramaturg; det blev den umiddelbare anledning til hans artikelsamling Hamburgische Dramaturgie. Mange betydelige teaterfolk har virket i Hamburg, der stadig er en af Tysklands vigtigste teaterbyer med opera allerede fra 1678, flere konkurrerende teatre, bl.a. Thalia Theater (grdl. 1843), Deutsches Schauspielhaus (grdl. 1900) og Hamburger Kammerspiele (grdl. 1919), samt en række alternative spillesteder.

Hamburg er desuden hjemsted dels for talrige videnskabelige institutioner og forskningsbiblioteker, dels for adskillige bogforlag (fx Rowohlt og Springer), ugeblade (Der Spiegel, Stern, Die Zeit) og ikke mindst for radio/tv-stationen Norddeutscher Rundfunk (NDR).

Hamburg voksede op omkring Karl den Stores grænseborg Hammaburg i begyndelsen af 800-tallet og blev i 831 ærkebispesæde under Ansgar; efter vikingeangreb flyttedes den kristne missions forpost til Bremen med dannelsen af ærkebispedømmet Hamburg-Bremen i 848.

Hamburg lå godt placeret for handel og udviklede snart udstrakt selvstyre. I 1188 grundlagdes havnebyen Neustadt, og året efter fik Hamburg kejserligt privilegium på toldfri fart på Elben; især landbrugsprodukter fra det frugtbare opland blev udskibet fra Hamburg.

En overenskomst med Lübeck i 1255 om forsvar mod sørøveri lagde grunden til Hanseforbundet, hvori Hamburg blev en af de førende byer. I 1510 blev Hamburg fri rigsstad, og byen bevarede sin handel efter Hanseforbundets opløsning. Den lutherske reformation gennemførtes 1528-1529.

Hamburg klarede sig uskadt gennem Trediveårskrigen takket være sin stærke befæstning, og mange bragte deres ejendom i sikkerhed i byen, som blev det kommercielle centrum for en stor del af Mellem- og Nordeuropa. Fordrevne spanske og portugisiske jøder, nederlandske kolonister og engelske handelsfolk slog sig i stort tal ned i den velhavende by.

Handelen blomstrede, en række bank- og vekselererfirmaer blev grundlagt, og i 1558 åbnede Tysklands første børs i Hamburg. Hamburg havde i begyndelsen af 1200-tallet en kort tid været underlagt Danmark, og de danske krav på byen var en stadig kilde til konflikter, idet de støttedes af byens jævne lag; kravene blev først endeligt opgivet i 1760'erne.

Hamburgs neutrale skibsfart profiterede af Den Amerikanske Frihedskrig og Napoleonskrigene, men i 1806 besatte Frankrig byen; efter Napoleons fald kunne Hamburg imidlertid i 1815 som suveræn stat træde ind i Det Tyske Forbund. I 1866 blev byen medlem af Det Nordtyske Forbund, og i 1871 blev Hamburg som bystat en del af Det Tyske Rige (Deutsches Reich).

• Hamburgs arkitektur og museer
• delstater i Tyskland