La Défense

Området har været beboet af mennesker siden forhistorisk tid. I romertiden lå stedet på vejen, opkaldt efter Julius Cæsar, som forbandt Lutetia (Paris) med Rotomagus (Rouen) og nød godt af trafikken her. Med anlægget af i det centrale Paris, der begyndte i 1664, blev det en del af Paris’ historiske øst-vest akse.

Ved belejringen af Paris under den fransk-preussiske krig (1870-1871) blev Courbevoie befæstet, fordi det var et strategisk overgangssted for de franske tropper. Efter slaget ved Courbevoie, den 2. april 1871, under Pariserkommunen, blev det de royale styrker, der holdt til her. Det er monumentet, der hyldede de faldne soldater, der har inspireret til det nuværende navn for området, La Défense.

Med den store vækst i industrialiseringen i begyndelsen af i 1900-tallet forsvandt enge og gårde fra området og gav plads til alle typer af fabrikker og produktioner som metallurgi, tekstil, biler og lædervarer samt de restauranter og værtshuse, der fulgte med.

Staten overtog udviklingen af La Défense-området i 1958 og etablerede selskabet L'Établissement public pour l'aménagement de la région de la Défense (EPAD) til udvikling af området.

Den første udviklingsplan blev godkendt i 1964. De første bygninger, herunder Esso-tårnet og Nobeltårnet, blev bygget. De nye bygninger fortrængte gradvist fabrikkerne og nogle få gårde. I begyndelsen af 1970'erne kom næste generation af højhuse. 1964-planen blev ændret, så husene kunne blive endnu højere, som Fiat-tårnet (nu Areva), der er 184 m med 44 etager. I 1970 blev La Défense-stationen indviet, og i 1977 kom linje A, der er en regional ekspresforbindelse (RER), i fuld drift. Men den økonomiske krise i 1973 bremsede den fortsatte udvikling i flere år.

Fra begyndelsen af 1980'erne tog udviklingen fart igen, og tredje generation af højhuse blev opført efter en mere økonomisk model: smallere og lavere som Pascal-tårnet (101 m) og Voltaire-tårnet (82 m). Indkøbscentret Les Quatre Temps åbnede i 1981 og var det største i Europa på det tidspunkt. I 1982 lancerede EPAD en konkurrence, ”Tête Défense”, med præsident François Mitterrand som formand. Den blev vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen og resulterede i La Grande Arche, en skulpturel bygning, der åbnede på Bastilledagen i 1989. I samme periode blev der bygget hoteller og metrolinje 1 blev forlænget til stationen La Defénse.

I 1993 kom La Défense igen i krise. Det vendte i 1997, da man begyndte at opføre Cœur Défense-tvillingetårnene, tegnet af Jean Paul Viguier (f. 1946). Det var dengang det største projekt af denne type i Europa. De efterfølgende skyskrabere er stadigt blevet højere: Tour T1 (185 meter), Tour Granite (184 meter) stod færdige i 2008 og den hidtil højeste First Tower (231 meter) i 2011.

En del af bygningerne trængte efterhånden til renovering eller var nedrivningsmodne. I 2006 blev der lanceret en genopretningsplan, der skulle vare ti år. Den skulle samtidig gøre det muligt at optimere pladsudnyttelsen. Inden 2030 er det planlagt at opføre fem nye skyskrabere på mere end 200 m og femogtyve på mere end 150 m.

I maj 2024 blev RER, linje E, forlænget og betjener nu stationen La Défense.