Tour de France 2026 bliver udgave nr. 113 af det franske etapeløb. Der skal køres fra den 4. til den 26. juli og tilbagelægges i alt 3.333,7 km. Løbet indledes med en holdtidskørsel i Barcelona i Spanien og afsluttes på Champs-Élysées i Paris.

Ruten

Ruten består af 21 etaper: syv flade etaper, fire kuperede etaper, otte bjergetaper, en holdtidskørsel og en enkeltstart. Det er første gang i 55 år, at løbet indledes med en holdtidskørsel. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at to etaper i træk, 19. og 20. etape, har mål på det berømte bjerg Alpe d’Huez.

Også anden etape har mål i Barcelona, på Montjuïc-stigningen. Fra Catalonien skal feltet bevæge sig ind i Pyrenæerne allerede på tredje etape, og specielt sjette etape ser hård ud. Siden venter hårde etaper i Massif Central, Vogeserne og Alperne.

Løbets eneste enkeltstart er på 26 km (16. etape) og er ikke komplet flad. Finalen i Frankrigs hovedstad er inklusive stigningen til Montmartre.

De deltagende hold

Arrangørerne, ASO, har uddelt Wild Cards til Tour de France 2026 til det spanske Caja Rural-Seguros samt det franske TotalEnergies. De 18 World Tour-hold er automatisk inviteret, og det samme er Tudor, Pinarello-Q36.5 og Cofidis i kraft af deres placering som de bedste ProTour-hold.

Etaperne i Tour de France 2026

Etape Dato Rute Længde
1. 4. juli Barcelona – Barcelona (holdtidskørsel) 19,7 km
2. 5. juli Tarragona – Barcelona 182 km
3. 6. juli Granollers – Les Angles 196 km
4. 7. juli CarcassonneFoix 182 km
5. 8. juli Lannemezan – Pau 158 km
6. 9. juli Pau – Gavarnie-Gédre 186 km
7. 10. juli Hagetmau – Bordeaux 175 km
8. 11. juli PérigueuxBergerac 182 km
9. 12. juli Malemort – Ussel 185 km
- 13. juli Hviledag -
10. 14. juli Aurillac – Le Lioran 167 km
11. 15. juli VichyNevers 161 km
12. 16. juli Circuit Nevers Magny-Cours – Chalon-sur-Saône 181 km
13. 17. juli DoleBelfort 205 km
14. 18. juli Mulhouse – Le Markstein 155 km
15. 19. juli Champagnole – Plateau de Solaison 184 km
- 20. juli Hviledag -
16. 21. juli Évian-les-Bains – Thonon-les-Bains (enkeltstart) 26 km
17. 22. juli Chambéry – Voiron 175 km
18. 23. juli Voiron – Orcières-Merlette 185 km
19. 24. juli Gap – Alpe d’Huez 128 km
20. 25. juli Le Bourg d’Oisans – Alpe d’Huez 171 km
21. 26. juli Thoiry – Champs-Élysées (Paris) 130 km

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig