Faktaboks

Phil Foden

Philip Walter Foden

Født
28. maj 2000

Phil Foden er en engelsk fodboldspiller, der er midtbanespiller for Manchester City og for det engelske landshold. Han er en teknisk stærk og målfarlig spiller.

Phil Fodens klubkarriere

Phil Foden i en kamp for Manchester City den 11. februar 2026.
Phil Foden
Af /Zuma/Ritzau Scanpix.

Phil Foden har altid spillet i Manchester City. Faktisk startede han allerede i klubben som bare 4-årig. Han var en af de ungdomsspillere i nyere tid, der var størst forventninger til, og han debuterede for Manchester Citys førstehold som 17-årig den 21. november 2017 mod Feyenoord i Champions League. Han etablerede sig hurtigt som en vigtig spiller for Manchester City i det offensive spil med sin gode teknik og spilforståelse. Han har vundet en masse titler med Manchester City: seks engelske mesterskaber, to FA Cup-titler og en Champions League-titel. Han blev endvidere kåret som årets spiller i Premier League i 2023/2024-sæsonen.

Phil Fodens landsholdskarriere

Phil Foden har spillet på samtlige engelske ungdomslandshold og var med på det engelske U 17-landshold, der vandt VM i 2017, hvor han også blev kåret som turneringens bedste spiller. Han debuterede for England mod Island i september 2020 og har siden været en fast del af den engelske trup. Han var med til både VM i 2022 og EM i 2024. Phil Foden har dog endnu ikke opnået samme status og resultater for England som med Manchester City.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig